Fredag 29. januar kl Kavakos & Mozart. DR SymfoniOrkestret Dirigent og solist: Leonidas Kavakos PRO

Transkript

1 Fredag 29. januar kl Kavakos & Mozart DR SymfoniOrkestret Dirigent og solist: Leonidas Kavakos PRO

2 Torsdagskoncert Kavakos & Mozart Introduktion Program Koncerthuset DR Koncerthuset 2008/ / Fredag 29. jan. kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Leonidas Kavakos Solist: Leonidas Kavakos, violin Koncertmester: Johannes Søe Hansen Koncerten sendes i P2 Koncerten søndag 31. jan. kl Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i Koncertsalen med P2-værten Rie Koch, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen og efter koncerten vil der være cdsalg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste udgivelser. Derudover vil Leonidas Kavakos signere cd'er i foyeren efter koncerten. Wolfgang Amadeus Mozart ( ) Violinkoncert nr. 3, G-dur (1775) I II III Allegro Adagio Rondeau Varighed: ca. 24 Joseph Haydn ( ) Symfoni nr. 83, La Poule (1785) I II III IV Allegro spiritoso Andante Menuet - allegretto Finale: Vivace Varighed: ca. 24' Pause ca Richard Strauss ( ) Tod und Verklärung (1889) I II III IV Largo Allegro molto agitato Meno mosso Moderato Varighed: ca. 25' Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Gordon Alsing Lydproducer: Bernhad Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Produktionsleder: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Kavakos & Mozart Værker DR Koncerthuset 2015/16 3 Mozarts fem violinkoncerter stammer fra hans tid som koncertmester hos ærkebiskoppen i Salzburg. I Mozart havde biskoppen fået fat på byens bedste violinist selv om han bare var en stor dreng. Wolfgang Amadeus Mozart: Violinkoncert nr. 3 Af Jens Cornelius Efter at have forladt Salzburg skrev Mozart ikke flere violinkoncerter, men koncentrerede sig om klaverkoncerter. Snart søgte Mozart orlov for at rejse til Italien sammen med sin far (med den skjulte hensigt at lede efter et bedre job). Biskoppen var ikke tilfreds men på den anden side nød man ved hoffet godt af, at Mozart kom hjem med nye musikalske kundskaber. Efter sin tredje rejse til Italien begyndte han fx at komponere violinkoncerter! Violinkoncerterne er skrevet af en stor dreng. Mozart var mellem 17 og 19 år, da han skrev dem. I Violinkoncert nr. 3 har Mozart fundet den fuldtudviklede stil, vi i dag genkender som 'hans lyd'. Violinkoncert nr. 3 er desuden i et større format end de to første, og musikken er både lunefuld og med passager så skønne, at Mozart fremstår som et medium for noget overjordisk. I førstesatsen finder man et sjældent tilfælde af Mozartgenbrug: Indledningen er taget fra en arie i Mozarts egen opera Il Re pastore, som han havde skrevet samme år. I den arie synger en hyrde, der ikke ved, at han er kongelig, om lykken ved at arbejde i det fri. Sjovt nok er blandingen af natur og noblesse også en fin beskrivelse af violinkoncerten. I andensatsen bytter Mozart oboerne ud med fløjter, og sammen med strygernes brug af dæmpere giver det orkestret en æterisk klang. I øvrigt minder orkesterakkompagnementet lidt om den langsomme sats i den berømte Elvira Madiganklaverkoncert. Musikkens skønhed har da også gjort den til en af favoritsatserne fra de fem violinkoncerter. Finalen er en rondo i dansende 3/8-takt. Efter at det glade rondotema er blevet spillet tredje gang, indsætter Mozart et overraskende afsnit i mol: en melodi i gavotterytme, akkompagneret af knipsende strygere. Derefter går han direkte videre til endnu et nyt afsnit, denne gang i 4/4-takt, hvor violinen skal lyde som en rigtig landsbyspillemand. Denne melodi havde Mozart opsnappet på gaden i Strasbourg (den minder en smule om børnesangen Der lå en lille pe-

4 Kavakos & Mozart Værker DR Koncerthuset 2015/16 4 bernød på kagekassens bund ). Og fra gademusikken hopper Mozart så igen tilbage til rondoens første tema. De sidste ord er hos blæserne, der har betydeligt mere at tage sig til end i Mozarts to første violinkoncerter. Joseph Haydn: Symfoni nr. 83, La Poule Efter sine seks "Pariser"-symfonier skrev Haydn 12 "London"- symfonier til en musikforening i London. Haydn var i mange år bundet af en kontrakt med sin fyrste, der forbød ham at komponere 'ud af huset'. Men piratudgaver af hans musik blev efterhånden udbredt i mange lande, og fyrsten gav til sidst Haydn lov til i begrænset omfang at komponere til andre. I 1784 modtog Haydn så sin hidtil største opgave: seks nye symfonier, bestilt af en frimurerloge i Paris med eget orkester. Opgaven var uimodståelig. Paris var en af Europas vigtigste byer, og orkestret så velanset, at Haydn kunne folde sig helt ud. I dag kalder man de seks symfonier nr. 83 til 89 for Parisersymfonierne. Som den eneste af de seks er Symfoni nr. 83 i mol, nemlig g-mol. En toneart, som engang havde været Haydns alvorligste toneart, reserveret til desperate udsagn i hans såkaldte Sturm und Drang -værker fra 1770 erne. Men i denne symfoni anvendes mol-virkningen meget tvetydigt, og langt det meste af symfonien går faktisk i dur. Man må spidse ører hele tiden, for Haydn leger med lytteren som katten med en mus. I begyndelsen af 1. sats virker musikken uligevægtig og voldsom, men hurtigt vender Haydn på en 25-øre: Sidetemaet minder om en klukkende høne højst overraskende og malplaceret oven på det indledende drama. Effekten fik et vittigt hoved til at døbe symfonien La Poule (Hønen). Det skete i midten af 1800-tallet, da Haydn for længst var borte. 2. sats narrer igen lytteren. Haydn bruger dynamiske effekter, der bryder den rolige idyl: Musikken bremser uventet op, og man hører store, gestikulerende udbrud, der mod forventning ikke skaber nogen reaktion. Satsen snyder os ved skiftevis at være i total kontrol og i følelsernes vold. Det er blevet foreslået, at Haydn her (og også med 'høne-effekten' i 1. sats) gør grin med sit yngre, stormfulde jeg. 3. sats er som sædvanlig en menuet, den enkleste satstype, som Haydn forsyner med et rytmisk drilleri, så man bliver i tvivl om, hvor 1-slaget i takten er. Sidste sats er en herlig galop i 12/8-takt, og på det tidspunkt har mol-fundamentet længe

5 Kavakos & Mozart Værker DR Koncerthuset 2015/16 5 været vendt til dur. Vi er meget langt fra udgangspunktet, som Haydn med sin excentriske humor snød os med. Richard Strauss: Tod und Verklärung Mange af Strauss orkesterværker handler om kunstnere. Nogle gange er det ham selv, det drejer sig om, andre gange er det mere abstrakt kunstneren som mennesketype og skæbne. Strauss beholdt sin tørre humor til det sidste. På sit dødsleje sagde han: Det er egentlig pudsigt døden er fuldstændig som jeg beskrev det i Tod und Verklärung ". At sætte kunstneren på en piedestal er udtryk for en åndsaristokratisk selvopfattelse, som kan virke mærkelig på os i dag, men det var et enormt brændstof for Strauss og mange andre kunstnere omkring forrige århundredskifte. I tonedigtet Tod und Verklärung (Død og forklarelse) møder man en kunstner på dødslejet. Strauss beskrev detaljeret, hvad der sker i musikken: Den syge mand sover med tung, uregelmæssig vejrtrækning; behagelige drømme fremtryller et smil på hans lidende ansigt. Han vågner, og igen ryster hans lemmer af feber. Da smerterne dæmpes, tænker han tilbage på sit liv. Barndommen, ungdommen med dens stræben og lidenskaber passerer revy. Og så, da smerterne atter tiltager, ser han frugten af sit livs rejse: det ideal, som han har forsøgt at fremstille i sin kunst, men som det ikke lykkedes at virkeliggøre, da det ikke er menneskeligt muligt. Dødstimen nærmer sig, og sjælen forlader kroppen for i det evige verdensrum at finde dét fuldendt på skønneste vis, som ikke kunne skabes her på jorden. Strauss var en ung mand på 25, da han i 1889 skrev musikken. Hvis det er ham selv, han har i tankerne her, må man sige, at det er en virkelig fremdadskuende vision. Men med tør selvironi sagde han, at stykket måske blot var udtryk for en trang til at skrive noget, der starter i c-mol og slutter i C-dur. Efter voldsom kamp mellem liv og død nås endemålet C-dur nemlig i en sky af velklang, hvor forklarelsen blidt løfter den døende og publikum op mod lyset. Strauss havde evner i særklasse for at komponere musik på grundlag af litteratur og skuespil. Pudsigt nok gik processen omvendt denne gang: Han bad efterfølgende en bekendt om at skrive et digt, der passede til musikken. Det blev trykt i noderne som en poetisk vejviser for oplevelsen af Tod und Verklärung.

6 Kavakos & Mozart Dirigent og solist DR Koncerthuset 2015/16 6 Dirigent og solist Leonidas Kavakos Den græske violinist Leonidas Kavakos er en af verdens mest raffinerede musikere på sit instrument. Han slog igennem, da han som ganske ung vandt Paganini Konkurrencen i Genova og Sibelius Konkurrencen i Helsinki. Efterhånden har han været solist hos alle verdens førende orkestre som fx Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Berliner Filharmonikerne og London Symfonikerne. Græsk violinist og dirigent, født 1967 i Athen Vinder af Sibelius Konkurrencen i Helsinki 1985 Verdensomspændende karriere som solist, kammermusiker og de seneste år også som dirigent Leonidas Kavakos er født 1967 i en græsk musikerfamilie med både folkemusikere og klassiske musikere. Han begyndte tidligt at spille og udviklede sig eksplosivt. Bare 12 år gammel blev han optaget i EU s Ungdomsorkester som den yngste nogensinde. Senere kom han til USA og blev uddannet hos den gamle violinist Josef Gingold. I 2014 blev Leonidas Kavakos kåret til Artist of the Year af bladet Gramophone. Baggrunden var hans fremragende indspilninger af bl.a. Beethovens violinsonater og Brahms Violinkoncert, indspillet på hans elskede Stradivarius-violin fra De senere år har Kavakos også taget fat på en parallel karriere som dirigent. I denne sæson har han bl.a. dirigeret Det franske Radiosymfoniorkester og Santa Cecilia Akademiets Orkester i Rom. I næste måned skal han dirigere Rotterdam Filharmonikerne og Det hollandske Radiosymfoniorkester og til april Wiener Symfonikerne. I december var han her i DR Koncerthuset solist i Sibelius Violinkoncert og gav en sensationel opførelse. Det var som om, han fik alt ud af musikken ved at vende blikket indad, mens han spillede. Uden nogen som helst synlig anstrengelse, skrev Politiken. I aften er det første gang, Kavakos også dirigerer DR SymfoniOrkestret. Og det er allerede planlagt, at han vender tilbage næste sæson.

7 F E BRUA R S KONC E RT E R I KONC E RT SA L E N DR SYMFONIORKESTRET Petrenko & Mahler TORSDAG 11. FEBRUAR KL OG FREDAG 12. FEBRUAR KL Temirkanov, Rakhmaninov & Tjajkovskij TORSDAG 18. FEBRUAR KL OG FREDAG 19. FEBRUAR KL Fauré, Schumann & Ravel TORSDAG 25. FEBRUAR KL OG FREDAG 26. FEBRUAR KL Læs mere og køb billetter på drkoncerthuset.dk

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: Vi har fået nyt parkeringssystem, der er forudbetalt. Det vil sige, at man køber en P-billet i billetautomaten til et bestemt tidsrum og placerer den synligt i forruden på bilen. Det er ikke længere muligt at forudbetale sin parkering inde i DR Koncerthuset. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden