4. Kommentér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner omkring indgåelse af rammeaftale for 2010:

Transkript

1 1. Indtast kommunenummer og oplysning om kontaktperson: Hanne Deichmann Kommunenummer: Kun for kommuner, der af ministeriet er pålagt at indgå i forpligtende samarbejder: vurdér kommunens forpligtende samarbejder efter lov om forpligtende samarbejder 3. Hvordan fungerede samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftale for 2010: Godt 4. Kommentér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner omkring indgåelse af rammeaftale for 2010: På embedsmandsplan er det uproblematisk. Der er dog ikke megen kontakt 5. Beskriv kommunens øvrige samarbejde med Regionen: Ingen problemer 6. Har kommunen i 2009 opsagt aftaler/kontrakter (på børn og ungeområdet) med lokale eller regionale specialrådgivningscentre m.m.: 7. Hvordan forventer kommunen at dette behov for specialrådgivning løses fremover: 8. Beskriv konkret på hvilke områder, der er opsagt aftaler vedrørende specialrådgivningsindsats, samt hvad kommunens bevæggrunde har været for opsigelsen: 9. Er der i forbindelse med strukturreformen lokale forhold, som udgør særlige udfordringer for kommunen: Ja 10. Beskriv disse lokale forhold og redegør for, hvori udfordringerne består: Hørsholm kommune har ikke mange egne tilbud. Vi er derfor afhængig af udbyderne på såvel anbringelsesområdet som specialundervisningsområdet.

2 Det har dog ikke konkret betydet at vi ikke kan overholde forsyningsforpligtelsen. Men det betyder noget i.f.t. at kunne styre indefor den økonomiske ramme. 11. I de tilfælde, hvor kommunen har henvendt sig til VISO, hvor ofte har kommunen da efterfølgende anvendt VISO s ydelser ved sagsbehandlingen Rådgivning kan bestå af sparring til sagsbehandleren, kortere- eller længerevarende rådgivningsforløb med sagsbehandler, borgeren og/eller en hel personalegruppe. Udredning er en grundig afdækning og beskrivelse af borgerens problemstilling: VISO Rådgivning: Ofte VISO Udredning: Ofte 12. Vurder kvaliteten af VISOs rådgivning og udredning til kommunen Rådgivning kan bestå af sparring til sagsbehandleren, kortere- eller længerevarende rådgivningsforløb med sagsbehandler, borgeren og/eller en hel personalegruppe. Udredning er en grundig afdækning og beskrivelse af borgerens problemstilling: VISO rådgivning: Rigtig god VISO udredning: Rigtig god 13. Eventuelle øvrige bemærkninger til kommunens brug af VISO: Vi er glade for at ViSO nu tager afsæt i kommunens behov for rådgivning og vejledning 14. Særlige dag- og klubtilbud (vedrører 32 og 36) Beskriv og vurdér udviklingen i 2009, indenfor kommunens tilbud om særlige dag- og klubtilbud: Der er ingen børn som venter på et særligt dagtilbud. Der er ingen børn der venter på et klubtilbud i.h.t Hvor benyttes tilbud efter Servicelovens 32 og 36: Både i egen kommune og i andre kommuner 16. Hvorfor vælges tilbud efter 32 og 36 i egen kommune: Udfra nærhedsprincippet, Efter forældrenes ønske, Udfra økonomiske overvejelser 17. Hvorfor vælges tilbud efter 32 og 36 i andre kommuner: Vi har ikke selv det rette tilbud, Det er efter forældrenes ønske, De har et mere specialiseret tilbud 18. Er der i 2009 sket ændringer i visitationen til særlige dag- og klubtilbud:

3 19. Beskriv de ændringer der er sket i kommunens visitation: 20. Hvad ønsker kommunen at opnå ved ændringer(ne): 21. Oplysninger om ventelister på området for særlige dag- og klubtilbud Ventetid (i uger) defineres som tiden mellem visitationsdato og til dato for start i tilbud. Opgørelsen omfatter derfor alle afsluttede sager. Børn, der er visiteret før 1. januar 2009, men som starter i tilbud i 2009, skal således medregnes. Børn, der pr. 31. december 2009 fortsat står på venteliste, skal således ikke medregnes.: Særlige dagtilbud: 0 Særlige klubtilbud: Kommunens bemærkninger til ventelisteoplysningerne på området: Ingen bemærkninger 23. Eventuelle øvrige kommentarer til dag- og klubtilbudsområdet: Intet at bemærke 24. Børnehandicap ( 44 og 45) Beskriv og vurdér udviklingen i 2009 for kommunens tilbud om vedligeholdelsestræning til børn efter servicelovens 44: 25. Hvor tilbyder kommunen vedligeholdelsestræning efter 44: Udelukkende i andre kommuner (på specialskole) 26. Er der i 2009 sket ændringer i visitationen til vedligeholdelsestræning: 27. Beskriv de ændringer, der er sket i kommunens visitation : 28. Hvad ønsker kommunen at opnå ved ændringerne Spørgsmålet skal ikke besvares, hvis det ikke er ydre forhold, som har ført til visitationsændringerne.: 29. Beskriv og vurdér udviklingen i 2009, indenfor ledsageordning efter servicelovens 45 til unge:

4 Vi anvender ikke ledsageordningen nuværende. De unge får typisk tildelt en kontaktperson i stedet Der er et par unge, der har en kontaktpersonordning iht Har kommunen i 2009 iværksat tiltag indenfor ledsageordning efter 45: 31. Beskriv disse tiltag: 32. Eventuelle øvrige kommentarer til området for vedligeholdelsestræning og ledsageordning: 33. Forebyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge ( 52, stk. 3, nr. 2-5 og nr. 9, samt 57a) Beskriv og vurdér udviklingen i 2009, indenfor forebyggende foranstaltninger for børn og unge : 34. Beskriv de områder indenfor det forebyggende område, som kommunen finder, at der er grund til at have særlig fokus på : 35. Er der i 2009 sket ændringer i kommunens anvendelse af forebyggende foranstaltninger til børn og unge: Ja 36. Beskriv disse ændringer i kommunens anvendelse af forebyggende foranstaltninger til børn og unge: Vi har et merforbrug på de forebyggende foranstaltninger 37. Hvordan løser kommunen foranstaltninger efter 52, stk. 3, nr. 4, døgnophold for familier: Udelukkende tilbud i andre kommuner 38. Oplysninger om ventelister på forebyggelsesområdet for børn og unge Ventetid (i uger) defineres som tiden mellem visitationsdato og til dato for start i tilbud. Opgørelsen omfatter derfor alle afsluttede sager. Børn, der er visiteret før 1. januar 2009, men som starter i tilbud i 2009, skal således medregnes. Børn, der pr. 31. december 2009 fortsat står på venteliste, skal således ikke medregnes.: Aflastning: 5

5 Døgnophold for familier: Kommunens bemærkninger til ventelisteoplysningerne på forebyggelsesområdet: Ingen. 40. Beskriv eventuelle andre forhold i relation til kommunens anvendelse af forebyggende foranstaltninger: Vi arbejder på at samle mange af de forebyggende tiltag under en hat - et familiehus. Målet er bedre udnyttelse af vore ressourcer, fleksibilitet, videndeling 41. Anbringelser af børn og unge ( 52, 58 og 67) Beskriv og vurdér udviklingen i kommunens brug af anbringelser i 2009: Stigning i antallet af familieproblemeratikker/samspilsrelationer mellem forældre og unge Stigning i antallet af selvskadende/psykiatriske misbrugende unge 42. Beskriv de områder indenfor anbringelsesområdet som kommunen finder, at der er grund til at have særlig fokus på: Hørsholm har haft stigende antal unge misbrugere, der bliver anbragt. Efterfølgende viser de sig at være sindslidende eller få en diagnose som ADHD Ca. 70 % af de anbragte børn og unge er i alderen år. Da man ved at effekten af anbringelser er begrænsede, vil vi fremover, hvor det er muligt, have fokus på tilbud i nærmiljøet. Eksempelvis flere med Kontaktperson, Familiebehandling, Kortvarige døgnophold, Ungdomsboliger 43. Hvor mange børn og unge, som kommunen var handlekommune for, var pr. 31. december 2009 indskrevet i: Plejefamilie 10 Egne døgntilbud 4 Andre døgntilbud i egen kommune (socialpædagogisk opholdssted o.lign.) 10 Andre kommunale tilbud (i andre kommuner) 4 Lands- og landsdelsdækkende tilbud 2 (kostskoler) 44. Oplysninger om ventelister på anbringelsesområdet Ventetid (i uger) defineres som tiden mellem visitationsdato og til dato for start i tilbud. Opgørelsen omfatter derfor alle afsluttede sager. Børn,

6 der er visiteret før 1. januar 2009, men som starter i tilbud i 2009, skal således medregnes. Børn, der pr. 31. december 2009 fortsat står på venteliste, skal således ikke medregnes.: Ingen børn på venteliste. 45. Kommunens bemærkninger til ventelisteoplysningerne på anbringelsesområdet: 46. Hvor mange unge i alderen år er i døgnophold eller på anbringelsessted efter efterværnsbestemmelsen 76: Hvor mange af opholdene i efterværn skyldes: Andet: 1 ung har fortsat et behov for i støtte i mildere grad end den i døgnanbringelsen. 48. Beskriv og vurdér udviklingen i 2009 i anvendelsen af sikrede institutioner: Hørsholm Kommune har haft to unge på sikret afdeling i 2009 som tvangsmæssige anbringelser. Det er unge med misbrug og kriminalitet. 49. Hvilke foranstaltninger har kommunen i 2009 iværksat for børn og unge efter udskrivning fra sikrede eller særligt sikrede institutioner: Den ene er nu i opholdssted og den anden er stadig på den sikrede afdeling til udredning og behandling. 50. Eventuelle øvrige kommentarer til anbringelsesområdet: Intet at bemærke 51. Øvrige forhold, som kommunen finder anledning til at fremhæve på børn og ungeområdet generelt: 52. Særligt tema udmeldt af Indenrigs- og Socialministeriet: 53. Kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar Beskriv og vurdér generelt de erfaringer kommunen har gjort sig på børne- og ungeområdet siden reformens ikrafttræden. Nævn i den forbindelse tre forhold, hvor kommunalreformen efter kommunens opfattelse har haft en positiv konsekvens for den enkelte borger. Nævn dernæst tre forhold, hvor kommunalreformen efter kommunens opfattelse har givet (og fortsat giver) kommunen særlige udfordringer og eventuelt en

7 negativ konsekvens for den enkelte borger.: Kommunalreformen har haft en stor betydning på området. De økonomiske udfordringer grundet stigende prisniveau, aftrappende refusion i de dyre anbringelsessager og objektive betalingskriterier har været betragtelige Rummelighedsbegrebet udfordres ved lokale løsninger På den positive side er nærhedsprincippet, at der tilskyndes til kreative løsninger i lokalmiljøet, at løsninger i lokalmiljøet indebærer tættere samarbejde med det almene område. Børnene beholder kontakten til venner i nærmiljøet. Specialiserings tankegangen udfordres det kan være såvel positivt som negativt for den enkelte borger 54. Hvilke brugerorganisationer sender kommunen denne redegørelse i høring hos VEJLEDNING HER: Handicaprådet