Forord. Den 3. juli 2006 trådte en ny lov om sygedagpenge

Transkript

1 Sygedagpenge 2006

2 Sygedagpenge 2006

3 Sygedagpenge 2006 Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark Tryk: Specialtrykkeriet Viborg a/s Forsideillustration: Knud Andersen, Skønvirke Layout: LO ISBN: LO-varenr.: 4114 December 2006

4 Forord Den 3. juli 2006 trådte en ny lov om sygedagpenge i kraft. Den nye lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge er bygget op på en anden måde end den tidligere lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Reglerne om barseldagpenge er taget ud af sygedagpengeloven. Endvidere er væsentlige bestemmelser, der tidligere var i bekendtgørelsen, indarbejdet i sygedagpengeloven. Perioden for aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom er udvidet fra 1 til 2 år. Tidspunktet for satsreguleringen er justeret, og der er nu ens satser for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Ikrafttrædelsesbestemmelsen betyder, at tidligere lovgivning stadig vil finde anvendelse for de sager, hvor 1. fraværsdag ligger før 3. juli I denne bog er de enkelte paragraffer kommenteret og forklaret mere uddybende ud fra Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2006 om sygedagpenge, der er optrykt bagest som bilag 1, og afgørelser truffet af Ankestyrelsen (kaldet SM D- meddelelser). SM erne kan ses på Ankestyrelsens hjemmeside: Du skal være opmærksom på, at reglerne i sygedagpengeloven er minimumsbestemmelser. Mange ansatte har i henhold til overenskomst ret til fuld eller delvis løn under fravær som følge af sygdom. Såfremt der opstår tvivl om de overenskomstmæssige bestemmelser, skal du henvende dig til din fagforening. Forord I Side 3

5 Indhold Kapitel 1. Formål, side 8 Kapitel 2. Målgrupper, side 9 Angiver sygedagpengelovens personkreds. Reglerne om sygedagpenge til søfarende. Kapitel 3. Ophold og beskatning her i landet, side 10 Reglerne om ophold og beskatning her i landet. Reglerne ved ophold i udlandet og for udsendte arbejdstagere. Kapitel 4. Udbetaling af sygedagpenge, side 14 Om udbetaling af sygedagpenge, herunder om længden af arbejdsgiverperioden. En beskrivelse af reglerne om deltagelse i undervisning samtidig med modtagelse af sygedagpenge. Reglerne om genansatte og nyansatte. Kapitel 5. Uarbejdsdygtighed, side 16 En beskrivelse af, hvilke fraværstilfælde der berettiger til sygedagpenge. Kapitel 6. Visitation og opfølgning, side 22 Om visitation og opfølgning i sygedagpengesager. Om betydningen af formelle mangler for afgørelsen om standsning af sygedagpenge. Kapitel 7. Bortfald af ret til sygedagpenge, side 33 Situationer, hvor retten til sygedagpenge bortfalder, bl.a. fortielse af helbredsoplysninger. Sygedagpenge i forbindelse med arbejdskonflikter overenskomstmæssige såvel som overenskomststridige. Kapitel 8. Varighedsbegrænsning, side 42 Den almindelige varighedsbegrænsning for udbetaling af sygedagpenge, herunder om fornyet udbetaling af sygedagpenge, samt den særlige varighedsbegrænsning for pensionister. Side 4 I Sygedagpenge 2006

6 Kapitel 9. Forlængelse af sygedagpengeperioden, side 45 De tilfælde hvor udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges samt om anvendelsen af arbejdsevnemetoden. Kapitel 10. Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver, side 51 Det særlige beskæftigelseskrav, der fastlægger, om der er ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Kapitel 11. Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen, side 53 Det generelle beskæftigelseskrav, der skal opfyldes for at være berettiget til sygedagpenge fra kommunen. Om hvornår retten til sygedagpenge fra kommunen indtræder. Retten til sygedagpenge ved arbejdsskader uanset beskæftigelseskravene. Kapitel 12. Anmeldelse af sygefravær og dokumentation, side 57 Reglerne om lønmodtageres anmeldelse og dokumentation af sygdom, herunder afleveringsfrister. Kapitel 13. Tidspunktet for retten til sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, side 66 Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende. Kapitel 14. Beskæftigelseskrav selvstændige erhvervsdrivende, side 67 Kapitel 15. Anmeldelse af sygefravær og dokumentation, side 68 Reglerne om selvstændige erhvervsdrivendes anmeldelse og dokumentation af sygdom, herunder afleveringsfrister. Kapitel 16. Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende, side 70 Fortsættes Indhold I Side 5

7 Kapitel 17. Beregningsgrundlaget, side 71 Hvilke indtægter der regnes til sygedagpengegivende lønindtægt. Fremgangsmåden ved opgørelse af det timetal, der anvendes ved beregning af sygedagpenge. Beskrivelse af de særlige beregningsregler, der gælder for lønmodtagere med skiftende indtjening, i holddrift eller weekendarbejde eller med ukendt arbejdstid. Beregning af sygedagpenge for personer, der har pådraget sig en arbejdsskade og for lønmodtagere, der er ansat i fleksjob. Kapitel 18. Sygedagpengenes størrelse, side 81 Sygedagpengenes størrelse. Beregning af sygedagpenge i situationer med supplerende arbejdsløshedsdagpenge. Udbetaling af nedsatte sygedagpenge. Kapitel 19. Arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge, side 84 Kapitel 20. Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere, side 85 Kapitel 21. Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v., side 86 Kapitel 22. Anmeldelse af refusionskrav, side 89 Arbejdsgivers anmeldelse af refusionskrav. Kapitel 23. Bortfald af arbejdsgivers refusionsret, side 90 Kapitel 24. Finansiering, side 91 Finansiering af sygedagpenge. Kapitel 25. Regulering af sygedagpengebeløb, side 92 Kapitel 26. Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, side 93 Side 6 I Sygedagpenge 2006

8 Kapitel 27. Administration m.v., side 96 Om arbejdsgiveres og lønmodtageres oplysningspligt. Forskud på sygedagpenge. Sygedagpenge under frihedsberøvelse mv. Kapitel 28. Klageregler, side 100 Kapitel 29. Regreskrav over for ansvarlig skadevolder, side 101 Kapitel 30. Beskæftigelsesrådet, side 102 Kapitel 31. Forsøgsordninger, side 103 Om regler for forsøgsordninger. Kapitel 32. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. side 104 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. Bilag 1, side 103 Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2006 om sygedagpenge. Bilag 2, side 115 Høringssvar vedrørende vejledning om visitation og opfølgning mv. i sygedagpengesager. Bilag 1, side 105 Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2006 om sygedagpenge. Bilag 2, side 117 Høringssvar vedrørende vejledning om visitation og opfølgning mv. i sygedagpengesager. Indhold I Side 7

9 Kapitel 1 Formål 1. Formålet med denne lov er 1) at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom, 2) at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt og 3) at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær. Sygedagpengelovens formål Sygedagpengelovens 1 angiver de formål, der skal forfølges og varetages med reglerne om sygedagpenge. For det første er lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under fravær på grund af sygdom. For det andet er det lovens formål at medvirke til, at den sygemeldte får genoprettet sin arbejdsevne og hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet, herunder at sagsbehandlingen tilrettelægges, så den sygemeldte selv tager ansvar for sin situation. Se nærmere under kapitel 6 om visitation og opfølgning. For det tredje er det lovens formål at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær. Side 8 I Sygedagpenge 2006

10 Kapitel 2 Målgrupper 2. Sygedagpenge ydes til: 1) Lønmodtagere. 2) Selvstændige erhvervsdrivende. 3) Ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge. 4) Personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Stk. 2. Det er en betingelse for retten til sygedagpenge for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, at personen opfylder beskæftigelseskravet efter 30 eller 32 eller efter 42. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om sygedagpenge til søfarende. Personkreds Sygedagpengelovens 2 angiver den personkreds, der har ret til sygedagpenge. Som udgangspunkt er alle lønmodtagere, herunder lønmodtagere med ret til løn under sygdom som fx funktionærer omfattet af sygedagpengeloven. Endvidere er personer, der er ansat i fleksjob eller i ansættelse med løntilskud efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, omfattet af lovens personkreds. Sygedagpengeloven hæfter sig op på, hvornår der i arbejdsretlig forstand foreligger et lønmodtagerforhold og indeholder således ikke en særskilt definition med afgrænsning af lønmodtagerbegrebet. Selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller, er også omfattet af den personkreds, der har ret til sygedagpenge. Omfattet af lovens personkreds er endvidere personer, der er ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge, og personer, der bliver uarbejdsdygtige ved at pådrage sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Sygedagpenge til søfarende Søfarende, der er tjenestegørende på dansk skib, medmindre skibet udelukkende sejler mellem danske havne, får udbetalt sygedagpenge fra Søfartsstyrelsen/arbejdsgiveren. Søfartsstyrelsen udbetaler sygedagpenge inden for de første 18 uger af fraværsperioden. Kommunen har i de første 18 uger kun pligt til at udbetale sygedagpenge til den søfarende, hvis pågældende er afmønstret inden 1. fraværsdag, eller bliver syg i land i forbindelse med afvikling af ferie og fridage. Den søfarende, der har opbrugt retten til at få udbetalt sygedagpenge fra Søfartsstyrelsen, overgår til at få udbetalt sygedagpenge efter sygedagpengelovens almindelige regler, hvis pågældende tager ophold her i landet og i øvrigt opfylder betingelserne for at få udbetalt sygedagpenge efter sygedagpengeloven. Kravet om bopæl her i landet gælder ikke for søfarende, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71. De nærmere regler om sygedagpenge er i øvrigt fastsat i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2006 om sygedagpenge til søfarende. 3. Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen har lovligt ophold her i landet, jf. dog stk. 2. Målgrupper I Side 9

11 Kapitel 3 Ophold og beskatning her i landet Stk. 2. Sygedagpenge kan udbetales under ophold i udlandet, når 1) en person i tilknytning til en sygeperiode er på rekreationsophold med fast lægetilsyn og opholdet inden afrejsen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde, 2) en person er under sygebehandling og Sundhedsstyrelsen eller en sygehusmyndighed har givet tilladelse til behandlingen, 3) en person må udsætte hjemrejse fra et ferieophold el.lign. af helbredsmæssige grunde, og dette er dokumenteret ved en lægeerklæring eller 4) en person er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet og personen har indkomst, der kan beskattes i Danmark. Stk. 3. Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (herefter betegnet EF-forordning nr. 1408/71), er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Stk. 4. Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Ophold her i landet Det er som hovedregel en betingelse for at opnå ret til sygedagpenge, at sygemeldte har lovligt ophold her i landet, dvs. med gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Ophold i udlandet Som hovedregel bortfalder retten til sygedagpenge under ophold i udlandet. Der gælder dog visse undtagelser, hvor sygedagpengeretten bevares. Se nærmere nedenfor. Der gælder ofte forskellige regler, alt efter om der er tale om et EØS-land eller ej. EØS-lande er udover Danmark (incl. Nordsøen): Azorerne (Portugal), Balearerne (Mallorca, Ibiza) (Spanien), Belgien, Ceuta (Spanien), Cypern (syd-ø græsk del), De Kanariske øer (Spanien), Estland, Finland, Frankrig, Gibraltar (England) Grækenland, Guadeloupe (Frankrig), Guyana (Frankrig), Hebriderne (England), Holland (incl. Nordsøen), Irland, Island, Isle of Wight (England), Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, - Luxembourg, Madeira (Portugal), Malta, Martinique (Frankrig), Norge, Polen, Portugal, Reunion (Frankrig), Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Nordirland (minus Nordsøen), Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig, og Ålandsøerne (Finland). a) Ferie- og rekreationsophold samt sygebehandling i andre lande end EØS-lande Hvis en person bliver syg under ferieophold eller lignende, fx studieophold eller deltagelse i kursus i udlandet, kan der kun udbetales sygedagpenge fra den danske kommune, så længe det af lægelige grunde Side 10 I Sygedagpenge 2006

12 skønnes nødvendigt at udsætte hjemrejsen. Dette må dokumenteres ved fyldestgørende lægeerklæring eller indlæggelsesseddel fra hospital/klinik med angivelse af diagnose, og af at der foreligger et sygdomstilfælde, der medfører fuld uarbejdsdygtighed. Tilbagerejsen bør påbegyndes, selv om sygdommen fortsat er til stede, og selv om pågældende er under lægebehandling i udlandet, når den syges tilstand tillader det. Sygedagpenge udbetales først efter hjemkomsten og løber fra det tidspunkt, hvor sygedagpengeretten efter de almindelige regler ville indtræde her i landet, dvs. fra den dag, arbejde eller erhverv skulle have været genoptaget. I tvivlstilfælde må kommunen snarest efter anmodningen om udbetaling af sygedagpenge indhente lægeerklæring hos patientens sædvanlige læge i Danmark. Dette vil især være af betydning, hvis den pågældende er fuldt arbejdsdygtig ved tilbagekomsten til Danmark og eventuelt tidligere har været sygemeldt i Danmark for samme lidelse. Hvis en sygebehandling i ganske særlige tilfælde ikke kan foretages her i landet, men i udlandet, bevares retten til sygedagpenge fra den danske kommune, når der foreligger tilladelse til en sådan behandling fra Sundhedsstyrelsen eller vedkommende sygehusmyndighed. Som eksempler herpå kan nævnes komplicerede transplantationer og operationer, behandling af eksemlidelser m.m. I SM D fik en arbejdsgiver afslag på sygedagpengerefusion til en lønmodtager, der var under sygebehandling i Brasilien. Ankestyrelsen lagde vægt på, at hverken Sundhedsstyrelsen eller Rigshospitalet havde givet de nødvendige tilladelser til sygebehandlingen i udlandet. Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge under rekreationsophold, at rekreationsopholdet inden afrejsen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde. Ved rekreationsophold forstås et ophold, der enten tjener til, at patienten ved afslutningen af en sygdomsperiode kan genvinde sine kræfter (rekonvalescens), eller har et klart behandlingsmæssigt hovedformål. Der vil i almindelighed være tale om ophold, hvor patienten er underkastet fast lægetilsyn på rekreationshjem, kuranstalt, sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution. I SM D var der ikke ret til sygedagpenge under ophold hos familie i Marokko, idet et sådant ophold ikke opfyldte betingelserne for at blive anset for rekreationsophold i sygedagpengelovens forstand, da der ikke var noget behandlingsformål eller et professionelt tilsyn, der kunne sikre, at der under opholdet var mulighed for at foretage den opfølgning, som kommunen var forpligtet til. Disse retningslinjer gælder også ved rekreationsophold på Færøerne eller i Grønland. b) Midlertidigt ophold, herunder ferie- og rekreationsophold i andre EØS-lande Retten til danske sygedagpenge bevares, hvis de sædvanlige betingelser for udbetaling er opfyldt, fx krav om lægelig dokumentation for uarbejdsdygtighed, beskæfti- Ophold og beskatning her i landet I Side 11

13 gelseskrav og mulighed for opfølgning, jf. SM D og SM D c) Flytning (emigration) til et andet EØS-land En opnået ret til sygedagpenge bevares efter danske regler ved flytning til andet EØS-land, medmindre det kan godtgøres, at flytningen vil bringe pågældendes helbredstilstand i fare eller vanskeliggøre en gennemførelse af en eventuel lægebehandling, jf. SM D Udsendte arbejdstagere a) Udsendelse til andre lande end EØSlande Udsendte arbejdstagere er lønmodtagere, som af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet udsendes til midlertidig beskæftigelse af højst 1 års varighed i udlandet, herunder Færøerne eller Grønland. I sådanne tilfælde skal sygedagpenge ikke udbetales efter beskæftigelseslandets regler, men efter reglerne i den danske sygedagpengelov. Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge, at den pågældende lønmodtagers indtægt er skattepligtig her i landet, og denne betingelse anses for opfyldt, selv om der efter skatteretlige regler er indrømmet den pågældende skattefritagelse efter ligningslovens bestemmelser. For ulandsfrivillige, som er udsendt af Danida, Mellemfolkeligt Samvirke eller anden tilsvarende organisation, gælder, at indtægten principielt er skattepligtig her i landet under udsendelsen, men indtægten er undtaget fra skattepligt ved særlig tekstanmærkning på finansloven. b) Udsendelse til et andet EØS-land En arbejdstager, som udsendes af en dansk virksomhed til for arbejdsgiverens regning at udføre arbejde i et andet EØS-land, forbliver omfattet af dansk lovgivning om social sikring og bevarer altså retten til sygedagpenge efter dansk lovgivning, hvis det ved udsendelsen er klart, at arbejdet i det andet land ikke vil vare længere end 1 år. Forlængelse af perioden kan tillades, hvis arbejdet på grund af uforudseelige omstændigheder bliver længere end oprindelig forudsat, og hvis myndigheden eller institutionen i udstationeringslandet vil gå med til en forlængelse. Forlængelse kan højst gives for endnu 1 år. Tilladelse til, at den udsendte forbliver omfattet af dansk lovgivning, gives efter ansøgning af Den Sociale Sikringsstyrelse, Landemærket 11, 1119 København K. Der anvendes blanket E Retten til sygedagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget efter kapitel 17, kan beskattes i Danmark. Stk. 2. Sygedagpenge kan dog udbetales til personer, hvis indkomst ikke er omfattet af stk. 1, når 1) indkomsten kan beskattes på Færøerne eller i Grønland og 2) de pågældende ikke har eller ikke længere har ret til sygedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter lovgivningen for Færøerne og Grønland og de pågældende i øvrigt enten har ophold her i landet eller har ophold på Færøerne eller i Grønland, og indtægten Side 12 I Sygedagpenge 2006

14 er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk skib. Stk. 3. Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark. Stk. 4. Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark. Stk. 5. Får en person udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver under sygdom, har arbejdsgiveren ret til refusion af sygedagpenge, jf Personer med ophold her i landet eller indkomst omfattet af 4, stk. 1, kan ikke opnå sygedagpenge, 1) så længe de efter et andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland har ret til sygedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt, eller 2) i det omfang de efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring. Beskatning her i landet Retten til sygedagpenge er som hovedregel betinget af, at den indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget for sygedagpengene, kan beskattes i Danmark. I særlige tilfælde kan der dog være ret til sygedagpenge på grundlag af indtægter, der er skattepligtige på Færøerne og Grønland. Det er en forudsætning for at udbetale sygedagpenge, at personen ikke længere har ret til sygedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter lovgivningen for Færøerne og Grønland, og at den pågældende enten har ophold her i landet eller har ophold på Færøerne eller i Grønland, og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk skib. Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social sikring og personer, der efter international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres indkomst ikke kan beskattes i Danmark. Ophold og beskatning her i landet I Side 13

15 Kapitel 4 Udbetaling af sygedagpenge 6. Kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. fraværsdag, jf. 30. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, herunder sygedagpenge til 1) personer, der deltager i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang, og 2) genansatte, jf. 30, stk. 4, og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold. Udbetaling Om finansiering af sygedagpenge se også kapitel 24. Arbejdsgivere og lønmodtagere kan i særlige tilfælde (fx ved kronisk sygdom) indgå en aftale, der fritager arbejdsgiveren for at udbetale sygedagpenge i de første 2 uger af hver sygeperiode, se sygedagpengelovens 56. Udbetales der løn (fx til funktionærer og lærlinge), har arbejdsgiveren ret til refusion, se sygedagpengelovens 54. Om kommunens pligt til at udbetale sygedagpenge, se under sygedagpengelovens Eksempler 1. Arbejdsgiveren havde pligt til at udbetale sygedagpenge til en lønmodtager i forbindelse med et fornyet sygefravær. Lønmodtageren havde genoptaget arbejdet efter det første sygefravær, men blev syg på ny efter få dages arbejde. 2. Arbejdsgiveren havde pligt til at udbetale sygedagpenge i en ny 2-ugers periode, efter at lønmodtageren havde forsøgt at genoptage sit arbejde en halv dag. Der blev lagt vægt på, at der var blevet udbetalt løn til lønmodtageren for 4 1/4 time. Erhvervsmæssig undervisning Erhvervsbetonet eller faglig uddannelse, herunder undervisning på gymnasier og hf-kurser sidestilles med arbejde. Personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, kan dog få sygedagpenge uanset deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse, når uddannelsen og erhvervsarbejdet før sygefraværet er foregået sideløbende. Hvis den sygemeldte under fraværet begynder en erhvervsmæssig uddannelse, kan der ydes sygedagpenge, hvis der højst er 6 timers undervisning pr. uge, og uddannelsen er forenelig med sygebehandlingen og ikke forhaler helbredelsen eller udskyder iværksættelsen af erhvervsmæssig revalidering. Der kan ydes sygedagpenge under deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse ud over de ovennævnte 6 timer fra det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om iværksættelse af revalidering. Det er en forudsætning, at den egentlige revalidering ikke er blevet iværksat, og at uddannelsen gives for at sætte den pågældende i stand til at gennemføre en revalidering. Anden undervisning Undervisning, som svarer til eller udbygger uddannelse i folkeskolen m v., inkl. 10. klassetrin, og undervisning på ungdoms- eller højskoler eller lignende, som alene opfylder et alment kundskabsbehov uden erhvervssigte, udelukker ikke sygedagpenge, Side 14 I Sygedagpenge 2006

16 når deltagelse i undervisningen kan forenes med sygebehandling eller er et led i denne. Sygedagpenge kan dog udbetales ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på hf eller anden stærkt begrænset kursusdeltagelse, når det kan dokumenteres, at denne er et led i behandlingen eller kan betragtes som fritidsundervisning. Genansatte og nyansatte Om genansatte og nyansatte lønmodtageres dokumentation i form af lønsedler eller lignende ved anmodning om sygedagpenge fra kommunen henvises nærmere til kapitel 11 under sygedagpenge fra kommunen. Udbetaling af sygedagpenge I Side 15

17 Kapitel 5 Uarbejdsdygtighed 7. Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Stk. 2. En lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at den pågældende kun kan udføre arbejdet delvis, eller når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet. Det er en betingelse, at lønmodtagerens fravær er på mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår befordring og ventetid ved ambulante behandlinger. En selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig, når det skønnes, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. Stk. 3. Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen. Stk. 4. Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for. Stk. 5. Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter anvendelse af arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved varighedsbegrænsningen, jf. 24 eller 25, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter 27 eller 29 er opfyldt. Uarbejdsdygtighedsvurdering Når det skal vurderes, om en sygemeldt lønmodtager i den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale sygedagpenge, er fuldt uarbejdsdygtig, sker det med udgangspunkt i det arbejde, der blev udført før sygemeldingen. Den sygemeldte skal således være ude af stand til at udføre noget af det arbejde, som ligger inden for det pågældende arbejdsområde. Hvis arbejdsgiveren har mulighed for at sætte den sygemeldte til andet arbejde inden for vedkommendes faglige område, som ikke hindres af sygdommen, kan pågældende ikke længere anses for uarbejdsdygtig. For arbejdsledige er bedømmelsesgrundlaget det arbejdsområde, som den arbejdssøgende står til rådighed for. Selv om en lønmodtager med to samtidige arbejdsforhold er i arbejde i det ene arbejdsforhold, kan betingelsen om uarbejdsdygtighed godt være opfyldt i det andet arbejdsforhold. Det forudsætter, at de to ar- Side 16 I Sygedagpenge 2006

18 bejdsforhold er af forskellig karakter, og at fortsat arbejde i det ene arbejdsforhold er foreneligt med sygdommen og dennes behandling og ikke forhaler helbredelsen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen af, om uarbejdsdygtighed foreligger, ikke udelukkende foretages ved at sammenholde virkningerne af lidelsen med karakteren af det arbejde, der blev udført forud for sygemeldingen. Bedømmelsen må ske på et bredere grundlag, herunder på grundlag af den sygemeldtes uddannelsesog beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen. Kommunen kan således fravige 3 måneders reglen, hvis der er særlige grunde, der taler for at anlægge vurderingen i forhold til den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde. Ved bedømmelsen heraf kan der bl.a. lægges vægt på, om den sygemeldte fortsat er ansat på den arbejdsplads, hvorfra pågældende blev sygemeldt, og om den pågældende vil kunne forventes at vende tilbage til sit hidtidige arbejdsområde. Formuleringen i lovens bestemmelse om uarbejdsdygtighed antages ikke at udelukke, at kommunen kan anlægge en bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden før 3 måneders sygefravær i særlige tilfælde. Det kan fx være i de tilfælde, hvor det på et meget tidligt tidspunkt står klart, at den sygemeldte på grund af sygdommen ikke kan fortsætte sit erhverv. Det vil sige, at den hidtidige praksis i sådanne sager må formodes videreført uændret. Der henvises til SM D-6-00 og SM D-8-00, hvor lønmodtagerens fravær fra arbejdet skyldtes problemer på arbejdspladsen, hvor lønmodtageren blev betragtet som fuldt uarbejdsdygtig. I SM D fandt Ankestyrelsen, at kommunen ikke fra 1. fraværsdag kunne bedømme lønmodtagerens uarbejdsdygtighed uafhængigt af ansættelsesforholdet hos arbejdsgiveren. Begrundelsen var, at der ikke allerede fra 1. fraværsdag var grundlag for at bedømme lønmodtagerens uarbejdsdygtighed uafhængigt af ansættelsesforholdet hos arbejdsgiveren. Der var heller ikke grundlag for at medtage en sygemelding, der lå lidt over 6 uger før 1. fraværsdag i vurderingen af uarbejdsdygtigheden. Der skulle således foretages en individuel, konkret vurdering af uarbejdsdygtigheden ved hver sygemelding. Eksempel på uarbejdsdygtighed Uarbejdsdygtighed foreligger, fx når en person, som kun kan arbejde med briller, er nødt til at være fraværende efter at have ødelagt sine briller. Fravær efter lægepåbud på grund af smittefare ligestilles med fuld uarbejdsdygtighed. Fravær på grund af barns sygdom giver ikke ret til sygedagpenge efter sygedagpengeloven. Visse faglige overenskomster og aftaler på arbejdsmarkedet giver imidlertid ret til en ydelse på grund af barns sygdom. Derudover har forældre med alvorligt syge børn efter 26 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde. Fravær på grund af følger efter vaccination betragtes normalt også som sygdom. Uarbejdsdygtighed I Side 17

19 Fravær efter tandbehandlinger ligestilles efter omstændighederne med anden sygdom. Fravær på grund af sterilisation eller kosmetiske operationer betragtes som sygefravær, uanset om indgrebet er lægeligt indiceret eller ikke, og uanset om der er eftervirkninger af behandlingen, eller det ikke er tilfældet. I tilfælde af fravær på grund af frivillig sterilisation eller kosmetiske operationer, som foretages udelukkende af kosmetiske hensyn og ikke til afhjælpning af fysiske eller psykiske lidelser, har arbejdsgiveren ikke pligt til at udbetale sygedagpenge, idet fraværet må anses for pådraget ved forsæt, se sygedagpengelovens 23, nr. 1. I sådanne tilfælde udbetaler kommunen sygedagpenge. Fravær i forbindelse med behandling på grund af barnløshed giver ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, da det må betragtes som en sygelig tilstand, men kun for den part, som er årsagen til barnløsheden. Der vil dog ofte være grundlag for at indgå en aftale i henhold til sygedagpengelovens 56, se denne. Fravær på grund af graviditet uden for livmoderen anses for fravær på grund af sygdom, jf. SM D Også fravær på grund af stofmisbrug og alkoholmisbrug kan efter omstændighederne betragtes som sygefravær, såfremt lønmodtageren er fuldt uarbejdsdygtig og er under behandling, jf. SM D-3-95 og SM D Hvis arbejdsgiveren er fritaget for at udbetale sygedagpenge ved fravær på grund af stofmisbrug og alkoholmisbrug, fordi lønmodtageren har fortiet lidelsen ved ansættelsen, udbetales sygedagpengene af kommunen. Eksempler 1. Afslag på anmodning om sygedagpenge, da det ikke fandtes godtgjort, at lønmodtageren havde været fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Han skulle kunne påtage sig ikke-rygbelastende arbejde og måtte derfor anses for arbejdsdygtig ved selektiv arbejdsplacering, jf. SM D Ret til arbejdsgiverrefusion, da lønmodtageren i forlængelse af en sygeperiode deltog i 1 uges fagligt kursus i 37 1/2 time, men fortsat måtte betragtes som fuldt uarbejdsdygtig i sit sædvanlige arbejde. Der påbegyndtes således ikke en ny 2- ugers periode ved sygefravær i umiddelbar forlængelse af kurset, jf. SM D For en afskediget lønmodtager blev refusionen til arbejdsgiveren standset efter ca. 3 måneder, idet sygdommen kun hindrede hende i at vende tilbage til sit hidtidige arbejde, men ikke gjorde hende uarbejdsdygtig i forhold til arbejde på andre arbejdspladser. Det var uden betydning, at en domstol havde fundet, at arbejdsgiveren efter funktionærloven var forpligtet til at udbetale pågældende løn i opsigelsesperioden, jf. SM D Ret til arbejdsgiverrefusion, da lønmodtageren, som havde været sygemeldt i 6 uger på grund af arbejdspladsproblemer, Side 18 I Sygedagpenge 2006

20 havde tilkendegivet over for arbejdsgiveren, at pågældende ville vende tilbage til sit arbejde. Der var ikke grundlag for at vurdere uarbejdsdygtigheden uafhængigt af lønmodtagerens bestående ansættelsesforhold, jf. SM D En lønmodtager var ikke berettiget til sygedagpenge under behandling for spillelidenskab på et behandlingshjem, da pågældende ikke kunne anses for at have været fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom under opholdet, jf. SM D En lønmodtager har ikke ret til sygedagpenge i en periode, hvor han har været indsat til afsoning af en idømt hæftestraf. Dette skyldes, at fraværet fra arbejdet primært er forårsaget af frihedsberøvelsen og ikke af uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Se sygedagpengelovens 74 under fængsling og lignende. 7. En lønmodtager havde ret til sygedagpenge, idet hun var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, fordi det sociale nævn havde fundet, at hun var berettiget til revalidering udelukkende af helbredsmæssige grunde, jf. SM D En lønmodtager havde ret til sygedagpenge, idet sygemeldte fortsat var fuldt uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, når der efter en længere sygeperiode var behov for en nærmere undersøgelse af arbejdsevnen ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger, jf. SM D Retten til sygedagpenge kunne ikke bevares under fortsat jobtræning efter visitation til fleksjob og overgang til ledighedsydelse. Der forelå ikke længere fuld uarbejdsdygtighed, idet det ikke kunne påregnes, at borgeren ville vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår, jf. SM D Uarbejdsdygtighed, revalidering Når kommunen har truffet beslutning om revalidering, herunder arbejdsprøvning, uden at der umiddelbart kan iværksættes foranstaltninger, anses den pågældende fortsat for fuldt uarbejdsdygtig, jf. SM D-3-05 som er omtalt ovenfor. Sygedagpenge kan fortsætte, indtil kommunen iværksætter revalidering efter en forud tilrettelagt og realistisk jobplan, herunder egentlig erhvervsoptræning eller tillæring, omskoling, uddannelse eller andre former for erhvervsmæssig revalidering. Udbetalingen af sygedagpenge ophører fra det tidspunkt, hvor den fastlagte jobplan iværksættes. Hvis jobplanen ikke umiddelbart kan iværksættes, udbetales fortsat sygedagpenge, indtil revalideringen iværksættes. Efter en konkret vurdering kan der indgå en arbejdsprøvning som første fase i den egentlige revalidering. En sådan arbejdsprøvning kan finde sted på en revalideringsinstitution eller på en egnet offentlig eller privat arbejdsplads. I sådanne tilfælde skal sygedagpengeudbetalingen standses, når arbejdsprøvningen starter, og der skal i stedet udbetales revalideringsydelse. Hvis arbejdsprøvningen og dermed revalideringen opgives af helbredsmæssige årsa- Uarbejdsdygtighed I Side 19

21 ger, kan sygedagpengeudbetalingen genoptages med virkning fra ophøret, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt, jf. SM D-4-93, SM D og SM D Samtidig skal det overvejes, om der skal rejses pensionssag. Sygedagpengeudbetalingen standses, hvis den sygemeldte ikke ønsker at medvirke ved revalideringen, jf. sygedagpengelovens 21, stk. 1. Uarbejdsdygtighed, pension Hvis sygedagpengemodtageren ikke kan komme i arbejde igen, og alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet, skal kommunen sørge for, at der påbegyndes pensionssag. Uarbejdsdygtighed, stationær helbredstilstand Efter sygedagpengelovens 7, stk. 5, skal sygedagpengeudbetalingen ophøre, når helbredstilstanden er stationær, og kommunen efter anvendelsen af arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension, jf. SM D I SM D fandt Ankestyrelsen, at der ikke uden udarbejdelse af ressourceprofil kunne træffes afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om, at sygedagpengene ophører, når helbredstilstanden er stationær, og kommunen skønner, at sygemeldte ikke er berettiget til revalidering eller pension. Ankestyrelsen fandt således, at afgørelsen om standsning af sygedagpengeudbetalingen var ugyldig. Lønmodtageren havde derfor ret til sygedagpenge inden for varighedsbegrænsningen, indtil kommunen traf en gyldig afgørelse om ophør af sygedagpenge. Nedsatte sygedagpenge Der kan udbetales nedsatte sygedagpenge til lønmodtagere, som efter kommunens vurdering kun kan bestride arbejdet delvis. Der er ikke krav om en forudgående fraværsperiode med fuldt fravær. Kommunen foretager således et skøn over en lønmodtagers uarbejdsdygtighed i forbindelse med en lægelig vurdering heraf. I arbejdsgiverperioden foretages skønnet over den delvise uarbejdsdygtighed dog af lønmodtagerens læge. Når der er tale om delvis uarbejdsdygtighed, vil kommunerne være ekstra opmærksomme på at foretage den bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden. Dette skyldes, at der ikke må udbetales nedsatte sygedagpenge som varig kompensation for tab af indtægt fra en beskæftigelse, som vedkommende ikke kan forventes at blive i stand til at vende tilbage til i tidligere omfang. I forbindelse med de nye visitations- og opfølgningsregler, der trådte i kraft i 2005, er der i højere grad fokus på muligheden for delvise sygemeldinger, herunder en gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet med nedsatte sygedagpenge. Denne mulighed er understøttet af de nye lægeerklæringer LÆ 255 der kom samtidig med lovændringen, hvor det bl.a. skal oplyses, i hvilket omfang den sygemeldte kan arbejde på nedsat tid under sin sygdom, og hvor der Side 20 I Sygedagpenge 2006

22 kan gives en række yderligere oplysninger, som har betydning for vurdering af arbejdsevnen og indsatsen for arbejdsfastholdelse. Se nærmere kapitel 6. Der kan ydes nedsatte sygedagpenge ved delvis fravær fra arbejdet på grund af 2 eller flere ambulante behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller en tandlæge. Det kræves, at behandlingerne er led i en behandlingsplan for samme lidelse. Der gælder intet krav om den tidsmæssige afstand imellem behandlingerne. Det er i alle tilfælde en betingelse, at den delvise uarbejdsdygtighed afskærer fra arbejdet i mindst 4 timer pr. uge. I de 4 timer medregnes transport og ventetid ved ambulante behandlinger. Ved ambulante behandlinger har arbejdsgiveren en pligt til at udbetale sygedagpenge, når lønmodtageren har genoptaget arbejdet hver dag efter endt behandling. Dette gælder, selv om de ambulante behandlinger strækker sig ud over 2 uger, jf. SM D Der er ikke ret til nedsatte sygedagpenge i gå hjem - eller komme senere -tilfælde, hvis ikke der foreligger forudgående lægeligt skøn, jf. SM D Eksempler 1. Der er ikke ret til nedsatte sygedagpenge til en lønmodtager, der er til stede på arbejdspladsen på fuld tid, selv om pågældende kun kan yde ca. 65 pct. af sædvanlig arbejdsindsats. 2. Ret til nedsatte sygedagpenge, selv om arbejdet var fordelt på 2 hele og 1 halv dag om ugen, idet lægen havde skønnet, at lønmodtageren kunne genoptage arbejdet 20 timer ugentlig, jf. SM D Om deltagelse i erhvervsmæssig undervisning og anden undervisning under sygefravær henvises nærmere til kapitel 4. Feriepenge Sygedagpenge bortfalder ikke, uanset om lønmodtager tidligere har fået udbetalt feriepenge til afholdelse af ferie i en periode, hvor lønmodtager er fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og den pågældende over for kommunen har oplyst, at han eller hun ønsker at udskyde ferien på grund af sygdom, og lønmodtageren opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge, jf. SM D og SM D Sygedagpengene bortfalder, hvis den sygemeldte i forbindelse med attestation af feriekort i kommunen er vejledt om konsekvenserne af at hæve feriepenge og ikke inden starten af ferien har oplyst, at ferien ikke kan afholdes på grund af sygdom, og hvis kommunen vurderer, at den pågældendes lidelse ikke hindrer afholdelse af ferie med rekreativt formål, jf. SM D Uarbejdsdygtighed I Side 21

23 Kapitel 6 Visitation og opfølgning 8. Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen. Stk. 2. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, jf. 9. Stk. 3. Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v. samt udarbejde en opfølgningsplan, jf Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, arbejdsformidling, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejdspladserne. Stk. 2. Kommunen skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer, som kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks. virksomhedspraktik, anden revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter samtykke fra den sygemeldte. Opfølgningsarbejdet Sygedagpenge er principielt en korttidsydelse, dvs. sygedagpengene skal dække den syges indkomstbortfald, indtil den pågældende igen bliver arbejdsdygtig, eller indtil det tidspunkt, hvor det konstateres, at den pågældende bør hjælpes på anden måde. Kommunen skal som led i opfølgningen 1) indhente oplysningsskema, når sygefraværet anmeldes, 2) foretage den 1. visitation til en af de tre kategorier, når oplysningsskemaet modtages retur, 3) holde opfølgningssamtale inden udgangen af 8. sygeuge og herefter foretage revisitation og en samlet vurdering af behov for indsats, dvs. behov for behandling, optræning, revalidering eller andre former for indsats til sygemeldte og dennes familie, og 4) udarbejde opfølgningsplan senest ved 2. opfølgning. Se nærmere nedenfor om de enkelte trin i opfølgningsforløbet. Formålet med kommunens sygedagpengeopfølgning er at medvirke til at forbedre indsatsen over for sygemeldte. Opfølgningsindsatsen skal endvidere medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Opfølgningsreglerne stiller først og fremmest store krav til kommunerne, hvis bestemmelserne skal føre til noget positivt for de sygemeldte. Kommunerne vil imidlertid også være afhængige af et godt samarbejde med virksomhederne ledelsen såvel som de ansatte. Dette skyldes, at et afgørende element i den forstærkede indsats er brugen af delvis raskmelding og gradvis tilbagevenden til arbejdet med henblik på at fremme arbejdspladsfastholdelse. Side 22 I Sygedagpenge 2006

24 I det følgende peges der bl.a. på de områder, hvor fagbevægelsen lokalt og på den enkelte virksomhed skal tage stilling til, hvorledes man vil forholde sig især i de situationer, hvor kommunen skønner, at der kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen. Lønmodtageren har pligt til at medvirke ved kommunens opfølgning. Hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgningsindsats, bortfalder retten til sygedagpenge. Det er dog en forudsætning, at kommunen forinden har orienteret sygemeldte om, at sygedagpengene bortfalder efter det tidspunkt, hvor sygemeldte uden rimelig grund har undladt at medvirke ved opfølgningen. Når sygedagpengene er bortfaldet, har den sygemeldte ikke mulighed for at generhverve sygedagpengeretten, selv om pågældende udtrykker ønske om at medvirke i kommunens opfølgning. Se nærmere SM D og SM D-2-06, der er omtalt under kapitel 7, om bortfald af ret til sygedagpenge. Kommunen skal også efter behov inddrage andre relevante aktører, herunder arbejdspladsen, læge, a-kasse, faglig organisation, arbejdsformidling, revalideringsinstitutioner, sygehus og sygehusafdelinger. I forbindelse med inddragelse af arbejdspladsen, vil der være behov for, at man på den enkelte arbejdsplads drøfter retningslinier for, hvorledes man behandler sådanne henvendelser fra kommunen, og hvem der på arbejdspladsen skal inddrages i disse situationer udover repræsentanter for virksomheden kan det være tillidsmand eller en kollega til sygemeldte mm. Kommunen skal informere virksomheder, hvis der iværksættes fx arbejdsprøvning eller anden revalidering, fleksjob eller førtidspension, der har betydning for virksomheden. Information forudsætter samtykke fra den sygemeldte. Det fremgår af forarbejderne til opfølgningsreglerne, at arbejdsprøvning som udgangspunkt skal foregå på den virksomhed, hvor den sygemeldte er ansat. Det kan imidlertid være problematisk, hvis arbejdsgiveren ikke er indstillet på dette, eller der ikke på arbejdspladsen er aftalt retningslinier for arbejdsprøvning af sygemeldte ansatte. Situationen bliver naturligvis yderligere ansættelsesretligt kompliceret, hvis kommunen foretager arbejdsprøvning hos en anden arbejdsgiver end den, som den sygemeldte er ansat ved. Der er behov for også at drøfte og etablere retningslinier i disse tilfælde på den enkelte arbejdsplads. Hvis den sygemeldte ikke ønsker, at der skal rettes henvendelse til arbejdspladsen/ den faglige organisation, må kommunen gøre opmærksom på, at det fremsatte ønske kan medføre, at det ikke vil være muligt at iværksætte optimal opfølgning, og at der vil være mulighed for eventuelt at standse sygedagpengeudbetalingen. Reglerne om opfølgning skal ses i sammenhæng med de generelle principper om helhedsvurdering og opfølgning i retssikkerhedslovens 4, 5 og 6. Den første vurdering efter retssikkerhedsloven kan Visitation og opfølgning I Side 23

25 ske samtidig med den første opfølgning efter sygedagpengelovens kapitel Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning, vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Kommunen skal i opfølgningsforløbet efter behov indhente lægelige oplysninger, jf. 39. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen. Lægeerklæring Kommunen skal løbende vurdere, om betingelserne for at udbetale sygedagpenge er opfyldt. Kommunen kan forlange en lægeerklæring, når det skønnes nødvendigt, og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre tilstrækkelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue mv. Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af lægeerklæringen. Overskridelse af fristen, som skyldes sygedagpengemodtagerens forhold, medfører, at retten til sygedagpenge bortfalder, indtil erklæringen modtages, jf. sygedagpengelovens 22. Se nærmere kapitel 23, under 39. Lægeerklæringen skal dels indeholde dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at fremme arbejdsfastholdelse med gradvis tilbagevenden, optræning mv. Erklæringen kan indhentes på et hvilket som helst tidspunkt under sygemeldingen. Sygedagpengeerklæring LÆ 255 er en todelt lægeerklæring, hvor kommunen afhængig af den konkrete sag kan anmode om at få udfyldt både del 1 og del 2 eller kun del 1. Del 1 giver bl.a. oplysninger om diagnosen og forventet varighed, mens del 2 giver en række yderligere oplysninger, som har betydning for vurdering af arbejdsevnen og indsatsen for arbejdsfastholdelse. Har kommunen alene bestilt en lægeerklæring med del 1, og lægen skønner, at der er behov for en særlig indsats, eller at sygemeldte er i en risikogruppe, kan lægen vælge af udfylde den samlede erklæring. 11. Kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage visitation og opfølgning, herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge. Stk. 2. Den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger til brug for kommunen. Stk. 3. Kommunen skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær i løbende sager. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med kommunen. Oplysningsskema Når sygefraværet er anmeldt til kommunen, sender kommunen et oplysningsskema til den sygemeldte, som skal udfylde og returnere skemaet senest 8 dage efter, at det er afsendt fra kommunen, medmindre der aftales en anden frist med kommunen. Oplysningsskemaet supplerer oplysningerne på Side 24 I Sygedagpenge 2006

26 anmeldelsesblanketten. I skemaet stilles en række spørgsmål først og fremmest om den pågældendes egne forventninger til forløbet af sygdommen, herunder om muligheden for helt eller delvis at genoptage sit arbejde. Forsikrede ledige, der rammes af sygdom, modtager også et oplysningsskema. Oplysningsskemaet skal indeholde oplysninger om navn, cpr.nr., stilling og uddannelse, adresse, telefon, 1. fraværsdag, forventet raskmelding, årsag til fravær, herunder ulykke, tidligere fravær, navn på læge, behandling, arbejdets art og omfang, ansættelsens varighed, sygdommens forventede betydning i forhold til arbejdet, delvis genoptagelse, tilsagn om at indhente oplysninger, tro og love erklæring, dato og underskrift. Oplysningsskemaet for lønmodtagere (dp 300 A) kan ses på under dagpenge-sygdom. Hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at udfylde og indsende oplysningsskemaet, eller det indsendes for sent, tager kommunen efter en konkret vurdering stilling til, om sygedagpengene skal bortfalde. I denne vurdering skal det bl.a. indgå, om den sygemeldte er ude af stand til at besvare skemaet, fx på grund af indlæggelse, eller på grund af sygdommen i øvrigt. Det er en forudsætning for bortfald af sygedagpenge, at kommunen forinden har orienteret den sygemeldte om, at sygedagpengene bortfalder efter det tidspunkt, hvor sygemeldte uden rimelig grund har undladt at udfylde og returnere oplysningsskemaet inden for den af kommunen fastsatte frist. I SM D afgjorde Ankestyrelsen, at en kommune ikke kunne standse udbetalingen af sygedagpenge, selv om lønmodtageren havde returneret oplysningsskemaet for sent. Kommunen havde ikke på en utvetydig måde orienteret lønmodtageren om konsekvenserne af ikke at sende oplysningsskemaet tilbage inden for den frist, som kommunen havde fastsat. Det var ikke tilstrækkeligt, at kommunen i sit brev havde skrevet, at sygedagpengene kunne bortfalde. Se også under kapitel 7 om bortfald af ret til sygedagpenge. 12. Kommunen skal på baggrund af oplysningsskemaet efter 11 og eventuelle andre oplysninger i sagen foretage en visitation til en af følgende kategorier: 1) Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1). 2) Sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen (kategori 2). 3) Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb (kategori 3). 13. Kommunen fastlægger ved visitationen efter 12 proceduren for opfølgningsforløbet, herunder samtaleform ved første og efterfølgende opfølgninger samt hyppighed af den løbende opfølgning. Stk. 2. I sager, der er omfattet af 12, nr. 1, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. fraværsdag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge, og der skal ved hver opfølgning minimum holdes telefonsamtale. Visitation og opfølgning I Side 25