Efterskolen i en foranderlig verden. - Efterskoleforeningens pejlemærker
|
|
- Edith Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efterskolen i en foranderlig verden - Efterskoleforeningens pejlemærker
2 2 efterskolen i en foranderlig verden Indhold Indledning 2 Afsættet 5 Pejlemærke 1: Frihedstænkningen i efterskoleverdenen 8 At sikre de bedste og frieste vilkår 8 Pejlemærke 2: Samvær og undervisning i efterskoleverdenen 9 Relationspædagogikken i centrum 10 Pejlemærke 3: Mangfoldighed i efterskoleverdenen 12 Det sociale ansvar 12 Pejlemærke 4: Dannelse i tiden til tiden i efterskoleverdenen 14 Dannelse til verdensborgerskab 14 God efterskoleskik 16 efterskoleforeningen 2012 Efterskolen i en foranderlig verden. Udgivet af Efterskoleforeningen februar Layout: Magasinhuset. Foto: Peter Klode. Tryk: Rounborgs Grafiske Hus
3 efterskolen i en foranderlig verden 3 efterskolenforeningen 2012
4 4 efterskolen i en foranderlig verden Indledning Efterskolen skal være en skoleform der bidrager til, at eleverne udvikler sig til ansvarlige og engagerede verdensborgere der reelt er åben for alle uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund der bidrager til, at flest mulige unge gennemfører en ungdomsuddannelse der til stadighed er optaget af centrale samfundsspørgsmål der udvikler sig i tiden og til tiden. Disse visioner har de seneste år ligget til grund for Efterskoleforeningens indsatser, og de må siges stadig at være både vedkommende og aktuelle i forhold til den uddannelsespolitiske diskurs, både i og udenfor efterskolen. Visionerne holder, men der skal mere end visioner til, hvis vi vil sikre, at efterskoleformens bærende søjler - frihedstænkningen, undervisningen og samværet samt det sociale ansvar - udvikler sig kvalitativt, konkurrencedygtigt og ikke mindst bæredygtigt i de kommende år. Dette udspil er Efterskoleforeningens bud på, hvordan vi sikrer, at visionerne forbliver dynamiske og aktive for os i hele vores virke. At efterskolen virker i en foranderlig verden er en ramme, vi som fri skoleform må forholde os til. Rammen var på godt og ondt en ganske anden, da man muliggjorde frie skoler. Dengang var det således ikke givet, at der skulle gives statsstøtte. Efterskoledrift var helt på det frie markeds betingelser. Uagtet statstilskuddene er efterskolerne stadig i dag selvstændige virksomheder på et relativt frit marked og dermed drevet af efterspørgsel og afsætningsmuligheder. At finde den rette balance mellem præmisserne for en selvstændig virksomhed og en virksomhed, drevet for statstilskudsmidler, er til stadighed en udfordring for de enkelte skoler og en vedkommende diskussion om skoleformen som sådan. Det frie initiativ og det at være selvstændig virksomhed er stadig af afgørende værdi, men efterskolerne ser sig i stadig større grad som del af et nationalt uddannelsesnet, der skal hænge sammen og tænkes sammen på alle leder og kanter, så det giver mening for landets unge. Pointen er, at efterskolerne til enhver tid forholder sig til deres samtid med efterskoleelevernes velfærd for øje. Efterskolens virksomhed er særegen, og vores muligheder for på uddannelsesområdet at arbejde i krydsfeltet mellem stat, marked og civilsamfund er mangfoldige. Vi skal gribe mulighederne! I dette udspil vil efterskolernes aktuelle udfordringer blive beskrevet, analyseret og diskuteret, ligesom vi vil præsentere nogle bud på svar og løsningsmuligheder. efterskoleforeningen 2012 Efterskolen fungerer i dag i en meget foranderlig verden. Det opleves både på de enkelte skoler og i Efterskoleforeningen. Forventningspresset er stort som aldrig før. Det gælder de forventninger, som elever, forældre og politikere har til os, men sandelig også vores forventninger til os selv. Vi skal bidrage til, at Danmark bliver leverandør af innovative og kreative borgere og medarbejdere. Vi skal medvirke til at udvikle et samfund, hvor det enkelte individ er tilstrækkeligt socialt robust og kompetent til at kunne håndtere at være verdensborger og at arbejde i virksomheder, hvor omstillingspresset er konstant. Det kræver kreative, oplyste, reflekterede og empatiske medborgere kompetencer, som efterskolen erfaringsmæssigt kan levere. Foreningens udspil er i udgangspunktet inspireret af Ove Kaj Pedersens bog "Konkurrencestaten" (Hans Reitzel, 2011). Ove K. Pedersen er professor på Copenhagen Business School og har ved flere lejligheder talt for forsamlinger i Efterskoleforeningens regi fx på Efterskoleforeningens årsmøde. Ove K. Pedersens forskning er både anerkendt og meget interessant for os, da den beskæftiger sig med de institutionelle konsekvenser af den generelle samfundsmæssige og økonomiske udvikling ikke mindst i forhold til uddannelsesinstitutionerne.
5 efterskolen i en foranderlig verden 5 efterskolenforeningen 2012
6 6 efterskolen i en foranderlig verden Udspillet opstiller nogle Pejlemærker for efterskolernes virke. Pejlemærkerne angiver en retning, der skal sikre, at vi kan tænke nyt, udvikle alt det, vi gør godt samtidig med, at de lægger op til diskussion om, hvordan vi forebygger og gør op med det mindre gode, som selvfølgelig også findes hos os. Udspillet angiver også God efterskoleskik. God efterskoleskik skal ses som Efterskoleforeningens bud på etiske retningslinjer og principper, der kan imødekomme nogle af de muligheder og udfordringer, vi taler om. Såvel Pejlemærker som God efterskoleskik har til formål både at sætte fokus på, hvor der ligger fælles potentialer, udfordringer og løsningsmuligheder, men også ord på, hvad vi med rimelighed kan forvente af hinanden i skoleformen uanset skoleprofil, skolestørrelse eller værdigrundlag. Således er udspillet både et diskussionsoplæg og et holdningspapir. Udspillet er blevet til på baggrund af en række møder i en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra henholdsvis Efterskoleforeningens sekretariat og Efterskoleforeningens styrelse. Initiativet har været inspireret af diskussionerne på medlemsseminariet på Balle Musik og Idrætsefterskole, august 2010, samt af en række indbudte sparringspartnere: Bjarne Lundager Jensen (vicedirektør i Tænketanken DEA), Christine Antorini (daværende uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, nu minister for Børn og Undervisning), Jørgen Søndergaard (adm. direktør for SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) og Anders Bondo Christensen (formand for Danmarks Lærerforening). Udspillet afspejler vores fokus på de seneste års samfundsmæssige udvikling, hvor relationerne og grænserne mellem civilsamfund, marked og stat på godt og ondt og hurtigt - er forandret. Med udspillet vil vi tale efterskolen ind i og op imod denne udvkling som den tidssvarende institution og frie skoleform, vi ønsker at være. Med udspillet er det sidste ord selvfølgelig ikke sagt om de emner, det berører. Vi præsenterer her et dynamisk dokument, som vi håber, vil give anledning til diskussion på skolerne, mellem lærerne, mellem forstanderne, i efterskolebestyrelserne og skolekredsene osv. Udover at lægge op til intern diskussion i skoleformen, håber vi også, at udspillet giver anledning til, at efterskolens interessenter og eksterne samarbejdspartnere får et mere samlet billede af, hvad efterskolen er, kan og gerne vil arbejde for og samarbejde om. Efterskoleforeningen bærer det fulde ansvar for udspillets indhold. Efterskoleforeningen, Vartov, feb Troels Borring, formand efterskoleforeningen 2012 Arbejdsgruppen har været bevidst om hele tiden at forholde sig åbent, nytænkende og i positiv forstand selvkritisk i forhold til den aktuelle sparringspartners særlige viden og det interessefelt, som han/hun deler med efterskolerne. Vi vil benytte lejligheden til endnu en gang at takke sparringspartnerne for deres vigtige og væsentlige bidrag i processen. /Christine Sestoft, konsulent i Efterskoleforeningen
7 efterskolen i en foranderlig verden 7 efterskolenforeningen 2012
8 8 efterskolen i en foranderlig verden efterskoleforeningen 2012 Afsættet Efterskolen har igennem de sidste 10 år oplevet en kolossal udvikling. Vi er gået fra at være en ikke så kendt skoleform for en mindre del af befolkningen, til at være en meget velkendt skoleform for et bredt udsnit af befolkningen i Danmark. Siden 1970 erne er efterskolernes elevantal eksploderet, skolerne er vokset, og markedsbegreber som branding og image er blevet dagligdags tale på mange skoler, side om side med de pædagogiske begreber. Nogle skoler har forandret og udviklet sig meget, og der er fortsat diskussion i skoleformen om, hvorvidt forandringen har været til det bedre. Andre skoler har næsten ikke forandret sig, og det giver mindst lige så megen anledning til debat. Konjunkturerne har været høje i de år, vi taler om, og samfundet og borgerne har haft godt med likvider. Disse tider er under forandring, hvilket vi sandsynligvis vil komme til at mærke ret kontant i de kommende år. Samtidig med at økonomien strammer til i mange husholdninger, vokser de politiske forventninger imidlertid til efterskolen. Krisen giver anledning til refleksion og nytænkning nye muligheder og nye udfordringer. De forventninger, vi møder hos elever, forældre og efterskolernes Ove Kaj Pedersen analyserer i bogen Konkurrencestaten (Hans Reitzels Forlag, 2011), den danske stats udvikling fra velfærdssamfund til konkurrencesamfund, som efterskolens udvikling de seneste år kan ses i lyset af. Konkurrencestaten er defineret ved og drevet af sin vilje til at klare sig i den internationale kamp på kompetencer, viden og udvikling. Som stat og samfund er den karakteriseret ved at søge at mobilisere befolkningen og virksomhederne til at være konkurrencedygtige enheder og individer. Uddannelsessystemet og markedet er de to vigtigste institutioner i konkurrencestaten, og i forlængelse heraf er det vigtigste træk ved borgerne, at de er uddannelses- og arbejdsmarkedsparate gennem hele livet. andre samarbejdspartnere i dag, er præget af en konkurrencestatskultur, hvor mennesker i høj grad vurderes på deres præstationer og effektivitet. Nogle trives med den kultur, andre mistrives i den. Nogle forholder sig kritisk til det forhold, at borgerne er blevet forbrugere og eleverne kunder og af talen om uddannelseseffektivitet. Andre ser organisatoriske, pædagogiske, undervisningsmæssige og faglige udviklingsmuligheder i det. At samfundet er blevet så konkurrencepræget hænger sammen med den stigende politiske, økonomiske og kulturelle internationalisering som i mangel af bedre går under betegnelsen globalisering. Mange fænomener og begreber forandrer sig i takt med globaliseringen: Identitet, fællesskaber og traditioner er de mest oplagte i denne sammenhæng. Visse værdier synes uforandrede. Det gælder også værdien af uddannelse, men kigger man nøje efter, er målet med uddannelse alligevel forandret. I konkurrencestatens politiske diskurs er formålet med uddannelse, at befolkningen er velkvalificeret og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Uddannelse af gode samfundsborgere for deres egen dannelses skyld bliver et ofte klemt og glemt læringsmål. Der er forskel på, hvordan vi taler om uddannelse i efterskolen, og hvordan man taler om det i konkurrencestaten. Lov om frie kostskoler tilsiger os at bidrage til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, men konkurrencestatens formål for skolen handler om, at skolen frem for alt skal sikre, at arbejdsmarkedet får opfyldt sine behov. Man kan vælge at se positivt på forskellen: Efterskolerne er et frirum, hvor der stadig er mulighed for at praktisere nogle dannelses- og uddannelsesidealer, som bliver overset i konkurrencestaten. Efterskolerne er derfor noget særligt, som kan noget særligt, som rigtigt mange elever, forældre, borgere og politikere stadig sætter pris på, men efterhånden har svært ved at sætte ord på, fordi alle i de senere år har været så koncentrerede om konkurrencestatens sprog. Efterskolen har modvirket tendensen ved at arbejde på at sætte ord på den forskel, vi gør for de omkring unge, der hvert år ople-
9 efterskolen i en foranderlig verden 9 ver, hvad livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse er i praksis. Jævnligt dokumenterer og kommunikerer vi den forskel, som undervisning, kombineret med samvær i et rummeligt kostskolemiljø, kan gøre i en teenagers liv. Et efterskoleår svarer til syv menneskeår, siger vi, og de unge nikker bekræftende. Jo, vi kan noget særligt i efterskolen, for vi leverer dannelse der virker. Men vi skal være proaktive og vide, at de betingelser, der gælder for resten af samfundet, også får betydning for os. Vores elever og deres forældre er i høj grad kunder i butikken og forventer helt rimeligt at få noget for pengene. Vi er i høj grad underlagt stigende konkurrence fra andre uddannelsesinstitutioner, som inspireres af efterskoleformen. Vi er i høj grad underlagt forventninger om effektivitet og produktivitet fra politisk og statsligt hold. Helt i tråd med konkurrencestatens præmisser. Efterskolen kan og skal holde fanen højt undervisningsmæssigt, værdimæssigt, socialt og organisatorisk og blive ved med og bedre til at forsvare og forklare efterskoleformens særlige karaktér og ressourcer. Ikke alt, der tæller, kan tælles. Og ikke alt, der kan tælles, tæller. Det bon-mot må vi minde konkurrencestaten om fra tid til anden, når vi taler om undervisning og skole. Efterskolen er en unik skoleform, så vi skal finde mange af svarene på de samfundsmæssige udfordringer hos os selv - og huske at dele dem med hinanden. Efterskoleforeningen starter her med at præsentere fire pejlemærker. Pejlemærkerne markerer fire forhold i efterskolen, der gør efterskolen til en enestående dannelses- og uddannelsesinstitution i Danmark, såvel som internationalt. Pejlemærkerne refererer også til en historie og en tradition i dansk skolepolitik og friskolekultur, som efterskolerne har udviklet, og som vi til stadighed skal kvalificere. Referencer: Ove Kaj Pedersen (2011), Konkurrencestaten, Hans Reitzels Forlag Alexander von Oettingen, Christina Hvas Andersen, Niels Buur Hansen, Leo Komischke-Konnerup (2011), Dannelse der virker, Klim. efterskolenforeningen 2012
10 10 efterskolen i en foranderlig verden Pejlemærke 1 Frihedstænkningen i efterskoleverdenen Begrebet frihed er centralt i efterskoleformen og i Efterskoleforeningen, der arbejder for at skabe de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse. Som fri skoleform er vi forpligtet på at udnytte vores særlige muligheder til fælles bedste. Med frihed følger ansvar, og ansvar skal praktiseres. Den frihed, som elever, forældre, lærere og ledelse oplever i dagligdagen på efterskolen, er en frihed, som kræver hårdt arbejde - pædagogisk, kommunikativt, arbejdsmiljømæssigt og organisatorisk. Den enkelte skole er fri, og skoleformen er fri, og begge dele står i relation til hinanden. Konsekvenserne af den enkelte skoles praksis berører i sidste ende alle skoler på godt og ondt - og omvendt påvirker Efterskoleforeningens beslutninger og vores fælles lovgivning alle skoler lige, men ikke nødvendigvis ens. Frihed, praktiseret inden for et fællesskab, kræver balance og god dialog. Pædagogisk frihed indebar historisk set en frihed til selv at bestemme undervisningens mål, indhold og struktur. I forhold til undervisningspligtige elever og 10. klasse er denne frihed indholdsmæssigt, men ikke formmæssigt, stærkt beskåret i form af krav om at stå mål med (folkeskolen), mens den er større i relation til 10. årgang. Det er vigtigt, at vi både i skoleformen og på de enkelte skoler jævnligt overvejer, hvordan vi bedst udnytter friheden indenfor det pædagogiske arbejde, så samspillet mellem samvær og undervisning fungerer optimalt. Økonomisk frihed indebærer, at en efterskole kan disponere frit over sine økonomiske ressourcer til gavn for skolen, dog med enkelte bindinger. Som statstilskudsmodtager er det selvfølgelig rimeligt, at efterskolerne er underlagt regler og rammer for sine økonomiske dispositioner, men omvendt kan man diskutere, om en række forvaltningsrevisionskrav om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet harmonerer med frihedsbegrebet i vores skoleform. Denne balance skal vi til stadighed være opmærksomme på. efterskoleforeningen 2012 At sikre de bedste og frieste vilkår Værdimæssig frihed indebærer, at den enkelte efterskole formulerer sit værdigrundlag og sine mål og indretter praksis herefter. Denne frihed er knyttet til den grundlovssikrede undervisningspligt fremfor skolepligt. Værdigrundlaget er formelt lovpligtigt, men loven sætter ingen betingelser for indholdet. Værdigrundlaget er et vigtigt signal både til interessenterne og til skolens ansatte. Det er derfor værd jævnligt at overveje, hvordan værdigrundlaget bedst formuleres og kommunikeres. Organisatorisk frihed indebærer, at efterskoler juridisk set ledes af efterskolebestyrelser og skolekredse. Ledelsen sker inden for rammerne af lovgivningen i Lov om frie kostskoler samt i overensstemmelse med skolens bagland og værdigrundlag. Den selvejende form spiller en vigtig rolle i forhold til, at skoleformen de facto er værdibåren, ligesom den spiller en rolle i forhold til den enkelte efterskoles virke i lokalsamfundet. Ansættelsesmæssig frihed indebærer, at efterskolen har ret til at ansætte de medarbejdere, skolen finder mest kvalificerede til at forestå undervisning og samvær, herunder at der ikke stilles krav om fx læreruddannelse for at føre elever op til prøver. Det er en præmis, som fungerer fint i efterskolen. At undervisere i efterskolen ikke behøver være læreruddannet betyder selvfølgelig ikke, at der slækkes på kompetencekravene. Elevfrihed indebærer som udgangspunkt, at valget af efterskole og optagelse af en elev er frit. Reelt indebærer lovens krav om åbenhed klare begrænsninger i skolernes mulighed for at stille optagelsesbetingelser. Det er vigtigt, at vi i skoleformen er opmærksomme på, om vi i hele vores praksis er tilstrækkeligt inkluderende og dermed gør vores til at bevare elevfriheden. Det gælder også i forhold til egenbetalingen. Efterskoleforeningens rolle Efterskoleforeningen skal opmuntre og tilskynde efterskolerne til at udnytte frihedsmulighederne. Uden at være tilsynsmyndighed skal vi rådgive og vejlede efterskolerne, så enkeltskolers fejltrin ikke fører til
11 efterskolen i en foranderlig verden 11 restriktioner for skoleformen. Efterskoleforeningen laver udredninger, afklaringer og vejledninger af økonomisk, juridisk og pædagogisk karakter så som Etik og Kontrakt -udgivelsen, Søfartsmanifestet og vejledningen Sårbare Unge - og ved udformningen heraf skal vi konstant være opmærksomme på forholdet mellem vejledning og regelsætning. Efterskoleforeningen iværksætter også udviklingsprojekter og laver kursusvirksomhed, der sætter nye perspektiver på kostskoleformens muligheder, udfordrer lovgivningens hovedsigte, eller gør bestyrelsesmedlemmer bedre i stand til at løse opgaver og bære ansvar for skolernes udvikling. Også her tilstræber foreningen at undgå at styre skolerne i en bestemt retning. Efterskoleforeningens ambitioner Efterskolen anerkendes i dag som et laboratorium for pædagogisk udvikling, takket være vores frie rammer. Forventningerne arbejder vi på fortsat at leve op til. Skoleformens helt særlige muligheder, relationsformer, undervisningsmæssige kvaliteter og frihedskvaliteter skal sikres og udvikles løbende i forhold til samfundsudviklingen, og friheden er med til at garantere udviklingen i skolerne. Qua vores frihed til pædagogisk udfoldelse bliver der eksperimenteret med undervisningsformer, og der opstår hele tiden nye tilbud om for eksempel tværfaglige fag, så som medborgerskab, med anderledes prøveformer. Erfaringerne herfra skal deles både i og uden for skoleformen. efterskolenforeningen 2012
12 12 efterskolen i en foranderlig verden Pejlemærke 2 Samvær og undervisning i efterskoleverdenen efterskoleforeningen 2012 Efterskolen har en kvalitet og et pædagogisk særkende, som ikke kendes andre steder i uddannelsessystemet, nemlig efterskoledøgnet. Andre kostskoler har også bofællesskabet som kendetegn, men i efterskolen er det noget særligt, fordi samværsdelen og undervisningen er integreret. I efterskolen går medarbejderne, som eleverne kender fra undervisningen, igen i samværet. Erfaringerne viser, at dette forhold er afgørende for, at både undervisning og vejledning virker bedre i efterskolen. De gennemgående relationer skaber nærvær mellem elever og lærere. At lærere og elever kender hinanden giver et trygt og personligt udviklende miljø samt gode muligheder for både at have øje for eventuelle problemer og særlige talenter. Relationspædagogikken i centrum Personlig frihed og ansvar i fællesskab kendetegner livet på en efterskole. Det er en afgørende faktor for god undervisning, uddannelse og dannelse, at både lærer og elev engagerer sig gensidigt. Effekten mærker man på ungdomsuddannelserne, hvor efterskoleeleverne virker mere sociale, selvstændige og motiverede. De har lært at tage sig af hinanden men også hånd om sig selv. Den særlige og roste stabile og integrerede vejledning i efterskolen spiller en stor rolle i dannelses- og afklaringsprocessen (jf.: Vejledning i Samspil, forlaget Schultz, 2011). Mange efterskoleelever udvikler en fundamental tillid til andre mennesker - en udvidet horisont og en grundlæggende, basal tillid til, at mødet med det andet menneske går godt og er ligeværdigt. Efterskolefagligheden. En særlig kvalitet - af høj kvalitet. Konkurrencestaten er optaget af at anvende alle talenter i samfundet effektivt. Derfor fokuseres der på kompetenceudvikling, karakterer og merit. Efterskolens fag-faglige kvaliteter er mere end det, takket være efterskolens særlige læringsrum og den særlige efterskolepædagogik (jf.: Dannelse der virker, forlaget Klim, 2011). Ambitionen om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, er en målsætning, efterskolen arbejder for. Der arbejdes fokuseret på at forbedre og motivere elevernes overgang til ungdomsuddannelserne rundt omkring på efterskolerne. Et mindre frafald, både i efterskolen og senere på ungdomsuddannelsen er et vigtigt mål i den forbindelse. I forhold til efterskolens rolle som brobygger til ungdomsuddannelse ikke mindst for de ikke-uddannelsesparate - er mulighederne langtfra udtømte. Efterskoleforeningens rolle Undervisning og samvær er kerneydelsen i efterskolen og det absolutte fokuspunkt i Efterskoleforeningens arbejde. Uanset om det er i et elevperspektiv, forældreperspektiv, lærer- eller ledelsesperspektiv, så er efterskolens daglige arbejde med undervisning og dannelse af gode, dygtige, livsduelige medborgere hovedsigtet. Det er Efterskoleforeningens formål at skaffe de bedste og frieste rammer, som arbejdet med dette kan udfolde sig indenfor. Efterskoleforeningen arbejder også mere specifikt med at udvikle og inspirere arbejdet med undervisning og samvær indenfor forskellige indsatsområder for eksempel i forhold til integration, vejledningsog relationsarbejde eller i forhold til bestemte temaer, så som sårbare unge, sundhed, bæredygtighed og uddannelsesparathed. Efterskoleforeningens ambitioner Svaret på de udfordringer, vi står overfor nationalt, såvel som regionalt og globalt, er: Uddannelse, uddannelse, uddannelse, med tryk på dannelse. Efterskoleforeningens ambition er, at efterskoleformen til stadighed udvikler sine muligheder for at danne og uddanne ansvarlige, selvstændige, dygtige og livsduelige unge medborgere, men også udvikler sin opgave, som leverandør af specialiserede overgangsår, fra grundskole til ungdomsuddannelse. De unge skal uddannes, lærerne skal uddannes, lederne skal uddannes, og bestyrelserne skal uddannes. Dermed er ikke sagt, at der skal papir eller karakter på det hele. Pointen er, at livslang læring er et projekt, som alle borgere må tage på sig i den omskiftelige verden, vi lever i. Efterskoleforeningen vil arbejde på at understøtte behovet for opkvalificering (efter)uddannelse til alle sine medlemmer.
13 efterskolen i en foranderlig verden 13 Undervisning og samvær skal kvalificeres og udvikles gennem analyse og dialog på den enkelte skole og mellem de enkelte skoler. Gode ideer til bedre undervisning, samarbejde eller organisering opstår ofte hen ad vejen, dog ligger der en styrke i at arbejde med idéudviklingen mere systematisk og strategisk - både på den enkelte skole, i den enkelte region og i skoleformen som sådan. Og arbejdet er allerede i fuld gang. Det pædagogiske råderum er betinget af, at der til stadighed foregår forskning og udvikling. Det er ikke gjort med udvikling af 10. årgang, som for mange skoler er forholdsvis enkelt at gå til. Skoleformens berettigelse ligger i særlig grad i, at vi konstant kan forny os og bidrage til udviklingen på uddannelsesområdet. Gør vi ikke det, kommer vi til at ligne det konventionelle system. Det er vores udfordring, men også vores mulighed. efterskolenforeningen 2012
14 14 efterskolen i en foranderlig verden Pejlemærke 3 Mangfoldighed i efterskoleverdenen efterskoleforeningen 2012 I Efterskoleforeningens visioner står der blandt andet, at efterskolerne skal være en skoleform, der reelt er åben for alle uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund. Denne vision udtrykker et politisk ønske om, at alle borgere i Danmark skal have mulighed for at sende deres børn på efterskole. Visionen udtrykker et menneskesyn, som bygger på en forestilling om, at alle mennesker, uanset baggrund og evner, skal have lige muligheder, og at det er værdifuldt og udviklende at lære af og med mennesker, der er ganske anderledes end en selv. Efterskolen skal være mangfoldig, for det bliver efterskoleopholdet bedre af. I dagens samfund lever vi på mange måder segregereret. I efterskolen møder de unge andre unge, som har helt andre baggrunde, vilkår, personlige historier og muligheder end dem selv, og ikke nok med at de møder hinanden, de skal også lære at leve sammen på efterskolen i et helt år. Efterskolen skal være åben for alle unge, og vi vil være en så mangfoldig skoleform, at vi samlet set kan tilbyde alle typer unge den efterskole, der passer til dem hvad enten de unge har særlige interesser, behov eller handicap. Nogle unge foretrækker store skoler med deres særlige profiler, andre foretrækker mindre skoler. Nogle unge har brug for særligt tilrettelagt tilbud for ordblinde, andre for et samlet tilbud om specialundervisning. Vi skal for ungegruppens skyld værne om denne mangfoldighed, men derudover bør de enkelte skoler løbende overveje, hvordan de kan bidrage til at gøre deres tilbud tilgængeligt for så bred en gruppe af elever som overhovedet muligt. Det sociale ansvar En åben og inkluderende skole. I Danmark har alle borgere krav på uddannelse, selvfølgelig også borgere der, på grund af indlæringsmæssige vanskeligheder, fysiske eller psykiske handicaps, har behov for særlige foranstaltninger i uddannelsessystemet. Ud over den menneskelige forpligtelse til at rumme elever med disse vanskelige livsbetingelser har vi i efterskolen også et samfundsmæssigt ansvar som en del af det samlede danske uddannelsessystem. Vi har måske endda et særligt ansvar i kraft af vores frihed og pædagogiske muligheder. Kombinationen af undervisning og samvær skaber et enestående pædagogisk rum, hvor der døgnet rundt arbejdes med relationer, skolekultur og konflikter, så også elever, der udfordrer skolernes værdier, regler, personale, og andre elever, får mulighed for at lære at blive en del af et livsbekræftende og demokratisk fællesskab. Det vejledende samvær. Der findes mange eksempler på, hvordan det vejledende samvær på efterskoler har givet elever med vanskeligheder en ekstra chance, en ny start, et nyt håb og et nyt perspektiv. Uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund har rigtigt mange unge i vores samfund brug for at kunne tale med tilstedeværende voksne rollemodeller - og de har behov for at møde andre unge, der måske ikke ligner dem selv, men som de sætter pris på alligevel. Som sådan fungerer efterskolen som et kulturelt, frisættende rum, hvor de unge får mulighed for at finde sig selv og udvikle venskaber. Efterskoleforeningens rolle Efterskoleforeningen har altid arbejdet for at understøtte skoleformens mangfoldighed; i de senere år med fokus på at øge andelen af to-sprogede unge på efterskoler Efterskoleforeningen har også været opmærksom på efterskolernes mulighed for at gøre en forskel for sårbare og udsatte unge. Flere projekter i foreningen fokuserer på temaer vedrørende dette arbejde. Fælles for projekterne er formålet at udvikle efterskolernes relationsarbejde således, at vi kan hjælpe de unge, der behøver det, med at bryde en negativ social arv eller lære dem at arbejde med sig selv og de personlige problemer, der måtte være. Efterskoleforeningen har ligeledes taget hul på arbejdet med at få de sidste 10-15% af de unge motiveret til at komme i gang med en ungdomsuddannelse. At få disse unge gjort uddannelsesparate handler om at arbejde målgruppebevidst med at udvikle de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger, der skal til for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Flere skoler gennemfører for tiden udviklingsprojekter på dette område.
15 efterskolen i en foranderlig verden 15 Efterskoleforeningens ambitioner Det er vigtigt, at vi både i skoleformen og på de enkelte skoler til stadighed tager ansvaret for udsatte og sårbare unge op til drøftelse og forholder os til på hvilken måde, arbejdet med disse elevgrupper kvalificeres. Et vigtigt tema er i den forbindelse hjemsendelse og frafald/fastholdelse. Vi må hele tiden være åbne for at udvikle vores pædagogiske tiltag i forbindelse med arbejdet med vanskelige og/eller sårbare elever, således at færrest mulige elever må afbryde deres efterskoleår. Konkret handler det blandt andet om at sikre, at medarbejdere kvalificeres uddannes - til at arbejde med elever med personlige, sociale og psykiske vanskeligheder, og at vi på skolerne udvikler en kultur, hvor eleverne lærer at løse såvel personlige som sociale konflikter og problemstillinger sammen med voksne og kammerater. Det handler i høj grad også om, at skolerne bliver bevidste om at systematisere samarbejdet med andre relevante aktører omkring de unge - før, under og efter et efterskoleophold. Efterskoleforeningen nedsatte i 2011 Udvalget for socialt ansvar med Bjarne Lundager Jensen (Tænketanken DEA) som formand. Udvalget har set på de muligheder, skoleformen har for at arbejde mere målrettet med sit sociale ansvar. Det drejer sig om at give bedre muligheder for ressourcesvage unge for at komme på efterskole, samt om at give de skoler, som påtager sig opgaven, økonomiske midler, der står rimeligt mål med denne opgave. Forslagene fra udvalget er: 1) en fripladsordning, rettet mod den enkelte elev. 2) et socialt taxamenter, rettet mod efterskolen, samt 3) en udviklingspulje, rettet mod efterskolen. Efterskoleforeningen vil i den kommende tid arbejde videre med forslagene. efterskolen no sektion februar 2011
16 16 efterskolen i en foranderlig verden Pejlemærke 4 Dannelse i tiden til tiden i efterskoleverdenen Et hovedsigte i efterskolen er at udvikle demokratisk dannelse, men hvad betyder det i vore dage? I udgangspunktet handler det om at udvikle elevernes etiske, kulturelle og politiske potentialer, så de bliver ansvarlige samfundsborgere. Medborgerskab og bæredygtighed er et par perspektiver, der synes at aktualisere dannelse og efterskolernes forpligtigelse til at bidrage til sammenhængskraften i Danmark, såvel som i verden. le. Det er komplekse sager, som kræver fordybende samtaler, faglig indsigt og gerne syn for sagen eller praktisk forståelse. At fremme en dannelse, der retter unges opmærksomhed på bæredygtige problemstillinger, så de får dem under huden og samtidig klæder dem på til at kunne diskutere problemernes mulige løsninger, har afgørende betydning for vores og de fremtidige generationers muligheder for at kunne leve gode liv lokalt, nationalt og globalt. efterskoleforeningen 2012 I efterskolen arbejder vi med almen dannelse. Her er fokus på såvel refleksion og kritisk tænkning som handlekompetencer - for eksempel i form af ansvarlig adfærd, forbrug og produktion. Dannelsen går på at udvikle gode borgere, der også er reflekterede, bevidste forbrugere. I efterskolen introducerer vi eleverne til både de mere etiske filosofiske sider af menneskelivet og de praktiske i undervisningen og samværet. At være en empatisk god kammerat og medborger, med sans for at tale om og vægte væsentlige samfundsmæssige problemstillinger er meget centralt. Hvordan det gøres rundt omkring på skolerne, kommer an på skolernes værdigrundlæg. Fælles for alle skolerne er imidlertid deres fokus på at give eleverne indsigt i og forståelse for forholdet mellem fællesskab og private særinteresser. Denne balance giver associationer til et andet og mere moderne begreb; lokal og global bæredygtighed. Det er et begreb, der giver genlyd langt uden for de frie kostskoler. Det er også et dannelsesperspektiv, som ruster de unge til at tage del i fremtidens samfund og hånd om fremtidige udfordringer. Dannelse til verdensborgerskab Verdensborgerskab. Efterskolerne er forpligtede til at levere folkelig dannelse, og bidrage til den etiske, kulturelle og politiske sammenhængskraft i staten. Udfordringen for efterskoleeleverne er at lære at få øje for mulighederne for personlig udvikling og vækst ud fra en forståelse af, hvad de fælles ressourcer kan bære. Der er et stadigt behov for, at alle bliver bedre til at forholde sig ansvarligt til fremtiden og de bedst mulige løsninger på diverse problemstillinger - både de etiske, kulturelle og politiske og de økonomiske, økologiske og socia- Faglige og praktiske færdigheder. Dannelsesarbejdet i efterskolen giver rig mulighed for at blive fagligt dygtigere og teknisk øvet både i de humanistiske fag, i de samfunds- og naturvidenskabelige fag og i alle værkstedsfagene. Mange efterskoler arbejder allerede i dag tværfagligt og målrettet med handlekompetencer, både indenfor naturfag og samfundsfag, men også i forhold til medborgerskab, innovation og projektledelse. Mulighederne for at sammentænke de læringsperspektiver, der ligger i driften, i køkkenet, udearealerne, vedligeholdelsen mv., med de driftsmæssige, bæredygtige optimerings- og innovationsmuligheder i undervisningen er særligt gode på efterskolerne og er noget, vi som skoleform vil have glæde af at arbejde endnu mere med. Efterskoleforeningens rolle Efterskoleforeningen udgav sidste år den forskningsbaserede bog Dannelse der virker efterskolens pædagogik (Klim, 2011). Bogen dokumenterer, hvordan efterskolen som uddannelsesinstitution gennem historien har bidraget til uddannelsessektoren med en unik og effektiv uddannelses- og dannelsesmæssig ramme. Denne ramme er det vor fælles opgave at blive ved med at udvikle, så den forbliver tidssvarende. At tænke dannelsesperspektivet i relation til bæredygtighed er én måde at gøre det. Det er Efterskoleforeningens ønske fortsat at understrege efterskolens samfundsmæssige berettigelse og dannelsesmæssige betydning. Aktuelt ved at styrke bevidstheden i skoleformen om, at dannelse i tiden og til tiden er at tænke bæredygtighed endnu mere ind i både drift og undervisning.
17 efterskolen i en foranderlig verden 17 Efterskoleforeningens ambitioner Efterskolen skal fortsat levere konstruktivt med- og modspil i forhold til den aktuelle demokratiske udvikling. Vi skal gøre vores til, at forny italesættelsen af dannelsesbegrebet. Efterskolen skal bidrage til unges demokratiske dannelse, og det er et arbejde, som løbende skal tænkes ind i tidens udfordringer og muligheder. I vore dage indebærer det indsigt i og evne til at forstå og arbejde med økologiske, økonomiske og sociale problemstillinger lokalt, nationalt og globalt. En sådan dannelse sætter livet som borger i Danmark i perspektiv etisk, kulturelt og politisk. Ved at have fokus på hele tiden at levere dannelse der virker, i tiden og til tiden, sikrer vi, at skoleformen bevarer sin evne til at give unge lyst til at være innovative og lyst til læring og uddannelse igennem nærværende problemstillinger. Det er dét, det handler om. efterskolenforeningen 2012
18 18 efterskolen i en foranderlig verden God efterskoleskik 1: Efterskolen som dannelses- og uddannelsesinstitution Undervisning og samvær er lige vigtigt i efterskolen, og begge dele prioriteres af skoleledelse og lærere. Dette kan mærkes døgnet rundt, alle ugens dage. På efterskolen vægtes faglighed og fordybelse i alle dele af undervisningen, på alle typer af skoler. Der er sammenhæng mellem lærer-elev forholdet i undervisningen og lærer-elev forholdet i samværet. Eleverne oplever kvalificeret med- og modspil i det vejledende samvær. 2: Efterskolen som kulturbærer og kulturskaber Efterskolen arbejder med elevernes personlige og demokratiske dannelse, både i lokalt, nationalt og globalt perspektiv. Interkulturel dannelse indgår som en del af dette. Efterskolen arbejder for at præge ungdomskulturen i retning af aktivt medborgerskab og socialt ansvar, uanset ideologisk, religiøst eller værdipolitisk ståsted i øvrigt. Efterskolen sætter pris på traditioner og historie; men fornyr sig også til stadighed, i takt med tiden. 3: Efterskolen som vejleder og brobygger Undervisningen og samværet på efterskolen motiverer og inspirerer eleverne til et indholdsrigt og aktivt ungdoms- og voksenliv. Vejledning og brobygning i efterskolen er fokuseret på at kvalificere overgangen til ungdomsuddannelse. Vejledningen på skolen er tydelig for eleverne og foregår stabilt og integreret. Efterskoler er forskellige og selvstændige, men samarbejder om eleverne, hvis der er brug for det. efterskoleforeningen : Efterskolen som arbejdsplads At være efterskoleansat er en særlig arbejdsform med megen frihed og meget ansvar. Begge dele har ledelsens fulde opmærksomhed, således at ingen overlades til sig selv. Efterskolen er opmærksom på faglig kvalificering og pædagogisk udvikling, og prioriterer begge dele, uanset skolens økonomiske ressourcer. Efterskolebestyrelser er opmærksomme på, om den skole, de er ansvarlige for, er præget af gode arbejdsliv og ordentlig ledelse.
19 efterskolen i en foranderlig verden 19 5: Efterskolen som social ansvarlig virksomhed Eleverne og deres forældre/værger er efterskolens primære interessenter. Skolen er opmærksom på, om dens information til og dialog med forældrene er tilstrækkelig og konstruktiv. Efterskolen er opmærksom på, om den reelt lever op til kravet om åbenhed i forhold til forskellige elevgrupper. Efterskolen er hele tiden i dialog med sine interessenter, om hvorvidt den er så rummelig og giver så meget plads til mangfoldighed, som den bør og skal. 6: Efterskolen som økonomisk ansvarlig virksomhed Efterskolens midler forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Ved forvaltningen af skolens midler tages der skyldige økonomiske hensyn, dvs. skolen disponerer sparsommeligt, driver skolen produktivt og effektivt og udviser rettidig omhu. Efterskolen indgår gennemsigtige og økonomisk gennemskuelige skolekontrakter med forældre og elever. Med God efterskoleskik ønsker Efterskoleforeningen at angive nogle generelle etiske retningslinjer for efterskolens virke. Formålet med God efterskoleskik er at skabe tydelighed i forhold til, hvad alle, der har berøring med efterskolen, med rimelighed kan forvente på centrale områder områder, der ikke nødvendigvis er direkte lovfæstet eller beskrevet i bekendtgørelser mv. Det er ambitionen at God efterskoleskik kan medvirke til at gøre efterskolen endnu mere tiltrækkende og tilgængelig for unge mennesker, der kunne have gavn og glæde af et efterskoleophold. Efterskoleforeningen Vartov, 2012 efterskolenforeningen 2012
20 Efterskolen i en foranderlig verden Efterskoleforeningen 2012
Hele Danmarks. efterskole
Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereEfterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereDANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik
DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereForslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune
Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereaf inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012
Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs merePersonalepolitisk grundlag
Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereJob- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune
Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015
Læs mereARBEJDSMARKEDSUDVALGET
2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereDFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning
Læs mereDet er lettere, end du tror integration i virksomhederne
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereUngdomspolitikken. Rudersdal Kommune
Ungdomspolitikken Rudersdal Kommune Rudersdal Kommunes ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereHerlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010
Herlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010 Stillingsbeskrivelse Denne stillingsbeskrivelse er udarbejdet af ekstern ledelsesrådgiver Sverri Hammer på baggrund af interview med
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereJob- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune
Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs merePædagogisk handleplan. for. SOSU Greve
Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mere