FIRST LEGO League. Sorø 2012

Transkript

1 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Lamperne Vi kommer fra Ølstykke Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 4 jenter og 3 gutter. Vi representerer Type lag: Hobbyprosjekt Lag nr: 19 Lagdeltakere: Andreas PB Gutt 13 år 1 Lea Lochmann Jente 13 år 1 Emilie Lohals Jente 12 år 1 Maja Fricke Jente 13 år 1 Frederik Andersen Gutt 13 år 1 Signe Frederiksen Jente 13 år 1 Kenan Henriksen Gutt 13 år 1

2 Hvis problemet skal løses, mener vi det vil kræve, at der findes en metode som gør, at det er hurtigere og nemmere at komme nær sin familie, 1a Forskningsoppgaven Lagets valg av problemstilling i forbindelse med årets oppdrag: Forklar kort hvordan og hvorfor dere landet på problemstillingen dere har valgt. Lagets løsning på problemet som er valgt: Beskriv lagets idé og forklar kort hva som er nyskapende ved deres løsning, er den realiserbar, hvordan kom dere fram til akkurat denne løsningen og litt om hvilken betydning vil denne løsningen ha for samfunnet vårt. Præsentation Vores hold hedder Lamperne dem med de lyse ideer!! Vi hedder Lea, Emilie og Andreas og holdet har valgt os til at fremlægge forskningsopgaven. Indledning Vi har afsøgt mange emner i forbindelse med Senior Solutions. Sammen har vi bl.a. besøgt et plejehjem i Stenløse og hjemmeplejen i Skovlunde, hvor vi har talt med beboerne og personalet. Desuden har vi interviewet Lotte Philipsen fra ældreforum og Ann Jensen fra De Ensomme Gamles værn. Vi har været på gaden og interviewe tilfældige ældre over 60 år. Udover det har vi læst bøger og tidsskrifter om mange forskellige emner. Problemformulering Blandt de emner vi drøftede gik emnet ensomhed hele tiden igen. Derfor har vi valgt at arbejde videre med dette emne. Vi ville bl.a. finde ud af: Hvad ensomhed er? Hvad er årsagen til ensomheden? Er ensomhed så stort et problem som vi tror? Kan vores ide bidrage til at løse ensomhed? Vi har hver især interviewet en ældre for at finde en seniorpartner. De var alle over 75 år og de kunne ikke bruge en computer, Ipad eller smartphone ligesom, det at bruge internettet er helt utænkeligt. Derfor har vi fravalgt at benytte en seniorpartner og i stedet foretaget nogle flere interview hos ældre. Af denne grund vil vores ide til afhjælpning af ensomhed ved hjælp af it-løsninger, henvende sig til dem som i dag er år, fordi vi ved, at denne aldersgruppe er fortrolig med moderne teknologi. Målgruppe Målgruppen er alle ensomme ældre. Hvad er ensomhed Ensomhed er, når folk er uønsket alene: Man kan godt have kontakt til familie og venner og dog være ensom, såvel som man kan være totalt isoleret uden at føle sig ensom. Årsag til ensomhed Ensomhed opstår bl.a. fordi unge familier ikke har tid til at drage omsorg for de ældre, fordi de har travlt med børn, arbejde, sport, m.m. Derfor sidder den ældre ensom tilbage. Vi tror ikke, at yngre mennesker får mere tid til de ældre i fremtiden, hvilket betyder, at der også i fremtiden vil være mange ensomme ældre.

3 uanset tidspunkt og afstand fra hinanden. Er ensomhed så stort et problem som vi tror Undersøgelser foretaget af de Ensomme Gamles Værn viser, at danskere over 65 år lever et liv i ensomhed og at 150 ældre over 65 år begår selvmord hvert år grundet ensomhed. Ældresagen har lavet en undersøgelse som viser at hver fjerde ældre er ensom. Uønsket ensomhed hos ældre øger risikoen for depression. Ensomheden påvirker også helbredet. Blodtryk bliver forhøjet, man sover dårligt, ens immunforsvar bliver nedsat og der er risiko for hjertesygdomme. Vores idé Hvordan kan vi så bidrage til at afhjælpe ensomhed hos ældre. Ved et af vores mange møder, som altid foregår med flere Ipad, PCér mobiltelefoner m.m. fik vi pludselig den oplagte ide, at benytte disse moderne hjælpemidler til at løse problemet ensomhed. Vores ide er at skabe en kontakt, live mellem den ældre og familien, ved hjælp af lyd og et 3D billede af personerne, selv om de befinder sig i hver deres rum og uafhængig af afstand. Der kan for eksempel sidde en bedstemor derhjemme, og hendes barnebarn sidder hjemme hos sig selv i sin seng og vil gerne have læst godnathistorie. Her kan man så bruge 3D-løsningen. Så kommer bedstemoderen frem på barnebarnets værelse og godnathistorien kan blive læst. Løsning nutid Vores ide kræver et kamera som kan optage 3D og en projektor, som kan vise 3D billeder. Til at styre systemet mener vi, der skal bruges en tablet fordi den har store taster. Dette vil gøre det nemmere for den ældre at styre systemet. Billede og lyd skal sendes via internettet. De omtalte apparater kan købes allerede nu. Sony har lavet et kamera og en projektor samt en mobil som kan vise 3D. Men de kan ikke arbejde sammen live over internettet. Vores ide kræver altså, at der videreudvikles noget på de eksisterende apparater. Vi tror, at det kun er et spørgsmål om få år, før det er muligt at købe apparaterne og dermed opnå en 3D, live kontakt med vores familier. Løsning fremtid Vi forestiller os, at fremtidens smartphone, har indbygget 3D kamera og projektor som trådløst skaber 3dimensionel kontakt mellem mennesker. Fremtiden kan være, at smartphonen kan vise en ægte 3D projektion, direkte i luften, sådan at afsender og modtager vil få en følelse af, at stå direkte ansigt til ansigt med hinanden. Det ville være oplagt, at fremtidens facebook blev indrettet sådan, at tredimensionel projektion via smartphone var mulig. Afslutning Vi håber, at vores idé kan være med til at nedsætte ensomheden. Vores idé er forelagt for bl.a. Sony, som vil se nærmere på ideen. Øvrige interviewede mener, at vi skal arbejde videre med vores idé. Vi ved godt, at ideen ikke kan stå alene og at der stadig er behov for nærvær og kærlighed. Vi håber dog at den kan være med til, at vi igen bliver en del af hinandens liv. Vi har som ældre behov for at den yngre generation gør brug af os. Det er i hvert fald hvad vi ønsker os for vores alderdom Lidt information:

4 Vi har lagt hele projektopgaven på vores hjemmeside wix.com Login: password: lamperne vælg - more - under Forskning og vælg Vores rapport så kommer hele vores rapport frem. eller linket når man er logget på:

5 2. Teknologioppgaven Robotens design og programmering: Sett inn bilde av roboten. Beskriv kort hvorfor den ser nettopp slik ut, hvilke overveielser ligger bak design og konstruksjon. Forklar kort om programmeringen deres, hvordan programmet er bygd opp og hvilke sensorer som er benyttet. Strategi på robotbanen: Forklar strategien deres på banen. Begrunn valgene. Hva har dere lært i arbeidet med roboten? Er det laget selv som har kommet frem til disse ideene eller har laget hentet inspirasjon andre steder? Teknologi Vi startede med I I 2011 fik vores klasse lov til at være med i First Lego League i Ballerup. Imens vi var i gang med projektet, blev vi mere og mere glade for Lego League. Vi begyndte da at finde videoer på YouTube. Vi syntes det var utroligt hvad man kunne lave ud af LEGO, en NXT, nogle motorer og nogle sensorer. First Lego League begyndte nu for alvor og blive spændende. Første version af robotten Vi fandt meget hurtigt ud af at vores robot var for stor, kørte for langsomt og havde svært ved mange opgaver. Når robotten bliver for stor kan den have problemer med at dreje på banen. Hvis robotten har larvefødder kører den meget langsomt, pga. de små hjul. Robot armen var desuden ikke så speciel, da den havde svært ved mange opgaver. Vores robot Design Vi har valgt store hjul forrest så den kan køre lidt hurtigere. Men efter lidt tid fandt vi ud af at, hvis den kører for hurtigt kører den upræcist. Derfor har vi sat den lidt ned i fart. Det bagerste hjul er meget lille og uden gummi, så den ikke giver nogen glidemodstand. Hjulet er heller ikke så bredt fordi det igen øger glidemodstanden. Vores motorer sidder ude ved siden af hjulet så hjulet sidder i spænd, hvilket gør at hjulet ikke sidder skævt, som det gjorde sidste år. Værktøjet Armen til robotten sidder foran robotten fordi den var lettere at sætte der, plus den kører mere præcist, fordi vægten er mere lige fordelt. Armen sidder også godt der, fordi så har den lettere ved mange opgaver. Sensorer Vi har valgt at have i alt 2 farvesensorer og en tryksensor. Tryksensoren sidder bagved, så den kan køre baglæns ind i en væg og derved bruge tryksensoren. Vores ene farvesensor sidder under vores robot, så den enten kan følge en streg, eller man kan få den til og dreje, når den f.eks. ser en sort streg. Den anden sidder på siden, den bruger vi til medicinen Vurdering af robot Vores robot er rimelig stabil. Den er så stabil at hvis du trykker på toppen af robotten, bukker den ikke under. Vores robot er rimelig præcis, men kan også godt køre upræcist, fordi det LEGO vi bruger er rimelig let at skille ad. Hvis du inden hver kørsel presser ind på siderne af robotten, kører den næsten helt præcist hver gang. Hastigheden kan også betyde noget for kørslen. Når den kører alt for hurtigt kører den også meget upræcist, fordi at hjulene laver en lille smule hjulspind. Vores værktøj er ikke helt så kreativt, men den er simpel, og kan klare mange opgaver. Den sidder foran robotten så den køre hen og henter ting. Vores arm som vi bruger til medicinen er et værktøj vi har sat på, kører på samme motor som den anden arm vi har. Vi har valgt og tage den på, fordi at den anden arm ikke kan klare medicinen. Vores robot styres af En NXT som er selve styreenheden og et program som du installere på computeren. Det er programmet som får din robot til at køre. Vi anvender de normale motorer, det er dem som følger med i LEGO mindstorm kassen. Vi har valgt disse motorer fordi vi syntes de er lettere og sætte på og fordi at vi kender de motorer, fra de andre år. Hvordan lærte vi at programmere Vi lærte at programmere igennem et kursus i skolen, som vi tog i 5 klasse. Vi blev for alvor bedre til at programmere da vi skulle med til First Lego League. Der lærte vi hvordan en god robot kunne bygges, så den kunne klare mange opgaver. Vi så en hel masse videoer på YouTube, hvor vi så en masse hold køre, og de lærte os hvordan man programmerede. Mål Vores mål er at have omkring point. Vi har valgt at løse flere opgaver i samme kørsel. Men alligevel ikke så mange, så robotten ikke kommer retur til basen. Vi har selvfølgelig også valgt nogle af de lette point, da alle point tæller. Vi har lavet en køreplan, som vi vil bruge til konkurrencen. Funktionstest Vi har valgt at vise hvordan et lille stykke program styrer robotten. I nedenstående billede vises det program som vi bruger. Som i kan se er dette en meget simpel kørsel, som faktisk giver os hele 85 point. Robotten starter med at køre armen ned, fordi den ikke kan starte nede, da den så starter den ude for basen. Når den har lukket armen ned, kører den en lille smule frem, så løfter den armen op igen. Der fik vi de første 25 point. Derefter køre den en lille smule frem. Og stiller så de 2 håndarbejdsfliser hen så de rammer den sorte markering. De giver 60 points. Så bakker den hurtigt tilbage igen.

6 3. Profileringsoppgaven Plan for profilering av lag og prosjekt: På hvilken måte har dere delt løsningen deres på prosjektoppgaven med andre? Har dere noen planer for markedsføring av det dere kom fram til etter turneringsdagen? Hvordan vil lage profilere seg/bli lagt merke til på turneringsdagen? Forklar litt rundt arbeidet deres med pit og det dere vil presentere der. Lamperne profilering Vores ide Væk med ensomheden - Når som helst! Anvend smartphone eller tablet, der har indbygget 3D kamera og projektor sammen med et styresystem, der trådløst skaber en 3dimensionel kontakt mellem dig og dine venner uanset hvor på jorden du befinder dig. Oplev en ægte 3D projektion, sådan at dig og din ven får en følelse af, at stå direkte ansigt til ansigt. Tjek om idéen holder Efter at vi havde fået idéen ringede vi rundt og tjekkede bl.a. hos De Ensomme Gamles Værn samt hos Ann Larsen fra Ældresagen, som vi fremlagde vores idé for. De syntes at vores idé var god, men teknologien måske var lidt svær at håndtere for de ældre. Projektopgave sendt til plejehjemmet Damgårdsparken samt til bostedet Rødbo, som har tilkendegivet at idéen er værd at bygge videre på. Hvad har vi gjort for at profilere ideen? For at profilere os, har vi lavet en blog på Facebook der hedder Lampernes Blog, hvor vi har lagt lidt information ind og nogle billeder. Vi har inviteret nogle venner ind i bloggen for at profilere os. Vi har kontaktet Lokalavisen i Egedal kommune, der kom en journalist ved navn Jesper Kappel. Han interviewede os, og spurgte ind til vores FLL projekt og vores idé. Tirsdag d. 30/10 var vi på forsiden, og vi havde en hel side inde i bladet. Vi har præsenteret og fremlagt vores projekt og idé flere gange, for forskellige klasser på vores skole og for alle vores forældre flere gange. Forskningsopgaven og vores idé er sendt til 3 lærere fra Bækkegårdsskolen, til plejehjemmet Damgårdsparken samt til bostedet Rødbo. Vi har kontaktet SONY, og præsenteret vores idé. De svarede tilbage og bad os om at oversætte den til engelsk, så den hurtigere kunne kom videre i systemet. Ann Larsen fra Ældresagen har vi fremlagt vores idé for. Hun gav os god respons. Men hun påpegede at de ældre kunne have svært ved at håndtere teknikken i idéen. Men da det først er meningen at idéen er god nok om nogle år, da vil de ældre have mere styr på teknologien. Vi har oprettet en hjemmeside på Wix.com der bliver vist i PITTEN. Den indeholder både vores idé, vores opgave og profiler af os alle. Desuden har vi blogget rigtig meget på hjernekraft.org for at dele vores viden med andre. Profilering i PITTEN Vi har valgt at bruge en større væg til vores PIT da vi gerne vil vise alt hvad vi har. Der er mere plads til billeder, overskrifter og tekst. Vi har delt den op i 3 emner teknologi, forskning og profilering. For at trække de andre hold til, har vi valgt at lave en lille konkurrence i vores PIT. Hvis de vil være med er de nødt til at gå ind i vores PIT og de vil derfor også se alle de ting vi har hængt op. Teknologi Vi har valgt at bygge en simpel men meget funktionel og stabil robot. Vi har ikke ladet os inspirere af startrobotten, men vi har bygget vores endelige robot af egen kreativitet. Vi startede med at have 4 motorer, men skar den ned til 3 da det er maksimum antal. Derfor var vi nødt til at lave et nyt værktøj. Forskning Det var efter vores besøg på Rødbo botilbud, at vi kom frem til emnet ensomhed. Personalet fik sat et godt perspektiv omkring ensomhed og vi følte at det var et problem vi skulle kigge nærmere på. Da idéen er beregnet til den næste generation begyndte vi at tænke på, om vi kunne bruge de tekniske hjælpemidler vi har i dag bl.a. Ipad og 3D projekter. Profilering I profileringen fortæller vi bl.a. om de seniorer vi har interviewet, de 2 ældreinstitutioner vi har besøgt. Vi fortæller også om vores artikel i lokalavisen, vores kontakt med TV2 Lorry og om vores kontakt med SONY. Vi har lavet en DVD med vores fremlæggelse, som vi afleverede til vores skole. Profilering efter den 10. november

7 Efter fremlæggelsen i Sorø har vi tænkt os at fremlægge for: Plejehjemmet Damgårdsparken Botilbuddet Rødbo Vores egen klasse Vi får desuden også endnu en artikel i lokalavisen omkring deltagelsen i FLL. Vi har også tænkt os at kontakte SONY igen. Vi vil forsøge at udfylde et skema, så vi kan sælge idéen til Teknologiske Institut.

8 4. Lagets arbeidsprosess Beskriv kort arbeidsprosessen i laget. Hvordan har laget organisert seg og hvilke erfaringer dere har gjort dere. Dere har jobbet mot et felles mål. Hva har vært positivt og hva har vært vanskelig? Hvordan har laget som helhet fungert? Beskriv prosessen både på forskningsdelen, teknisk oppgave og profilering. Hvilken intern og ekstern hjelp og støtte har dere hatt i arbeidsprosessen? Hva har dere lært om samarbeid i et prosjekt? Lamperne Arbejdsprocessen Sidste år betalte skolen til at vores klasse kunne være med med 3 hold, men da de ikke havde råd i år, valgte vi at stille op som et privat hold og derfor selv betale. Da det er privat og alt vores arbejde foregår uden for skoletid ville det ikke have fungeret uden vores forældrehjælp. De har stillet hus til rådighed og har hjulpet os hvis vi var gået i stå. Vi synes det er fedt at stå på egne ben, og selv har taget højde for at nå sport, lektier mm. Derfor har planlægningen været ekstra vigtig og ugeplanerne har været brugt flittigt. Arbejdsproces teknisk del/robot I starten fik robotdrengene Kenan og Frederik lidt hjælp af Andreas for at komme godt i gang. De 2 har været meget afhængige af at de begge kunne være der samtidig, Da Frederik har bordet og Kenan har robotten og lego. Det har gjort at der har været nogle smågnidninger som dog hurtigt er blevet løst. Ellers er de meget enige om hvordan de vil bygge og programmere. Nogle gange da de kun var 1 var de nødt til at hente hjælp hos Andreas og Signe. Målet med robotten i starten var at få over 300 point, hvilket er nået nu. Arbejdsproces forskning I starten vidste vi ikke hvilket mål vi havde med denne opgave. Vi gik ind i det her projekt fordi vi godt kan lide at blive udfordret. Vi var med sidste år og vil gerne gøre det bedre. Vi vidste ikke hvilken vej vi ville gå i starten og vi brainstormede, researchede og interviewede omkring de største problematikker. Vores samarbejde har haft nogle svære vendinger. Vi havde ikke fundet et problem, og det kørte rundt i hovedet på os. Vi havde ikke fået fordelt opgaverne ordentligt i starten og vidste ikke hvad vi skulle gå i gang med. Vi har haft svære perioder, hvor nogle af os faktisk ikke ville være med i gruppen mere og har nær kun været 6 personer i gruppen. Vi har haft en snak med vores holdledere og de hjalp os med at sætte tingene i gang igen. Efter tredje uge fandt vi ud af at vi var nødt til at dele opgaverne ud. Arbejdsproces profilering Sidste år havde vi slet ikke nogen idé om hvor meget pitten og profileringen betød. Da vi fik papirerne fra FLL gik det op for os at profilering er en stor del af denne arbejdsproces. Vi fandt ud af hvilken problemstilling vi ville arbejde med efter vores besøg på Rødbo botilbud. Da vi fandt ud af hvilken problemstilling og hvad vores løsning var, begyndte vi at ringe rundt. Vi ringede bl.a. til De ensomme gamles værn. Vi har også ringet til Lokalavisen i Egedal og de var meget interesserede i vores projekt og sendte en journalist ud til os. Maja og Signe har valgt at arbejde med profilering og pit. De har kreeret og fået idéerne til hvordan vi skal præsentere os selv og hvordan folk skal lægge mærke til os på turneringsdagen. De andre i gruppen har været lidt med på sidelinjen og er kommet med alle deres gode idéer, som Maja og Signe har bygget videre på. Vi har lavet arbejdstegninger til hvordan pitten skulle se ud og har arbejdet sammen om alle tingene i pitten. Det har gjort at vi har været afhængige af hinanden og er gået i stå når vi ikke var sammen. Vi skulle have snakket mere sammen og planlagt hvad der skulle gøres næste gang. Vi fik ikke snakket ordenligt sammen og det har gjort at der har været spildtid mens vi har været alene. Vanskeligheder og løsninger i samarbejdet I starten var det svært at kommunikere med hinanden, hvilket gjorde det vanskeligt at holde aftaler. Derfor kom Maja, vores tovholder, med en super god idé og hun oprettede en facebookside hvor vi kunne skrive oplæg og sende links. Udover det lavede hun ugeplaner, som blev lagt i skolen, så alle hele tiden kunne følge med i aftalerne. Det blev aftalt at vi skulle lave søndagsmøder, og vi aftalte alle søndage fremover hvor vi samler op på det vi har lavet i løbet af ugen og fordeler nye opgaver. Vi har lavet flere arbejdsweekender, men når vi sover sammen kommer vi tit sent i seng og er for trætte til at arbejde fuldt ud om søndagen. Det har gjort at vi har snerret af hinanden og har været irriteret. Vi har haft svært ved at lytte til os selv og tage pauser når vi havde brug for det. Vi har alle haft dårlig samvittighed når vi ikke havde været der til arbejdsdage. Det har vores holdleder Dorte hjulpet os med. Men der har også været plads til at hygge sig og vi har haft det rigtig sjovt sammen. Organisation Vi er et blandet hold af holdene fra klassen, sidste år med hver vores egenskaber. Efter tredje uge fandt vi ud af, at vi var nødt til at dele opgaverne ud. Vi fandt frem til følgende; Kenan og Frederik er Robotprogrammører, da Kenan er rigtig god til konstruktion og Frederik er rigtig god til programmering. Andreas er vores tredjemand fordi han er god teknologisk men også har mange gode idéer. Først var han mest på robotten og hjalp dem i gang men senere tog han ansvaret for den teknologiske idé. Emilie og Lea har ansvaret for opgaven, og alt det skriftlige vedr. denne. Det er også dem der har taget ansvaret for vores hjemmeside, og Prezi. Maja og Signe har ansvaret for pitten, konkurrencer, profilering mm. Maja har også stået for planlægningen og koordinere af hvilke opgaver der skulle løses og af hvem. Hun samler op på hvor langt vi er nået og hvad der skal gøres fremadrettet. Signe og Andreas er gode til at kontakte vores kilder samt interviewe, og har stået for de telefonopkald der skulle foretages. De har også mailet til kilderne hvis det var nødvendigt. Vi har taget højde for at skolen, sport og lektier kommer først og vi har hver især vores egne lektiedage. På den måde får vi mest ud af vores arbejdsdage og mest ud af vores lektiedage. Intern og ekstern hjælp Vi har fået hjælp af vores holdledere og andre forældre. Desuden har vi 2 kontakter fra skolen, som vi også har kunnet spørge om hjælp. Den ene er vores tidligere lærer Mikkel som også har været med i Lego League i flere år med hans klasser. Den anden var vores viceinspektør John. Han er bl.a. dommer i Ballerup og han har kunnet svare på mange af vores spørgsmål. Så har vi fået meget hjælp af projektlederen

9 Michael fra Sorø som har besvaret spørgsmål undervejs. Desuden har vi haft fat i forskningsdommeren Niels og fik svaret på spørgsmål i forhold til opgaven. Hvad har vi lært i denne proces Nu kan vi se hvad vi havde svært ved i starten af projektet. Vi vidste hvordan vi skulle gribe projektet an. Derfor havde vi en oplevelse af, at alt var kaos. Vi har fundet ud af, at for at komme ind til selve kernen i projektet skal alt være kaos. Man henter viden, man undersøger og man interviewer for at komme frem til hvilken problemstilling man vil arbejde med. Da vi er sammen hver dag efter skole, er vi kommet tættere på hinanden og vi har lært at acceptere hinandens forskelligheder. Man skal have tålmodighed for at kunne arbejde sammen med de samme 4 timer om dagen. I løbet af denne proces er vi blevet gode til at se hinandens styrker og svagheder og udnytte dem. I starten var vi individualister og føler os nu som teamplayere.

10 1b Kildehenvisninger Kildehenvisninger. Hvor har dere funnet bakgrunnsstoff og informasjon om forskningsoppgaven deres? Kildeliste Bøger Bøger fra ældreforum Ny aldringsforskning. Udgivet i december Velfærdsteknologi. Udgivet i oktober Ældre og seksualitet og kærlighedsliv. Udgivet i november Bøger fra hjælpemiddelinstituttet Velfærdsteknologi. Udgivet i Gør dagligdagen nemmere. Udgivet første gang i Udgivelser fra socialstyrelsen handicap og sociale problemer. Stud. Senior psykolog, cand.pæd.psyk Poul Hougaard.- Myter og fordomme. Indhentet viden om Gerontologi. Film/TV De ensomme Gamles Værn. Direktør og sociolog Christine Swane udtaler sig til TV 2 øst om ældre og ensomhed. Foredrag om fremtidens teknologi vedr. computer mm. Artikler Avis forside I Egedal lokalavis. Journalist Nanna Schelde/ direktør i Ensomme Ganmes Værn Christine E. Swane den Jyllandsposten /hver 4 føler sig ensom Mathias Lasgaard Ph.d studerende /Ensomhed kan have konsekvenser for alle. Egon der lå død i 29 dage i sin seng. Egon døde alene. Internettet FLL Sorø De Ensomme Gamles Værn ensom% pdf- Den skjulte ensomhed. Region Syddanmark. Konference skal sætte ekstra skub i teknologi for ældre. Professor Mark Priestly fra Center of Disability i U.S.A /Fokus på mennesker i arbejdsalderen. Social og integrationsministeriet. Satspuljer 2012 hvor fokus er frivillighed og ældre.

11 Tal fra Danmarks Statistik Projekter Social og integrationsministeriet. Projekt vedr. forebyggende og indsatser overfor ufrivillige ensomme ældre. Projektperiode til Interview Alle har interviewet en seniorpartner. Kontaktet Sony pr. telefon/skriftligt/profilering idé. Kontakt til Teknologisk institut/profilering idé. Besøgt bostedet Rødbo for fysisk/psykisk handicappede i Ballerup. Profileret idé. Besøgt plejehjemmet Damgårdsparken. Interviewet ældre dame samt personalet. Profileret idé. Fremlæggelse efter FLL. Talt med hjemmeplejen i Skovlunde. Profileret idé. Interviewet 14 lokale borgere i Egedal centeret. Talt med Ann Larsen formand for ældresagen i Egedal kommune Ældeforum/Socialstyrelsen. Indhentet viden hos Lotte Philipsen omkring ensomhed. Profileret idé. Har talt med De Ensomme Gamles Værn. Profileret idé. Interview af journalist Jesper Kappel til Egedal lokalavis. Skal interviewes igen når konkurrence i Sorø er afsluttet. Idé profileret i avis. (er sket) Har skrevet til TV 2 Lorry. Har ikke fået tilbagemelding. Nyhedsbrev Tilmeldt nyhedsbreve fra velfærdsteknologi Tilmeldt nyhedsbreve fra socialstyrelsen. Størst af alt. Er på forside i Egedal lokalavis og 1 hel sides interview. Overskrift Unge hjælper ensomme.