Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Transkript

1 Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet

2 Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger til regulering af fast biomasse til energiformål

3 Emner Klimaudfordringen og den rolle skoven spiller for klimaet Hvorfor sætter Klimarådet fokus på fast (skov) biomasse? Hvornår er biomassen klimavenlig? Hvad betyder det for regulering af biomassen? 3

4 Klimaudfordringen og skovens rolle

5 Skovene spiller en vigtig rolle som lager for kulstof 12 CO 2 i atmosfæren: Tallene viser den årlige, gennemsnitlige udveksling af CO 2 (Gt) i perioden Fossil afbrænding Jorde, skov og andre planter Ændret arealanvendelse Havene Kul, olie og gas 5

6 Udfordringen CO 2 udledning skal snart toppe og negative udledninger skal realiseres 6

7 Fokus på (træbaseret) biomasse

8 Biomasse er en hovedkraft bag Danmarks grønne omstilling 57 pct. Biomasse 43 pct. Fast biomasse 16 pct. Dansk produceret Importeret Fossil energi 69 pct. Øvrig vedvarende energi 15 pct. Danmarks placering blandt EU s 28 medlemmer: 5 Biomasses andel af det samlede energiforbrug Sammensætning af dansk energiforbrug, Importeret biomasses andel af det samlede energiforbrug 8

9 Import af træpiller til Danmark Kilde: EA Energianalyse Det danske træpillemarked

10 Verden kan ikke bruge lige så meget bioenergi som danskerne GJ bioenergi pr. indbygger Faktisk forbrug Fremskrevet forbrug Estimat Bæredygtig for minimum global global bæredygtig ressource (2050) ressource på 100 EJ (2050) 0 Danmark EU Globalt Danmark

11 Klimavenlig biomasse til energiformål?

12 Større biomasseforbrug kan påvirke skovdriften forskelligt Mulige konsekvenser af større efterspørgsel efter biomasse: Øget tilplantning Intensivering af produktionen Øget hugst i eksisterende skove Øget brug af restprodukter 12

13 Biomasse har forskelligt CO 2 -aftryk Akkumuleret udledning ved øget biomasseforbrug Biomasse uden genplantning Dedikeret hugst i boreal skov Dedikeret hugst i tempereret skov Restprodukter Tid 13

14 Regulering af biomasse

15 Internationale regler for biomasse virker ikke godt nok CO 2 Fossilt brændsel Transport Kraftvarmeværk CO 2 CO 2 -udledninger tælles her Biomasse Transport Kraftvarmeværk 15

16 Væsentlige udfordringer med de gældende LULUCF-regler Det er vanskeligt at medtage ændringer i skovenes kulstoflager i landenes klimamål: o o Store usikkerhed forbundet med at opgøre ændringer Vanskeligt at separere naturlige og menneskeskabte ændringer Landene anvender vidt forskellige opgørelsesmetoder: o Ofte genereres der LULUCF-kreditter uanset om der sker ændringer i kulstoflagringen I mange tilfælde fastlægges klimamålsætningerne inden LULUCF-opgørelsesmetoden: o o Risiko for at LULUCF-kreditter udvander de nationale klimamål Efterlader ikke incitament til at øge kulstoflagringen udover business as usual Utilstrækkelige LULUCF-regler skaber et behov for bæredygtighedskriterier, der kan dokumentere lav risiko for, at kulstoflagringen i skovene reduceres som følge af øget efterspørgsel på fast biomasse fra skove, der anvendes til energiformål. 16

17 Hvilke klimarelevante elementer indgår i Kommissionens forslag til EU bæredygtighedskriterier? Krav der skal opfyldes i henhold til Kommissionens forslag vedrørende biomasse fra skove: Genplantning/foryngelse Beskyttelse af vådområder og tørvejorde Hugst skal være i balance med skovens langsigtede produktionskapacitet National LULUCF opgørelse og rapportering i henhold til Parisaftalen Reduktion af drivhusgasser fra biomassens forsyningskæde Der er ikke specifikke indikatorer, som relaterer sig til risici forbundet med effekterne på kulstoflagring samt indirekte effekter ved øget biomasseanvendelse. 17

18 Behov for bæredygtighedskriterier Bæredygtighedskriterier kan adskille god og dårlig biomasse Eksisterende brancheaftale har mangler i forhold til klima: o Tidsperspektiv og ændringer i kulstoflager o Kulstofkredsløb og indirekte effekter o Klimamål og klimaregulering Behov for at udvikle retvisende bæredygtighedskriterier 18

19 Klimarådets anbefalinger vedr. bæredygtighedskriterier Den danske regering bør: Udvikle retvisende kriterier, som tager højde for biomassens CO 2 -aftryk Implementere bæredygtighedskriterierne i lovgivningen Arbejde for retvisende bæredygtighedskriterier i EU 19

20 Kun klimabæredygtig biomasse bør regnes som CO 2 -neutral Fritages for CO 2 -afgift Klimabæredygtig biomasse Kan modtage støtte til elproduktion Pålægges CO 2 -afgift ud fra skønnet CO 2 -indhold Ikke-klimabæredygtig biomasse Er ikke tilskudsberettiget 20

21 Tak for opmærksomheden klimaraadet.dk

22 Biomasse favoriseres i dagens afgiftssystem (eksempel I) kr. pr. GJ PSO Varmepumpe på grøn strøm Biomasse Tilskud til vedvarende elproduktion Elvarmegodtgørelse Elafgift I alt Nettoafgift (afgift minus tilskud), 2018-satser 22

23 Biomasse favoriseres i dagens afgiftssystem (eksempel II) kr. pr. ton CO Sparet CO₂-afgift Sparet energiafgift Sparet CO₂-kvote Tilskud til vedvarende energi 0 Fjernvarmeproduktion (fra kul til biomasse) Elproduktion (fra kul til havvind) Sparet nettoafgift ved udskiftning af kul, 2018-satser 23

24 Klimarådet fremlagde i april forslag til nyt afgiftssystem Afgifter på energi målrettes CO 2 Nuværende energi- og CO 2 -afgifter erstattes af ensartet og markant CO 2 -afgift For elektricitet lægges en del af afgiften på forbruget frem for på CO 2 -udledningen 24

25 Forøgelse af biomasseudtaget i en forvaltet skov 25

26 Fordeling af forbrug Figuren viser fordeling af forbrug i el- og fjernvarmeproduktion, produktions- og serviceerhverv og i husholdninger i