Bilag 3. Takstprincipper. i forbindelse med Rammeaftale 2009

Transkript

1 26. august 2008 Bilag 3 Takstprincipper i forbindelse med Rammeaftale 2009 på det sociale- og socialpsykiatriske område i Syddanmark Takstprincipperne er behandlet i kontaktudvalget den 28. april samt den 25. august 2008 Bilag 3

2 26. august 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Kontaktpersoner...1 Det lovmæssige grundlag...1 Grundlæggende takstprincipper...2 VISO og konsulentydelser...3 Hvornår skal taksterne differentieres?...3 Aftaler om særforanstaltninger, enkeltmandsprojekter og omplacering i forhold til takstgrupper...3 Særligt vedrørende støttecenterpladser...4 Midlertidige pladser...4 Finansiering af befordring til og fra dagtilbud...4 Finansiering af ledsagelse...5 Betalingsaftaler...5 Afregnings- og betalingsregler...6 Elementer i takstberegningen...6 Belægningsprocent...7 Løn der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse...7 Udvikling uddannelse af personale, opkvalificering af tilbud mv....7 Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, IT mv.)...7 Indtægter beboerbetaling, salg af ydelser...7 Ejendomsudgifter...8 Reguleringer i forhold til tidligere år...8 Overhead...8 PL-fremskrivning af taksterne...9 Begrundelse for takstændringer...9 Håndtering af byggesager i rammeaftalen...9 Tilsyn...9 Afskrivning og forrentning af kapitalapparat...9 Hensættelser til tjenestemandspension Håndtering af efterregulering ved lukning af tilbud...10 Objektiv finansiering af særlige tilbud...11 Bilag 3

3 Indledning I forbindelse med Rammeaftale 2009 og fremadrettet er det, ligesom i rammeaftalen for 2008, aftalt at udarbejde et sæt fælles takst- og ydelsesprincipper. Retningslinjerne er godkendt af Det Administrative Samarbejdsforum, kommunaldirektørkredsen, Kommunekontaktrådet (KKR) og Kontaktudvalget i Syddanmark i foråret En uddybende beskrivelse af baggrunden for takst- og ydelsesprincipperne kan hentes på Til indberetning af takster er etableret et elektronisk indberetningssystem. Der er udarbejdet et regneark, som kan anvendes som beregningsredskab, forud for indberetningen af taksterne i det elektroniske indberetningssystem. De forventede takster skal opgøres i 2008 prisniveau (ikke PL-fremskrevet) og indberettes til Region Syddanmark senest fredag den 20. juni De endelige takster skal indberettes den 1. november 2008 (PL-fremskrevede). Kontaktpersoner Hvis der opstår spørgsmål i forbindelse med beregning af taksterne kan følgende personer kontaktes: Bent Thomsen, Esbjerg Kommune, tlf , bgt@esbjergkommune.dk Torben Krone; Odense Kommune, tlf , tkro@odense.dk Bruno S. Jensen, Region Syddanmark, tlf , Bruno.S. Jensen@regionsyddanmark.dk Lisa Vissing, Region Syddanmark, tlf , lisa.e.vissing@regionsyddanmark.dk I februar 2007 besluttede kommunaldirektørkredsen, at tilbud til adfærdsvanskelige børn og unge, specialundervisning samt misbrugsområdet, der lovgivningsmæssigt ligger uden for rammeaftalen, i 2008 og fremadrettet er omfattet af rammeaftalens takst- og ydelsesprincipper. Denne vejledning retter sig derfor ligeledes til dette område, med mindre der aftales andet. Derimod omfatter vejledningen ikke kommunikations- og hjælpemiddelområdet, hvor der fra 2008 er aftalt særskilte finansieringsmodeller, som fortsat udvikles i dialog med brugerkommunerne. Det lovmæssige grundlag De fælles retningslinier for takst- og ydelsesstrukturen i Region Syddanmark baserer sig på følgende regelsæt og vejledninger: Lov om social service 6, stk. 4 og 185 b, stk. 5 i lov om almene boliger (Regler om redegørelser og rammeaftaler om behov for sociale tilbud og almene ældreboliger i regionen). Lov om ændring af 174 i lov om social service (indførelse af omkostningsbestemte takster for kommunale tilbud). 1

4 Bekendtgørelse af 23. januar 2006 om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Bekendtgørelse af 15. juni 2006 om befordringsudgifter. Bekendtgørelse af 20. juni 2007 om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. Vejledningen til bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. Specialundervisningslovens 6 h samt bekendtgørelse af 24. april 2006 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til Regionsrådet, rammeaftalen mv. Fælles vejledning fra KL og Amtsrådsforeningen om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet, oktober Indenrigsministeriet: Budget og regnskabssystem for regioner. Denne opdateres løbende på indenrigs- og sundhedsministeriets hjemmeside. Grundlæggende takstprincipper I forbindelse med fastlæggelse af takstprincipperne for Rammeaftalerne er kommunerne og regionen enige om, at de konkrete principper skal tage afsæt i følgende hensyn: Mindst mulig administration Færrest mulige takster Færrest mulige tillægsydelser Ovenstående hensyn skal sikre, at systemet bliver gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, institutioner og region. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt skal omfatte et så bredt felt af ydelser, at hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Der er desuden lagt vægt på, at den enkelte bruger af tilbud omfattet af rammeaftalerne ofte har et meget svingende funktionsniveau og deraf følgende svingende behov for bistand, pleje eller omsorg. Det er derfor vigtigt, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse indenfor tilbudets samlede ramme og at unødige justeringer og forhandling af individuelle takster i videst muligt omfang undgås. Pris og indhold for et givet tilbud skal være synligt og gennemskueligt. Indholdet i de dag- og døgntilbud, der er omfattet af rammeaftalen, må nødvendigvis ses i sammenhæng. De enkelte delydelser kan ikke stå alene, men vil for den overvejende dels vedkommende være hinandens forudsætning og tilsammen udgøre det behandlingsmæssige eller pædagogiske fundament for tilbudet. Denne pakke af delydelser definerer tilbudets grundydelse, og taksten er betalingen for denne. Selv om udgangspunktet er, at delydelserne skal ses i sammenhæng og tilsammen udgøre en takst, kan brugerne på det enkelte tilbud godt have så forskellige funktionsniveauer, at det er hensigtsmæssigt at operere med flere takster. Målestokken er som udgangspunkt personaleudgiften pr. bruger. Der beregnes som udgangspunkt én takst for hver gruppe af brugere, der modtager samme tilbud og indgår i samme faglige og driftsmæssige sammenhæng. 2

5 Normalt vil der for brugere på samme afdeling være så sammenlignelige omfang af behov for personalebistand, at der i de fleste tilfælde meningsfyldt vil kunne etableres én fælles takst for afdelingen som helhed. I særlige tilfælde, hvor der er store forskelle mellem de enkelte brugeres behov, kan det være relevant at differentiere taksten for brugerne på en afdeling. Det kan ske ved at beregne en individuel takst for de brugere, som har et særligt stort behov for personalebistand. På større tilbud, der er præget af stor variation i tyngden af brugernes behov inden for og imellem afdelinger, kan der undtagelsesvist anvendes en model med faste og tværgående takstkategorier, som brugerne individuelt visiteres til. Kategorierne gælder for brugere med sammenlignelige behov og ressourcetræk. Det forudsætter enighed mellem handlekommune og udbyder, hvis borgeren skal visiteres til en anden kategori end den, borgeren oprindeligt er indplaceret i. VISO og konsulentydelser Udgifter til ydelser, der leveres til VISO samt konsulentydelser, der ydes til kommuner skal ikke indgå i beregningsgrundlaget, da disse ydelser ikke skal finansieres via taksterne. Konsulentydelser beregnes omkostningsbaseret som alle øvrige ydelser, men skal ikke indberettes. Hvornår skal taksterne differentieres? Der er ikke fastsat en grænse for, hvor meget udgiften maksimalt bør variere for at opnå en rimelig overensstemmelse mellem takst og ydelse og samtidig undgå en uhensigtsmæssig opsplitning af systemet samt et administrativt tungt system. Det anbefales, at der i forbindelse med takstfastsættelsen gøres følgende overvejelser: Kan brugerne indenfor de enkelte tilbudstyper (dagtilbud/døgntilbud)på tilbudet meningsfuldt grupperes i driftmæssigt sammenhængende grupper med nogenlunde ensartede behov og bemanding? Hvis dette er tilfældet, udarbejdes et skøn over den faktiske årlige udgift for de forskellige brugergrupper. Som vejledende retningslinie anbefales, at der opdeles i særskilte takster, hvis forskellen pr. bruger, overstiger ca kr. for døgntilbud og ca kr. for dagtilbud på årsniveau. Retningslinierne suppleres dog under alle omstændigheder med konkrete skøn i forhold til det enkelte tilbud. I overvejelserne om eventuel opdeling i flere takstgrupper kan indgå forhold som tilbudets størrelse samt om der er selvstændigt definerede målgrupper/afdelinger på tilbudet. Aftaler om særforanstaltninger, enkeltmandsprojekter og omplacering i forhold til takstgrupper Når der er enighed mellem udbyder og handlekommunen kan den enkelte udbyder etablere både særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter. 3

6 Særforanstaltninger forstås her som foranstaltninger, der etableres i en eksisterende plads, men til en særlig takst, der afviger fra den godkendte takst for pladsen. Enkeltmandsprojekt forstås her som et projekt, hvor der etableres en plads udover de godkendte pladser, og til en særlig takst. Der skal være enighed om foranstaltningerne og betalingerne herfor mellem ovennævnte parter forud for iværksættelse af foranstaltningerne. Der kan forhandles om nedsættelse af overhead, der overstiger overhead i forbindelse med den højeste almindelige takst på tilbudet vedrørende særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter. Under alle omstændigheder tages udgangspunkt i princippet om omkostningsbaserede takster. Aftaler om særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter skal altid indgås med udbyderen på centralt/forvaltningsniveau. Såvel udbyder som handlekommune kan anmode om, at der udarbejdes kontrakt for særforanstaltninger og enkeltemandsprojekter, der er oprettet forud for 1. januar 2007, og hvor der ikke allerede foreligger en kontrakt. Særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter indmeldes i forbindelse med den almindelige takstberegningsprocedure. Enkeltmandsprojekter bortfalder ved pladsledighed. Særforanstaltninger kan ved ophør belægges med ny bruger til almindelig takst. Vilkår for betaling af særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter, herunder etableringsomkostninger, opsigelsesvarsler og eventuelle særlige regnskabsaflæggelser, skal præciseres i aftalerne mellem handlekommune og udbyder. Særligt vedrørende støttecenterpladser Denne type tilbud opfattes i takstmæssig forstand som konsulentydelser, der kan udføres, når der er enighed mellem udbyder og handlekommune. Antal brugere af sådanne ordninger registreres ikke som pladser, men antal brugere opgøres én gang årligt pr. 1. marts. Taksterne indberettes i forbindelse med den almindelige takstberegningsprocedure. Midlertidige pladser Det aktuelle antal midlertidige pladser pr. 1 marts indskrives i rammeaftalen som en aktuel status for det konkrete tilbud. Taksterne indberettes i forbindelse med den almindelige takstberegningsprocedure. Finansiering af befordring til og fra dagtilbud Taksten skal som udgangspunkt indeholde alle delydelser i tilbudspakken, dog undtaget befordring. Befordring til og fra dagtilbud skal ikke længere være en del af det takstfinansierede tilbud, jf. BEK 628 af 15. juni Disse udgifter skal fremover afholdes af den enkelte betalingskommune. Det er op til den enkelte udbyder og handlekommunerne at aftale kørselsordninger, herunder om udbyder etablerer fælles kørselsordninger samt i givet fald, hvordan den enkelte kørselsordning konkret beregnes. Det afgørende er, at befordringsudgiften afholdes sær- 4

7 skilt for hver enkelt bruger samt, at handlekommunerne for hver enkelt bruger tager stilling til, om man ønsker at indgå i kørselsordninger eller selv ønsker at varetage kørslen. Hvis driftsherren selv varetager hele det administrative arbejde i forbindelse med en kørselsordning, kan der beregnes overhead op til den maksimale generelle overheadprocent. Hvis leverandøren af kørselsordningen helt eller delvist administrerer kørselsordningen, skal overheaden reduceres tilsvarende. Det er således en forudsætning, at udgiften til administration af kørsel kun afholdes én gang og maksimalt med den generelle overheadprocent. Driftsherren fremsender afregning for kørslen sammen med den øvrige afregning. Finansiering af ledsagelse Efter kommunalreformen er ledsagelse efter Lov om social service, 97 ikke en del af institutionstilbudet, og skal derfor heller ikke finansieres af de takster, som fremgår af rammeaftalen mellem kommunerne og regionen. Betalingsaftaler Kommuner, der køber ydelser i andre kommuner eller hos Region Syddanmark, indgår en betalingsaftale med den enkelte udbyder. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen og tilpasses de afregningssystemer, der anvendes i kommunerne og Region Syddanmark. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte: Information om, hvem der er handlekommune samt hvem der er betalingskommune Oversigt over tilbudets indhold, herunder bevillingsparagraf, der indgår i tilbudet Bevillingsomfanget for evt. enkeltydelser Startdato og priser for evt. enkeltydelser Opsigelsesvarsel Ændringer i et aftalt tilbud skal aftales efter samme retningslinier. Betalingsaftalen indgås mellem handlekommune og udbyder. I de tilfælde, hvor der er anden betalingskommune, skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale. Handlekommunen skal sikre tidlig information til betalingskommunen (i de tilfælde hvor handleog betalingskommune ikke er sammenfaldende) om, hvilke beslutninger der træffes vedrørende ændring af tilbud til borgerne. Handlekommunen har desuden en naturlig pligt til at sikre en hensigtsmæssig balance mellem faglige og økonomiske hensyn. Dette skal forstås således, at borgeren skal have det fagligt vurderede nødvendige tilbud og at dette skal tilvejebringes på en økonomisk forsvarlig måde. Betalingsperioden er normalt fra startdato til ophørsdato plus opsigelsesvarsel. Startdatoen svarer til indskrivningsdatoen, og ophørsdatoen er sidste dag, borgeren modtager ydelsen. I forbindelse med ophør af en plads bortfalder betalingspligten, hvis pladsen besættes til anden side inden udgangen af en betalingsperiode. Betalingspligten bortfalder fra det tidspunkt, hvor pladsen belægges på ny. Udbyder skal tilstræbe at besætte ledige pladser så hurtigt som muligt. Flyttes en person fra et ekstraordinært tilbud, hvor der er aftalt en særskilt takst, kan udbyderen af tilbudet have ekstra omkostninger forbundet med lukning af tilbudet. Der kan indgås en aftale om betaling for et sådant tilbud ud over den faktiske ophørsdato, hvis udbyderen kan dokumentere omkostninger forbundet med lukning af tilbudet. 5

8 Afregnings- og betalingsregler Ved varslede ophør fra handlekommunen, hvor varslingsfristen overholder nedenstående frister, betales alene til ophørsdato. Ved ophør, der ikke overholder nedenstående frister, aftales følgende afregnings- og betalingsreglerne for tilbud: 1. Botilbud: Løbende måned + 1 måned. 2. Dagtilbud: Løbende måned. 3. Krisecentre og sociale døgncentre: Afregnes til og med udskrivningsdagen. Ved ophør i tilbud som følge af dødsfald gælder ovennævnte opsigelsesregler ligeledes. I tilfælde af uenighed mellem udbyder og handlekommune om revisitation af en borger som følge af ændrede behov for støtte, kan udbyderen opsige tilbudet. I sådanne tilfælde er varslingsfristen minimum 2 måneder. Der skal varsles skriftligt. Der opfordres til tæt samarbejde mellem udbyder og handlekommune med henblik på, at sådanne situationer så vidt muligt undgås. Hvis en udbyder eller handlekommune har en formodning om, at en borgers behov vil ændre sig i et omfang som kan have konsekvenser for den aftalte takst, kan dette eventuelt anføres i forbindelse med matchningen ved indskrivningen i tilbudet. Udbyderen sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 1 måned. Betalingerne skal ske elektronisk. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om en regning, meddeles dette udbyderen, hvorefter det er udbyderen, der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. Elementer i takstberegningen I bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. pålægges kommuner og regioner at udspecificere taksterne på det enkelte tilbud i følgende omkostningskategorier: 1. Løn, der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse. 2. Udvikling uddannelse af personale, opkvalificering af tilbud mv. 3. Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, edb mv.) 4. Andel af central ledelse og administration (overhead) 5. Tilsyn 6. Ejendoms og kapitalomkostninger (vedligeholdelse/afskrivninger mv.) 7. Reguleringer i forhold til tidligere år (dækning af overskud/underskud) 8. Øvrige omkostninger og indtægter, der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse denne er en ekstra kategori i forhold til bekendtgørelsen. I denne kategori placeres de omkostninger og indtægter, der ikke meningsfuldt falder ind under de øvrige hovedkategorier. 6

9 Nedenfor er anført, hvilke principper der lægges til grund i takstberegningsskemaet. Belægningsprocent Belægningsprocenten tages som et gennemsnit af de sidste to års belægningsprocenter suppleret med en konkret vurdering. Afviges der væsentlig fra dette, begrundes afvigelsen. Løn der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse Der henvises til vejledningen for en nærmere beskrivelse. Udvikling uddannelse af personale, opkvalificering af tilbud mv. Her er tale om to principielt forskellige slags omkostninger: For det første omkostninger til kurser, efteruddannelse og kompetenceudvikling mv. samt udvikling af faglige profiler for personale ansat på tilbudene. For det andet omkostninger til udvikling ud over almindelige kurser mv., fx midler til at frikøbe arbejdskraft på tilbudet til gennemførelse af udviklingsprojekter. I henhold til rammeaftalen afsættes 0,5 % til dette formål. Med henblik på større udviklingsprojekter kan disse udviklingsmidler puljes på tværs af tilbud og driftsherre inden for følgende seks målgrupper: Tilbud til psykisk og fysisk handicappede voksne Tilbud til psykisk og fysisk handicappede børn Socialt truede børn og unge Socialt udsatte Socialpsykiatriske tilbud Specialundervisning Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, IT mv.) Her er tale om lønomkostninger til ledelsen på tilbudet samt løn til kontorpersonale m.v. ansat på tilbudet (se vejledningen til takstskemaet). Omkostninger til kontorhold, IT mv. medregnes ligeledes under Administration. Tilbudets andel af omkostninger til centrale IT-systemer, software m.v. finansieres dog via den fælles overhead på maksimum 5 %. Indtægter beboerbetaling, salg af ydelser Beboerbetalinger samt udgifter, der er relateret til beboerbetalingerne, trækkes ud af budgettet forud for takstberegningen. Indtægter fra værksteder m.v. skal således ligeledes trækkes ud forud for takstberegningen. Hovedprincippet er, at det i beregningen skal sikres, at udgifter kun finansieres én gang, enten via takstindtægter eller andre indtægter. 7

10 Ejendomsudgifter På baggrund af dialog i takstgruppen er konklusionen, at det ikke er muligt at gennemføre helt ensartede principper for dette område. Det er imidlertid afgørende, at den enkelte udbyder sikrer, at der ikke sker dobbeltindregning af udgifterne. Her placeres omkostninger til normal vedligehold samt omkostninger til opvarmning, el, ejendomsskat, vand og forsikringer, der ikke betales af beboerne. Derudover skal alle udgifter til bygningsvedligeholdelse over en årrække naturligvis indregnes i taksterne. Dette kalkuleres efter driftsherrens regler. Reguleringer i forhold til tidligere år Hovedprincippet er, at reguleringerne følger udbyderens overførselsregler. Derudover er der enighed om følgende principper: For at sikre en rationel drift på det enkelte tilbud kan mindre regnskabsmæssige afvigelser fra budgettet - herunder også afvigelser som følge af over- eller underbelægning - overføres til kommende år. Det overførte over-/underskud må maksimalt udgøre +/- 5 % af årets omkostningsbaserede budget. Afvigelser udover +/- 5% skal indregnes i taksterne 2 år efter det år, som over/underskuddet vedrører. Der er udarbejdet et vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster Efterregulering af over- eller underskud i taksterne for 2007 (se I notatet er givet en række konkrete eksempler på håndtering af sådanne tilfælde. I tilfælde af huslejetab i almene boliger indgår dette på lige fod med andre udgifter i tilbudets regnskab. Hvis en person er indskrevet i et midlertidigt botilbud og bevarer sin egen bolig under opholdet, skal huslejebetaling, herunder lys og varme, betales af betalingskommunen, jf. bekendtgørelse nr af 12. december Overhead Her medregnes omkostningerne til direkte og indirekte overhead. Denne post skal således dække løn til rådhuspersonale, politikere, kontorfaciliteter, kurser osv. til denne personalegruppe. Denne post indregnes i Rammeaftale 2009 med et fast overheadtillæg inkl. andelen til tilsyn. Overheadprocenten fastsættes af den enkelte udbyder, dog med en maksimumgrænse på 5%. Overhead beregnes af: I. Løn II. Administration III. Udvikling afsat i driftsbudgettet IV. Indtægter V. Øvrige driftsudgifter VI. Ejendomsudgifter og husleje VII. Puljer 8

11 VIII. Forrentning og afskrivninger IX. Opsparede tjenestemandspensioner. PL-fremskrivning af taksterne De forventede takster, som indberettes den 20. juni 2008 skal indberettes i årets priser (2008). De endelige takster, som skal indberettes til Region Syddanmark i det elektroniske indberetningssystem senest den 1. november 2008 skal være PL-fremskrevne og det skal fremgå, hvilken PL-fremskrivningsprocent, der er anvendt. Der skal anføres en gennemsnitlig PLfremskrivningsprocent for de indberettede takster (og ikke de forskellige PLfremskrivningsprocenter der findes for forskellige omkostningskategorier). Da de forventede takster indberettes i årets priser mens de endelige takster indberettes PL-fremskrevet skal alle takster indberettes den 1. november (i modsætning til tidligere år, hvor det alene var ændrede takster der blev indberettet). Begrundelse for takstændringer I forbindelse med indmelding af såvel forventede som endelige takster for 2009 skal udbyderne begrunde alle takstændringer udover PL-fremskrivningen i forhold til taksterne for 2008, det vil sige såvel budgetudvidelser som budgetreduktioner. Takstændringer skal forklares på budgetniveau, altså hvor der er meddelt et selvstændigt budget med et budgetansvar. Der skal anføres såvel absolut som procentuel takstændring og i takstindberetningsskemaet er anført et antal hovedkategorier til forklaring af eventuelle takstændringer. Håndtering af byggesager i rammeaftalen Det påhviler udbyderen at agere rettidigt i forhold til at informere handlekommuner og betalingskommuner om anlægsplaner, såvel nybyggeri som ombygning, der kan påvirke den fremtidige takst, på lige fod med andre planer om ændringer i serviceniveau. Derudover behandles takstændringer som følge af byggesager på samme måde som alle øvrige takstændringer. Tilsyn Udbyderen fastlægger niveauet for tilsyn og dermed hvilken procentsats, der skal benyttes til beregning af udgifterne til tilsyn. Omkostningerne indgår i det faste overheadtillæg på maksimum 5 %. Afskrivning og forrentning af kapitalapparat Der er tale om følgende omkostninger: I. Afskrivninger: Omkostninger til afskrivning af bygninger, inventar, busser osv. II. Andre kapitalomkostninger: 9

12 Forrentning af faste aktiver og andre mellemværender. Indregningen af afskrivningerne sker konkret ud fra de budgetterede afskrivninger i det omkostningsbaserede budget. Ejendomsværdien for det enkelte tilbud i 2004, lægges til grund for afskrivningen. Dette betyder, at taksten for år 2009 skal indeholde afskrivninger af aktiver, der: Fremgår af delingsaftalen Er anskaffet siden opgørelsestidspunktet i delingsaftalen Forventes anskaffet inden udgangen af år For bygninger opført før 1. januar 1999 lægges ejendomsværdien for 2004 til grund for afskrivningen. For nyere bygninger tages udgangspunkt i kostprisen. Derudover foretages regulering i tilfælde af nyinvesteringer. Konkret betyder det følgende: I. At der på baggrund af bygningernes værdi opstilles et 30-årigt serielån med en rente svarende til diskontoen pr. 1. maj I taksten indregnes så 5. års afdrag og renter, da dette svarer til 2009 i afdragsrækken på de overdragne aktiver. Afdragsdelen på lånet modsvarer således afskrivningen, og renterne modsvarer andre kapitalomkostninger. II. Grunde skal ikke afskrives, men skal forrentes med diskontoen pr. 1. maj III. Andre aktiver med en anskaffelsessum over kr. afskrives og forrentes efter gældende regler. Det skal sikres, at udgifter kun finansieres én gang. IV. Byggeprojekter aktiveres efter driftsherres regler på området V. For almennyttige boliger skal servicearealernes afskrivning og forrentning indgå i taksten. Afskrivning og forrentning af boligdelen finansieres via huslejebetalingen og skal derfor ikke indgå i taksten. Hensættelser til tjenestemandspension 2009 For forsikrede tjenestemænd anføres forsikringspræmien, mens omkostningerne til ikke forsikrede tjenestemandspensioner i 2009 fastsættes til 20,3 % af den pensionsgivende løn til den enkelte tjenestemand. Pensionsforpligtigelsen skal aktuarmæssigt opgøres mindst hvert 5. år. Hensættelserne på balancen skal herefter op- eller nedskrives, så den bogførte værdi svarer til den aktuarmæssige værdi. Op- og nedskrivningerne modposteres på balancen og føres derfor ikke tilbage til taksten. Håndtering af efterregulering ved lukning af tilbud Det påhviler udbyderen at udvise rettidig omhu i forhold til at informere handlekommuner og betalingskommuner tidligt om mulig lukning af tilbud. Såfremt et tilbud må lukke som følge af manglende belægning, efterreguleres der ved lukningen af tilbudet på følgende måde: Efterre- 10

13 guleringen fordeles forholdsmæssigt mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage i 3 år forud for det år, hvori beslutning om lukning af tilbud træffes. Herved er det hensigten at sikre, at der fortsat visiteres til et tilbud, som har vigende belægning, således at efterreguleringen ikke påvirkes negativt. I tilfælde af lukning af et tilbud påhviler det udbyderen at tilstræbe en minimering af omkostningerne i forbindelse med lukningen. I efterreguleringen indregnes driftsudgifter samt salg af inventar m.v., som er afskrevet. Bygninger, grunde samt inventar under afskrivning indgår ikke i opgørelsen. Det maksimale underskud, som kan pålignes købskommunerne, må ikke overstige 50 % af det oprindeligt vedtagne driftsbudget i lukningsåret. Herved sikres, at udbyderen udviser rettidig omhu. Senest 2 måneder efter lukning af tilbudet, skal der fremsendes en foreløbig opgørelse over efterreguleringen samt en fordeling af denne på købskommuner. Den endelige opgørelse og fordeling skal senest foreligge ved det efterfølgende regnskab. Ovenstående regler gælder ligeledes bagudrettet for tilbud lukket i 2007 eller Objektiv finansiering af særlige tilbud I henhold til bekendtgørelse nr. 781 af 6. juli 2006 om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, bekendtgørelse nr. 781 af 6. juli 2006 om principper for kommunens finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt bekendtgørelse nr. 893 af 9. juli 2007 om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet er der objektiv finansiering af enkelte lands- og landsdelsdækkende tilbud i Syddanmark. Det drejer sig om den sikrede institution Egely i Middelfart samt specialskolerne Nyborgskolen og Fredericiaskolen. Den faktuelle objektive finansiering fordelt på kommuner fremgår af den specificerede tilbuds- og takstoversigt, som er bilag til rammeaftalen. 11