Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?

Transkript

1 Smerter Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? 1

2 Hvad er smerter? Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations-og præstationsevnen, fysisk, psykisk og socialt. Det er en oplevelse af stærk, personlig og fysisk ubehag, som vi mærker for eksempel når vi får en fysisk skade eller som symptom på en fysisk sygdom. Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar, der fortæller os, at vi er ved at pådrage os en fysisk skade, får os til at begrænse skadens omfang Den får os efterfølgende til at beskytte området af kroppen, som er skadet, hvilket er nødvendig for heling af skaden. 2

3 Hvad udløser smerte? Skader og sygdomme i væv ( Også kaldet nociceptive smerter; for eksempel brækkede knogler, overbelastningssmerter i muskler, brandsår, snitsår samt betændelsestilstande som for eksempel tandpine, gigtsmerter, feber, mellemørebetændelse osv.) Skader på nervevævet.(også kaldet nervesmerter eller neuropatiske smerter, for eksempel fantomsmerter, nervebetændelse og helvedesild). Mest velkendte for mange mennesker er smerter i den første kategori (nociceptive), hvilket i almindelig tale er synonymt med "smerter". 3

4 Hvor ondt gør det? Smerter kan variere meget i intensitet. Sædvanligvis vil smerterne hos en person være stærkere, jo større og mere alvorlig en skade er. Dette er dog ikke altid tilfældet. Smerteopfattelse og -vurderingen af smertens intensitet afhænger også meget af personlige egenskaber, for eksempel tidligere erfaringer, køn, alder, kultur og psykisk tilstand. Hvor mange smerter, man føler, afhænger også af, hvor på kroppen man er skadet; for eksempel er fingre og ansigt mere følsomt end ryggen, da ansigt og fingre er tættere dækket af smertesensorer, der registrerer smertepåvirkninger. 4

5 Hvad er smerters funktion Akutte smerter Kroniske smerter Overordnet skelner man mellem to typer af smerter: 5

6 Akutte smerter Akutte smerter er de smerter, vi oplever, fra vi får en skade og til ophelingen er endt eller er godt i gang. De har en vigtig beskyttende funktion og er afgørende for vores overlevelse. fortæller os, at vi skal stoppe en handling eller påvirkning, fordi det kan skade os, for eksempel fjerne en gnavende sten fra skoen, inden der bliver sår. lærer os hvilke ting vi skal passe på for at undgå skader, for eksempel når vi efter en gang at have rørt ved en varm kogeplade lærer at undgå at røre varme kogeplader i fremtiden. sørger for, at vi beskytter en skadet del af kroppen, så skaden ikke forværres, og ophelingen kan foregå bedst muligt, for eksempel at undgå at støtte på et brækket ben sender signal til os om, at vi har en sygdomme, som ikke kan ses, for eksempel blindtarmsbetændelse, og får os til at gå til lægen og blive undersøgt. 6

7 Kroniske smerter Er smerter, som varer ud over den normale tid for heling efter en skade. Almindeligvis regnes smerter for kroniske, når de har varet over seks måneder Kroniske smerter kan have samme funktion som de akutte smerter, for eksempel at sørge for, at vi begrænser belastningen på et nedslidt knæ. Da skaden ikke bedres, vil smerterne også fortsætte. Kroniske smerter kan også skyldes skader på eller forandringer i en persons smertesystem, som får det til at udsende ukorrekte signaler, der af hjernen opfattes som smerter.. Den type kroniske smerter, der kaldes nervesmerter eller neuropatiske smerter, har ikke nogen reel funktion. Kroniske smerter er altså ikke en sygdom, og har ikke nogen reel fysiologisk funktion. De kroniske smertetilstande er et meget stort sundhedsmæssigt problem, som skal tages alvorligt. De forsvinder i en del tilfælde ikke af sig selv og skal så vidt muligt behandles både med medicin og med andre behandlinger som for eksempel fysioterapi, ergoterapi og operation. Kroniske smerter kan dog i mange tilfælde ikke kureres eller fjernes helt. De kroniske smerter har en lang række fysiske, psykiske og sociale følger for den enkelte person og for samfundet på grund af blandt andet nedsat arbejdsevne, stort forbrug af sundhedsydelser og nedsat livskvalitet. 7

8 Hvad sker der, når man oplever/føler smerte? Der er følesensorer over alt i kroppen i de fleste slags væv: Hud, muskler, sener, bindevæv, knoglehinde. Sensorerne er kroppens beskyttelsesmekanisme. Nogle af disse sensorer opfatter tryk og stræk. F.eks. når et led bliver bragt i yderstilling eller ved tryk som f.eks. slag, når l falder eller støder jer. Nogle sensorer opfatter temperatur. Andre opfatter kemiske påvirkninger -herunder kroppens egne kemiske stoffer som f.eks. mælkesyre, der dannes når man træner. Følesensorer påvirkes konstant og sender besked gennem nervestrengene til hjernen om tilstanden i det omliggende væv. Beskederne går via rygmarven. 8

9 Smertebaner (1) Smerte registreres, når hjernen modtager tilstrækkelig mange signaler fra følesensorerne i vævet om truende skade. Signalerne er vigtige og hensigtsmæssige, da det sætter os i stand til at opfatte skaden og reagere i forhold til den (f.eks. man flytter hånden, når man brænder sig på en varm kogeplade). Smerte er en individuel oplevelse. Dvs. samme stimulus kan give forskellig grad af smerteoplevelse. Denne er bl.a. afhængig af situationen f.eks. niveauet af stress, angst samt tidligere erfaringer med håndtering af smerte og skader. F.eks. ved akutte smerter har egne forventninger til at man får det godt igen, syv gange større indflydelse på udfaldet end det lægen kan forudsige på baggrund af en klinisk undersøgelse. Egne forventninger kan heldigvis påvirkes i positiv retning bl.a. via viden og støtte. 9

10 Smertebaner (2) Når en smertesensor aktiveres sendes et signal gennem en nerve indtil rygmarven, l rygmarven sker der to ting: En refleks sættes i gang. Den sørger for, at de nødvendige muskler aktiveres, så vi for eksempel helt automatisk trækker hånden til os, når vi har rørt ved noget, der er for varmt. Samtidig samles informationer fra andre nerver, og besked om den smertefulde påvirkning sendes videre op langs rygmarven og fordeles til en række forskellige steder i hjernen, hvor der sker følgende: Stresshormoner frigives, så vi bliver i stand til at flygte (øget puls, hjertebanken, angst, sved). Motiverede bevægelser igangsættes (for eksempel afskærmning af det område, der er ramt). Opsamling og behandling af information om, hvad der gør ondt, hvorhenne, hvor meget, hvor længe, hvilken type, hvor stort et område, intensitet og så videre. Omsættelse af signal til følelser (ubehag, angst og frygt) Intellektuel bearbejdning (Hvilken respons er fornuftig? Hvordan skal der behandles? Hvordan forhindres yderligere skade?). 10

11 Smertebaner (3) Det er nu, vi bliver bevidste om, at vi har været udsat for noget smertefuldt. Signaler, der går den anden vej, kan enten dæmpe eller forstærke smerteopfattelsen. Eksempelvis ved vi godt, at det gør ondt at rive et plaster af, men vi ved også, at det er kortvarigt og ufarligt. Derfor er det sjældent fulgt af en trang til flugt eller en følelse af angst. 11

12 Hvordan føles forskellige former for Ved skader og sygdomme i væv for eksempel brækkede knogler, overbelastningssmerter i muskler, brandsår, snitsår (nociceptive smerter) vil smerterne ofte føles: borende trykkende, murrende, gnavende dunkende ømhed smerte? Ved nervesmerter ( neuropatiske smerter) opleves smerterne typisk som: Brændende prikkende/ stikkende Snurrende Strammende Skærende Isnende jagende 12

13 Kroppens naturlige helingsproces Ved enhver vævsbeskadigelse, f.eks. hvis man skærer sig i fingeren, forstuver ankelen, bliver opereret i maven eller får et akut hold i lænden, starter en ensartet proces i kroppen, nemlig kroppens egen helingsproces. Der kommer hævelse i området pga. inflammation. Inflammation er en proces der fremmer vævets heling. Der dannes stoffer, der heler og reparerer vævet. Under helingen, dannes der arvæv. Senere i processen remodelleres arvævet, hvor arvævet bliver smidiggjort og forsøger at efterligne det væv der er blevet beskadiget, (tænk på, når l får en rift på fingeren). Kroppen vil gøre alt for at hele og reparere sig selv. Smerteoplevelse er en del af processen. Og smerten, der kommer fra skaden i vævet, aftager i takt med vævshelingen. Smerten er oftest størst, lige efter skaden er sket. Alt efter skadens omfang og hvilket væv, der er beskadiget, vil helingsprocessen, hvis den får optimale betingelser, tage alt fra et par dage til uger eller måske måneder. Væv, der er velforsynet med blodårer, heler hurtigst, f.eks. hud og muskler. Ledbånd og f.eks. diskusskiverne i rygsøjlen har ikke mange blodårer. Her er helingstiden noget længere. 13

14 l nogle tilfælde aftager smerterne ikke som forventet i den naturlige helingsproces. Dette kan skyldes flere ting: Den naturlige helingsproces kan blive forlænget af den måde, hvorpå man håndterer smerterne fysisk og mentalt -f.eks. hvis man ikke får søvn nok eller har få psykiske ressourcer pga. bekymringer, stress og overlæsset hverdag, eller hvis man overhører smerterne, når vævet skal hele, hvilket medfører at såret gentagne gange brydes op. Omvendt kan man også have for stor respekt for smerterne dvs. være bange for at bevæge sig tilstrækkeligt. Når man er bange for smerten bevæger man sig typisk anspændt. Angsten for smerten, og det nedsatte aktivitetsniveau øger tendensen til led-og muskelsmerter. Dette medvirker til, at det helende væv bliver for kort i forhold til det omliggende væv, hvilket kan udløse yderligere smerte og være medvirkende til at forlænge smerteperioden. Fysiologisk kan en akut smerte, som skulle være aftaget i takt med helingsprocessen, ændres i nervesystemet. Der kan opstå en overfølsomhed (sensitivering) i nerverne, så de bliver overreagerende, dvs. smertetærsklen bliver lavere. Der dannes flere følesensorer, og de sender flere beskeder. Sensorerne i hjernen, som modtager beskederne, kan ligeledes blive overreagerende. Her dannes der også flere sensorer. Hjernen opfatter situationen som truende og udskiller flere stress-hormoner, cortisol og adrenalin. Disse hormoner er medvirkende til, at føle-sensorerne igen bliver mere følsomme, og så er der startet en ond cirkel med vedvarende smerte. 14

15 Man har faktisk fået en Ferrari motor installeret i en Folkevogn... Hvis den sidstnævnte proces udløses, er der ikke længere sammenhæng mellem den oplevede smerte og den oprindelige vævsskade. Dette er en meget vigtig pointe. Dette er kendetegnende for kronisk smerte. Man ved endnu ikke hvilke faktorer, der medvirker til, at denne overfølsomhedsproces går i gang. Konkluderende opleves smerter meget individuelt. Når vi oplever smerte, reagerer og håndterer vi smerterne vidt forskelligt og mere eller mindre hensigtsmæssigt. 15

16 Faktorer der forstærkersmerteoplevelsen Stress Frygt for smerte i forbindelse med bevægelse (meget stærk faktor) Mangel på søvn/god hvile Følelse af manglende kontrol over smerterne (ingen redskaber til at dæmpe smerterne) Omgivelsernes reaktion In -/ overaktivitet Manglende viden og forståelse af årsagen til smerten Frustration og afmagt Tab af bevægelighed Tidligere negative oplevelser af smerter Depression Grad af tilfredshed med sit arbejde Manglende variation af arbejdsstillinger 16

17 Faktorer der mindsker smerteoplevelsen Viden og forståelse Følelse af at kunne reducere smerten Hensigtsmæssige øvelser og hvilestillinger Bevægelse i passende mængde Adspredelse og afledning Afspænding -meditation God hvile, søvn Humor -glæde -latter Støtte fra omgivelserne Positive erfaringer med smertehåndtering Smertestillende medicin Massage, varme, kulde Mulighed for varierende og gode arbejdsstillinger 17

18 Smertehåndtering (1) Man har efterfølgende prøvet at skitsere 4 forskellige person-typer i forhold til smertehåndtering. 18

19 Smertehåndtering (2) Den bekymrede Forsøger at undgå bevægelse af frygt for smerte. Eller bevæger sig meget forsigtigt og anspændt af frygt for smerte. Er dermed unødigt inaktiv, hvilket medfører bevægetab og øget smerte. Er ofte bekymret for tilstanden og udfaldet. Forventer det værste. Medvirker til: Forlængelse af smertetilstanden 19

20 Smertehåndtering (3) Undertrykkeren Undertrykker fornemmelser og smerteoplevelse. Bestræber sig på at klare daglige aktiviteter og vil på den måde opleve vekslen mellem at provokere smerte og inaktivitet. Har ingen redskaber til at dæmpe smerterne og bliver irriteret og tiltagende stresset. Reagerer med tiltagende inaktivitet som reaktion på smerteoplevelserne. Medvirker til: Forlængelse af smertetilstanden. 20

21 Smertehåndtering (4) Overhøreren Ignorerer smerterne og koncentrerer sig fuldt ud om daglige aktiviteter (Tarzan). Har ingen redskaber til at dæmpe smerterne. Har godt humør. Kører på fuldt blus uden hensyntagen. Reagerer ikke med nedsat aktivitet, men kører på uanset smerterne. Kommer til at overbelaste systemet (muskler, led og diskus). Medvirker til: Forlængelse af smertetilstanden. 21

22 Smertehåndtering (5) Den fornuftige Passende aktivitetsniveau, dvs. skift mellem belastning og afslapning i relation til smerten. Øger gradvist aktivitetsniveauet i forhold til smerteniveauet. Frygter ikke smerten. Bliver ikke bekymret ved oplevelse af smerte og anvender sund fornuft i forhold til smerteniveauet. Har redskaber til at dæmpe smerterne. Er fortrøstningsfuld i forhold til udfaldet. Medvirker til: Optimale forhold for heling og den hurtigste helingstid. 22

23 Smertehåndtering (6) Spørgsmål til deltagerne Hvordan håndterer l smerte? Svinger l mellem alle fire modeller, eller hører l overvejende til i den ene gruppe? Ønsker l at ændre på dette? Hvad skal der til? 23

24 Fra viden til handling (1) l har sikkert alle sammen tanker og erfaringer med hvilke aktiviteter og situationer, der er med til at forværre eller mindske jeres rygsmerter i hverdagen. Men viden er ofte ikke i sig selv nok til, at man ændrer uhensigtsmæssige måder at tænke eller handle på. l vil i dag blive præsenteret for et målsætningsredskab der hedder SMARTmodel 24

25 Fra viden til handling (2) Når man har smerter, kan det ofte være svært at få gjort både det, man skal og det, man har lyst til. Opgaver, som l tidligere klarede uden problemer kan blive vanskeligere. Nogle gange er overskuddet så lille, at selv små opgaver kan opleves som næsten uoverkommelige. Her kan det være en stor hjælp at lave planer for sig selv -at sætte mål for, hvad man vil. Et typisk mønster når man har smerter er, at man kommer til at veksle mellem over -/ underaktivitet, f.eks. ved rengøring. Mange oplever smerte i forbindelse med, at støvsuge eller vaske gulv. Smerterne er blevet provokeret ved at støvsuge hele huset eller hele stuen. Dette nødvendiggør længere tids hvile, før smerterne er reduceret igen 25

26 Fra viden til handling (3) Her kan det være en stor hjælp at dele opgaverne op i mindre portioner og indlægge pauser. Små succeser er bedre end én stor fiasko. Derfor skal målene være realistiske og opnåelige inden for en kortere tidsramme. Planerne/målene kan f.eks. handle om en tur i biografen, selv om man har svært ved at sidde, at ville dyrke noget mere motion eller luge i haven eller at ville ændre nogle arbejdsrutiner i hjemmet eller på arbejde. 26

27 Introduktion til SMART -modellen S: Specifikt M: Målbart A: Attraktivt R: Realistisk T: Tidsbestemt 27

28 SMART -modellen Specifikt Hvad er mit konkrete, specifikke mål? Hvorfor er det vigtigt for mig? 28

29 Hvad vil jeg opnå? SMART -modellen Målbart Hvordan kan jeg se eller mærke, at målet er opfyldt? 29

30 SMART -modellen Attraktivt Hvor vigtigt er målet på en skala fra 1-10? Hvilke aktuelle hindringer er til stede? Kender jeg nogen, der har gennemført tilsvarende? 30

31 SMART -modellen Realistisk Hvor opnåeligt er målet på en skala fra 1-10? Har jeg de fornødne ressourcer? Hvad bliver jeg nødt til at ændre? 31

32 SMART -modellen Hvornår påbegynder jeg indsatsen? Tidsbestemt Hvornår skal målet være opnået? 32

33 SMART -modellen Opgave l skal nu opsætte et mål for noget, der er vigtigt for jer. Målet skal være opnåeligt inden for den næste uge. Forsøg at besvare spørgsmålene i SMART-modellens forskellige bokse. Nogle kan være lettere at besvare end andre. Nogle synes måske irrelevante. Forsøg alligevel at besvare dem alle. 33

34 Smertestillende medicin Typer af smertestillende medicin Svagt virkende smertestillende forskellige fra opioid gruppen (Svage smerter) Smertestillende af opioid typen (Stærke smerter) Sekundære smertestillende (neurogene smerter) 34

35 Svagt virkende ikke opioide smertestillende midler Gruppen dækker paracetamol og NSAID, fx ibuprofen. Disse bruges til lettere smerter såsom hovedpine og lette smerter fra muskler og led. Udover den smertestillende effekt, er de febernedsættende og NSAID modvirker lette ikke-bakterielle betændelsesreaktioner som for eksempel gigt. Mange af midlerne i denne gruppe kan købes i håndkøb. Når kroppen oplever en påvirkning, der udløser smerter, frigives stoffer, der udløser selve smerten. Denne gruppe af lægemidler virker ved at forhindre, at et af disse stoffer bliver produceret, og derved giver de en smertelindrende effekt. Medicin af gruppen NSAID kan med fordel tages sammen med et måltid. Det er vigtigt at drikke rigeligt med væske. Personer med mavesår eller for meget mavesyre skal passe særligt på med denne type medicin, og behandling bør kun igangsættes i samråd med en læge. Paracetamol er generelt ugiftigt, men kan give leverskader ved overdosering, derfor må anbefalet dosering ikke overskrides. 35

36 Opioider Nogle af stofferne i denne gruppe (bl.a. morfin og kodein) kan udvindes af opiumvalmuen, andre er syntetiske videreudviklinger. Morfin og lignende stoffer virker ved at påvirke celler i nervesystemet, hvilket giver en smertelindrende effekt. Stofferne har bivirkninger i form af eufori, sløvhed, nedsat vejrtrækning, forstoppelse, afhængighed og brug for større dosis efter længere tids brug (tolerance). Denne type smertestillende midler anvendes hovedsagligt til kraftige smerter i forbindelse med alvorlig sygdom, hvor der er en form for legemsskade. Valget af smertestillende er betinget af en opvejning mellem bivirkninger og virkning, samt behovet for smertelindring. Der findes mange forskellige lægemiddelformer bl.a. tabletter, smeltetabletter, brusetabletter, injektionsvæsker og plastre. Opioider er sløvende og dermed trafikfarlige. De kan ofte give problemer med forstoppelse, kvalme og opkastninger. Opioider bør så vidt muligt ikke anvendes af gravide og ammende og kan i nogle tilfælde give nedsat vejrtrækning. Personer med nedsat nyrefunktion skal være særligt opmærksomme på bivirkninger. 36

37 Sekundære smertestillere Disse bruges til smerter der ikke umiddelbart ellers kan behandles. De kan i visse tilfælde afhjælpe neurogene smerter. De tilhører en anden gruppe af lægemidler der bruges i behandlingen af epilepsi og depression. Antidepressiva påvirker overførslen af impulser fra nervecelle til nervecelle og afhjælper derfor smerterne. Antiepileptika virker ved at påvirke nervecellerne, så de bliver mere stabile og ikke videresender smerter som normalt. De sekundære smertestillere kan give bivirkninger som døsighed og svimmelhed. 37