Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
|
|
- Karen Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet), hvorfor stiger det danske rentespænd under en krise, og hvorfor er der fortsat visse forskelle mellem de lange renter internt blandt eurolandene? De økonomiske fordele ved eurodeltagelse i forhold til den danske fastkurspolitik er moderate, når den økonomiske politik og udvikling er lige så sund eller sundere i Danmark end i eurolandene. De danske renter ville fx i gennemsnit være lidt lavere, hvis Danmark var med i euroen. De danske rentespænd dvs. forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet har i gennemsnit siden indførelsen af euroen i 1999 været positive, men relativt lave. De pengepolitiske renter er altid højere i Danmark end i eurolandene, men fastkurspolitikken indebærer, at det pengepolitiske rentespænd normalt er moderat, og at Nationalbanken følger ECB s renteændringer. De korte pengemarkedsrenter renterne på lån mellem banker er dermed også højere i Danmark end i eurolandene. De lange renter (særligt renten på 1-årige statsobligationer) er normalt også lidt højere i Danmark end i Tyskland (som generelt har de laveste lange renter, og som man derfor sammenligner med), men fastkurspolitikken bidrager til, at det lange rentespænd normalt er moderat. Danmarks lange rentespænd har i de senere år været lavt og i korte perioder tæt på nul eller undtagelsesvist endda svagt negativt. Det skyldes, at Danmark har haft en meget stærk økonomi med gode nøgletal, herunder sunde offentlige finanser med lav og faldende gæld. Danmarks rentespænd kan imidlertid stige under økonomiske og finansielle kriser og dermed forstærke kriserne. Under kriser vil Danmark være beskyttet mod valutaspekulation og rentestigninger, hvis Danmark deltager i euroen, men ikke når Danmark fører fastkurspolitik. Uden for euroen kan der således opstå pres mod kronen som følge af spekulation på de finansielle markeder, hvis der forventes en vis sandsynlighed for, at Danmark opgiver fastkurspolitikken til fordel for devalueringer eller flydende kurser og selvstændigt sætter sin pengepolitiske rente ned. Uden for euroen kan der også opstå pres mod kronen selv uden spekulation og væsentlige forventninger om opgivelse af fastkurspolitikken fordi der under kriser er en tendens til, at investorer søger fra små valutaer til store valutaer. Danmarks pengepolitiske rentespænd kan således stige, hvis der opstår et sådant pres mod kronen, og Danmark derfor er nødt til selvstændigt at sætte sin pengepolitiske rente op for at forsvare fastkurspolitikken.
2 Danmarks lange rentespænd kan også stige under kriser, især kriser hvor dansk økonomi er svagere end euroområdets økonomi. Det skyldes, at Danmarks lange rente indeholder en valutakursrisikopræmie, dvs. den merrente, som afspejler markedernes forventninger til sandsynligheden for en opgivelse af fastkurspolitikken og en svækkelse af den danske krone over for euroen. Valutakursrisikopræmien er lav som følge af den konsekvente fastkurspolitik, som har været fastholdt af skiftende regeringer med bred støtte i over år, og som derfor er troværdig. Selv om markederne har stor tillid til fastkurspolitikken, har markederne dog ikke en egentlig garanti for, at Danmark ikke vil opgive fastkurspolitikken og bruge devalueringsinstrumentet, så længe den praktiske mulighed principielt foreligger. Derfor vil den danske rente være højere uden for euroen end inden for euroen, især under kriser med en svag dansk økonomi, hvor valutakursrisikopræmien stiger. Der har været en række eksempler på stigende rentespænd under kriser, herunder i 199 erne, mest markant under EMS-krisen i , som medførte valutaspekulation og rentestigninger for Danmark og mange andre lande med fastkurspolitik (og som var medvirkende til etableringen af ØMU en). Det seneste eksempel er den aktuelle finansielle krise, hvor euroen har været et værn mod valutauro for de deltagende lande, men hvor Danmark har oplevet pres på kronen og rentestigninger, også selv om dansk økonomi grundlæggende er sund og udviklingen i de senere år har været bedre end i euroområdet. Den aktuelle krise har således medført en markant forøgelse af Danmarks pengepolitiske rentespænd fra,3 til 1,7 procentenheder i ca. to måneder og i januar 9 procentenhed. Danmarks Nationalbank, der normalt følger ECB s renter, måtte således i lyset af intensiveringen af krisen og presset på kronen i oktober sætte sin udlånsrente op for at forsvare kronens faste kurs, hvorimod ECB kunne sætte sin rente ned og dermed bidrage til stabilisering af den økonomiske og finansielle udvikling i eurolandene. Nationalbanken har i lyset af et aftagende pres på kronen kunnet indsnævre det pengepolitiske rentespænd i slutningen af og starten af 9 til niveauet på procentenhed. Danmarks lange rentespænd er under krisen steget moderat, ligesom i de fleste eurolande. Omkostningerne ved at stå uden for euroen i form af højere pengepolitiske og lange rentespænd vurderes at kunne være langt større, hvis den internationale krise var indtruffet i en situation, hvor dansk økonomi var svagere end euroområdets økonomi. Det samme havde været tilfældet i en ensidig dansk krise. Rentespænd i eurolandene Eurolandene har fælles pengepolitisk rente. Der vil imidlertid altid være visse forskelle på de lange renter internt blandt eurolandene, omend eurolandenes interne rentespænd har været meget mindre efter indførelsen af euroen i Euroen har givet eurolandene en fordel i form af lavere renter og rentespænd til Tyskland, der normalt har haft de laveste renter. Det skyldes primært, at euroen har fjernet valutakursrisikopræmien, den merrente, som det enkelte land
3 3 tidligere betalte for at have sin egen valuta og dermed muligheden for at opgive sin fastkurspolitik over for den tyske mark. Alle lande har fået lavere lange renter af at gå ind i euroen, men de lande, som har fået reduceret deres lange renter mest, er de lande, som før i tiden havde de svageste økonomiske nøgletal og opererede mest med devalueringer og derfor havde høje risikopræmier på deres renter. Eurolandenes lange rentespænd til Tyskland er generelt meget mindre efter euroen end før euroen. Landenes rentespænd til Tyskland der før euroen typisk udgjorde flere procentenheder, især under kriser har efter euroen typisk varieret fra omkring nul og op til omkring ½ procentenhed, mens de under den aktuelle krise er steget fra ca. ½ til omkring 1 procentenhed og i enkelte lande op til et par procentenheder eller mere. De tilbageværende lange rentespænd internt blandt eurolandene skyldes, at de enkelte lands lange rente udover valutakursrisikoen, som euroen altså har fjernet også afhænger af landets kreditrisici, knyttet til dets økonomiske nøgletal, særligt de offentlige finanser, samt likviditetsrisici, knyttet til forskelle i størrelse og likviditet på markederne for handel med landenes statsobligationer. De eurolande, som efter euroen har haft de højeste lange rentespænd, har således typisk været de lande med de mindst gunstige nøgletal i form af høj gæld og store offentlige underskud m.v., ligesom de største stigninger i de lange rentespænd under den aktuelle krise typisk har fundet sted i landene med høj eller hurtigt stigende gæld. De lande, som har de sundeste offentlige finanser, betaler dermed de laveste renter på deres offentlige gæld, og rentespændene er således et udtryk for, at markederne virker forventeligt inden for euroen. I en årrække har der været tendens til lave og stabile renter på globalt plan, og en række eurolande har i perioder med stærk økonomi og faldende gæld prøvet at have lavere renter end Tyskland, selv om Tyskland i gennemsnit alene i kraft af det tyske obligationsmarkeds størrelse vil have en smule lavere rente end de andre eurolande. Inden euroen var landenes lange rentespænd betydeligt mere følsomme over for landenes makroøkonomiske nøgletal, således at de laveste lange rentespænd blev observeret i lande med relativt stærke offentlige finanser, lav inflation, overskud på betalingsbalancen, høj aktivitet med lav ledighed m.v., særligt fordi det inden euroen forholdt sig sådan, at sandsynligheden for devalueringer og dermed valutakursrisikopræmien var lavere, jo bedre nøgletal. Det indebar, at de lange rentespænd steg relativt meget under økonomiske og finansielle kriser, ligesom centralbankerne måtte hæve deres pengepolitiske renter i forsøg på at forsvare deres valutaers faste kurser over for D-marken. De stigende korte og lange renter forstærkede kriserne meget i forhold til den aktuelle krise, hvor eurolandenes pengepolitiske rentenedsættelser har dæmpet krisen, og hvor stigningerne i de lange rentespænd har været meget mere moderate end under tidligere kriser.
4 Den danske krones kurs over for euroen (D-marked før 1999) DKK/EUR 9 DKK/EUR Valutakurs Centralkurs Pengepolitiske renter Pct. Pct DK Euroområde 1
5 Korte rentespænd til Tyskland (3 måneders pengemarkedsrenter, dagsobservationer), udvalgte lande fra 1999,,, DK IT FR NL, Korte rentespænd til Tyskland (3 måneders pengemarkedsrenter, månedsobservationer), udvalgte lande fra DK FR IT NL 1 -
6 Lange rentespænd til Tyskland (1 års statsobligationer, dagsobservationer), udvalgte lande fra DK IT FR NL Lange rentespænd til Tyskland (1 års statsobligationer, månedsobservationer), udvalgte lande fra DK FR IT NL -
Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.
Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereStøvsugning af obligationsmarkedet
Støvsugning af obligationsmarkedet Er ECB s opkøbsprogram og inflationsudviklingen indpriset i rentemarkedet? I hvert fald har renterne stabiliseret sig i den seneste måned. Stabiliseringen i olieprisen
Læs mereKapitel 3. Økonomisk og Monetær Union
Kapitel 3. Økonomisk og Monetær Union Unionen opretter en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta. (Konsoliderede traktater om Den Europæiske Union, artikel 3-4) SOM TAGER I BETRAGTNING,
Læs mereHandels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink
Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet
Læs mereER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING?
ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? Oplæg ved høring i Fællessalen, Christiansborg, 21. marts 2009 Niels Thygesen* *Professor i økonomi, Københavns Universitet (emeritus), dr. polit., Medlem af Delors-udvalget
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereP E R I S K O P E T F I N A N S U G E N
Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk
Læs mereMarkedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!
Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
08.02.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Inflationsforventningerne er faldet yderligere med de faldende oliepriser. De medfører, at vi ser større sandsynlighed for, at ECB vil sænke renten
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
03.05.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor
Læs mereØjebliksbillede. 4. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,
Læs mere16. august 2012. Rudersdal Kommune. Finansiel strategi. - Rapportering med prognose 15. august
16. august 2012 Rudersdal Kommune Finansiel strategi - Rapportering med prognose 15. august Indhold Nøgletal til risikostyring -side 3- Kommentarer til risikooverblik -side 4- Låneporteføljen -side 5-
Læs mereØkonomiudvalget til orientering
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel
Læs mereMAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:
AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk
Læs mereFinansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP
Finansuro sætter rentestigninger på midlertidig pause Dette er en investeringsanalyse 2014 har budt på den længe ventede konsolidering på aktiemarkedet til dels udløst af uro på emerging markets (EM).
Læs mereECB Månedsoversigt November 2013
LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet
Læs mereMarkedskommentar Orientering Q1 2011
Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011
Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.
Læs mereUdvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi
DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereVigtige nyheder siden sidst
Oversigt 3. oktober af John Yde, yde@demetra.dk Den amerikanske centralbank, Federal Reserve System, starter sit dages pengepolitiske møde i dag, der ender med en udmelding i morgen kl..5 dansk tid. De
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mereOpgavedel A: Paratviden om økonomi
Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne
Læs mereKOMMUNEKREDIT INFORMATION
NR. 3 SEPTEMBER 2012 KOMMUNEKREDIT INFORMATION STILHED FØR STORMEN? De økonomiske nøgletal i Kina og USA har i den seneste tid skuffet markedet. Håbet om et hurtigt comeback til verdensøkonomien fik endnu
Læs mereGlobal krise. Verdensøkonomien styrer mod Double Dip. Makrokommentar 9. august 2011. Relaterede publikationer: Investering
Makrokommentar 9. august 2011 Global krise Relaterede publikationer: Investering Verdensøkonomien styrer mod Double Dip Kreditvurderingsinstituttet S&P nedsatte fredag aften dansk tid USA s langsigtede
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om
Læs mereInvestor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015
3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs merePULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4
PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mereRenteprognose: Vi forventer at:
Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereMarkedskommentar Orientering Q1 2013
Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage
Læs mereRettens sagsnummer VL B-1458
Rettens sagsnummer VL B-1458 Rettens navn Vestre Landsret Besvaret af marts 2017 1 Spørgsmål nr. 1 2 Svar til spørgsmål 1-1 I den omtalte periode er det min grundlæggende opfattelse, at den finansielle
Læs mereKAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager
Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer
Læs mereRenteprognose juli 2015
Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket
Læs merePuljeafkast for 3. kvartal samt de første 3 kvartaler Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999
PuljeNyt Nr. 4-2000 Puljeafkast for 3. kvartal samt de første 3 kvartaler 2000 Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 Puljekommentarer 3. kvartal 2000 Spar Nord Banks forventninger 4. kvartal 2000 Kommentarer
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereRente- og valutamarkedet
2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereRentestigninger: Aflyst eller udskudt?
Rentestigninger: Aflyst eller udskudt? I starten af 201 var den gængse opfattelse, at kraftigere vækst og en amerikansk centralbank, der var på vej væk fra lempelser, ville give en tendens til stigende
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver
HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele
Læs mereMarkedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!
Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme
Læs mereDanske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7
Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer
Læs mereRenteprognose august 2015
.8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K
HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været
Læs mereKvartalsrapportering KAB 2. kvartal 2012. 2. kvartal 2012 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET
Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar Obligationsrenterne faldt i. Hvor der tidligere har været stor forskel på renteudviklingen landene imellem, var udviklingen
Læs mereMålbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål.
De samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn til
Læs mereRente- og valutamarkedet
2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) Info-note - I 38 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) Info-note - I 38 Offentligt ÅBENT SAMRÅD I EUROPAUDVALGET OM RENTEN I DANMARK OG EUROOMRÅDET 1 ÅBENT SAMRÅD I EUROPAUDVALGET OM RENTEN I DANMARK OG EUROOMRÅDET. Onsdag den 29.
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereEXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN
www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA 11-Nov-15 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst for de seneste 12 måneder frem til udgangen
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%.
HP Hedge ultimo januar 2012 I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Afkastet skyldes flot performance i det gamle højtforrentede segment, som dels har
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereØkonomisk og Monetær Union
Kapitel 3 Økonomisk og Monetær Union 143 Unionen opretter en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta. Konsoliderede traktater om Den Europæiske Union, artikel 3-4 SOM TAGER I BETRAGTNING,
Læs mereI dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd.
30.oktober 2008 Af Mie Dalskov, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen, direkte tlf. 33557712 EFFEKT AF HØJERE RENTESPÆND TIL EUROOMRÅDET Det danske rentespænd til euroområdet er udvidet betragteligt i forbindelse
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereAfkast rapportering - oktober 2008
HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
21.03.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48
HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket
Læs mereMarkedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne!
Nyhedsbrev Kbh. 3. juli 2017 Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! En faldende dollar og vigende europæiske aktier gav den første negative måned i lang tid. Nøgletallene,
Læs mereHistoriske lav pris- og lønudvikling.
13-0542 - poul - 27.08.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Historiske lav pris- og lønudvikling. Nu har Danmarks Statistik også offentliggjort lønudviklingen i den private sektor
Læs mereMundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming
Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2012
Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi
Læs mereFondsbørsmeddelelse 11/2005 12. august 2005 HALVÅRSRAPPORT. 1. halvår 2005. GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2005 1/11
Fondsbørsmeddelelse 11/2005 12. august 2005 HALVÅRSRAPPORT 1. halvår 2005 GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2005 1/11 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår 2. kvartal 2. kvartal Året
Læs mereRudersdal Kommune. Status på låne- og placeringsportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 12. august. 2015.
Rudersdal Kommune Status på låne- og placeringsportefølje Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 12. august. 2015. Indhold Kommentarer til risiko side 2 Nøgletal til risikostyring side
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs merePres på kronen årsager og konsekvenser
Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank
Læs mereMarkedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!
Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereKvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET
Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar September måned er overstået og ud over at markere afslutningen på 3. kvartal, som må siges at være et volatilt kvartal,
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereKvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2012. 3. kvartal 2012 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET
Kvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2012 3. kvartal 2012 Rapportering fra KAB investeringsforeninger Udvikling i indre værdi og referenceindeks Kvartalskommentar Igennem tredje kvartal der været en stigende
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereUafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE
Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereUdvikling i 1. kvartal 2008. Værdi Værdi
DANSK Kvartalsrapport for 1. kvartal 2008 Aktieindeks Udvikling i 1. kvartal 2008 Værdi Værdi 31.12.07 31.03.08 Ændring i 1.kvt. Afkast i 1.kvt. Afkast i 2008 OMX CPH* 446,69 405,55-41,14-9,21% -9,21%
Læs mereÅrets investeringsforening 2014
Nykredit Invest i 2014 Investeringsforeningen Nykredit Invest blev Årets investeringsforening 2014 Kåret af Morgenavisen Jyllands-Posten i samarbejde med Dansk Aktie Analyse Nykredit Invest i 2014 Nomineret
Læs mereINVESTERINGSSTRATEGI. Overdreven vækstfrygt fasthold overvægt aktier. Investeringskomitéen. Markedsføringsmateriale
IVESTERIGSSTRATEGI Investeringskomitéen Markedsføringsmateriale Aktivallokering: -6 måneders horisont 5. februar 214 Overdreven vækstfrygt fasthold overvægt aktier Redaktør: Chefstrateg Christian Mose
Læs mereValutaindekseret obligation
Valutaindekseret obligation Højrente Valuta 2006/2008 - valutainvestering med hovedstolsgaranti Nye økonomier nye muligheder Internationale investorer har de seneste år vist stor interesse for investering
Læs mereden danske befolkningsudvikling siden 1953
Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen
Læs mereAnalyseopgaver til IØ
LØS OPGAVER OM INFLATION Analyseopgaver til IØ Opgaverne henvender sig primært, men ikke kun, til undervisningen i international økonomi (IØ). Opgave A 1. Hvordan vil prisudviklingen blive påvirket af
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereMarkedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!
Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K
Status for HP Hedge ultimo juli 2011 I juli opnåede afdelingen et afkast på 0,35% og har dermed givet et afkast i 2011 på 3,73%. Kilde: Egen produktion At afdelingen har haft positivt afkast i en måned
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema I Dansk Jobindex: Jobmarkedet i fortsat svag bedring Ugens tema II Aftale om kommunernes økonomi for 1 Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereValutarelaterede obligationer
Valutarelaterede obligationer Strategi Uge 24 Se aktuelle anbefalinger på: Vi ser stadig potentiale i EM landene https://markets.sydbank.dk Vigtige kommende nøgletal: Tyrkiet 17/06 Rentemøde 30/06 Handelsbalancen
Læs mere30-05-2012. Forventninger til den økonomiske udvikling og hvad det betyder for privatøkonomien
1 Forventninger til den økonomiske udvikling og hvad det betyder for privatøkonomien 2 Den økonomiske situation Gældskrisen i eurozonen er igen blusset op Eurozonen hænger fast i recession USA holder sig
Læs merePengepolitikken i Danmark
UNDERVISNINGSSÆT 3: PENGEPOLITIK Pengepolitikken i Danmark Har du tænkt over, hvorfor eurokursen har været stort set den samme, hver gang du har været på ferie i et euroland? År efter år? Det er slet ikke
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereRente- og valutamarkedet
28. februar 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Overordnede konklusioner Nøgletallene i USA er stærke og der er udsigt til over trendvækst i USA hele næste år og i 2012. Væksten
Læs mere