Red bierne mens tid er
|
|
- Gerda Bendtsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tilbagegangen af bier og andre bestøvende insekter har bragt os i en global bestøvningskrise, hvor mangel på bestøvning påvirker både biodiversiteten og fødevareforsyningen negativt. På billedes ses en koloni af mørk jordhumle, Bombus terrestris. Foto: Henning Bang Madsen. Red bierne mens tid er Insekter og andre bestøvere er under pres, og vi står over for en krise, hvor mangel på bestøvning påvirker både biodiversitet og fødevaresikkerhed negativt. Tekst: 22 forfattere (se forfatterlisten nederst i artiklen) Insekter er ikke længere det store problem på bilruder, og ældre personer kan berette om en rigere insektfauna i deres barndom. I de senere år er der også videnskabeligt dokumenteret en voldsom og foruroligende historisk tilbagegang af insekter. Det er en tendens, som for alvor blev slået fast, da et tysk forskerhold i 2017 påviste et 75 procent fald i biomassen af flyvende insekter over blot 27 år. Tilbagegangen gælder også vores nytteinsekter, herunder bier og andre bestøvende insekter. I Storbritannien har en helt ny undersøgelse fra 2019 vist, at 33 procent af bestøverne har fulgt en nedadgående kurve gennem de sidste 40 år.
2 Stenhumle, Bombus lapidarius, dronning på ribes. Foto: Henning Bang Madsen. Tab af levesteder På trods af den nylige fokus på insekttilbagegang er fænomenet ikke nyt. Den faldende tendens går tilbage til 1960 erne-1970 erne og falder sammen med landbrugets effektivisering. Årsager til biernes tilbagegang er især tab af naturlige levesteder, hvor markskel, hegn og randzoner er nedlagt, og mange redesteder og blomster dermed er gået tabt. I de tilbageblevne hegn har nedfald af kvælstof fra atmosfæren sammen med gødskning af nabomarkerne fremmet græsser og andre planter, der ikke bidrager med føde til bierne. Ukrudtsmidler har sprøjtet blomster væk både fra mark, skel, hegn og have, og mange bekæmpelsesmidler er også giftige for nytteinsekter som bier.
3 Rødpelset jordbi, Andrena fulva, på ribs. Foto: Henning Bang Madsen. Behov for en national bestøverstrategi Tilbagegangen af bier og andre bestøvende insekter har bragt os i en global bestøvningskrise, hvor mangel på bestøvning påvirker både biodiversitet og fødevareforsyningen negativt. Påvisningen af tilbagegang og sandsynlige årsager fører naturligt til et behov for handling. Noget må gøres. Mange af vores nabolande har gennem de seneste år udviklet nationale bestøver-strategier, det vil sige en samlet national plan for, hvordan man bedst muligt kan hjælpe bestøverne. En sådan strategi bør involvere alle aktører myndigheder såvel som forskningsinstitutioner, interesseorganisationer, kommuner og private virksomheder. Alle eksisterende nationale bestøverstrategier fra andre lande dækker både honningbier, der primært holdes af biavlere, og andre blomsterbesøgende insekter.
4 Havemaskebi, Hylaeus communis, han på skovtulipan. Foto: Henning Bang Madsen. Den danske bifauna I Danmark er der kendskab til 292 forskellige arter af bier. Det er en mangfoldig gruppe af insekter, hvor de mindste er 4 mm lange og ligner små hvepse, mens de største er store, pelsede humlebidronninger. Nogle danner store kolonier, mens andre lever alene. Nogle arter af bier er knyttet til bestemte blomster, andre er mindre kræsne. Nogle bygger rede i jorden, andre i hulrum, og atter andre snylter på andres reder og forråd. De forskellige bier er desuden aktive på forskellige tidspunkter af året. Bierne har derfor brug for et varieret udbud af nektar- og pollengivende planter gennem hele sæsonen, fra april til oktober. Hertil kommer redesteder, som især er stabile/uberørte områder. Det vil sige hegn, vejkanter, stier, banearealer, stendiger, skovbryn, haver, ubebyggede grunde, småbiotoper i tillæg til større sammenhængende naturområder. Behovet for at beskytte biernes levesteder bliver desværre af og til overskygget af en debat om, hvorvidt biavlernes honningbier høster pollen og nektar fra blomster så effektivt, at de vilde bier bukker under i konkurrencen. Sagen om honningbier versus vilde bier er dog mere kompleks end holdte versus vilde bier, og konkurrence som en trusselsfaktor bør samtidig sættes i forhold til andre, større trusler, som presser alle insekter. Vi opfordrer derfor til, at forskere, myndigheder og forvaltere samler kræfterne om at forbedre vilkårene for alle bestøvere, og som en del af denne indsats går ind i en konstruktiv dialog med biavlere om placering og antal af bistader i naturen.
5 Honningbier er afhængige af og udnytter især store blomsterressourcer i landskaberne. For eksempel hvidblomstrede buske som slåen og mirabel eller mælkebøttemarker. Her ses et overdrev med hvidblomstrende buske af bl.a. slåen og tjørn. Foto: Henning Bang Madsen. Honningbien i Danmark Honningbier har været i Danmark siden sidste istid. Arten er derfor en naturlig del af den danske bifauna. Honningbier ville være naturligt forekommende i naturen i dagens Danmark, hvis de ikke var plaget af den skadelige Varroa-mide fra Asien. De bygger naturligt rede i hule træer, redesteder, som forekommer sparsomt i nutidens forstligt drevne danske skove. Honningbier og de øvrige danske bier har en fælles historie, som går millioner af år tilbage i Europa, og det må forventes, at arterne har tilpasset sig til samlivet over så lang evolutionær tid. Honningbien udfylder stadig samme økologiske niche, som da den var vildtlevende. Målrettet avl af honningbidronninger har kun foregået i ca. 150 år, og kan ikke sammenlignes med for eksempel tamhøns eller tamsvin, som har været holdt som husdyr gennem tusinder af år. Honningbien er et knudepunkt i et naturligt og dynamisk fødenetværk. Honningbier er vigtige bestøvere af for eksempel vores hvidblomstrede buske og træer som slåen og mirabel i levende hegn, der ved bestøvning giver bær og frugter til en lang række fugle og pattedyr. Honningbien er desuden bytte for rovdyr, for eksempel fugle og edderkopper. Fjerner man honningbien fra naturen, mangler en nøgleart, som har væsentlig betydning for funktionen af naturlige økosystemer i Danmark, med tab af økologisk diversitet til følge.
6 Honningbierne lever i store, flerårige kolonier, som kan nå op på bier, når der er flest. Humlebier lever i små kolonier med op til et par hundrede arbejdere. Enlige bier lever derimod alene, og hunnerne samarbejder ikke om at bygge rede eller opfostre afkom. Her ses en tavle fra koloni af honningbier, Apis mellifera. Foto: Yoko L. Dupont. Sameksistens af honningbier og andre bier Konkurrence opstår mellem to grupper, som deler en fælles begrænset ressource. Honningbier og øvrige bier er alle afhængige af pollen og nektar. Grupperne adskiller sig dog i nogen grad fra hinanden i hvilke blomster, de foretrækker, og hvordan de søger føde. Honningbien lever som den eneste danske bi-art i store flerårige kolonier, der består af en æglæggende dronning og op til arbejderbier. De øvrige bier danner enten små kolonier (humlebier, med højest et par hundrede arbejderbier) eller lever alene som enlige bier, dvs. uden samarbejde mellem flere hunner. Honningbier er også den eneste art af de danske bier, hvor kolonien overvintrer, og derfor samler et vinterforråd i form af honning. Honningbiens store, overvintrende kolonier gør, at arten er afhængig af og tilpasset til at finde og indsamle føde fra store forekomster af blomster i landskabet. De flyver gerne flere kilometer for at indsamle pollen og nektar fra afgrøder såsom raps og kløver eller vilde planter med massiv blomstring, såsom mælkebøtter, lindetræer og lyng. En honningbikoloni har spejderbier, som afsøger landskaberne og afprøver forskellige planter, og derefter signalerer med en dans til de andre bier i stadet, hvor de rige forekomster af blomster findes. Her er der oftest rigeligt føde til både honningbier og andre arter af bier, som også henter føde i de samme planter. Mindre pletter med blomster, for eksempel i grøftekanter, levende hegn eller lignende, er som regel ikke
7 profitable for en honningbikoloni. Men sådanne blomster yder tilstrækkeligt med pollen og nektar for mange andre arter af bier. Rødhalet høstbi, Melitta haemorrhoidalis, ved nældeklokke. Foto: Henning Bang Madsen. Hvornår er der konkurrence? Konkurrence mellem de forskellige bi-arter er et naturligt fænomen. Konkurrence foregår mellem arter, som deler blomster, i perioder med mange bier men få blomster. Desværre er der ingen solide danske undersøgelser om problemstillingen, selvom nye undersøgelser ved universiteterne er i gang. Udenlandske videnskabelige undersøgelser viser, at konkurrence mellem honningbier og andre bier kan forekomme, når der er mange honningbier, og/eller der er få blomster med pollen og nektar i. Langt hovedparten (93 procent) af biavlere i Danmark har under 10 bistader, ofte kun 1-3. Bigårde af denne størrelse er næppe et generelt problem. Biavlere med flere bifamilier har dem som regel opdelt i flere bigårde med bifamilier i hver. De undersøgelser, som klarest påviser konkurrence mellem honningbier og andre bier, viser effekter tæt på bigårde og/eller ved mange stader (ofte 30 stader eller flere). Konkurrence mellem forskellige arter af bier kan opstå lokalt og i visse perioder af blomstringssæsonen, hvor udbuddet af blomster er knapt, i forhold til mængden af bier. I naturområder med store hedearealer vil områderne for eksempel kunne tilgodese langt flere bier under lyngens blomstring i sensommeren end midt på sommeren, hvor der er mere sparsomt med blomster. To arter af vilde bier samler udelukkende pollen fra hedelyng, men disse arter er begge almindelig udbredte og ikke truede. Mange af de enlige biarter er kun aktive i løbet af foråret og derefter overlever de i dvale indtil næste forår. Den primære årsag er, at deres foretrukne fødeplanter (for eksempel pil) er færdige med blomstring.
8 Stor blodbi, Sphecodes albilabris, hun ved værtsrede. Foto: Henning Bang Madsen. Honningbier i kulturlandskabet og naturen Forskere har ikke overblik over hverken fordelingen af bistader eller forekomsten af blomster i de forskellige landskaber. Det er derfor ikke en simpel opgave at udpege områder, hvor der lejlighedsvis kan opstå mangel på føde til bierne. Det er dog kendt, at især landbrugsland i perioder er meget blomsterfattigt, mens varierede naturområder byder på flere blomster igennem hele sæsonen til gavn for alle bier. Det er muligt, at konkurrence fra honningbier lokalt kan udgøre en trussel for enkelte bestande af vilde bier i visse perioder. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at begrænse antallet af honningbistader i enkelte naturområder, hvor der er få blomster, og hvor der forekommer truede arter af bier, hvis disse har samme fødegrundlag som honningbier. Men det er efter vores opfattelse en misforståelse af biernes økologi generelt at forbyde honningbier i danske naturområder. Ikke alle sjældne eller truede bier deler blomster med honningbien. Eksempelvis bruger den sjældne tormentiljordbi udelukkende pollen fra tormentil, en blomst som honningbier stort set aldrig besøger.
9 Havevægbi, Anthophora quadrimaculata, han på reseda. Foto: Henning Bang Madsen. Fælles indsats Skal vi gøre noget virkelig effektivt for at lette det pres, der er på bier og andre bestøvende insekter, bør vi have en fælles strategi for alle insekter, der bestøver. En national strategi bør især sigte mod at forbedre muligheder for redesteder og føde og undgå giftpåvirkning: Skabe flere levesteder for insekter (bolig og føde). Begrænse brugen af ukrudts- og insektmidler, så det ikke skader nytteinsekterne (afgiftning). Undgå berigning med kvælstof i randområder, f.eks. ved gødningsspild (føde). Tilbyde et tilstrækkeligt og varieret udbud af blomster ved såning, plantning og pleje, herunder slåning (føde). Der kan endvidere nogle steder være et behov for at vurdere hvor mange bifamilier, der udsættes og hvornår (lempe konkurrence). En fælles indsats er et vigtigt redskab for, at vi i Danmark kan styrke alle vores bier og de øvrige insekter. Artiklen er bragt som en kronik i dagbladet Politiken den 24. august 2019.
10 Forfatterkredsen Kronikken er skrevet af 22 forfattere, som alle har en videnskabelig baggrund (forskningserfaring og publikationer) i bier, insekter og/eller bestøvningsbiologi. Alle forfattere har eller har haft tilknytning til et dansk universitet. Forfatterliste - Seniorforsker Yoko L. Dupont, Aarhus Universitet - Forskningstekniker Henning Bang Madsen, Københavns Universitet - Adjunkt Claus Rasmussen, Aarhus Universitet - Post doc Lise Hansted, Københavns Universitet - Seniorforsker Per Kryger, Aarhus Universitet - Lektor Hans Peter Ravn, Københavns Universitet - Professor Inger Kappel Schmidt, Københavns Universitet - Professor Emeritus Jens Mogens Olesen, Aarhus Universitet - Forfatter og biolog cand. mag. Eigil Holm - Lektor Vibeke Langer, Københavns Universitet - Lektor Lene Sigsgaard, Københavns Universitet - Professor Jørgen Eilenberg, Københavns Universitet - Ph.d. Charlotte Skov - Ph.d. Kristin Lassen - Ph.d. Erica Juel Ahrenfeldt - Projektleder Isabel Calabuig, Københavns Universitet - Seniorforsker Niels Holst, Aarhus Universitet - Seniorforsker Birte Boelt, Aarhus Universitet - Lektor Annette Bruun Jensen, Københavns Universitet - Post doc Antoine Lecocq, Københavns Universitet - Post doc Andy Howe, Københavns Universitet - Professor Mette Termansen, Københavns Universitet Disclaimer Vurderingerne i kronikken er forfatternes egne, og er ikke udtryk for organisationernes generelle holdning. Videre læsning Bivenlig: Dupont, Y.L. and H.B. Madsen, Humlebier. Natur og Museum, : p IPBES, ed. The assessment report of the Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services on pollinators, pollination and food production, pdf. ed. S.G. Potts, V.L. Imperatriz-Fonseca, and H.T. Ngo. 2016, Secretariat of the
11 Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services: Bonn, Germany Hung, K.-L.J., et al., The worldwide importance of honey bees as pollinators in natural habitats. Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences, (1870). Madsen, H.B. and Y.L. Dupont, Vilde bier. Natur og Museum, : p Mallinger, R.E., H.R. Gaines-Day, and C. Gratton, Do managed bees have negative effects on wild bees?: A systematic review of the literature. PLOS ONE, (12): p. e
Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup
Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej 15 4140 Borup www.biavl.dk asj@biavl.dk Fald i antallet af bestøvere, færre svirrefluer Fald
Læs mereDe vilde bier i den bornholmske natur
De vilde bier i den bornholmske natur Danmarks Naturfredningsforening Bornholm og Naturhistorisk Forening for Bornholms ekskursion med temaet De vilde bier i den bornholmske natur blev en oplevelse, deltagerne
Læs mereØget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?
Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? PROTECFRUIT EcoOrchard BeeFarm Vibeke Langer, Lene Sigsgaard Stine Kramer Jacobsen Københavns Universitet Institut
Læs mereDN mener Om vilde bier
BILAG 4-1 Dato: 26. april 2018 Til: Hovedbestyrelsen på mødet d. 4. maj 2018 Skrevet af: Therese Goodley Dannisøe Nissen, 31 19 32 31, tgdn@dn.dk DN mener Om vilde bier Indledning DN mener at vilkårene
Læs mereEr Danmarks vilde bier truet af pesticider?
Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,
Læs mereDanmarks vilde bier trusler og beskyttelse
Danmarks vilde bier trusler og beskyttelse Seniorforsker Beate Strandberg Aarhus Universitet, Bioscience bst@bios.au.dk Plantekongressen 15. jan. 2019 Session nr. 7 Fakta om vilde bier og andre bestøvere
Læs mereDus med byens bier, og vilde planter?
Dus med byens bier, og vilde planter? De vilde danske bier dvs. humle- og enlige bier - oplever en del velfortjent opmærksomhed gennem de sidste par år. Men de vilde bier har brug for de rigtige planter.
Læs mereHonningbier er naturligt hjemmehørende
KONKURRENCE MELLEM HONNINGBIER OG VILDE BIER? I forbindelse med projekterne Biernes Fødegrundlag og CSI-pollen er der lavet en vurdering af, hvorvidt der kan være tilfælde af fødekonkurrence mellem honningbier
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereHVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther
HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det
Læs mereBier og sprøjtemidler en farlig cocktail?
26 MILJØ Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? En uheldig bivirkning ved at bruge sprøjtemidler mod skadelige insekter er, at også nyttige insekter som bier bliver påvirket. Hvor stort problemet er,
Læs mereNetværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen Debat om honningbier contra de vilde bier
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen Debat om honningbier contra de vilde bier Landbrugsstyrelsen har i en bestilling dateret d.
Læs mereAssens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Læs mereFlere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.
Til: Langeland Kommune Att. Astrid Ejlersen Teknik og Miljøudvalget Fredensvej 2 5900 Rudkøbing Langelands Biavlerforening Maria Lantz Hennetvedvej 21 5900 Rudkøbing Mobil 41596844 Email: marialantz@mail.dk
Læs mereHonningbien kan blive en blomstrende forretning
Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip
Læs mereBLIV BIVENLIG 5. Tabel 1: Oversigt over danske bier. Antal arter. Levevis Reder Blomsterspecialisering
BIERNE I DANMARK Bier er en gruppe indenfor de årevingede, brodbærende insekter, som også omfatter myrer og hvepse. Deres nærmeste slægtninge er gravehvepsene. Voksne gravehvepse ses ofte på blomster,
Læs mereHonningbiers effekt på vilde bier i naturområder
Honningbiers effekt på vilde bier i naturområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2018 Morten Strandberg, Beate Strandberg og Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience
Læs mereKonkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig?
Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Af Yoko L. Dupont 1, Beate Strandberg 1, Marianne Bruus 1, Henning Bang Madsen 2 1 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet; 2 Biologisk
Læs mereKonkurrerer bierne om føden?
Konkurrerer bierne om føden? UNDER VISSE FORHOLD KONKURRERER BIERNE OM FØDEN, MEN SPØRGSMÅLET KAN IKKE BESVARES MED KUN ET JA ELLER NEJ. AF ASGER SØGAARD JØRGENSEN Danmarks Biavlerforening asj@biavl.dk
Læs mereBlomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
Læs mereDN mener om vilde bestøvere
BILAG 5-1 Dato: 31. oktober 2017 Til: HB på mødet d. 2. november 2017 Skrevet af: Peter Esbjerg, 24 64 26 09, pe@plen.ku.dk DN mener om vilde bestøvere Sekretariatet indstiller: At HB tilslutter sig udkastet
Læs mereHjælp de vilde bier på landbrugsejendommen
7. maj 2018 Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen Som led i Landbrug & Fødevarers naturkampagne 2018 har SEGES fået til opgave at samle en oversigt over evidensbaserede tiltag, som kan fremme og beskytte
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019
Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Kolofon Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Denne strategi er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereBiavler siden 2010 Bier i rækkehushave + Aldershvile Planteskole
1 Biavler siden 2010 Bier i rækkehushave + Aldershvile Planteskole Hvorfor er det vigtigt at tale om biernes fødegrundlag? På landet oplever man en forringelse i fødegrundlage pga den måde, man driver
Læs mereIPBES i Danmark. Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark.
IPBES i Danmark Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark thor.hjarsen@snm.ku.dk www.ipbes.dk IPBES = The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services [IPÆS]!
Læs mereSTATUS FOR NEONIKOTINOIDERS SIDEEFFEKTER PÅ BIER
STATUS FOR NEONIKOTINOIDERS SIDEEFFEKTER PÅ BIER AF YOKO L. DUPONT 1 (yoko.dupont@bios.au.dk), MARIANNE BRUUS 1, TOVE STEENBERG 2 & PER KRYGER 2 1 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Vejlsøvej
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereSamspil mellem varroa og virus
Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:
Læs mereSÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES STYRK DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE! DET HANDLER OM BIODIVERSITET CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN
Læs mereOpformering af bifamilier baggrund og metoder.
Opformering af bifamilier baggrund og metoder. Baggrund - vinterdødelighed En naturlig del af biavlen har altid været at sørge for nye bifamilier i god tid, inden de gamle bifamilier bukkede under. En
Læs mereIPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES
IPBES [IPÆS]! Hvad er IPBES Biodiversitetskrisen IPBES i Danmark Resultater fra IPBES Dansk natur Økosystemydelser Verdensmål Lars Dinesen, Danish IPBES hub lars.dinesen@snm.ku.dk Kommunernes Vand- og
Læs mereDN MENER OM VILDE BIER
INDLEDNING DN mener at vilkårene for vores vilde bier og andre bestøvere generelt skal forbedres. Kombinationen af tab og forringelse af levestederne, og anvendelse af pesticiders anses for det væsentligste
Læs mereNEONICOTINOIDER SLÅR DE VILDE BIER UD
NEONICOTINOIDER SLÅR DE VILDE BIER UD Af Palle Frejvald og Ole Kilpinen Danmarks Biavlerforening pf@biavl.dk En svensk undersøgelse udført af forskere fra gjort i tidsskriftet Nature her i foråret, fortæller
Læs mereFebruar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder.
2 Februar 2009 TIDSSKRIFT FOR BIAVL En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. BIER I HAVEN Af Danmarks Biavlerforenings 4.000 medlemmer, er mange små biavlere, som har
Læs mereINSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig
Læs mereBestøvning og biodiversitet. Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg
Bestøvning og biodiversitet Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg bst@dmu.dk Vestjysk biavlermøde, Herning, 24. februar 2014 Overblik Præsentation af insekterne Hvorfor er bestøvende insekter vigtige?
Læs mereBivenlige planter til randzonerne her
Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et
Læs mereBeskyttelse / benyttelse af naturen, når der skal også være skal være plads plads til landbrug til landbrug.
Beskyttelse / benyttelse af naturen, når der skal også være skal være plads plads til landbrug til landbrug. Morten DD DD Hansen, Naturhistorisk Museum Aarhus Naturhistorisk Museum Aarhus Benyttelse contra
Læs mereFødevareministeriets strategi om understøttelse
Fødevareministeriets strategi om understøttelse og udvikling af biavlen i Danmark 2009 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Indholdsfortegnelse Biavlsstrategiens formål...2
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?
Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.
Læs mereDN mener om vilde bestøvere
Bilag 2-1 Dato: 25. januar 2017 Til: Hovedbestyrelsen på mødet d. 2. februar 2018 Sagsbehandler: Therese Nissen, 31 19 32 31, tgdn@dn.dk DN mener om vilde bestøvere Sekretariatet indstiller, at Hovedbestyrelsen
Læs mereSDE-møde i Vojens. Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens.
SDE-møde i Vojens Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens. Aftenens program var: Velkomst ved formanden for SDE Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere Ditlev Bluhme. Indlæg ved:
Læs mereKolding og Omegns Biavlerforening. www.koldingbiavl.dk
Program Sommer 2013 Forord ved formanden En lang og kold vinter er nu forbi, der har været god tid til at få materialet gjort i stand og alle ved at gamle tavler bør være smeltet og vasket inden jul og
Læs mereRingvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereBier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen
Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården
Læs mereBibestøvning og økonomi
Bibestøvning og økonomi Lise Hansted Institut for Plante- og Miljøvidenskab KU-SCIENCE Dias 1 Bestøvende insekter Dias 2 Bestøvende insekter Dias 3 Bestøvende insekter Ca. 280 forskelige vilde bier i DK
Læs mereØkologisk biavl i Danmark
Økologisk biavl i Danmark 17.30-18.30 Velkomst og spisning 18.30-19.00 Jeffrey Gilmour, Landbrugsstyrelsen. Ansøgningsprocedure, regler og kontrolsystem 19.00-19.30 Peter Sjøgren. Erfaringer fra det første
Læs mereDN mener om vilde bestøvere
BILAG 5-1 Dato: 31. oktober 2017 Til: HB på mødet d. 2. november 2017 Skrevet af: Peter Esbjerg, 24 64 26 09, pe@plen.ku.dk DN mener om vilde bestøvere Sekretariatet indstiller: At HB tilslutter sig udkastet
Læs mereBi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen
Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig forvandling.
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereB iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal
Bi-venligt landbrug! B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal Kompendium over de seneste oplysninger om biernes sundhedstilstand i Europa OVERORDNET KONKLUSION Dette dokument fokuserer på at
Læs mereGrøn Viden. Undgå biforgiftningsskader. Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs
Grøn Viden Undgå biforgiftningsskader Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs 2 Anmeldte biforgiftninger Fra begyndelsen af 1950 erne og frem til
Læs mereBiernes forunderlige liv
Biernes forunderlige liv 1 Biernes forunderlige liv Bier udgør et mangfoldigt tema med mange aspekter, som I kan fordybe jer i. Honningen, bestøvningen af blomster, biernes dans og de avancerede samfund
Læs mere-udsåning af meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer.
Projekt #Bornholm blomstrer -udsåning af 40000 meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer. Indhold Indhold... 1 Kortfattet projektbeskrivelse:... 1 Budget:... 2 Finansiering:...
Læs mereWilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi
Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Dias 1 Kilde: http://www.naturbes kyttelse.dk/2009/10/ giftforbruget-tordneri-vejret/ Skadeligt for naturen og landbrugets
Læs mereBiodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer
Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 14.9.2010 B7-0000/2010 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2010 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, om
Læs mereHJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN
HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN INDLEDNING Humlebierne er nogle af de mest karakteristiske insekter i Danmark, og deres hyggelige brummen er ensbetydende med sol og sommer. Humlebiers størrelse og klare farver
Læs mereBrumbasser Børn og Bedster
Mogens Gissel Nielsen afsluttende rapport: 2-12-2016 Brumbasser Børn og Bedster Støttet af: 1 2 Indledning Der er ingen tvivl om at en væsentlig årsag til projektet var udgivelsen af bogen Humlen ved det
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereEtablering og pleje af levende hegn
Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får
Læs mereKursus i biavl Præsentation. Formål. Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende)
1 Kursus i biavl 2016 KABF Aften 1:4 2 Præsentation Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende) Morten KABF bestyrelsesmedlem 2013-2015 Kyndig biavler Bier siden 2010
Læs mereUdgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009.
Bier og biavl i Folkeskolen Foto: Rolf Tulstrup Theuerkauf Til biavleren Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Aftale mellem biavleren og skolen Aftalen mellem biavleren og læreren skal indeholde
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Den 8. november 2017 Miljø- og fødevareministerens
Læs mereHegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.
Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når
Læs mereHVAD KAN DU GØRE? HJÆLP. FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER!
HVAD KAN DU GØRE? HJÆLP FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER! BIERNE BESTØVER PLANTERNE SÅDAN HJÆLPER DU BIERNE HJÆLP DE VILDE BIER! Vidste du, at der findes ca. 288 forskellige arter af bier i Danmark? Honningbien
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereVejledning om tilskud til brun bi fra Læsø
Vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø April 2017 Vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø April 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i 2017 Foto: Per Kryger Landbrugs-
Læs mereSå og plant bivenligt Klip bivenligt Skab bivenlig plads. Viden og anbefalinger til bestøvning af Danmark
Så og plant bivenligt Klip bivenligt Skab bivenlig plads BLIV BIVENLIG Viden og anbefalinger til bestøvning af Danmark indhold Bliv bivenlig - Viden og anbefalinger til bestøvning af Danmark Udgivet marts
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereBlomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth
PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereBIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER
29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR
Læs mereBESTØVNING OG BIODIVERSITET
BESTØVNING OG BIODIVERSITET Faglig rapport fra DMU nr. 831 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BESTØVNING OG BIODIVERSITET Faglig rapport fra DMU nr. 831 2011 Beate Strandberg
Læs mereVejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015
Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø Tilskudsåret 2015 Kolofon Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø, Tilskudsåret 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Fotograf(er):
Læs mere1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder
Læs mereFLAGERMUS. Lavet af Albert F-N
1 FLAGERMUS Lavet af Albert F-N 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en flagermus Side 3 Arter Side 4 Unger og formering Side 6 Ekkolokalisering Side 7 Fjender og trusler Side 8 Vidste du at Side 10 Ordforråd
Læs mereNATURENS TJENESTEYDELSER: LØFTESTANG ELLER LIGKISTE FOR BIODIVERSITETEN?
BIODIVERSITETSSYMPOSIET 1. FEBRUAR 2017 NATURENS TJENESTEYDELSER: LØFTESTANG ELLER LIGKISTE FOR BIODIVERSITETEN? Rasmus Ejrnæs (AU) & Hans Henrik Bruun (KU) Arter, nicher og funktioner Et økosystem med
Læs mereTalen til Samråd F (om økologisk biavl) i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 25. februar 2015, kl
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljø/JARN Sagsnr.: 28721 Dok.nr.: 778595 Den 23.
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
2003D0881 DA 07.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 11. december 2003 om dyresundhedsbetingelser
Læs mereGrønt Råd Beslutningsreferat
Grønt Råd Beslutningsreferat af møde den 5. november 2015 kl. 16.00 i Udvalgsværelse Medlemmer Ebbe Vitt ( ) formand Lise Vølund Jennings ( ) O.A.K. Nielsen ( ) Jørgen Lassen ( ) Jesper Back Lauritsen
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereDanSeed Symposium. Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea. Kristin Marie Lassen
DanSeed Symposium Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea Kristin Marie Lassen Kobæk Strand Konferencecenter 12.03.2013 Introduktion PhD-studerende
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Miljø og Biodiversitet/BILU Sagsnr.: 11-380-000002 Dato: 27. februar 2015 Referat fra møde i Binævnet
Læs mereOpsætning af bistader i Nationalpark Thy
Opsætning af bistader i Nationalpark Thy Notat fra: DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2019 og DCA Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer Redaktør: Hanne Bach, DCE Forfattere
Læs mere[Skovfyr] Beskrivelse: Hvor: Almindeligt navn: Skovfyr Videnskabeligt navn: Pinus sylvestris
[Skovfyr] Almindeligt navn: Skovfyr Videnskabeligt navn: Pinus sylvestris Fuldvoksen Skovfyr Hankogler Beskrivelse: Skovfyr er et nåletræ, som kan blive op til 30 m højt. Barken er sprækkende og gråbrun.
Læs mereKort og godt om planter og dyr
Kort og godt om planter og dyr 5. klasse Lær om seks seje planter og dyr Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 5. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt Flag
Læs mereEkspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018
Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018 Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 MOF Alm.del Bilag 9 Offentligt Kl. 11.15 11.20 Kort om biodiversitetskrisens udfordringer Kl. 11.20
Læs mereReferat fra møde i Binævnet den 20. februar 2019
J.nr. 19-5010-000001 Ref. BILU Den 25. februar 2019 /rev. 15. marts 2019 Referat fra møde i Binævnet den 20. februar 2019 Deltagere: Afbud fra: Bodil Branner (formand) Birte Boelt (Aarhus Universitet)
Læs mereNatur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand
Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og
Læs mereBi-samfundet. Dias 2. Dias 3. Dias 4. Dias 5. Honningbien - et socialt insekt - Den europæiske honning-bi (Apis mellifera)
Dias 2 Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2017 Karin Gutfelt Jensen Dias 3 Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig
Læs mereVild Med Vilje - en indsats for biodiversitet i byens rum.
Foto: Jesper Lund Vild Med Vilje - en indsats for biodiversitet i byens rum. Byens Gulv 30. Januar 2019 Rasmus Vincentz - Habitats ApS Formål: 1. Hvad handler biodiversitet om? 2. Hvilke erfaringer har
Læs mereVejledning om tilskud til brun bi fra Læsø
Vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø April 2018 Vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø April 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Carl-Johan Junge Landbrugsstyrelsen
Læs mere