Løftestang til fremtidens kompetencer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Løftestang til fremtidens kompetencer"

Transkript

1 Løftestang til fremtidens kompetencer - en guide til, hvordan du kan arbejde med medarbejdernes skriftlige udviklingsplaner til gavn for såvel medarbejdere, organisation og dig selv som leder 1

2 »Løftestang til fremtidens kompetencer«er udarbejdet af lederkonsulent Mette Marie Langenge og udviklingskonsulent Elin Jørgensen fra HK/Kommunal og freelancejournalist Henrik Stanek fra Stickelbergs Bureau. Tak til Chefgruppens bestyrelse, udviklingskonsulent Rune Munch Christensen og sekretariatschef Betina Bojesen fra Hørsholm Kommune og Niels Tapdrup, tidligere borgercenterchef i Skanderborg Kommune, som alle har bidraget med inspiration og ideer. Vare nr:

3 Indledning I dag skal der mere end flid og dygtighed til, hvis medarbejderne vil bevare deres job. Mange jobfunktioner ændrer karakter med hastige skridt, og høj som lav må udvikle sig for at kunne passe ind i arbejdspladsens fremtidige puslespil. HK/Kommunal har fået skriftlige udviklingsplaner med i overenskomsten for at sætte kompetenceudvikling på dagsordenen. Det er din opgave at sørge for, at medarbejderne får en udviklingsplan, og vi foreslår, at du indarbejder den i medarbejderudviklingssamtalen (MUS), der i forvejen handler om medarbejdernes udvikling. Denne guide viser, at udviklingsplanerne også er en hjælp til dig som leder. Guiden skal gøre det nemmere for dig at arbejde med udviklingsplaner, så de virker i forhold til din opgaveportefølje og dermed hjælper dig og dine medarbejdere frem til en bedre og mere kvalificeret måde at løse opgaverne på. Udviklingsplanerne afstemmer forventningerne mellem dig som leder og medarbejderne om den retning, jeres arbejdsplads skal udvikle sig i for at leve op til fremtidens krav. Medarbejderne har krav på en individuel skriftlig udviklingsplan, og der skal følges op på planen hvert år så den bliver realiseret. Du skal først og fremmest tage de briller på, der gør dig i stand til at se, hvad næste skridt skal være i medarbejdernes udvikling. Til gavn for medarbejderne selv, for organisationen og dig selv som leder. Chefgruppen, HK/Kommunal 1

4 2 Der er forskel på både ledere og medarbejdere. Vi har derfor bygget denne guide om udviklingsplaner op, så den er nem at gå til, uanset om du har stor erfaring med at føre medarbejderudviklingssamtaler (MUS), eller om du har brug for at vide mere om, hvordan du med god forberedelse, gennemførelse og opsamling skaber en kultur, der motiverer medarbejderne til at udvikle deres kompetencer.

5 Læseguide til både erfarne og mindre erfarne ledere Udviklingsplaner er nødvendige: Vi fortæller, hvorfor HK/Kommunal har fået udviklingsplanerne med i overenskomsten, og du får gode råd om, hvad du bør undersøge omkring kompetenceudvikling, inden du går i gang med at forberede samtalerne med medarbejderne. Fra side 5. Udviklingsplanen har en helt særlig opgave i MUS: Udviklingsplanen hjælper dig til at løfte MUS, så sam talen ikke blot handler om de daglige opgaver og trivslen på arbejdspladsen, men også fokuserer på, hvilke kompetencer medarbejderen har brug for at styrke på både kort og langt sigt. Vi viser et eksempel på, hvordan en udviklingsplan kan se ud, når leder og medarbejder har aftalt, hvad der skal ske fremadrettet, så du kan se, hvad vi taler om. Du finder flere eksempler bag i guiden. Fra side 7. Samtalen bliver bedst, når du gøder jorden: Ikke alle ledere er lige erfarne. Det er heller ikke alle, der er begunstiget af medarbejdere, som står i kø for at udvikle deres kompetencer. Dette kapitel handler om, hvordan du kan skabe grundlag for gode udviklingssamtaler lang tid før, de finder sted. Det begynder med, at du overvejer, hvilke udfordringer I har. Fra side 12. Tag medarbejderen med på en rejse: Du ser måske først og fremmest dig selv som én, der hjælper medarbejderne med at løse problemer. Sådan er udviklingssamtalen ikke tænkt. Her skal du i langt højere grad tage medarbejderen med på en rejse:»hvor er vi nu - hvor skal vi hen - hvorfor og hvordan?«udviklingsplanen bliver i reglen bedst, når medarbejderen selv får ideerne til, hvad der skal stå i den. Fra side 18. Opsamlingen er afgørende for arbejdspladsens udvikling: Selv om udviklingsplanerne er individuelle, står du dig godt ved at fortælle om tendenserne i dem på et møde i afdelingen. På den måde sikrer du, at medarbejderne har en fælles forståelse for de mål, du har sat op. På samme måde motiverer du dem til fortsat at udvikle sig, hvis du efter fx et halvt år trækker op, hvordan de har flyttet sig. Fra side 25. Du har også selv ret til en udviklingsplan: Som ledere har vi et personligt ansvar for at forny og opgradere os selv og for at gå foran som et godt eksempel for medarbejderne. Som leder på en overenskomst under HK/Kommunal har du ret til en udviklingsplan, og vi anbefaler, at du en gang om året inviterer dig selv til udviklingssamtale med din chef. Fra side 28. 3

6 »Formålet med denne aftale er at styrke indsatsen omkring den enkelte medarbejders kompetenceudvikling, herunder specielt at sikre medarbejdernes forudsætninger for en effektiv opgavevaretagelse med høj kvalitet og for at sikre og forbedre arbejdspladsens og den enkeltes udviklingsmuligheder. Aftalen skal sikre udviklingsmuligheder for alle ansatte, både medarbejdere og ledere.«fra protokollatet om udviklingsplaner 6

7 Udviklingsplaner er nødvendige Det er svært at sige præcist, hvilke kompetencer den offentlige sektor får brug for om nogle år. Derfor handler medarbejdernes udvikling ikke blot om faglig efteruddannelse. Fokus kan i lige så høj grad ligge på evnen til at kunne koordinere og relatere sig til andre, og på at man som medarbejder har mod på at flytte sig i takt med, at opgaverne ændrer karakter, og der bliver færre til at løse dem. Kompetencer udvikles også ved ændringer Som leder er det oplagt, at du tænker udviklingsplanerne ind i afdelingens strategiske udvikling og motiverer dine medarbejdere ved at skabe forståelse for, at de er nødt til at udvikle sig. Det betyder ikke nødvendigvis, at de skal på skolebænken. Man udvikler også sine kompetencer, når der sker ændringer i arbejdsopgaverne, når man får en anden funktion, når man deltager i jobrotation, og når man bliver lært op af en kollega. Der kan stå i Majas udviklingsplan, at hun skal lære andre op, og det kan fremgå af deres udviklingsplaner, at de skal læres op af Maja. Hvad skal vi med udviklingsplaner? De kan være en løftestang til at sætte kompetenceudvikling på dagsordenen. De kan sætte ord på kompetencer. De kan give anerkendelse og dokumentation for kompetencer, så man kan bringe sig selv i spil til nye roller, andre job og bedre valgmuligheder. De kan give overblik over kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Kært barn mange navne Udviklingsplaner kan hedde handlingsplaner, kompetenceudviklingsplaner eller blot udviklingsplaner. Det afgørende er, at det er en selvstændig, skriftlig plan med faglige og personlige udviklingsmål både på kort sigt (et år) og længere sigt (totre år). Planen skal indeholde konkrete aktiviteter, og det skal fremgå, hvem der har ansvaret for, at de bliver gennemført, og hvornår og hvordan der skal følges op på dem. Udviklingsplanen skal underskrives af leder og medarbejder. Du kan læse hele aftalen om udviklingsplaner på: hk.dk/kommunal/job_og_loen/kompetenceudvikling. 7

8 Hvis organisationen ikke har en plan I det ideelle scenarie formulerer hovedmedudvalget en politik om kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Dernæst diskuterer de lokale MEDudvalg, hvad der bliver brug for af kompetencer i deres afdeling. Det er her, du kan blive konkret i forhold til, hvordan du ser fremtidens behov. Du skal imidlertid kunne arbejde med dine medarbejderes udvikling, uanset om I har en overordnet politik for kompetenceudvikling eller ej. Derfor handler denne guide ikke om, hvordan I formulerer en politik. Vi sætter fokus på, hvordan du som leder kan arbejde med udviklingsplaner for dine medarbejdere. Inden du går i gang Undersøg, om hovedmedudvalget har aftalt retningslinjer og indsatsområder for kompetenceudvikling. Find ud af, om du har fået alle organisationens relevante politikker og retningslinjer omkring kompetenceudvikling og udviklingsplaner. Hold møde med andre ledere om, hvordan de griber opgaven an, og hvad de bruger overblikket over medarbejdernes ønsker og behov til. Tal med dine kolleger om behovet for kompetenceudvikling blandt deres medarbejdere. Måske kan I finde fælles træk. Fortæl dine medarbejdere, hvordan du vil bruge udviklingsplanerne i dit arbejde med at udvikle afdelingen, fx at du går efter at få deres individuelle ønsker til at passe til organisationens behov. Du skal imidlertid kunne arbejde med dine medarbejderes udvikling, uanset om I har en overordnet politik for kompetenceudvikling eller ej. Derfor handler denne guide ikke om, hvordan I formulerer en politik. Vi sætter fokus på, hvordan du som leder kan arbejde med udviklingsplaner for dine medarbejdere. 8

9 Udviklingsplanen har en helt særlig opgave i MUS HK/Kommunal anbefaler som hovedregel, at du tænker udviklingsplanen sammen med medarbejderudviklingssamtalen (MUS), da den hjælper dig med at tydeliggøre den del af samtalen, der handler om, hvilke kompetencer medarbejderen har brug for at udvikle på både kort og langt sigt. Så kan I også nøjes med ét samtalesystem. Men der kan selvfølgelig være særlige anledninger til at tage udviklingsplanerne op, for eksempel ved ændringer i organisationen, afskedigelsesrunder og problemer med samarbejdet. Udviklingsplanerne indgår i én stor udviklingsfase og skaber klarhed over, hvilke former for kompetenceudvikling I har brug for i din afdeling. Det åbner for tilbud i forhold til det, organisationen har brug for, og som kan komme mange til gode. Det kan være korte kurser i at formulere sig på skrift, coaching og konflikthåndtering eller i ledelse for medarbejdere med ambitioner om at gå den vej. Eller måske er det relevant med et kursus i tysk på grund af mange østeuropæiske indvandrere i lokalområdet. Selve udviklingsplanen skal være skriftlig og bør være adskilt fra MUS-referatet. For det første har MUS et bredere sigte, mens udviklingsplanen har et konkret mål, nemlig udvikling af kompetencer. For det andet er MUS-referatet fortroligt, mens du kan bruge udviklingsplanerne til at planlægge fælles aktiviteter for medarbejderne. Her kan du også bringe tillidsrepræsentanten i spil. Hvordan gør du? Du skaber dig enkle procedurer ved At integrere udviklingsplanen i MUS. At vedhæfte udviklingsplanen som en selvstændig side til MUS-skemaet. At lave præcise aftaler om opfølgning på medarbejderens planer. At revidere udviklingsplanen sammen med medarbejderen, efterhånden som medarbejderen og/eller omstændighederne udvikler sig. I en plan gætter man om fremtiden, så det er naturligt, at der opstår et behov for at ændre planen. Kompetenceudvikling behøver ikke bestå af en konkret uddannelse som kommunom eller faglige kurser. Tanken er, at du skal se bredere på begrebet. Udviklingsplanen skal også synliggøre de kompetencer, medarbejderne udvikler igennem de opgaver, de løser. Altså learning by doing. 9

10 En løn- og personaleafdeling beslutter at etablere et system til elektronisk rekruttering. En medarbejder får til opgave at udvikle systemet sammen med leverandøren, så det passer til kommunens behov. Projektet løber over et par år, og når programmet er færdigt, skal hun undervise institutionsledere i at bruge det og dernæst vejlede dem telefonisk, når de har brug for hjælp. Medarbejderen har hverken undervist eller ydet telefonsupport før, så I god tid siger du til hende:»du kommer til at undervise institutionsledere i, hvordan de bruger rekrutteringsprogrammet, og man kan forestille sig, at du skal være meget præcis, når du skal vejlede via telefon. Den opgave synes jeg, du bør klædes på til. Har du selv overvejet, hvad du har brug for i forhold til den udfordring?«konkret kan du tænke i tilbud som: Kurser og eventuelt temadage for hele arbejdspladsen. Uddannelse af mere formel karakter, hvor der udstedes bevis. Mentorordning, hvor en medarbejder sparrer og støtter en kollega. Jobudveksling, hvor en medarbejder i en periode prøver et andet job eventuelt på en anden arbejdsplads. Netværk med kolleger, som beskæftiger sig med tilsvarende faglige opgaver. Sidemandsoplæring, oplæring i en konkret opgaveløsning. Indgå i udviklingsprojekt inden for ens faglige område. Personlige udviklingsmål (rummelighed, styring af arbejdstid/fritid, at være realistisk og så videre). Ved at skrive kompetencerne ind i udviklingsplanen bliver det både synligt, at medarbejderen vil udvikle sig, og hvordan hun skal bære sig ad. Hun får altså anerkendelse for, at hun er parat til at omstille sig. Når du har blik for, at medarbejderen ikke blot løser en ny opgave, men også tilegner sig nye kompetencer, giver du dig selv et godt udgangspunkt for at arbejde med udviklingsplaner. Det er aldrig for sent at beskrive de kompetencer, en medarbejder har opnået, men den bedste strategi er at forudse, hvad hun får brug for at kunne, og understøtte det. Hvordan ser en udviklingsplan ud Der er intet krav til, hvordan en udviklingsplan skal se ud, udover at den skal være skriftlig. For det første efterlader det en klar dokumentation af, hvad I har aftalt. For det andet er en plan altid et gæt om fremtiden, så når I senere tager den frem, kan I tydeligt se, hvilken udvikling du og medarbejderen engang vurderede, hun 10

11 havde brug for, og det kan være en hjælp til at revidere planen fremadrettet. For det tredje betyder skriftligheden, at en eventuel ny leder kan se, at hun kan rykke sig i takt med udviklingen. Som en leder siger: Personligt havde jeg svært ved at tage hul på at få gjort udviklingsplanerne skriftlige, men så opdagede jeg, at det gør ledelsesopgaven meget bedre. Ellers er det for nemt at blive taget på medarbejdernes utilfredshed. Planen minder dem om vores aftaler, og vi kan både sige:»alt det har vi jo gennemført«og»tænk engang, hvad vi troede for et år siden«. I og med at udviklingsplanen giver medarbejderne mulighed for at løfte sig fra hverdagen, kommer de måske med andre ønsker end dem, du regner med. Ved at operere med et længere tidsperspektiv end blot et år giver du plads til dem, der gerne vil udvikle sig til en anden jobfunktion. Ved at bruge en fast skabelon sikrer du også overskuelighed og genkendelighed, så det bliver lettere at følge op på udviklingsplanerne over tid. Du og medarbejderen skal både tale om, hvilke faglige og personlige kompetencer medarbejderen har brug for at udvikle, og hvad målet med kompetenceudviklingen skal være. Det kan være, at medarbejderen skal blive bedre til at føre vanskelige samtaler med borgere eller lære at stille anerkendende spørgsmål. Det er ikke sikkert, I kender til udbuddet af relevante kurser, når I mødes til samtalen. Det er heller ikke afgørende. Det kan fremgå af udviklingsplanen, at medarbejderen selv skal afsøge mulighederne for, at hun kan udvikle de kompetencer, I har aftalt. 11

12 Her er et bud på, hvordan en udviklingsplan kan se ud Nyt økonomistyringssystem fører til nye opgaver Susanne har arbejdet i økonomiafdelingen i ti år. Sidste år fik afdelingen nyt økonomistyringssystem, og Susanne er begyndt at holde oplæg om det for ledere og sagsbehandlere fra fx jobcentret og på det sociale område. Hun møder ikke altid forståelse for økonomiafdelingens behov for økonomistyring og vil derfor gerne blive bedre til at argumentere for, hvorfor økonomistyring er vigtig. Susanne bringer ønskerne op i sin MUS, og det viser sig, at de falder sammen med hendes leders overvejelser om at styrke analyse- og controllerfunktionen i afdelingen. De aftaler en udviklingsplan. 12

13 13

14 Samtalen bliver bedst, når du gøder jorden Udviklingsplanerne bliver bedst, når kulturen på arbejdspladsen bærer præg af, at alle skal løse opgaverne bedre i dag end i går. Derfor skabes grundlaget for gode udviklingssamtaler lang tid før, de finder sted, og begynder med, at du overvejer, hvilke udfordringer I har: Hvad skal vi blive bedre til? Hvor har vi behov for at flytte os hen? Hvad er vores mål for det næste halve til hele år? Ud fra dine tanker og visioner kan du stille medarbejderne små opgaver på team- og personalemøder og på den måde sætte gang i deres overvejelser om, hvilket behov I har for udvikling i afdelingen, og hvordan de ser sig selv i det billede. Team- og personalemøder vil fungere som en slags gruppeudviklingssamtale, og det er en god ide at gøre personalemøder og medarbejderudviklingssamtaler til et samlet forløb. Opgaverne kan tage udgangspunkt i spørgsmål som: Hvad er en god kollega? Hvad er god kvalitet? Hvordan kan vi arbejde mere effektivt? Og hvordan forbereder vi os til det? Eller som i dette eksempel: Hvad er tidsrøvere i jeres arbejde? Skriv ned i fem minutter. Medarbejderens svar: Langsom it, borgere der skal have hjælp, telefoner der ringer, dårlig indbyrdes koordinering. På næste personalemøde samler du op. Du ved, at mange af jeres opgaver bliver digitaliseret, og at I får brug for færre hænder fremover. Du kendte måske også medarbejdernes svar på forhånd, men når de selv peger på, at fx borgernes henvendelser er en tids-røver, er det lettere at få dem til at se på, hvad der skal til for, at borgerne hjælper sig selv. Løsningen kan være at informere om selvbetjeningsløsninger og NemID, fx på cafemøder i Ældre Sagen og når byens butikker holder ekstraordinært længe åbent om aftenen. Ældre borgere skal måske lære, hvordan de finder rundt på borger.dk, mens unge skal have at vide, hvordan de udfylder en ansøgning om boligydelse. Nogle kommer kun på rådhuset hvert tredje år og skal mindes om, at de kan betjene sig selv, mens folk, der har problemer med at læse og bruge it, fortsat har brug for personlig vejledning. Det kræver forskellige kompetencer hos medarbejderne at informere de forskellige grupper, og det kan danne grundlag for udviklingssamtalerne. Du bringer med andre ord medarbejdernes fælles erkendelse af udfordringerne med ind til udviklingssamtalerne, så de individuelle udviklingsplaner kommer til at passe til den overordnede udvikling i afdelingen, nemlig at medarbejderne bliver bedre til at guide borgerne til at hjælpe sig selv. Alligevel vil udviklingsplanerne på nogle punkter være individuelle. Ikke alle har brug for et kursus i præsentationsteknik eller Power Point. 14

15 Det kræver forskellige kompetencer hos medarbejderne at informere de forskellige grupper, og det kan danne grundlag for udviklingssamtalerne. 15

16 Medarbejderne skal vide, hvad der venter Mange oplever det meget positivt, at deres leder interesserer sig for dem på en god og konstruktiv måde. For andre kan det være grænseoverskridende at sidde over for lederen og modtage både ris og ros. Du kan gøre medarbejderne fortrolige med formål og rammer ved at forberede dem på, hvad såvel udviklingssamtalen som udviklingsplanen går ud på. Det kan ske på et afdelingsmøde, hvor du fortæller, hvordan du vil gribe samtalerne an, hvad du forventer, der kommer ud af dem, og hvad medarbejderne kan forvente. Det kan være med til at afmystificere samtalen og skabe klarhed, når de kan supplere med deres overvejelser om spillereglerne. Derudover bidrager dialogen til, at de får ejerskab til udviklingssamtalen. Det kan ske ud fra spørgsmål som: Hvad er det vigtigste, vi skal nå i den kommende periode? Hvad er det vigtigste for os at ændre for at nå de mål? Hvad betyder ændringerne for den enkelte medarbejder og for hele gruppen? Hvad betyder ændringerne for vores samarbejde? Du skal sikre dig, at medarbejderne ved, hvilken forberedelse du forventer, de gør sig til samtalen, og at de er klar over, at det er en fortrolig samtale mellem dig og den enkelte medarbejder. Ud af samtalen kommer et MUS-referat til dig og din medarbejder. Skriv udviklingsplanen som et selvstændigt dokument. Det giver organisationen mulighed for at afdække, om mange har behov for samme kompetenceudvikling, fx det samme kursus. Det er også vigtigt, du afstemmer forventningerne om, at samtalerne ikke fører til et tagselvbord af kurser og uddannelse, men at det handler om at sikre, at man udvikler sig og trives til gavn for både organisation og medarbejdere. Medarbejderne skal føle sig trygge Det kan opleves svært og uoverskueligt at skulle forholde sig til sin egen udvikling. For at få det optimale ud af samtalen skal medarbejderne føle sig trygge. Derfor skal de vide: Hvad de skal forbedre sig på til samtalen. Præcist hvor samtalen skal foregå. Hvilke spilleregler der gælder, fx at samtalen er fortrolig mellem dig og medarbejderen. Fortroligheden gælder jer begge. At du skal kunne bruge udviklingsplanen i din udvikling af organisationen Hvor lang tid du har sat af til samtalen. Medarbejderne forbereder sig Jo mere medarbejderne ved, hvad I skal til samtalen, desto bedre. Du kan fx gå frem efter et samtaleskema, som du udleverer til medarbejderne i god tid inden samtalen. Så kan de bruge spørgsmålene til at forberede sig. Samtaleskemaet kan fx indeholde disse seks emner: Siden sidst: Hvordan er året gået? Er der fulgt op på sidste års mål? Samarbejde og trivsel: Hvordan er stemningen på arbejdspladsen? Hvordan er dialogen mellem dig, dine kolleger og din leder? Mål på din arbejdsplads og din rolle: Hvor ser du dig selv i forhold til arbejdspladsens mål? Dine temaer: Hvad synes du, det er særlig vigtigt at få talt om? Fremtiden: Hvor ser du dig selv i fremtiden? Hvad skal der til, for at din arbejdsplads fortsat er attraktiv? Fik du sagt det, du ville: Hvordan har dialogen været? Udfyldning af udviklingsplanen. 16

17 En medarbejder har været ansat i din afdeling i 40 år. Han fortæller, at han går på efterløn om et år og derfor ikke behøver deltage i en udviklingssamtale. Du ved, at han er den rette til at lære unge medarbejdere at omgås borgene. I hans udviklingsplan kan der stå, at han skal coache, vejlede og sparre i kunde-service og i at tale med forskellige borgere. 17

18 Inden du præsenterer skemaet for medarbejderne, kan det være nyttigt, at I tager en snak i ledergruppen og afklarer, om der er spørgsmål, I skal lægge særlig vægt på. Hvis det er tilfældet, skal du naturligvis forberede dine medarbejdere på det. Skemaet giver fokuserede samtaler og sikrer, at I når rundt om alle relevante områder, inden I formulerer udviklingsplanen. Skemaet kan også være en hjælp for medarbejdere, der har svært ved at tale om sin egen udvikling. Din egen forberedelse til samtalen Du kan selv bruge skemaet i din forberedelse. Du kan fx tænke på, hvordan året er gået for medarbejderen, og skrive stikord ud fra spørgsmålene. Hvilke opgaver synes du, medarbejderen er lykkedes godt med i det forgangne år? Hvilke styrker har du især oplevet, at medarbejderen har anvendt? Hvordan oplever du medarbejderen som en del af det faglige og sociale fællesskab på arbejdspladsen hvordan trives medarbejderen? En medarbejder på 62 år vil blive, til hun er 67. Hun ønsker blot at passe sit arbejde og indser ikke, at en række af hendes praktiske opgaver med at udfylde blanketter for borgerne forsvinder i takt med digitaliseringen. Din udfordring er, at hun ikke ønsker at udvikle sig og endnu mindre vil have en udviklingsplan. I god tid før udviklingssamtalen kan du så et frø, som får hende til at tænke over sin situation, så hun forstår, at hun er nødt til fortsat at udvikle sig. Du hjælper hende også på vej ved at sende hende på kursus sammen med andre medarbejdere. Et kursus kan give sammenhold og øge deres forståelse for at hjælpe hinanden i det daglige. 18

19 Forskel på medarbejdere Nogle medarbejdere ønsker at udvikle sig i en bestemt retning. Her handler det om at planlægge en karriere og understøtte den med relevante kurser og uddannelse. Andre har ambitioner om at ville noget mere uden at vide, hvad det skal være. De skal have hjælp til at finde retning. Men du skal også have dem med, der ikke står forrest i køen til at forandre sig. Nogle medarbejdere er vant til at arbejde procesorienteret i grupper, hvor de udvikler nyt uden at have en præcis opskrift. Andre arbejder med drift og er dygtige til at løse de opgaver, de får serveret. Hvis de ønsker at fortsætte med deres måske rutineprægede opgaver, kan det betyde, at du står over for en større udfordring med at formidle, hvad udviklingssamtalen går ud på. Kunsten er at få medarbejdere uden ambitioner til at få en ambition. Det kan være en udfordring at få fx ældre medarbejdere til at tage ansvar for, at de også skal udvikle sig, selv om de kun har få år tilbage på arbejdsmarkedet. Det er dit ansvar at bringe medarbejderne godt ind i fremtiden ved at gøre det klart, at opgaverne forandrer sig, og at de ikke har noget job, hvis de ikke følger med udviklingen. Men det må ikke ske som en trussel. Du skal gøre dem nysgerrige på, hvad andre gør for at forbedre deres kompetencer, og give dem troen på, at de også kan udvikle sig. Det piller lysten fra medarbejderne, hvis de føler sig dunket i hovedet med et krav om, at de skal udvikle sig. Du kan motivere ved at fortælle, at udviklingsplanen skal hjælpe dem til fortsat at være attraktive medarbejdere. Planen skal skabe tryghed frem for usikkerhed, for jo mere de kan, desto større indflydelse har de på deres egen jobsituation. Du møder medarbejderne, hvor de er, og løfter dem derfra. En stille medarbejder kunne godt tænke sig at føre kontrolsamtaler med borgerne. Du tvivler på, at hun kan konfrontere en enlig mor med billeder fra hendes profil på Facebook, som tyder på, at hun reelt stadig bor sammen med børnenes far. Ved at holde dine bekymringer op for medarbejderen kan hun reflektere over de spørgsmål, du stiller. Du inviterer hende med andre ord til at overveje, hvilke udfordringer der kan være for hende i det job. Hvis hun holder fast i sit ønske, kan du overveje at give hende små opgaver, hvor I prøver af, om det virkelig er noget for hende. Måske vokser hun med opgaven. 19

20 Tag medarbejderen med på en rejse Det kan lyde banalt, men i en travl hverdag glemmer du måske at få de praktiske forhold omkring udviklingssamtalerne på plads i tilstrækkelig god tid. Her er en liste over ting, der kan sikre en god start på samtalen: Book et lokale, hvor I kan tale uforstyrret, enten dit kontor eller et neutralt rum afhængig af hvad du og medarbejderne foretrækker. Hæng et skilt på døren, der klart signalerer, at I ikke vil forstyrres. Gør det hyggeligt, server fx kaffe, te og frugt og hav en blomst eller et stearinlys på bordet. Sørg for ikke at have møder lige før eller efter en udviklingssamtale. Aflys kun en samtale i yderste nødstilfælde. Sluk din mobiltelefon fra mødets begyndelse. Kom til tiden. Det er ikke længden, der afgør, om det har været en god udviklingssamtale. Medarbejdere er forskellige, så nogle samtaler er gennemført på en time, andre kan vare dobbelt så længe, fordi I har mere at tale om. Hvis det bliver nødvendigt, skal du være klar til at overskride den afsatte tid. Ellers risikerer du, at medarbejderen husker samtalen som dårlig. En god start på samtalen er afgørende for udbyttet. Nogle mener, de har gennemført så mange samtaler, at de ikke behøver forberede sig, men hvis du ikke sætter dig ind i, hvordan medarbejderen har klaret sine opgaver, og hvilke udfordringer hun står over for, føler hun sig ikke taget alvorligt. For mange er udviklingssamtalen/ MUS den ene gang om året, de sidder alene med deres leder. Lad først medarbejderen fortælle Til selve samtalen er det en god ide, at du først lader medarbejderen fortælle, hvordan hun ser på det seneste år. Ofte vil du være enig i hendes betragtninger, men det kan også være, du har lagt mærke til, at hun har stået over for nogle udfordringer, du vil drøfte med hende. Det kan være svært at tale om udvikling med nogle medarbejdere, fx når de har siddet længe på et område. Men opgaverne ændrer sig langsomt, og reelt lever medarbejderne måske ikke længere op til de skærpede krav, der stilles i dag. Det kan du ikke pludselig sige til dem. I stedet må du få det bedste ud af situationen. Nogle ledere føler, at det kan være akavet at tale om behov for udvikling med en medarbejder, som har siddet med en opgave i mange år, men du er nødt til at tage fat og tale med hende om, hvordan I ved fælles hjælp kan sørge for, at hun kommer på omgangshøjde. Samtaleskema holder jer på sporet Hvis du og medarbejderen går frem efter et samtaleskema, forbereder I jer ud fra de samme spørgsmål, og I kan skrive konklusioner undervejs i samtalen. En samtale kan udvikle sig, så I kommer langt omkring, men skemaet hjælper jer tilbage til udgangspunktet. Både du og medarbejderen kan følge med i, hvor langt I er i samtalen, og I kan blive enige om, at I er færdige med et punkt, inden I går videre til det næste. Samtidig sikrer konceptet, at du når omkring alle områder med samtlige medarbejdere. 20

21 Book et lokale, hvor I kan tale uforstyrret, enten dit kontor eller et neutralt rum afhængig af hvad du og medarbejderne foretrækker. 21

22 En medarbejder svinger voldsomt i humør og ankommer ofte uden at sige godmorgen. De øvrige medarbejdere oplever, at de i perioder skal tage særskilt hensyn til deres kollega. Du må tage den svære samtale med hende og få hende til at forstå, at man ikke behøver være lige gode venner med alle, men på en arbejdsplads behandler man hinanden ordentligt. I kan skrive i udviklingsplanen, at hun skal arbejde hen mod en mere stabil adfærd på arbejdspladsen. Indtil det lykkes, skal hun sige godmorgen, og hun må gerne tilføje:»jeg er ikke så snakkesalig i dag«. Så respekterer kollegaerne, at de ikke skal småsnakke med hende. Det er nemmere at måle, om en medarbejder er blevet god til at lave en præsentation på Power Point, end om hun har forbedret sin væremåde. Derfor tager I en opfølgende samtale, hvor du og medarbejderen giver eksempler på, hvor I synes, det går godt. 22

23 Medarbejderen skal gennem dialogen opleve sig set, hørt og anerkendt. Uanset om der er tale om en stjerne eller en vandbærer, er det vigtigt, at du anerkender medarbejderens bidrag til opgaveløsningen. Du kommer langt ved at være lyttende og nærværende, ved at give konstruktiv feedback og ved at tage afsæt i medarbejderens udgangspunkt. I kan eventuelt arbejde med spørgeteknik og anerkendende tilgang i jeres lederforum: Hvilke opgaver har du det godt med at løse? Hvilke opgaver kunne du tænke dig at blive bedre til? Det er oplagt at bruge udviklingssamtalen til at give medarbejderen feedback på året, der er gået. Men det må ikke fylde, så meget, at I ikke får tid til at tale om udvikling fremadrettet. I stedet for at lade problemer fylde skal I fokusere på at finde måder at løse dem på. Samtalen skal være positiv og skal indeholde faglige mål, I kan forfølge. Eksempler på hvad I kan tale om Spørgsmålene er eksempler, som du kan rette til, så de passer til dine behov. Det er ikke vigtigt, om du stiller det ene eller andet spørgsmål, men at I får en god samtale, som ender i en udviklingsplan. Siden sidst Status på udviklingsplanen fra sidst - har din faglige udvikling været tilfredsstillende? Hvilke opgaver har fyldt det seneste år? Hvad er gået godt? Hvorfor gik det godt? Hvad nåede du ikke? Hvad skyldes det? Er dine færdigheder blevet brugt på den rigtige måde det seneste år? Samarbejde og trivsel Hvordan har du det alt i alt på arbejdspladsen? Hvad gør en arbejdsdag god? Hvad gør en arbejdsdag mindre god? Hvordan bidrager du til et godt samarbejde? Hvordan er forholdet til vores borgere/brugere? Mål på din arbejdsplads og din rolle Hvad tænker du om arbejdet med vores mål for arbejdspladsen? Hvad skal vi sætte særligt fokus på i det kommende år? Hvordan kan du bidrage til at nå målene? Dine temaer Er der forhold i dit arbejdsliv, du i øvrigt vil drøfte med mig? Er der fx forhold i dit privatliv, der har indflydelse på dit arbejdsliv, som jeg skal kende til? Fremtiden Hvor ser du dig selv om tre år? Hvilke ønsker og forventninger har du til dit job? Har du kvalifikationer, som du vil bidrage med i dagligdagen? Hvordan gik samtalen og opfølgning Hvad skal udviklingsplanen indeholde? Hvilke tre udviklingsområder er særligt vigtige? Hvad skal der til for, at du kan nå dine udviklingsmål? Er dine udviklingsmål ambitiøse og realistiske? Er der behov for et opfølgende møde? Er der noget, der skal følges op på? Fik du drøftet de emner, du ville? 23

24 Risiko for konflikt Selv om samtalen skal være positiv, skal du naturligvis sige, hvor du ser medarbejderens udfordringer og behov for udvikling. Også selv om det indebærer en risiko for konflikt. Hvis medarbejderen ikke er vant til at arbejde med sin egen udvikling, kan det være hårdt at få at vide, at hun kunne have gjort det bedre. Hun føler det måske som et personligt angreb:»gør jeg det ikke godt nok, siden du vil ændre på mine opgaver?«nogle ledere har den tilgang, at de skal finde problemet og løse det. De er vant til, at medarbejderne henvender sig, når de har et problem, de vil have hjælp til. Derfor springer lederen direkte over i løsningsrollen. Sådan er udviklingssamtalen ikke tænkt. Her skal du i langt højere grad tage medarbejderen med på en rejse:»hvor er vi nu - hvor skal vi hen - hvorfor og hvordan?«ved at anerkende medarbejderens indsats får du lettere ved at efterspørge det, du vil have mere af. Hvis du synes, hun har været længe om at løse en bestemt opgave, kan du spørge til årsagen. På den måde får du medarbejderen til at tænke med på problemstillingen, og sammen kan I finde frem til, hvordan hun kan gøre det anderledes. Udviklingsplanen bliver i reglen bedst, når medarbejderen selv får ideerne til, hvad der skal stå i den. Hvis en medarbejder har så svært ved at se behovet for, at hun skal udvikle sig, at udviklingssamtalen ikke fører nogen steder hen, kan det være, I skal tage den over to omgange:»vi er som organisation på vej i den retning, og vi bliver nødt til at tale om din rolle. Men nu sætter vi udviklingssamtalen på stand by, så du får tid til at tænke over, hvordan vi kan få din profil til at passe med vores fremtidige behov. Så vender vi tilbage og gør samtalen færdig«. Skriv udviklingsplanen sammen En god måde at runde samtalen af på er ved at spørge medarbejderen, om hun har fået sagt alt det, hun ville, og hvad du tager med fra samtalen. Derefter skriver I en udviklingsplan, der beskriver medarbejderens personlige mål, opgaver, trivsel og udviklingsaktiviteter, så hun kan lykkes med sine mål. Det er alment menneskeligt, at man tror, man har aftalt ét, og at den anden tror noget andet. Derfor er det langt bedre, at I sammen gør samtalen til ord på papir og gerne så konkret som muligt. Det er en udfordring for mange ledere, fordi de føler, at de binder sig til noget bestemt. Men planen hjælper medarbejderen til at forholde sig til sin egen udvikling, når den kommer på skrift. Til næste års samtale kan du tale med medarbejderne om, hvad de fik ud af eventuelle kurser og oplæring. Ved at gøre en medarbejder opmærksom på, at hun har lært at håndtere vrede borgere i telefonen, opdager hun, at hun faktisk bruger det kursus i konflikthåndtering, hun har været på. Det kan inspirere hende til at deltage i andre former for faglig udvikling. Mål, der handler om at udvikle medarbejderens personlige kompetencer, fx hvis hun skal blive bedre til at samarbejde med sine kolleger, vil typisk kræve et eller flere opfølgende møder i månederne efter udviklingssamtalen. 24

25 Den daglige dialog Det kan virke kunstigt at sidde med skema og opfølgning én gang om året, mens udviklingen buldrer derudad. Selv om den formelle udviklingsplan er på plads, forhindrer det ikke, at du løbende arbejder på at udvikle dine medarbejdere, og at I sammen løser de daglige opgaver og udfordringer. Men i modsætning til den daglige dialog er udviklingssamtalen planlagt af både dig og medarbejderen, og I har forberedt jer til samtalen. I kan skrive i udviklingsplanen, at medarbejderen skal være mere fleksibel, fordi afdelingen skal være bemandet i åbningstiden Men du må først få hende til at forstå, at det er et problem for hendes kolleger, at hun altid insisterer på at gå klokken halv fire, for de kan også have behov for engang imellem at gå tidligt hjem. I kan skrive i udviklingsplanen, at I har talt om, at hun skal udvise større fleksibilitet over for sine kolleger, og gerne med konkrete eksempler. I kan også skrive, at hun skal overveje sin måde at kommunikere med kollegerne på, når hun har behov for at gå tidligt. Der er forskel på»jeg skal afløses klokken halv fire i dag«og»hej, jeg har behov for at gå klokken halv fire i dag. Kan I hjælpe mig?«25

26 26 Ved at trække de store linjer i udviklingsplanerne op understøtter du udviklingskulturen på arbejdspladsen. Det er også en god ide, at du tager dig tid til at samle op på udviklingen efter fx et halvt år.

27 Opsamlingen er afgørende for arbejdspladsens udvikling Dit arbejde med medarbejdernes udviklingsplaner skal sikre, at de har en fælles forståelse for de mål, du har sat op. Derfor er det helt afgørende, at du samler op på forløbet på et afdelingsmøde, når du har haft alle til samtale. Du behøver ikke gå i detaljer, men du kan måske sige noget generelt om trivslen på arbejdspladsen, at medarbejderne gerne vil udvikle sig, og at I løbende skal holde hinanden op på udviklingsplanerne. At det er et gensidigt ansvar at holde øje med, hvad der bliver udbudt af kurser. Så ved alle, at de har ens præmisser. Du kan også sætte fokus på, hvilken tendens der er i udviklingstiltagene, og hvilken betydning du forventer, at de får for det daglige arbejde, og du kan referere tilbage til den fælles erkendelse, medarbejderne nåede frem til via de små opgaver om jeres behov for udvikling, du stillede på personalemøder i god tid forud for selve samtalerne. Du kan også orientere om, hvornår og hvordan du vil følge op på udviklingsplanerne, og hvis flere har haft samme ønsker, kan I tale om, hvordan I opfylder dem. Men det skal ske i respekt for fortroligheden mellem dig og den enkelte medarbejder. Ved at trække de store linjer i udviklingsplanerne op understøtter du udviklingskulturen på arbejdspladsen. Det er også en god ide, at du tager dig tid til at samle op på udviklingen efter fx et halvt år:»se, nu er fire blevet eksperter på det felt, og tre andre kan træde til som afløsere på et andet område.«på den måde gør du medarbejderne opmærksom på, at jeres fælles arbejde med at udvikle deres kompetence fører til noget. Det styrker deres lyst til at arbejde videre med deres udviklingsplaner i de kommende år. Udviklingsplanerne kan være vidt forskellige, men hvis du er gået frem efter de samme spørgsmål hos samtlige medarbejdere, har du sikret dem ens vilkår, og de vil opfatte processen som retfærdig. Udviklingsplanen har to læsere Du kan tage afsæt i medarbejdernes udviklingsplaner, når du eventuelt sammen med tillidsrepræsentanten - skal strikke tilbud om kompetenceudvikling sammen. Men den skriftlige udviklingsplan er som udgangspunkt til dig og medarbejderen og ingen andre. Den kan indeholde både personlige og faglige mål om, hvor medarbejderen er på vej hen, som hun ikke bryder sig om kommer frem. Det kan være, hun skal forbedre sin evne til at samarbejde, eller at hun vil være leder og»sætter sig«på halvdelen af puljen til kompetenceudvikling, så andre ikke kan komme på kursus. Som udgangspunkt drøfter I udviklingsplanen en gang om året, men hvis organisationen eller medarbejderens funktion skifter karakter, kan der opstå behov for at tilpasse planen. Du er forpligtet til at sørge for, at medarbejderen altid har en opdateret kopi af udviklingsplanen. 27

28 En erfaren medarbejder er i dine øjne den helt rigtige til at tage ud og lære ældre borgere, hvordan de selv kan anvende borger.dk. Men hun bryder sig ikke om at stå frem i større forsamlinger. Det kan et kursus i kommunikation eller præsentationsteknik råde bod på, ligesom hun skal kende borger.dk dybere end de pensionister, hun skal vejlede. Hun skal også have i baghovedet, hvordan de mest almindelige funktioner på borger.dk er bygget op, så hun kan svare på spørgsmål. Det kan alt sammen fremgå af hendes udviklingsplan. Planen skal løftes ud i virkeligheden For at få udviklingsplanen til at leve skal I løfte den fra papir og til reel kompetenceudvikling. Det er op til dig og medarbejderen at udmønte planen i dialog, men det er dit ansvar, at I runder udviklingsplanen en gang imellem. Det kan være, at en medarbejder ikke kun skal arbejde i sin egen afdeling, men skal deltage i tværgående projekter, fx med fokus på internationalt arbejde. Her kan kurser i fundraising eller projektarbejde være relevante. Efterfølgende skal du sørge for at få hende med i en projektgruppe, og det kan derfor være nødvendigt, at du går til en kollega i en anden afdeling for at få hende ind i én. Det bør i det hele taget være naturligt, at du taler med kollegerne i din ledergruppe om, hvordan I hver især koordinerer medarbejdernes udviklingsplaner både så I drager nytte af hinandens erfaringer og samarbejder, hvor det er muligt. Fast procedure for overlevering ved lederskifte Opgaverne er ikke ene om at ændre karakter. Der sker også jævnligt større eller mindre ændringer i organisationerne, så pludselig får dine medarbejdere måske en anden leder, mens du selv skal stå i spidsen for nogle andre. Det kan også være medarbejdere, som flytter fra en afdeling til en anden. Hvis I ikke allerede har en procedure for, hvordan I overleverer medarbejdernes udviklingsplaner til hinanden, er det en god ide, at du bringer spørgsmålet om, hvordan I sikrer en systematisk overlevering op i organisationen. Ellers er der risiko for, at udviklingsplanerne forbliver en fortrolig samtale mellem den enkelte leder og medarbejder, frem for at blive brugt til at styrke organisationens samlede kompetencer. 28

29 29

30 Du har også selv ret til en udviklingsplan Aftalen om udviklingsplaner gælder også dig som leder på en overenskomst under HK/Kommunal. Du har ret til en udviklingsplan, og vi anbefaler, at du en gang om året inviterer dig selv til udviklingssamtale med din chef. Det er oplagt, at du benytter dig af denne ret i forbindelse med den årlige lederudviklingssamtale (LUS). Ligesom medarbejderne skal du som leder i det offentlige håndtere et stigende krav til kvalitet, samtidig med at hyppige forandringer ofte går hånd i hånd med nedskæringer på budgetterne. Heller ikke medarbejderne er, som de var engang. De flytter sig hele tiden og følger nye og anderledes mønstre. Forudsætningerne for god ledelse ændrer sig mere end nogensinde. Det samme gør vilkårene for at få succes som leder. Derfor skal du ruste dig til dagens og fremtidens udfordringer ved at få tilført nye perspektiver, nye metoder og nye værktøjer. Du har et personligt ansvar for at forny og opgradere dig selv, og ved løbende at uddanne dig går du også foran som et godt eksempel for medarbejderne. Skab dig tid til din egen udvikling Nu tænker du måske, at du ikke har tid til at udvikle dig, og føler, at både din chef og dine medarbejdere har brug for, at du er til stede at opgaverne kræver det. Men det er udfordringer, der kan løses. Fx kan du lave aftaler med en eller to af dine medarbejdere om at sørge for de mest hastende opgaver. Og til din chef kan du sige, at du gerne vil udvikle og uddanne dig, men at du ikke føler, du kan tillade dig det og derfor har brug for hjælp til at skabe den nødvendige frihed. I kan fx aftale, at du får en kortere orlov, en ugentlig læsedag eller en hjemmearbejdsdag i ny og næ. Alder er ingen undskyldning Måske synes du, at du ledelsesmæssigt er nået langt, og at du har succes i dit arbejdsliv. Men ligesom du ikke tillader medarbejdere at undskylde sig med, at de ikke behøver udvikle sig, fordi de er oppe i årerne, så kan du heller ikke gøre det. Selverkendelse er både en vigtig kompetence og det første skridt til fortsat udvikling. Så lad dig ikke holde tilbage af hverken andres eller dine egne fordomme. Man bliver aldrig for gammel til at lære. Erkend med dig selv, at vilkårene for at lede med succes konstant er under udvikling - derfor er du også er nødt til at flytte dig. Ledelse er livslang læring. Ved at efterleve det princip sender du desuden et værdifuldt signal til dine medarbejdere - også til de ældste af dem - om at blive ved med at uddanne sig. Så kast dig ud i det. 30

31 Lige som medarbejderne skal vi som ledere i det offentlige håndtere et stigende krav til kvalitet, samtidig med at hyppige forandringer ofte går hånd i hånd med nedskæringer på budgetterne. 31

32 Eksempel på udviklingsplan Erfaren medarbejder skal sikre oplæring og videndeling Igennem de senere år er der kommet flere nye medarbejdere i økonomiafdelingen, og de har hver især udviklet deres egne arbejdsmetoder. Bente er en erfaren medarbejder, og hun oplever dagligt omkostningerne ved, at der mangler en fælles forståelse af økonomiafdelingens måder at arbejde på. Det bekymrer hende. Derfor bliver hun glad, da hendes leder under MUS udtrykker samme bekymring og spørger, om hun vil være tovholder for møder om, hvordan hun og hendes kolleger arbejder. Bente siger ja, og de aftaler en udviklingsplan. 32

33 33

34 Eksempel på udviklingsplan Kommune satser på kompetenceløft til sagsbehandlere Kommunen vurderer, at der er brug for et generelt kompetenceløft for alle sagsbehandlere for at sikre en tilstrækkelig fleksibel opgaveløsning i fremtiden. Målet er, at alle sagsbehandlere skal have en uddannelse på diplomniveau. Hans er opmærksom på kommunens udspil. Han synes, at hans opgaver i arbejdet med børn og unge bliver mere og mere komplekse, og han tror, at kompetencer vil sikre hans job i fremtiden. Da hans leder nævner kommunens beslutning om kompetenceløft under MUS og spørger, om det er noget for ham, siger han ja, og de aftaler en udviklingsplan. 34

35 35

36 Eksempel på udviklingsplan Den opsøgende og formidlende personalekonsulent Gitte skal holde flere og flere oplæg for ledere og medarbejdere og sparre med ledere om personalejuridiske spørgsmål. Hun bruger mange kræfter på at forberede sig og vil gerne blive bedre til at være den opsøgende og formidlende personalekonsulent, for hun ved, at det er sådan, de skal arbejde fremover. Derfor bringer Gitte ønskerne om kompetenceudvikling op i sin MUS og får aftalt en udviklingsplan. 36

37 37

38 Læs mere Disse links fører dig direkte til relevante hjemmesider, hvor du kan læse mere om udviklingsplaner: HK/Kommunals hjemmeside: hk.dk/kommunal/job_og_loen/kompetenceudvikling Kompetenceweb: kompetenceweb.dk Lederweb: lederweb.dk/personale/kompetenceudvikling Statens Center for Kompetenceudvikling: kompetenceudvikling.dk 38

39 Udgiver: Chefgruppen i HK/Kommunal Weidekampsgade København C Vare nr: Design og layout: Stine Lindborg Design Tryk: Prinfo Holbæk-Hedehusene-Køge Foto: Torben Nielsen

40 - en del af løsningen Weidekampsgade København C Telefon Fax

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET INDHOLD INTRODUKTION TIL MUS.................................. 4 VEJLEDNING TIL MUS...................................... 6 MUS-SKEMA.................................................

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Om udviklingssamtalen og kompetencerne

Om udviklingssamtalen og kompetencerne ft ansvarlighed udviklingsfokus Xxxxxx 1 eksibilitet robusthed prioriterin robusthed prioriteringsevne fa integritet faglighed handlekraft ne faglighed handlekraft ansva samarbejdsevne ansvarlighed ft

Læs mere

Guide til Medarbejderudviklingssamtale

Guide til Medarbejderudviklingssamtale » Guide til Medarbejderudviklingssamtale (MUS) Indhold Forord... 2 MUS processen... 3 1. Virksomhedens planer og budgetter... 4 2. Forberedelse... 4 3. Samtalen... 5 3.1 Small talk og introduktion... 6

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Udviklingssamtalen er i live og har det godt

Udviklingssamtalen er i live og har det godt Udviklingssamtalen er i live og har det godt Ole Hou, specialkonsulent i ledelse og organisation Region Syddanmarks Ledelsesakademi, november 2011 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling gennem dialog...1

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Strategi og Ledelse. Strategi og Ledelse. Tilknytning. Omdømme

Strategi og Ledelse. Strategi og Ledelse. Tilknytning. Omdømme Strategi og Ledelse Strategi og Ledelse Her ses medarbejdernes vurdering af områderne under Strategi og ledelse. Strategi og ledelse giver pejlinger på Region Nordjyllands arbejde med at indfri ambitionerne

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011 Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Vejledning til MUS-skemaet

Vejledning til MUS-skemaet Vejledning til MUS-skemaet Denne vejledning har til formål at give inspiration til dialogen om de forskellige emner i MUS-skemaet. Vejledningen henvender sig både til ledere og medarbejdere. Hvis du under

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING og hvordan man måske alligevel kan komme i gang 1. Baggrund for pjecen Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning, er under konstant

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt KOMPETENCEUDVIKLING Kompetent -ganske enkelt Kompetenceudvikling handler om at gå fra at være kvalificeret til at blive kompetent Forord Er du nysgerrig efter at få ideer til, hvordan I på din arbejdsplads

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

KOLLEGIALT SAMARBEJDE DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Drejebog LO - overenskomstmøder

Drejebog LO - overenskomstmøder Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller

Læs mere

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten DIALOG om indvandrere på arbejdspladsen Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten Maj 2005 2 DIALOG OM INDVANDRERE PÅ ARBEJDSPLADSEN Der er brug for dialog LO Århus har i 2004 gennemført en undersøgelse

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

GODT FRA START I LEDERJOBBET. - en guide til dig, der skal skifte job

GODT FRA START I LEDERJOBBET. - en guide til dig, der skal skifte job GODT FRA START I LEDERJOBBET - en guide til dig, der skal skifte job INTRODUKTION TIL GUIDEN De fleste starter et nyt lederjob fulde af forventningens glæde over de kommende udfordringer, muligheder og

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: 1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...

Læs mere

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Ved du, hvad SMAF er? Er der SMAF hos dig? Er det godt at have SMAF? Er din virksomhed god til SMAF? AOF-varenr.: V930046 Indhold Har du SMAF Side

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere

Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 1. Overordnet målsætning Med en bevidst rekrutteringsstrategi ønsker vi at fastholde og tiltrække medarbejdere, der kan medvirke til, at Gentofte

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration Elevbrochure Kontoruddannelsen med speciale i Offentlig Administration 1 Intro Side 3 Hvorfor blive kontorelev i Region Syddanmark i Vejle Side 4 Elevernes egne historier Side 5-9 Bonus info Side 10 job.regionsyddanmark.dk/wm307147

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Din guide til AMU. Arbejdsmarkedsuddannelserne - bliv bedre til mere

Din guide til AMU. Arbejdsmarkedsuddannelserne - bliv bedre til mere Din guide til AMU mu Arbejdsmarkedsuddannelserne - bliv bedre til mere AMU er for alle AMU tilbyder voksen- og efteruddannelse for det danske arbejdsmarked. AMU henvender sig især til ufaglærte og faglærte

Læs mere

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer 4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket

Læs mere

PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK. Vi kalder det toppræstationer med arbejdsglæde. Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP

PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK. Vi kalder det toppræstationer med arbejdsglæde. Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK I Udbetaling Danmark arbejder man systematisk med præstationsledelse, hvilket har bidraget til en gennemgribende effektivisering af virksomheden. I 2015

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Ingeniørhøjskolen i Århus

Ingeniørhøjskolen i Århus Ingeniørhøjskolen i Århus Vejledning for Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) 03. marts 2006 1. INTRODUKTION TIL MUS 1.1 Hvad er en medarbejderudviklingssamtale? 3 1.2 Fordele ved en medarbejderudviklingssamtale

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

Nyhedsbrev for september 2008

Nyhedsbrev for september 2008 Nyhedsbrev for september 2008 Indhold i denne udgave Coaching eller mentoring 1 Når vi arbejder med forandring 2 Er det rart at arbejde? 4 Gode kollegaer er vigtigere end god løn 4 Vi bliver konstant forstyrret

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

MUS med mening. Information til dig som er. Medarbejder

MUS med mening. Information til dig som er. Medarbejder MUS med mening Information til dig som er Medarbejder Indholdsfortegnelse Forord 4 Formål og mål 5 Metoden omkring MUS 8 Proces i SKAT 12 MUS konceptets faser 16 Værktøjer 25 Værktøjer og yderligere information

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere