Eksempler på arbejdsark: Jernalderen i Norden

Transkript

1 : Jernalderen i Norden Eksemplerne indeholder arbejdsark, som kan bruges i forbindelse med gennemførelse af undervisningsforløb. Indholdsfortegnelse Arbejdsark 1: Brudkort....2 Arbejdsark 2: Inspiration til læreren..3 Arbejdsark 3: Nøgleord...4 Arbejdsark 4: Lyttebingoplade...5 Arbejdsark 5: Ramme til evaluering af elevernes historiske fremstillinger...6 Arbejdsark 6: Spørgeguide til den fælles konstruktion af en historisk fremstilling om jernalderen.. 7 Arbejdsark 7: Struktur (opbygning) af en historisk fremstilling et eksempel.8 1

2 Arbejdsark 1: Brudkort Før Efter Brud 2

3 Arbejdsark 2: Inspiration til læreren Inspiration til lærerens mundtlige formidling af jernets udbredelse af nøgleord Jernets udbredelse Der var jernalder i Norden fra 500 fvt. til 800 evt. Før jernalderen lå bronzealderen, som mindede meget om stenalderen, fordi man stadig brugte stenredskaber. I bronzealderen lavede man redskaber og våben af bronze, men de var måske primært til pynt, fordi det var for blødt og svagt. Omkring år 500 fvt. begyndte man i Norden at udvinde jern og lave redskaber og våben af det. Jernet blev fundet i myremalmen i den røde jord omkring moserne, og det blev smeltet, så man kunne tage jernet ud af det. Jern er et meget stærkt materiale. Det betød, at man nu kunne gøre redskaber og våben solide, skarpe og spidse. Man fik skarpe økser og knive, spidse pilespidser, skarpe segl til at høste korn med og plovskær til at pløje jorden med. Jernets udbredelse kommer til at betyde, at meget håndværksarbejde og arbejde med at dyrke jorden bliver nemmere at udføre. Mennesker kan derfor opnå større udbytte af deres arbejde, fx mere korn fra markerne. Det betød altså, at det blev nemmere at skaffe mad. Samfundet var stadig et landbrugssamfund, men nu kunne man producere mere mad. Man fik også stærke og skarpe sværd og solide hjelme til kamp. I begyndelsen af jernalderen kom der mere krig, fordi folk tænkte anderledes, da der blev lavet stærkere og bedre våben af jern, og det gav dem mulighed for at angribe andre. Derfor gik landsbyerne sammen for at forsvare sig mod fjenden, og det betød at de havde brug for en hærleder. Han fik mere magt og blev til en konge der herskede over et større område. Tidsudtryk Årsagsforbindere Fagbegreber (overordnede) fra 500 fvt. til 800 Fordi Redskaber evt. Så Våben Før jernalderen Da Materiale Stadig Derfor Arbejde I bronzealderen Det betød, at Dyrke jorden Omkring år 500 fvt. Kommer til at Producere Begyndte man, at betyde, at Tænkte anderledes I begyndelsen af Krig, fjenden jernalderen Hærleder, konge Magt Fagbegreber (underordnede) Jernalder Bronzealder Stenalder Udvinde Myremalm Moser Smeltet Pilespidser Segl, plovskær, pløje Sværd, hjelme 3

4 Arbejdsark 3: Nøgleord Vigtigt: Det præcise valg af nøgleord og udtryk vil variere alt efter dit og elevernes fokus og ikke mindst de tekster / den grundbog, du anvender. Her er et eksempel på nøgleord og tidsudtryk fra et afprøvet forløb i 6. klasse: Før bruddet: Jernalder 500 fvt til 800 evt Bronzevåben til pynt Bruddet: Myremalm Rød jord Billigere og bedre materialer Efter bruddet Nye våben Stærkere våben Landet blev samlet Hærleder Småkonger Magt Tænkte anderledes Ord om tid: I slutningen af bronzealderen... Da jernalderen begyndte... I begyndelsen af jernalderen... I jernalderen var der stadig.. I jernalderen lavede man stadig... 4

5 Arbejdsark 4: Lyttebingoplade Vælg de fem vigtigste nøgleord om jernets udbredelse sammen med din makker. Skriv ordene på bingopladen: 5

6 Arbejdsark 5: Ramme til evaluering af elevernes historiske fremstillinger Både du og eleverne kan anvende rammen. Du kan som lærer rette den til, så den passer til dit forløb. Overordnet kommentar Overordnet struktur Teksten har en indledning, der placerer jernalderen i tid og sted og med aktører. Sammenhæng Ordforråd Retskrivning Eleven bruger passende: Tidsudtryk (Fx man begyndte at, da jernalderen begyndte, på det tidspunkt, nogle hundrede år senere, lidt efter lidt, senere i jernalderen, til 500 evt.) Årsagsforbindere (fx derfor, fordi, da, det betød, at ) Eleven anvender relevante historiefaglige: Overbegreber (fx materialer, landbrug, handel, vandring, krig, tro, magt) Underbegreber (fx myremalm, smedning, rød jord) Eleven bygger sætninger korrekt op, bruger passende tempus (både nutid og datid kan anvendes i en historisk fremstilling) Eleven staver korrekt Eleven sætter punktum og komma hensigtsmæssigt 6

7 Arbejdsark 6: Spørgeguide til den fælles konstruktion af en historisk fremstilling om jernalderen Begynd med at tale om konteksten for den tekst, I skal skrive: Hvad ved I nu om jernalderen? Hvad startede jernalderen med? Hvorfor blev det jernalder? Hvad skal vi skrive om i vores fælles tekst? Hvad er det for en slags tekst? Hvad kan man bruge sådan en tekst til? Hvad skal vi begynde med? Og her fokuserer læreren på en indledning med angivelse af hvor, hvornår og hvem. Vi må skrive om, hvad jernalderen startede med, når vi skal identificere et brud i historien. Hvorfor blev det jernalder? Hvilke ord i vores tekst viser os, hvornår xxx skete? Hvordan kan vi skrive helt præcist, hvornår xxx skete? Kan I huske, hvordan de andre historiefaglige tekster så ud? Eleverne skal beskrive en periode (her: jernalderen). Du kan fx bruge disse faglige indgangsvinkler: Føde: Hvordan skaffede de sig mad på bordet? Bolig: Hvordan boede de? Magt: Hvordan tog de beslutninger? Sikkerhed: Hvordan opnåede de sikkerhed, fred og førte krig? Handel: Hvordan udvekslede de varer? Transport: Hvordan kom de rundt? Tro: Hvilke guder og verdensbillede havde de? Eleverne foreslår indhold og formuleringer, som klassen og læreren i fællesskab optimerer. Læreren kan fx spørge: Hvordan kan man skrive det på en historiefaglig måde? Hvordan kan vi bruge dette nøgleord xxx? Se på planchen med tidsudtryk: Hvilket vil være mest præcist at bruge her? Vi mangler disse nøgleord: Hvilken rækkefølge vil det være smart at skrive om dem i? Der er flere gode svar på det spørgsmål. Hvilken formulering er bedst af de tre, I har foreslået? Opsamling: Elever og lærer læser den fælles tekst igennem sammen (gerne flere gange) og understreger evt. nøgleord og gode formuleringer. Læreren spørger fx: Se på vores indledning: Hvad begynder vi altid med i en historisk fremstilling? Har vi brugt nøgleordene på en god måde? Hvad kan man bruge vores tekst til? Hvem vil læse sådan en tekst og hvorfor? Se på nøgleordene: Hvilke ord kunne vi også bruge til at beskrive bronzealderen? (Og andre perioder i historien?) Hvilke ord er helt særlige for jernalderen? (med henblik på at rette elevernes opmærksomhed mod brud og kontinuitet i historien) Læreren fremhæver, at det, de har skrevet sammen nu, er en historisk fremstilling Ligesom den i lærerbøgerne 7

8 Arbejdsark 7: Struktur (opbygning) af en historisk fremstilling et eksempel Jernets udbredelse Der var jernalder i Norden fra 500 fvt. til 800 evt. Før jernalderen lå bronzealderen, som mindede meget om stenalderen, fordi man stadig brugte stenredskaber. I bronzealderen lavede man redskaber og våben af bronze, men de var måske primært til pynt, fordi det var for blødt og svagt. Omkring år 500 fvt. begyndte man i Norden at udvinde jern og lave redskaber og våben af det. Jernet blev fundet i myremalmen i den røde jord omkring moserne, og det blev smeltet, så man kunne tage jernet ud af det. Jern er et meget stærkt materiale. Det betød, at man nu kunne gøre redskaber og våben solide, skarpe og spidse. Man fik skarpe økser og knive, spidse pilespidser, skarpe segl til at høste korn med og plovskær til at pløje jorden med. Jernets udbredelse kommer til at betyde, at meget håndværksarbejde og arbejde med at dyrke jorden bliver nemmere at udføre. Mennesker kan derfor opnå større udbytte af deres arbejde, fx mere korn fra markerne. Det betød altså, at det blev nemmere at skaffe mad. Samfundet var stadig et landbrugssamfund, men nu kunne man producere mere mad. Man fik også stærke og skarpe sværd og solide hjelme til kamp. I begyndelsen af jernalderen kom der mere krig, fordi folk tænkte anderledes, da der blev lavet stærkere og bedre våben af jern, og det gav dem mulighed for at angribe andre. Derfor gik landsbyerne sammen for at forsvare sig mod fjenden, og det betød at de havde brug for en hærleder. Indledning med tid (500 fvt. Til 800 evt. og Før jernalderen lå bronzealderen) sted (Norden). Aktører er i denne tekst svagt angivet ved et man. Det er typisk for tekster om forhistorien, at man omtaler et helt folk, da man ikke har skriftlige kilder fra enkelte historiske personer. Begivenhed 1: Redskaber af bronze + kort forklaring (men de ) Begivenhed 2: Udvindelse af jern i Norden + lang forklaring af jernets egenskaber og betydning for samfundet. Opsummering med fokus på brud (men nu ) og kontinuitet (Samfundet var stadig ) Begivenhed 3: I begyndelsen af jernalderen kom der mere krig + forklaring af konsekvenserne for samfundet (Derfor gik landsbyerne sammen ) Begivenhed 4 / Perspektivering til konsekvenserne af jernets udbredelse: og blev til en konge, der herskede over et større område. Han fik mere magt og blev til en konge, der herskede over et større område. 8