Opfølgning på integrationselementerne i finanslov 2019

Transkript

1 Opfølgning på integrationselementerne i finanslov 2019 Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 30. november 2018 en aftale vedr. finansloven for 2019, som indeholdte en håndfuld initiativer, som påvirker den kommunale integrationsindsats. Integrationsindsatsen er i Halsnæs Kommune forankret i jobcentret. Nedenfor gennemgås de væsentligste elementer, herunder hvordan jobcentret agter at håndtere ændringerne. Nye regler for opholdstilladelse Fremover kommer kriterier som danskkundskaber, tilknytning til arbejdsmarkedet og gennemførsel af Integrationsgrunduddannelsen (IGU) til at fylde mindre, når det vurderes, om en flygtning kan få permanent opholdstilladelse. Permanent opholdstilladelse har indtil nu været en vigtig motivation, særlig i forhold til danskundervisning. Ændringerne trådte i kraft pr. 1. marts Betydningen af ændringen er dog pt. uklar, da der kun har været seks prøvesager indtil videre. I de seks sager afviste Flygtningenævnet dog inddragelse af opholdstilladelsen. Navneændring Integration har ændret benævnelse til Selvforsørgelse- og hjemrejse. Det gælder integrationsprogrammet og integrationsydelsen. Ændringen træder i kraft hhv. pr. 1. juli 2019 og 1. januar Pr. 1. marts ændrede integrationskontrakten navn og benævnes nu blot kontrakten. Jobcentret har indtil videre ændret de vejledninger og breve osv., som vedrører kontrakten og selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet. [Lavere ydelse] Udover navneændringen indeholdte finanslov 2019 en nedsættes selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen for forsørgere, der har boet i Danmark i tre år. Ændringen skulle træde i kraft pr. 1. januar Et nyt politisk flertal fra dog i aftale af den 3. september 2019 besluttet at annullere denne del af finansloven. Aftalen er dog endnu ikke udmøntet i lovgivning. Der skulle være givet kr. mindre til enlige forsørgere, og kr. mindre til forsørgere, der er samboende. Mindre refusion I øjeblikket refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til særlige ydelser og enkeltillæg efter integrationsloven. Det er f.eks. ydelser, der dækker transport til sprogskole eller indskud til bolig. Den refusion forsvinder pr. 1. januar Det vurderes, at ændringen efter DUT-kompensation vil give et tab på kr. Igen er det behæftet med usikkerhed, og det er under forudsætning af en fortsættelse af nuværende praksis. Repatriering Målgruppen for repatriering er pr. 1. marts 2019 udvidet med danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab. Målgruppen er derfor nu:

2 Flygtninge Familiesammenførte til flygtninge Familiesammenførte, der har haft opholdstilladelse i Danmark i mindst 5 år Udlændinge med opholdstilladelse fra før 1983 og efterkommere Udlændinge, der er nægtet forlængelse eller har fået inddraget sin opholdstilladelse, indtil udløbet af den udrejsefrist, som er fastsat af udlændingemyndigheden Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der er i forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab. Kommunerne skal fremover i alle samtaler i den beskæftigelsesrettede indsats vejlede om mulighed for repatriering. Kravet trådte i kraft pr. 1. marts Jobcentret har som følge af ændringen udarbejdet nye arbejdsgange. Det er dog ikke muligt at udsøge kommunens borgere på baggrund af dobbelt statsborgerskab. Jobcentrets afgrænsning af målgruppen for repatriering tager derfor i praksis udgangspunkt i det statsborgerskab, der er registreret. Såfremt kommunen er vidende om dobbelt statsborgerskab, foretager beskæftigelsesrådgiveren en bemærkning i sagen snarest muligt, hvorved personen er omfattet af kommunens vejledningspligt. Denne procedure er godkendt af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Såfremt borgeren kan være i målgruppen for repatriering, vejledes borgeren til at kontakte Dansk Flygtningehjælp, som er dem, som behandler sager om repatriering. Udover ovenstående skal kommunerne i deres beskæftigelsesplaner angive, hvordan de arbejder med vejledning og information om repatriering. Kravet gælder for Beskæftigelsesplan 2020 og frem. Pligt til at sørge for permanent bolig afskaffes Med finansloven blev også kommunernes forpligtelser til at anvise bolig ændret. Hidtil har kommunerne haft pligt til at anvise flygtninge en permanent bolig, når det var muligt. Dette er for personer, som har delt værelse eller har fået familiesammenføring sket via opskrivning på den sociale boligliste og anvisning af bolig i det almene byggeri (via 25 pct. anvisningsretten). Kommunen råder ikke selv over boliger til permanent brug. Finanslov 2019 betyder, at flygtninge henvist til kommunen efter 1. marts 2019 ikke længere har krav på at blive anvist permanent bolig. Hensigten er, at flygtninge fremover må skaffe sig bolig på lige fod med andre borgere. Kommunen kan derfor fremover nøjes med en midlertidig boliganvisning, når flygtningen ankommer til kommunen. Kommunen kan dog fortsat boligplacere flygtningene i permanent bolig. Det er derfor et politisk spørgsmål, hvorvidt kommunen vil anvise boliger permanent eller alene midlertidigt. I Halsnæs Kommune er der pr. juli 2019 fire flygtninge, som er midlertidig indkvarteret i to huse 1. De er dog alle kommet til kommunen før 1. marts 2019, hvorfor de fortsat har ret til ansvisning af en permanent bolig. Der er indtil videre ikke kommet nye flygtninge til Halsnæs Kommune i Da kommunen for nuværende er 0-kvote kommune, forventer vi heller ikke at modtage nye flygtninge i det resterende år. En politisk beslutning på området vil derfor omhandle flygtninge, som måtte komme til kommunen i 2020 og derefter, såfremt kommunen ikke fortsætter med at være 0-kvote-kommune 1 Et tredje hus er beboet af en husvild familie, som afventer inden for kort tid at vende tilbage til deres permanente bolig.

3 Administrative overvejelser i relation til permanent boligplacering eller ej Den midlertidige indkvartering af flygtninge er i Halsnæs Kommune indtil nu sket i en fem huse, som kommunen har købt til formålet. Da antallet af indkvarterede flygtninge har været faldende i længere tid, er der allerede nu taget initiativ til at påbegynde en proces med det mål at sælge et eller flere af husene. Kommunen er dog forpligtet til fortsat at have midlertidig indkvarteringsmulighed for de flygtninge, som måtte komme. Midlertidig indkvartering Den midlertidige indkvartering ligger spredt i kommunen. Flygtninge, der er midlertidigt indkvarteret, betaler leje- og forbrugsudgifter for opholdet. Den maksimale månedlige betaling er i 2019 lovfastsat til: Enlige med og uden børn kr. Par uden børn kr. Par med et, to eller tre børn kr. Par med fire eller flere børn kr. Da der er loft over husleje, kan der ikke modtages boligstøtte. På samme vis gælder lejeloven regler heller ikke for de midlertidige boliger, og der er ingen udløbsdato på den midlertidige bolig. Servicestandarden for de midlertidige boliger blev besluttet af Byrådet den 13. oktober 2016: - Flygtninge får tilbud om midlertidig indkvartering med det samme, når kommunen overtager ansvaret for en flygtning. - Enlige og par indkvarteres på ét værelse (op til 15 kvm) med adgang til fælles køkken, bad og opholdsrum (maksimalt 6 personer pr. bad) - Børnefamilier indkvarteres i op til tre rum alt efter familiens størrelse, eksempelvis indkvarteres en familie med to børn (fire personer) i to rum og en familie med fire børn eller flere indkvarteres i tre rum. - Kommunen har ingen lovgivningsmæssige forpligtelser over for familiesammenførte til flygtninge. Familiesammenførte til flygtninge har mulighed for at flytte ind i den herboende flygtnings indkvartering. - Kommunen yder generel vejledning til alle flygtninge og familiesammenførte om mulighederne for opskrivning til bolig, herunder hos boligselskaber i kommune og den sociale boligliste, som administreres af Halsnæs Kommune. Såfremt der sker familiesammenføring, forventes det, at familien tager ophold hos den herboende flygtning. Såfremt den herboende flygtning er midlertidig indkvarteret, er kommunens praksis, at familien bliver indkvarteret på lige vilkår, og at familien opskrives på den sociale boligliste, jf. kriterierne herfor på næste side. Det er dog ikke en forpligtelse, som kommunen har. Hvis en flygtning er permanent boligplaceret, er kommunen ikke involveret i familiens boligplacering. Kommunen har dog alligevel været involveret i sager, hvor boligudfordringerne har betydet dårlig trivsel for børnene. Her har kommunen, på lige fod med andre lignende sager, måtte vægte børnenes trivsel, herunder at forebygge dyre børnesager. Permanent boligplacering Kriterierne for ansvisning af permanent bolig blev ligeledes vedtaget af byrådet den 13. oktober Af sagen fremgår det, at Halsnæs Kommune boligplacerer til permanent bolig efter kriterierne for anvisning af

4 almen bolig, dvs. at den enkelte flygtning skal opfylde kriterierne for at være skrevet op på den sociale boligliste. Målgruppen for den sociale boligliste er: Opholde sig eller bo i Halsnæs Kommune Være en af følgende: o Husvild o Handicappet eller sindsslidende med boligforhold der er uhensigtsmæssige i forhold til borgerens begrænsninger o Indkvarteret i nødbolig (husly anvist af kommunen) o Indkvarteret i midlertidig indkvartering for flygtninge, hvor flere deler værelse, eller hvor familiesammenføring er på vej o Ikke have råd til nuværende bolig Være aktivt boligsøgende og dokumentere dette ved at fremvise kvitteringer fra opskrivning i boligselskaber Det er således alene flygtninge, som bor flere på et værelse eller hvor familiesammenføring enten er sket eller er på vej, som kan opskrives på den sociale boligliste. I praksis har der dog været to flygtninge, som er blevet anvist bolig uden om den sociale boligliste, i form af et værelse i en delebolig. Øvrige flygtninge har selv fundet permanent bolig. Hvis en flygtning i midlertidig bolig takker nej til tilbud om en varig bolig, vil de blive opsagt af deres midlertidig bolig, og slettes af den boligsocial liste (det samme gælder øvrige borgere). Økonomi Der er ingen udgifter forbundet med husene til midlertidig indkvartering, såfremt alle værelser er i brug. Der er dog en udgift i omegnen af kr. hvis alene ét værelse er beboet. Der er typisk fem til seks værelser i et hus. Dog har et enkelt af husene otte værelser. I nettoomkostningen er også indregnet en udgift på kr. pr. hus til diverse viceværtsopgaver. Dog er de administrative ressourcer til ordningen i form af timer til udarbejdelse af huslejekontrakter osv. ikke indregnet. I forbindelse med salg af huse til midlertidig indkvartering skal lånene, der er optaget ved køb af husene, indfries. Der kan derfor ikke forventes noget egentlig provenu ved salg af husene. Ligebehandling Kommunen har indtil nu boligplaceret flygtninge, som er opskrevet på den sociale boligliste, når det er muligt, dvs. at der er en betalelig og egnet bolig, som kommunen har henvisningsret til. Formålet har været, at flygtningene skal stå på egne ben og frigøres fra kommunen. Ved anvisning af bolig til personer på den sociale boligliste indgår ikke alene rækkefølgen på den sociale boligliste. Kommunen foretager en konkret vurdering af den enkelte boligsøgendes behov ud fra følgende kriterier, i den angivne rækkefølge: Match mellem den udbudte bolig og borgerens/ familiens økonomi og størrelse (antal børn) Plads på ventelisten Øvrige relevante forhold, herunder helbredsmæssige og sociale hensyn

5 Såfremt kommunens vil ændre kriterierne for opskrivning på den sociale boligliste praksis, og dermed ikke længere boligplaceres flygtninge permanent, vil antallet af boliger til rådighed for de øvrige borgere på den sociale boligliste stige. De fleste flygtninge vil gerne i egen bolig. Det er jobcentrets oplevelse, at jo flere hustande, der bor i et hus, jo større motivation er der til at komme ud i egen bolig. Dels fordi flygtningene, som alle andre, gerne vil have en privatsfære, dels fordi flere hustande i samme hus bevirker flere konflikter. Det er endvidere jobcentrets erfaring, at der nemt kommer en manglede ansvarsfølelse for hus, have, fælles indkøb osv., da ansvarsfordelingen ved flere hustande i samme hus ikke er entydig. Omvendt har der også været situationer, hvor beboerne ikke frivilligt har taget imod boligtilbud fra kommunen. Det har typisk været i situationer, hvor fx en familie har boet alene i et af husene. For nuværende, hvor der ikke bor mere end to hustande i samme hus, oplever jobcentret ikke et stort behov blandt beboerne for at komme i egen bolig. At kommunen har ansvaret for husene, står for viceværtfunktionen og sørger for dialog med naboerne i evt. konfliktsituationer, letter forholdene for beboerne. Samtidig er huslejen relativ billig. Flygtningenes ydelser er dog typisk også lavere end for øvrige borgere. Boligspredning Af kommunens integrationsstrategi fremgår det, at der skal søges boligspredning, når flygtningene boligplaceres. Dette er sikret med den midlertidige indkvartering, idet de benyttede huse ligger relativ spredt i kommunen. Erfaringerne viser dog, at det er svært at sikre boligspredning, når flygtningene boligplaceres permanent. Dette skyldes, at integrationsydelsen er relativ lav i forhold til den gennemsnitlige husleje i kommunen. Det har hidtil typisk været boliger i Høje Tøpholm, Degnebakken og Maglehøj, som både bliver ledige og har været til at betale på integrationsydelse. Boligspredningen vil derfor sandsynligvis være større, såfremt flygtningene bliver boende i den midlertidige indkvartering (under forudsætning af at kommunen fortsat har flere huse at råde over).