Skoledagen på Dronninggårdskolen 2019/2020

Transkript

1 Skoledagen på Dronninggårdskolen 2019/2020

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status... 5 Mål... 6 Indsatser... 6 Feedbacktimer... 8 Læringssamtaler... 8 Hjemmearbejde... 8 Samlinger... 9 Valgfag... 9 Træning og fordybelse... 9 Motion og bevægelse Trivsel Supplerende undervisning Fagfaglig støtte Resurseteam Skoledagens opbygning klasse klasse Tydelige forventninger Afslutning

4 Indledning Skoleåret 2019/20 byder på spændende tiltag i forhold til store beslutninger om Dronninggårdskolens fremtid. Vi har derfor bestemt, at vi kun vil arbejde med få nødvendige ændringer på skolen i dette skoleår. Ellers fortsætter vi den rejse, som vi har påbegyndt med at søge at skabe en skole, hvor eleverne bliver udfordret på netop den enkelte elevs niveau, og hvor alle elever lærer at lære så meget som overhovedet muligt. Læringsmål Vi arbejder fortsat med, at eleverne skal kende deres læringsmål og vide, hvordan de bedst når dem, og vi arbejder ligeledes fortsat med at holde fokus mod de kompetencer, som vi tror, er nødvendige i fremtiden. 21. århundredes kompetencer Det er fx kompetencer som at kunne samarbejde, være innovativ og kreativ, være problemløsende og være selvigangsættende. Desuden er det væsentligt, at man har opnået en forståelse for teknologiens anvendelse og er digital kompetent. Sammenfattende ønsker vi, at vores elever i det daglige understøttes i at opnå kompetencer, så de kan klare sig i det 21. århundrede. ipads Politisk er det besluttet, at eleverne fra klasse skal basere deres undervisning på brug af ipads, mens eleverne på 8. årgang og 9. årgang er 2

5 omfattet af det, man kalder Bring your own device og altså har egen bærbare computer med til undervisningen. På Dronninggårdskolen har vi haft økonomisk råderum til også at udstyre eleverne på 2. årgang med ipads i dette skoleår, men vi er usikre på, om vi vil kunne gøre dette også i fremtiden. Vores elevplaner Vi går over til at bruge Meebook til at udforme vores elevplaner fra dette skoleår. Intra lukker som bekendt. Det har også været vores ambition, at vi får skabt elevplaner, der hænger endnu bedre sammen med de hyppige elevsamtaler, som lærerne og pædagogerne har med eleverne. Vores ambition er stadig at give den enkelte elev mulighed for at udvikle sig optimalt og lære så meget som overhovedet muligt og udfolde hele sit potentiale. Det tror vi, at vi bl.a. gør ved til stadighed at arbejde med elevens indsigt i egen læring og måden at give og modtage feedback på. Forkortet skoledag Vi har brugt den politisk skabte mulighed for at forkorte skoledagen med ca. 1 time fra klasse. I indskolingen er det lidt mere. Dette har betydet nogle ændringer primært for følg din nysgerrighed. Følg din nysgerrighed Vi har ikke skemalagt tid til Følg din nysgerrighed fra klasse, fordi FDN var understøttende tid, og det er den tid, vi har forkortet. Vi har 3

6 imidlertid ønsket at videreføre principperne bag FDN om at arbejde mere projektorienteret med læringskontrakter og læringsbasarer i sammenhængende projektdage på tværs af årgange, hvor vi netop lærer eleverne at gå fra ide til præsentation af færdigt projekt inden for faglige områder, som har elevernes særlige interesse. I Indskolingsafsnittet bliver Følg Din Nysgerrighed lagt i SFO-tiden i stedet, hvis man som elev gerne vil arbejde med et projekt. Dialog med forældre Sidste år skrev vi, at vi har en ambition om altid at være åbne over for at møde forældre og andre interessenter på Dronninggårdskolen. Dette vil vi gerne gentage her. I dialogen møder vi hinanden og kan være nysgerrige på hinandens synspunkter og dermed også være konstruktivt løsningsorienterede, og derfor må I som forældre heller aldrig tøve med at henvende jer, hvis I fx møder noget i denne folder eller i den almindelige pædagogiske praksis på skolen, som vækker undren. Gitte Moltzen Skoleleder 4

7 Status For at nå målene i skoleåret 2018/2019 fokuserede vi på: Elevens individuelle målsætning Elevens relation til læreren/pædagogen med henblik på relevant og transparent feedback Elevens problemorienterede tilgang til læring IT-understøttelse af elevens læring Organiseringen af læringsaktiviteterne i klasserummene Vi har kunnet glæde os over et godt skoleår, hvor såvel medarbejdere som skolebestyrelse har støttet op om de mål for skolens udvikling, som ledelsen i samarbejde med medarbejderne har sat, og vi ser frem til endnu et skoleår på Dronninggårdskolen med skærpet fokus på den kerneopgave, som vi sammen har formuleret på følgende måde: Dronninggårdskolens kerneopgave består i fælles at samarbejde om, at børnene på Dronninggårdskolen tilegner sig styrke og evner til at leve, lære, fungere og udvikle sig i samarbejde med andre. Læring og faglighed spiller en altafgørende rolle for os, men at trives og at kunne fungere og udvikle sig i samarbejde med andre spiller en lige så stor rolle, og det er især her, at vi kan se, at vi som skole også har en vigtig dannelsesopgave. 5

8 Mål Som beskrevet i indledningen, sætter vi ikke nye initiativer eller tiltag i gang på Dronninggårdskolen i skoleåret 2019/20. I stedet søger vi at konsolidere den praksis, vi har ved at gøre os endnu dygtigere til at arbejde med: At skabe inkluderende læringsmiljøer At blive dygtige til at arbejde med de nye elevplaner i Meebook At give lærerne relevant og brugbar feedback At lære eleverne at give hinanden brugbar feedback At udnytte potentialet i at arbejde på hold på tværs af årgange At blive dygtigere til at arbejde med SOLO taksonomi Fordelen ved at give og modtage feedback fra skolekammerater er, at eleverne får inspiration til deres egen opgaveløsning ved at kigge på andre. Eleverne har dog brug for at blive fortrolige med både at vurdere sig selv og at give kammeraterne feedback, og det er det, vi skal lære dem. Eleverne har brug for nogle meget konkrete værktøjer og klare succeskriterier, som gør det synligt, hvor de er i forhold til deres konkrete mål og egne succeskriterier. Indsatser På Dronninggårdskolen arbejder vi altid med evaluering på mange niveauer, og også næste år vil eleverne fx give lærerne tilbagemeldinger 6

9 via spørgeskemaundersøgelser om, hvordan eleverne opfatter undervisningen ikke mindst med hensyn til at få feedback. Vi vil desuden arbejde med vores evne til at give eleverne brugbar og relevant feedback, og hvordan vi konkret kan lære eleverne at give hinanden feedback, som de kan bruge. Vi vil arbejde med forløb, der tilrettelægges på tværs af årgangene, hvor eleverne får reel valgmulighed på indhold eller undervisningsmåde for at møde den enkeltes behov bedst muligt. Nogle udvalgte årgange og lærere/pædagoger vil arbejde med at bygge undervisningen op efter SOLO- principperne. Vi vil fortsat have fokus på organisering af undervisningen, hvor indhold og struktur ses i sammenhæng. Vi vil arbejde med, hvordan vi kan gøre undervisningsmiljøet mere inkluderende, så alle børn føler sig som en del af fællesskabet, og vi vil tilstræbe en afvekslende undervisning, der giver mulighed for at arbejde på mange forskellige slags måder. 7

10 Feedbacktimer En lektion om ugen fra klasse vil dansk- og matematiklæreren have klassen i fællesskab. Her vil de arbejde med feedback i læringssamtaler med eleverne i en turnus. Hver elev vil i disse timer få 3 samtaler om året. Én om dansk og matematik og én om trivsel. Får man ikke feedback i den pågældende time, træner eleverne fagligt (som vi plejer) efter anvisninger fra lærerne. I indskolingen er det lærerne og pædagogerne der arbejder sammen om at give feedback. Læringssamtaler Samtaler med elever om deres læring også i andre fag ser vi som en del af vores arbejde med at tilpasse elevplanerne til elevernes behov. Samtalerne tager udgangspunkt i de ministerielle forventninger til elevplanen, som interesserede forældre kan læse mere om på Hjemmearbejde Vi drøfter til stadighed, hvor meget hjemmearbejde, vi synes, at eleverne skal have. Vi lægger op til, at man i den enkelte klasse taler sig til rette om, hvordan forældrene reelt kan følge med og følge op på børnenes læring med såvel udgangspunkt i skolens læringscharter som oversigter i Meebook. På visse 8

11 klassetrin har man kun 1 træningstime, og i det omfang det faglige arbejde ikke kan nås i træningen/feedbacktimerne, må det naturligvis klares hjemme. Samlinger Vi har fortsat samlinger i de to afdelinger. Valgfag Der oprettes også i år valgfag i samarbejde med Ny Holte Skole. Valgfagene kan i 8. og 9. klasse bl.a. være internationalisering, madkundskab, økonomi, science, spansk og fransk. På 7. klassetrin er valgfagsperioden 2 år, så det fag (håndværk og design, musik, madkundskab, billedkunst), man vælger, har man bundet sig til i 2 år. Man skal desuden aflægge prøve i det ved udgangen af 8. klasse, en prøve der skrives på det generelle prøvebevis. Dette er nyt fra dette skoleår. Træning og fordybelse Træning- og fordybelsestiden er en del af den understøttende tid på skoledagen. Her kan eleverne lave deres hjemmearbejde eller træne andet stof/materiale, som læreren har givet dem (jævnfør tidligere afsnit om feedback/træning). Eleven kan opsøge læreren og få hjælp til præcis den faglige udfordring, som eleven har. I mange klasser lægger lærerne opgaver ind i Meebook, Matfessor eller fx Grammatip, og både elever og 9

12 forældre kan følge med i, hvad eleverne kan/bør træne for at følge op på deres mål i undervisningen. Motion og bevægelse Principielt tilbydes eleverne tid til at bevæge sig 1, når det er henholdsvis TIB og TIBO - tid. Pædagoger åbner salene, og eleverne tildeles tid på boldbanerne. Samtidig har vi dog også en ambition om, at eleverne får bevæget sig i den daglige undervisning. Målet er, at eleverne oplever at komme op at stå og få bevæget sig lidt også i den mere traditionelle fagfaglige undervisning. 1 Et krav i forbindelse med Folkeskolereformen 10

13 11

14 Trivsel Vi arbejder med fællesdage, hvor vi udøver bevægelse, og hvor fx større elever står for poster for mindre elever. Vi inddrager vores elevråd i beslutninger vedrørende eleverne så meget, det overhovedet kan lade sig gøre, og vi værner om vores samlinger, hvor vi i henholdsvis Basisskole og Overbygning bl.a. kan tage elevpræsentationer af projekter op eller drøfte forhold af betydning for eleverne. Vi har udarbejdet en trivselsfolder, som lærere og pædagoger kan hente inspiration i, og hvis trivslen ikke er helt i top i en børnegruppe, inddrager vi vores Resurseteam. Se mere om dette side 13. Udover arbejdet i de konkrete klasser/stamgrupper med trivsel i såvel klassens tid som på lejrskoler og ture ud af huset, arbejder vi på tværs af årgange med DCUM 2 dage, hvor forskellige områder af betydning for børn og unges undervisningsmiljø tages op. 2 Dansk Center for Undervisningsmiljø 12

15 Supplerende undervisning Fagfaglig støtte I 1. og 2. klasse har vi RR (reading recovery), hvor 1 særligt uddannet lærer varetager understøttende læseundervisning af de elever, der vurderes at have gavn af dette supplerende tilbud. Der er desuden mulighed for supplerende faglig støtte i matematik fra klasse, ligesom der er mulighed for generel supplerende danskundervisning i 3. klasse. Fra klasse er der tillige pædagoger i ca. en tredjedel af elevernes undervisningstid også med tanke på at skabe et undervisningsmiljø, som understøtter lærerens mulighed for bedre at kunne nå alle elever. Derudover har vi to læsevejledere på skolen, der i en vis udstrækning har mulighed for at gå med i danskundervisningen i klasserne og hjælpe de børn, der har særligt behov for læse - og skrivestøtte. Folkeskoleloven lægger desuden op til periodevis holddeling uden for klassen for bedre at kunne tilgodese den enkelte elevs progression rent fagligt og for bedre at kunne målrette undervisningen til den enkelte elevs behov (Jævnfør tidligere afsnit om holddeling som indsats dette skoleår). Konkret betyder det, at lærerne i fx dansk på ét klassetrin i fællesskab opstiller mål for undervisningen, planlægger organisering og indhold, deler eleverne i hold i forhold til målene for undervisningen og efterbehandler den med henblik på at kunne opstille nye mål. 13

16 Når lærerne på årgangen forbereder sig samtidig, giver det tillige mulighed for i højere grad at kunne udnytte hinandens resurser. Det kan være, at den ene lærer især er god til at undervise i digitale læreprocesser, mens den anden har en særlig passion for at udvikle små forklaringsvideoer til eleverne (man kalder dette flipped classroom), og disse kompetencer udnytter lærerne hos hinanden til fordel for elevernes læring. Resurseteam Skolen har et Resurseteam bestående af skoleleder, 2 læsevejledere og 3 inklusionspædagoger. RR lærer, psykolog, dansk som andetsprogs vejleder og talepædagog er desuden tilknyttet Resurseteamet. Resurseteamet rådgiver og vejleder deres kolleger primært ved åbne rådgivningsmøder og i den daglige kontakt med dem. Resurseteamet arbejder også direkte med elever og forældre i forhold til fx elever med særlige udfordringer, der behøver støtte ud over den daglige kontakt med en primær voksen for at få det optimale ud af deres skolegang. 14

17 Skoledagens opbygning 0. klasse I 0. klasse veksler dagen imellem fagopdelt undervisning, understøttende undervisning, træning og fordybelse samt spisning og rekreative aktiviteter. I løbet af skoleåret tilpasses strukturen til den øvrige struktur i Basisskolen. I 0. klasse møder børnene fra

18 1.-9. klasse Fagmodul Fagmodul Udetid / rådighedstid / gåtid Fagmodul Fagmodul TIB / Spisning Spisning / TIBO Fagmodul Fagmodul Udetid / rådighedstid / gåtid Fagmodul Fagmodul 16

19 Tydelige forventninger På Dronninggårdskolen tager vi udgangspunkt i vores læringscharter, når vi taler læring og kerneopgave på skolen. Derfor gengives det også hvert år i denne folder. 17

20 LÆRING ELEVEN LÆREREN/PÆDAGOGEN MÅL TRIVSEL FORBEREDELSE UDVIKLING FEEDBACK Deltager aktivt i at sætte ambitiøse og opnåelige mål for sin egen læring. Planlægger egen indsats for at kunne nå sine mål. Anerkender andres forskelligheder og viser interesse for og støtter andre. Tager et medansvar for at alle trives. Møder veludhvilet og forberedt. Ved bl.a. altid, at hvad der skal arbejdes med, hvordan og hvorfor. Har ambitiøse og positive forventninger til skoledagen. Ser en værdi i at lære at træne og gøre en aktiv indsats for at lære at lære så meget som muligt. Taler jævnligt med læreren eller pædagogen om sin udvikling. Bruger lærerens og andres feedback som udgangspunkt for at sætte sig nye mål. Bidrager selv med feedback til elever, lærere og pædagoger. Sætter klare, ambitiøse og velbegrundede mål for eleven og gør det tydeligt, hvordan eleven kan nå sine mål. Skaber et klima, hvor alle elever anerkendes. Er empatisk og rummelig og hjælper alle til at være engagerede og føle sig som en del af fællesskabet. Forbereder i forhold til elevernes forskellige læringsmål. Angiver klare forventninger til elevens og egen forberedelse af undervisningen. Har tydelige og synlige forventninger til undervisningen. Har fokus på elevens progression, inspirerer og motiverer eleven. Giver eleven og forældrene brugbar feedback, og bruger feedback på sin undervisning som udgangspunkt for at tilrettelægge næste undervisningsforløb. 18

21 FORÆLDRENE UNDERVISNINGEN Har tydelige forventninger og ambitioner for sit barn. Støtter konstruktivt op om samarbejdet med skolen om elevens læringsmål. Anerkender alle skolens elever, forældre og ansatte. Tager et medansvar for at skabe et fælleskab mellem elever og forældre. Orienterer sig i planer og hjælper eleven med såvel at have en positiv indstilling til læring, at have overblik over, hvad der skal arbejdes med og hvorfor samt det helt praktiske. Støtter eleven i at forstå vigtigheden af at sætte mål for sin læring og yde en vedholdende arbejdsindsats. Anerkender skolens sprog om læring. Fokuserer på synlige og tydelige mål for elevens læring og på elevens tegn på læring. Eleven forstår målene og har selv været med til at udforme dem. Har et trygt og omsorgsfuldt læringsmiljø, der er præget af accept af forskelligheder og gode relationer mellem lærere/pædagoger og elever. Har en klar struktur og indeholder både nødvendig fysisk aktivitet og en variation af undervisningsformer. Tager udgangspunkt i elevens nærmeste zone for udvikling, så den enkelte elev udfordres og når så langt som muligt. Følger aktivt med i elevens udvikling og støtter eleven undervejs ved at give en balanceret feedback. Har en feedback-kultur mellem lærere/pædagoger og elever og omvendt. 19

22 Afslutning Som det forhåbentligt fremgår af denne folder er vores ambition at skabe en skole, der er præget af tradition og fornyelse. Vi vil værne om det gode, vi har bygget op samtidig med, at vi naturligvis gerne vil tage den nye viden om, hvordan børn lærer osv. ind i vores praksis. Vi vil desuden gerne være en attraktiv arbejdsplads for at tiltrække de allerdygtigste lærere og pædagoger, fordi de er af afgørende betydning for elevernes læring. De voksnes passion og engagement er afgørende for, at eleverne oplever, at de lærer, og at de også lærer at lære i sociale fællesskaber og i trygge rammer. Elevernes trivsel, selvværd og oplevelse af vækst er omdrejningspunktet for os i det daglige sammen med ambitioner om at åbne faglige universer for dem og skabe motivation for læring. Der er derfor, vi har valgt at arbejde som lærere og pædagoger, og det er derfor vi kommer på arbejde hver dag og også glæder os til det. 20

23 21

24 Dronninggårdskolen Rønnebærvej Holte Tlf: