Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 26 Adresse: Bøgevej 100 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: kr./år 493,33 MWh Energimærke Lavt forbrug A B Oplyst for perioden: Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. C D E F G Højt forbrug D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid Hovedbygning: 1 Etablering af udekompenseringsanlæg 2 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 10,95 MWh 569 kwh el 0,81 MWh kr kr. 7,4 år kr kr. 4,7 år Bygning 2, Bøgevej : 13 etablering af udekompenseringsanlæg 7,19 MWh kr kr. 11,3 år Bygning 3, Bøgevej : 25 etablering af udekompenseringsanlæg 7,25 MWh kr kr. 11,2 år

2 SIDE 2 AF 26 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 26 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 237 kwh el 0,92 MWh 900 kr kr. 4,0 år Bygning 4, Bøgevej : 37 etablering af udekompenseringsanlæg 38 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 10,16 MWh 569 kwh el 0,97 MWh kr kr. 8,0 år kr kr. 4,5 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Besparelser i alt kr./år

3 SIDE 3 AF 26 Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms Hovedbygning: 3 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 8,20 MWh 4 Efterisolering af varmefordelingsrør 2,35 MWh 5 Eftersolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 3,95 MWh 6 Efterisolering af hanebåndsloft med 200 mm. 9,40 MWh 7 Udførelse af nyt terrændæk 8,43 MWh kr kr kr kr kr. 8 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 2,52 MWh kr. 9 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,08 MWh 34 kr.

4 SIDE 4 AF 26 Forslag til forbedringer 10 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 11 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 Årlig besparelse i energienheder 0,67 MWh 2,28 MWh Årlig besparelse i kr.inkl.moms 300 kr kr. 12 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 0,30 MWh 200 kr. Bygning 2, Bøgevej : 14 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 7,93 MWh 15 Efterisolering af varmefordelingsrør 3,67 MWh 16 Eftersolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 3,01 MWh 17 Efterisolering af hanebåndsloft med 200 mm. 6,12 MWh 18 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,10 MWh 19 Udførelse af nyt terrændæk 4,61 MWh kr kr kr kr. 43 kr kr. 20 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 1,57 MWh 700 kr. 21 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 0,36 MWh 200 kr. 22 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 23 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 0,65 MWh 1,47 MWh 300 kr. 700 kr. 24 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 237 kwh el 0,94 MWh 900 kr. Bygning 3, Bøgevej : 27 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 7,96 MWh kr.

5 SIDE 5 AF 26 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 28 Efterisolering af varmefordelingsrør 4,31 MWh 29 Eftersolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 3,03 MWh 30 Efterisolering af hanebåndsloft med 200 mm. 6,15 MWh 31 Udførelse af nyt terrændæk 4,63 MWh 32 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,09 MWh kr kr kr kr. 38 kr. 33 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 1,58 MWh 700 kr. 34 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 0,35 MWh 200 kr. 35 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 36 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 0,65 MWh 1,48 MWh 300 kr. 700 kr. Bygning 4, Bøgevej : 39 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 7,86 MWh 40 Efterisolering af varmefordelingsrør 2,26 MWh 41 Eftersolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 3,77 MWh 42 Efterisolering af hanebåndsloft med 200 mm. 9,01 MWh 43 Udførelse af nyt terrændæk 8,08 MWh 44 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,09 MWh kr kr kr kr kr. 38 kr. 45 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 2,41 MWh kr.

6 SIDE 6 AF 26 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 46 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 0,36 MWh 200 kr. 47 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 48 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Fyns Almennyttige Boligselskab Veste Stationsvej Odense C 2,17 MWh 0,63 MWh kr. 300 kr. Afdeling 0519 Bøgevej og nr , Otterup. Samt Bøgevej og nr Ejendommen omfatter fire boligblokke som parvis er ens, alle 4 bygninger er i to etager. Bygning nr. 1 og 4 er hver med 18 boliger. Orienteringen i forhold til verdenshjørnerne er dog forskellige. Der er endvidere kun vaskeri i de to blokke. Bygning nr. 1 er opført i 1976, bygning nr. 4 er opført i 1982 Bygning nr. 2 og 3 er hver med 12 boliger. Begge bygninger er opført i Alle 4 bygninger er med helt nye Velfac vinduer med lavenergiglas. Desuden indeholder ejendommen et maskinhus med kontor og mandskabsfaciliteter. Denne bygning har en anden anvendelseskode og er derfor anført på særskiklt energimærke. Der er mekanisk udsugning i alle 4 bygninger med Exhausto tagventilator ved hver trappeopgang. Ejendomsmesteren var til stede ved besigtigelsen. Ved besigtigelsen var der adgang til lejligheden Bøgevej TH samt kælder og tagrum. Opmåling af klimaskærm er foretaget ved hjælp af de forelagte tegninger, samt opmåling af de nye vinduer og døre. Varmeanlæggene i alle fire bygninger er facdeopdelte, men der er ikke etableret udekompensering, hvilket foreslås udført, da det forventes at give en årlig besparelse på 5-8%. Ifølge aftale med Fyns Almennyttige Boligselskab er der ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen. Varmeforbruget er oplyst for alle 4 bygninger for året 2007, hvor ikke alle vinduer og døre var skiftet. Ved udskiftning af hårde hvidevarer og vaskerimaskiner anbefales det at anskaffe lavenergimaskiner med

7 SIDE 7 AF 26 mærke A+ elelr mærke A++. Tilsvarende bør der altid anvendes elektriske pærer og andet energiforbrugende udstyr med lavest muligt energiforbrug. Oplyst varmeforbrug i forhold til beregnet forbrug: Hele ejendommen: Oplyst forbrug 448,188 MWh, korrigeret forbrug er 493,33 MWh. Beregnet forbrug er 474,64 MWh. Energiforbruget er for hele ejendommen beregnet til 133,4 kwh/m2, hvis alle forslag til energibesparende foranstaltninger gennemføres vil energiforbruget være 93,2 kwh/m2 og energimærket vil forbedres fra mærke D til mærke C. Forbruget fordeler sig som flg.: Ejendom: 134,4 kwh/m2 474,64 MWh Oplyst forbrug: 448,19 MWh Bygning 1 128,1 kwh/m2 135,58 MWh Oplyst forbrug: 129,69 MWh Bygning 2 140,7 kwh/m2 101,25 MWh Oplyst forbrug: 93,67 MWh Bygning 3 143,1 k h/m2 103,14 MWh Oplyst forbrug: 93,67 MWh Bygning 4 127,3 kwh/m2 134,67 MWh Oplyst forbrug: 134,67 MWh Bygning 2 og bygning 3 har fælles måler. Det oplyste forbrug er fordelt ligeligt mellem de to ens blokke. Hovedbygning: Ejendommen består af 4 bygninger, hvor bygningerne er ens parvis. 2 byginger, hver med 18 boliger og 2 bygninger, hver med 12 boliger. Bygning 2, Bøgevej : Ejendommen består af 4 bygninger, hvor bygningerne er ens parvis. 2 byginger, hver med 18 boliger og 2 bygninger, hver med 12 boliger. Bygning 3, Bøgevej : Ejendommen består af 4 bygninger, hvor bygningerne er ens parvis. 2 byginger, hver med 18 boliger og 2 bygninger, hver med 12 boliger. Bygning 4, Bøgevej : Ejendommen består af 4 bygninger, hvor bygningerne er ens parvis. 2 byginger, hver med 18 boliger og 2 bygninger, hver med 12 boliger. Varmeforbrug er oplyst til 448,188 MWh, Vandforbrug er oplyst til m3 Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08, version Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Hovedbygning:

8 SIDE 8 AF 26 Bygningsdele Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 150 mm mineraluld. Forslag 6: Efterisolering af hanebåndsloft med 200 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bygning 2, Bøgevej : Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 150 mm mineraluld. Forslag 17: Efterisolering af hanebåndsloft med 200 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bygning 3, Bøgevej : Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 150 mm mineraluld. Forslag 30: Efterisolering af hanebåndsloft med 200 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bygning 4, Bøgevej : Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 150 mm mineraluld. Forslag 42: Efterisolering af hanebåndsloft med 200 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge

9 SIDE 9 AF 26 Bygningsdele Hovedbygning: Ydervægge i gavle i stueetage består af 36 cm massiv teglvæg. Ydervæggei gavle 1. sal er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge i brystninger er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge i vinduesbånd er udført som 30 cm hulmur udvendig beklædt med vandfast krydsfiner. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 65 mm mineraluld. Ydervægge ved limtræsdrager er udført med 180 mm limtræ, 65 mm mineraluld, ½ stens bagmur med puds. Forslag 3: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Forslag 8 og 11: Montering af indvendig isoleringsvæg som tidligere nævnt. Forslag 10: Montering af indvendig isoleringsvæg som tidligere nævnt Bygning 2, Bøgevej :

10 SIDE 10 AF 26 Bygningsdele Ydervægge i gavle i stueetage består af 36 cm massiv teglvæg. Ydervæggei gavle 1. sal er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge i brystninger er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge i vinduesbånd er udført som 30 cm hulmur udvendig beklædt med vandfast krydsfiner. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 65 mm mineraluld. Ydervægge ved limtræsdrager er udført med 180 mm limtræ, 65 mm mineraluld, ½ stens bagmur med puds. Forslag 14: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Forslag 20 og 22: Montering af indvendig isoleringsvæg som tidligere nævnt. Forslag 23: Montering af indvendig isoleringsvæg som tidligere nævnt Bygning 3, Bøgevej :

11 SIDE 11 AF 26 Bygningsdele Ydervægge i gavle i stueetage består af 36 cm massiv teglvæg. Ydervæggei gavle 1. sal er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge i brystninger er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge i vinduesbånd er udført som 30 cm hulmur udvendig beklædt med vandfast krydsfiner. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 65 mm mineraluld. Ydervægge ved limtræsdrager er udført med 180 mm limtræ, 65 mm mineraluld, ½ stens bagmur med puds. Forslag 27: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Forslag 33 og 35: Montering af indvendig isoleringsvæg som tidligere nævnt. Forslag 36: Montering af indvendig isoleringsvæg som tidligere nævnt Bygning 4, Bøgevej :

12 SIDE 12 AF 26 Bygningsdele Ydervægge i gavle i stueetage består af 36 cm massiv teglvæg. Ydervæggei gavle 1. sal er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge i brystninger er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge i vinduesbånd er udført som 30 cm hulmur udvendig beklædt med vandfast krydsfiner. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 65 mm mineraluld. Ydervægge ved limtræsdrager er udført med 180 mm limtræ, 65 mm mineraluld, ½ stens bagmur med puds. Forslag 39: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Forslag 45 og 48: Montering af indvendig isoleringsvæg som tidligere nævnt. Forslag 47: Montering af indvendig isoleringsvæg som tidligere nævnt Vinduer, døre og ovenlys Hovedbygning: Alle vinduer og døre er helt nye med energiglas med U-værdi = 1,1, det er ikke oplyst om de er med varme kant. Alle vinduer er oplukkelige. I karmene er der monteret friskluftsventiler.

13 SIDE 13 AF 26 Bygningsdele Bygning 2, Bøgevej : Alle vinduer og døre er helt nye med energiglas med U-værdi = 1,1, det er ikke oplyst om de er med varme kant. Alle vinduer er oplukkelige. I karmene er der monteret friskluftsventiler. Bygning 3, Bøgevej : Alle vinduer og døre er helt nye med energiglas med U-værdi = 1,1, det er ikke oplyst om de er med varme kant. Alle vinduer er oplukkelige. I karmene er der monteret friskluftsventiler. Bygning 4, Bøgevej : Alle vinduer og døre er helt nye med energiglas med U-værdi = 1,1, det er ikke oplyst om de er med varme kant. Alle vinduer er oplukkelige. I karmene er der monteret friskluftsventiler. Gulve og terrændæk Hovedbygning: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve der er isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er gulvet uisoleret. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 100 mm mineraluld. Betongulv/kældervæg er ifølge tegninger adskilt fra facademur med 40 mm Polystyrol og isolering i strøgulvet. Forslag 5: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke helt op til kravene i Bygningsreglementet, men det kan ikke anbefales at isolere yderligere. Forslag 7: Fjernelse af eksisterende gulve og strøer. Der isoleres med 250 mm mineraluld, og der lægges nyt strøgulv på ny Radonspærre. Bygning 2, Bøgevej :

14 SIDE 14 AF 26 Bygningsdele Terrændæk er udført i beton og med strøgulve der er isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er gulvet uisoleret. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 100 mm mineraluld. Betongulv/kældervæg er ifølge tegninger adskilt fra facademur med 40 mm Polystyrol og isolering i strøgulvet. Forslag 16: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke helt op til kravene i Bygningsreglementet, men det kan ikke anbefales at isolere yderligere. Forslag 19: Fjernelse af eksisterende gulve og strøer. Der isoleres med 250 mm mineraluld, og der lægges nyt strøgulv på ny Radonspærre. Bygning 3, Bøgevej : Terrændæk er udført i beton og med strøgulve der er isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er gulvet uisoleret. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 100 mm mineraluld. Betongulv/kældervæg er ifølge tegninger adskilt fra facademur med 40 mm Polystyrol og isolering i strøgulvet. Forslag 29: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke helt op til kravene i Bygningsreglementet, men det kan ikke anbefales at isolere yderligere. Forslag 31: Fjernelse af eksisterende gulve og strøer. Der isoleres med 250 mm mineraluld, og der lægges nyt strøgulv på ny Radonspærre. Bygning 4, Bøgevej :

15 SIDE 15 AF 26 Bygningsdele Terrændæk er udført i beton og med strøgulve der er isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er gulvet uisoleret. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 100 mm mineraluld. Betongulv/kældervæg er ifølge tegninger adskilt fra facademur med 40 mm Polystyrol og isolering i strøgulvet. Forslag 41: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke helt op til kravene i Bygningsreglementet, men det kan ikke anbefales at isolere yderligere. Forslag 43: Fjernelse af eksisterende gulve og strøer. Der isoleres med 250 mm mineraluld, og der lægges nyt strøgulv på ny Radonspærre. Kælder Hovedbygning: Der er halv kælder under bygningen. Kælderen er uopvarmet bortset fra vaskerummet, som er fælles for flere blokke. Bygning 2, Bøgevej : Der er halv kælder under bygningen. Kælderen er uopvarmet bortset fra vaskerummet, som er fælles for flere blokke. Bygning 3, Bøgevej : Der er halv kælder under bygningen. Kælderen er uopvarmet bortset fra vaskerummet, som er fælles for flere blokke. Bygning 4, Bøgevej : Der er halv kælder under bygningen. Kælderen er uopvarmet bortset fra vaskerummet, som er fælles for flere blokke. Ventilation Ventilation Hovedbygning:

16 SIDE 16 AF 26 Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af spalteventiler i vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Bygning 2, Bøgevej : Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af spalteventiler i vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Bygning 3, Bøgevej : Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af spalteventiler i vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Bygning 4, Bøgevej : Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af spalteventiler i vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Hovedbygning: Fjernvarmen er direkte tilslutet, der er ikke automatik til central styring elelr tilsvarende. Varmeanlægget er opdelt facadevis med hver sin differenstrykregulator Bygning 2, Bøgevej : Fjernvarmen er direkte tilsluttet, der er ikke automatik til central styring elelr tilsvarende. Varmeanlægget er opdelt facadevis med hver sin differenstrykregulator Bygning 3, Bøgevej : Fjernvarmen er direkte tilsluttet, der er ikke automatik til central styring elelr tilsvarende. Varmeanlægget er opdelt facadevis med hver sin differenstrykregulator Bygning 4, Bøgevej :

17 SIDE 17 AF 26 Varme Fjernvarmen er direkte tilslutet, der er ikke automatik til central styring elelr tilsvarende. Varmeanlægget er opdelt facadevis med hver sin differenstrykregulator Varmt vand Hovedbygning: Varmt brugsvand produceres i en 1500 l varmtvandsbeholder, isoleret med 100 mm mineraluld. Mandedækslet er isoleret med aftageligt skumisolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en gammel pumpe uden trinregulering med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos, type UP med et trin. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 28 mm kobberrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Forslag 2: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2 med rustfri pumpehus. Forslag 9: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 12: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Bygning 2, Bøgevej : Varmt brugsvand produceres i to 700 l varmtvandsbeholdere koblet i serie, isoleret med 100 mm mineraluld. Mandedæksler er isoleret med aftageligt skumisolering. Der er fælles teknikrum for bygning 2 og 3, hvorfor de to varmtvandsbeholderne er fælles for de to bygninger. Der regnes med en beholder til hver bygning På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en gammel pumpe uden trinregulering med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos, type UP med et trin. Pumpen fordeles med halv effekt på hver af de to bygninger. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 28 mm kobberrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering.

18 SIDE 18 AF 26 Varme Forslag 18: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 21: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 24: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2 med rustfri pumpehus. Bygning 3, Bøgevej : Varmt brugsvand produceres i to 700 l varmtvandsbeholdere koblet i serie, isoleret med 100 mm mineraluld. Mandedæksler er isoleret med aftageligt skumisolering. Der er fælles teknikrum for bygning 2 og 3, hvorfor de to varmtvandsbeholderne er fælles for de to bygninger. Der regnes varmetab for en beholder med til hver bygning. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en gammel pumpe uden trinregulering med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos, type UP med et trin. Pumpen regnes med halv effekt på de to bygninger. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 28 mm kobberrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Forslag 26: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2 med rustfri pumpehus. Forslag 32: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 34: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Bygning 4, Bøgevej :

19 SIDE 19 AF 26 Varme Varmt brugsvand produceres i to 600 l varmtvandsbeholdere koblet i serie, isoleret med 100 mm mineraluld. Mandedæksler er isoleret med aftageligt skumisolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en gammel pumpe uden trinregulering med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos, type UP med et trin. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 28 mm kobberrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Forslag 38: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2 med rustfri pumpehus. Forslag 44: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 46: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Hovedbygning: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Forslag 4: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Bygning 2, Bøgevej : Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Forslag 15: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Bygning 3, Bøgevej :

20 SIDE 20 AF 26 Varme Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. I denne bygning er der medregnet rør i underjordisk kanal mellem bygning 2 og 3. Forslag 28: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Bygning 4, Bøgevej : Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Forslag 40: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Hovedbygning: Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. Forslag 1: Der foreslås etablere et udekompenseringsanlæg for central styring af fremløbstemperatur og stop af varme og pumper når der ikke er behov for varme. Eventuelt kan der etableres to anlæg, et anlæg til hver facade. Bygning 2, Bøgevej : Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. Forslag 13: Der foreslås etablere et udekompenseringsanlæg for central styring af fremløbstemperatur og stop af varme og pumper når der ikke er behov for varme. Eventuelt kan der etableres to anlæg, et anlæg til hver facade. Bygning 3, Bøgevej : Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. På hver kreds er der dog monteret differenstrykregulator. Forslag 25: Der foreslås etablere et udekompenseringsanlæg for central styring af fremløbstemperatur og stop af varme og pumper når der ikke er behov for varme. Eventuelt kan der etableres to anlæg, et anlæg til hver facade.

21 SIDE 21 AF 26 Varme Bygning 4, Bøgevej : Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. Forslag 37: Der foreslås etablere et udekompenseringsanlæg for central styring af fremløbstemperatur og stop af varme og pumper når der ikke er behov for varme. Eventuelt kan der etableres to anlæg, et anlæg til hver facade. El Andre elinstallationer Hovedbygning: Der er 13 parklamper ved denne blok og 3 lamper ved trappeadgangsdøre, Bygning 1 (BBR), alle styres af skumringsrelæ og der er monteret energisparepærer i alle lamper. I kælder og trappeskakte er der trappelys. Lyset er normalt slukket. I kælder er der enkelte glødepærer der endnu ikke er udskiftet. Duisse udskifte i takt med at de springer. Bygning 2, Bøgevej : Der er 8 parklamper ved denne blok og 2 lamper ved trappeadgangsdøre, Bygning 2 (BBR), alle styres af skumringsrelæ og der er monteret energisparepærer i alle lamper. I kælder og trappeskakte er der trappelys. Lyset er normalt slukket. I kælder er der enkelte glødepærer der endnu ikke er udskiftet. Disse udskiftes i takt med at de springer. Bygning 3, Bøgevej : Der er 8 parklamper ved denne blok og 2 lamper ved trappeadgangsdøre, Bygning 2 (BBR), alle styres af skumringsrelæ og der er monteret energisparepærer i alle lamper. I kælder og trappeskakte er der trappelys. Lyset er normalt slukket. I kælder er der enkelte glødepærer der endnu ikke er udskiftet. Disse udskiftes i takt med at de springer. Bygning 4, Bøgevej : Der er 13 parklamper ved denne blok og 3 lamper ved trappeadgangsdøre, Bygning 1 (BBR), alle styres af skumringsrelæ og der er monteret energisparepærer i alle lamper. I kælder og trappeskakte er der trappelys. Lyset er normalt slukket. I kælder er der enkelte glødepærer der endnu ikke er udskiftet. Disse udskiftes i takt med at de springer.

22 SIDE 22 AF 26 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1976 og 1979 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 3988 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 3988 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 431,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh ,25 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varme og vandforbrug afregnes efter fordelingsmålere på alle radiatorer og målere på varmt og koldt vand. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter

23 SIDE 23 AF 26 Type D, 2 værelser med køkken, bad og Type B, 2 værelser med køkken, bad og Type B, 2 værelser med køkken, bad og kr kr kr. Type C, 1 værelse, Køkken, bad og kr. Type A, 3 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type D, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad ovg kr. Type C, 1 værelse, køkken, bad og kr. Type B, 3 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type D, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type C, 1værelse, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type A, 3 værelser, køkken, bad og kr. Type D, 2 værelser med køkken, bad og Type B, 2 værelser med køkken, bad og Type B, 2 værelser med køkken, bad og kr kr kr. Type C, 1 værelse, Køkken, bad og kr. Type A, 3 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad og kr.

24 SIDE 24 AF 26 Type D, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad ovg kr. Type C, 1 værelse, køkken, bad og kr. Type B, 3 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type D, 2 værelser med køkken, bad og Type B, 2 værelser med køkken, bad og Type B, 2 værelser med køkken, bad og kr kr kr. Type C, 1 værelse, Køkken, bad og kr. Type A, 3 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type D, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad ovg kr. Type C, 1 værelse, køkken, bad og kr. Type B, 3 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type D, 2 værelser med køkken, bad og Type B, 2 værelser med køkken, bad og Type B, 2 værelser med køkken, bad og kr kr kr. Type C, 1 værelse, Køkken, bad og kr. Type A, 3 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad og kr.

25 SIDE 25 AF 26 Type D, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad ovg kr. Type C, 1 værelse, køkken, bad og kr. Type B, 3 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type D, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type C, 1 værelse, køkken, bad og kr. Type B, 2 værelser, køkken, bad og kr. Type A, 3 værelser, køkken, bad og kr.

26 SIDE 26 AF 26 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Henrik Fritsdal Firma: Grontmij Carlbro (Odense) Adresse: Skibhusvej 52 A, 5000 Telefon: Odense C hfd@gmcb.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.