Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Transkript

1 Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009

2 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen, Jørgen Birk Mortensen, Peter Fristrup og Peder Andersen Klimaproblemets udfordringer 12 Økonomisk teori, markedet og klimaudfordringerne 14 Økonomiske modeller om klimaproblemet 17 Fordelingen mellem generationer 19 Internationale klimaaftaler 21 Afslutning 24 Referencer.". 24 Virkemidler i klimapolitikken 27 Af Jørgen Birk Mortensen, Eirik S. Amundsen, Peter Fristrup og Peder Andersen Valg af styringsmidler i klimapolitikken 28 Administrative styringsmidler 29 Markedsbaserede styringsinstrumenter 30 Mængde- eller prisregulering - omsættelige kvotesystemer eller koordinerede skatter 31 Fordele og ulemper ved prisstyring 32 Fordele og ulemper ved mængdestyring 33 Økonomiske instrumenter og usikkerhed 33 Styringsmidler i international klimapolitik 34 Udfordringer knyttet til internationale aftaler om klimapolitik 34 Kyoto-aftalen 35 EU's klimapolitik : 37 Udformningen af international klimaaftale som kan efterfølge Kyoto-aftalen 39 Håndhævelse af klimaaftaler 40

3 Af sluttende bemærkninger 41 Referencer 42 Den internationale klimaret - udvikling og perspektiver 43 Af Anita Rønne Optakten 44 Klimakonventionen 47 De grundlæggende principper 47 Forpligtelserne i Klimakonventionen 48 Organer tilknyttet Klimakonventionen -..-.:: 49 Kyoto-protokollen 52 Forpligtelserne i Kyoto-protokollen 53 Organer tilknyttet Kyoto-protokollen 56 Gennemførelse og håndhævelse 56 Konfliktløsning 57 Perioden efter Konklusion og perspektivering 58 Referencer 60 Retlige udfordringer ved handel med emissionskvoter for drivhusgasser 61 Af Peter Pagh Regulering af drivhusgasser som en retlig udfordring 61 Klimakonventionen og Kyoto-protokollen 64 EU-reguleringen af drivhusgasser 66 Kyoto-ratifikationen 66 Kvotedirektivet 69 Emissionskvoternes retlige status 71 Kvotevirksomheder 71 Tildelingsprincipper og nationale allokeringsplaner 73 Kyoto-kvoter i EU's kvotehandel 75 Emissionskvoter som statsstøtte 78 Verifikation og håndhævelse 79 Perspektiv: kontrakter og marked 82 Referencer : 83

4 Retfærdighed i klimapolitikken? Om de sociale og etiske dilemmaer ved CO 2 -markeder 85 Af Anders Blok hidledning: global klimapolitik og lokal udsathed 85 Det globale klima mellem videnskab, politik og økonomi 88 Bogføring af CO 2 : at skabe sammenlignelige værdier 92 Lokale kompleksiteter: bæredygtighed i CDM-regimet 96 Global retfærdighed: CO 2 -markeder, byrder og rettigheder 100 Afrunding: klimapolitik, markeder og offentligt engagement 103 Referencer h..; 106 Det dobbelte klimadiplomati 109 Af Jens Ladefoged Mortensen Presset på klimaforhandlerne 109 Det dobbelte klimadiplomati: Mellem det nationale og globale 110 Indenrigsøkonomien 113 Ratifikationsprocessen 114 Chefforhandlerne 115 Globalisering af det dobbelte diplomati? 115 Det dobbelte klimadiplomati i de fire store klimamagter 117 EU: klimalederskabet på skrump? 118 EU's ratifikation 119 EU's klimachefforhandler 120 Voksende interne uenigheder? 121 De øvrige klimamagter: USA, Kina og Indien 123 USA: nyt momentum, gamle problemer 123 Kina: store problemer, strategiske satsninger 124 Indien: Retfærdighed og kompensation 125 Opsummering: Bevægelser i feltet 126 Klimaudflytning, handelsrestriktioner og WTO-spillet 127 Konklusion : 130 Referencer 130 Hvem skal lede verdens klimapolitik? 135 Af Peter Nedergaard Begrebet»global leder«136 Begrebet»politisk entreprenør«137 Internationalt klimapolitisk samarbejde 138

5 Udviklingen i EU's klimapolitik 142 EU's byrdefordelingsaftale 144 EU's kvotehandelssystem 145 EU og vedvarende energi 150 Konklusioner: EU's rolle som klimapolitisk entreprenør og leder 152 Referencer 155 Kampen om medieklimaet 157 Af Rune Saugmann Andersen Klimaforandringerne på dagsordenen.^ Klimaspørgsmålets ikke-oplevede karakter og den videnskabelige dagsordens magt 161 Kampen om den medierede forskningsdagsorden 164 Den videnskabelige dagsorden i forhold til mediedagsordenen Den videnskabelige dagsorden i forhold til det civile samfunds dagsorden 166 Den videnskabelige dagsorden i forhold til den politiske dagsorden 167 Klimaspørgsmålet og medieklimaet - et historisk rids 170 Før 1987: Sporadisk mediedækning af teorien om drivhuseffekten : Den globale opvarmning kommer på dagsordenen : Klimaskepsis og enegang erobrer dagsordenen : Fornyet men ujævn interesse for klimaforandringerne. 176 Efter 2004: Klimaforandringerne som uafviseligt faktum 178 Efter usikkerheden - en klimadagsordenen uden klimaskeptikere Referencer 181 Stikordsregister 185 8