I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.

Transkript

1 Halsnæs Kommune Rådhuset Udvalget for Skole, Familie og Børn 30. januar 2014 Høringssvar I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen Som forældre ser vi mange fordele i reformen, og vi ønsker naturligvis, at vores børn skal blive dygtigere og opnå større trivsel og motivation, så vi vil støtte processen, og ønsker at blive involveret i denne. Vi har dog nogle bekymringspunkter, som vi mener, at udvalget skal være mere realistiske omkring, og som udestår i opstartsprocessen. Som udgangspunkts har vi opdelt vores høringssvar efter en behovspyramide (se side 5), som udspringer af samme teori som kostpyramiden, nemlig at bunden udgør basis, altså grundlaget for skolereformens eksistens, og toppen er drømmen eller ønskerne for fremtiden, hvor der kan tages et eller flere nye ønsker ud, når resten er i orden for ikke at pyramiden "går i stykker". Derved ønsker vi at sikre det fremtidige fundament for vores børns skoletid. Basis/Bunden er også den, vi har mindst indflydelse på, men som bekymrer os meget. Basis, herunder organiseringen af antal skoler/matrikler, ledelsesstrukturen og skoledistrikter, bør hurtigst muligt, og inden opstart af implementering afklares og endeligt besluttes i hele Halsnæs for at skabe de bedste muligheder for implementering af den nye skolereform. For Frederiksværk Skoles vedkommende skaber matriklernes forskellige kulturer fortsat store problemer, og det er nødvendigt at vurdere, om det var den rigtige beslutning at skabe kommunens største skole på godt og ondt. Både Melby og Enghave matriklerne har så stor tilgang af elever, at økonomien ville være bæredygtig for dem begge som selvstændige skoler, og vi kan kun opfordre til, at udvalget krediterer medarbejdere, forældre og elever med en seriøs og realistisk evaluering af beslutningen. Distancen mellem de forskellige matrikler skaber også ledelsesmæssige udfordringer; herunder tilstedeværelse og deltagelse i møder. Som forældre mærker vi tydeligt, at forsøget på at ensarte matriklerne skaber unødvendige konflikter og mistillid til ledelsen. Et eksempel på mislykket tiltag er også ledelsens tro på, at eleverne vil "flytte matrikel" for et valgfag. Men hvad skete der, da valgfagskataloget udkom med mange forskellige og rigtig gode valgmuligheder? Eleverne valgte alligevel [1]

2 kun fag, som var på deres egen matrikel. Om det er manglende tryghed eller mistillid til den anden matrikel vides pt. ikke, men realistisk set så er der langt imellem matriklerne både distancemæssigt og kulturmæssigt, og spørgsmålet er, om der kan laves om på den realitet, når ingen anden end forvaltningen og udvalget ønsker det. Basis indeholder også økonomien, som er blevet endnu mere uigennemskuelig med tre matrikler med hvert sit behov. Regnskaber som først kan præsenteres langt hen på året og budgetter som ikke holder fra start, da udregningen af lønkroner ikke tilpasses medarbejderkonstellationerne på de forskellige skoler. Reformen vil klart give udgifter, men er der også tænkt i, hvordan de sædvanlige indtægter skal håndteres? Hvordan tænkes SFO/SFO klub betalingen at foregå, når nu grænsen mellem skole og SFO tid udviskes. Skal vi ikke længere betale for denne ydelse, da tiden indtil ca. kl er skoletid. Er der taget højde for at denne indtægt forsvinder eller skal forældrene betale for skoletiden. I dag fravælger mange forældre SFO /SFO Klub både af økonomiske årsager og pga. eleven ikke længere ønsker at anvende tilbuddet, så hvis kravet om betaling fastholdes, hvordan tilgodeses denne gruppe så under den nye skolereform? Pyramidens 2. trin er basis for eleverne. Eleverne har afholdt elevtopmøde og haft mange elevrådsmøder for at give input til ønsker omkring reformen, men udbyttet fra disse møder er helt glemt i oplægget. De fysiske rammer har stor betydning for eleverne. De fleste af vores skoler er nedslidte, og møblementet er ikke anvendelig og tidssvarende til en lang skoledag. Vi forældre der har prøvet at sidde 2-3 timer til et forældremøde i de små klasselokaler på gamle udslidte stole med ringe, rygstøtte og ved borde uden mulighed for let højdejustering, forstår godt deres ønsker. Ligeledes opstår nemt et varmt og ildelugtende indeklima. Det er svært at modtage og omsætte undervisning, når man får ondt i hovedet, ondt i benene, ondt i nakken, ondt i ryggen og meget mere. Det kan vi ikke være bekendt over for eleverne i Skolemad er også et stort ønske fra eleverne. Vi forældre støtter eleverne i denne betragtning. Når skoledagen bliver længere, er det nødvendigt at give eleverne nogle muligheder for at få den rigtige kost gennem skoledagen. Der findes utallige undersøgelser som understøtter, at der opnås en forbedret indlæring, når der gives mulighed for sund kost i skoletiden. Fælles frokost på skolerne ville give ens afsæt for alle elever og derved også en udviskning af en eventuelt negativ social baggrund. Gerne med obligatorisk forældrebetaling og mulighed for differentiering i lighed med ordningen for SFO betalingen. Eleverne har også givet udtryk for, at de meget gerne vil have en fast base, hjemsted. Børn er "tryghedsnarkomaner" og mange klassesammenlægninger og skoleflytninger har vist, at eleverne sættes fagligt tilbage, når trygheden udfordres. Reformen nedlægger den gamle ide om klasseværelset, og der skal gives rum til pauser og fordybelse. Hjemstedet er et sted hvor børnene møder ind om morgenen i den gruppe de er tilknyttet og kan søge hen i løbet af skoledagen til fordybelse og pause samt der have et fælles socialt hjemsted. Endvidere er en gennemgående [2]

3 voksen i løbet af skoledagen en forudsætning for tryghed og trivsel hos eleverne. Vi håber dette er tænkt ind i implementeringsprocessen og opfordrer til, at der tildeles økonomi til dette. 3. trin i pyramiden er forældredelen. Forældre skal have medbestemmelse og indflydelse på deres barns skoledag. Dette gives gennem godt skole/hjemsamarbejde, gensidigt højt informationsniveau og sidst, men ikke mindst en velfungerende skolebestyrelse med et forældreflertal. Vi ser gerne, at der gives mulighed for en ekstern repræsentant fra foreninger, erhvervsliv eller andre, men forældreflertallet skal bevares ved at hæve antallet af forældre i bestyrelsen. Hvis der er flere matrikler, som er samlet under en skole, skal der endvidere være mindst en forældrerepræsentant fra hver matrikel. 4. trin af pyramiden handler om efteruddannelse af medarbejdernes kompetencer, og vi kan som forældre kun støtte op om, at medarbejderne skal efteruddannes så hurtigt som muligt. Skolereformen lægger op til store forandringer, der kræver viden om forandringsprocesser, navigering og implementering af disse. Ligeledes tænker vi også, der skal skabes bedre viden om samtaleteknik for afholdelse af kompetencesamtaler, som vi forventer gode resultater af. 5. trin af pyramiden. Der er rigtig mange gode ideer med profillinjer, men med tanke på problematikken om elevernes manglende lyst og utryghed ved at flytte base, skal det gennemtænkes og evalueres grundigt. Endvidere er vores transport muligheder fortsat elendige mellem matriklerne, og trafiksikkerheden er stadig ikke optimeret med f.eks. forbedring af cykelstier og lys på vejene samt bedre skolebusforbindelse. Vi anser det nødvendigt at der afsættes en økonomisk pulje til at afhjælpe dette. At igangsætte en international profillinje på Frederiksværk Skole lyder umiddelbart fantastisk, men hvis vi holder fast i realiteten, så er der for eksempel pt. meget få tysk- og fransklærere, hvilket gør det svært i praksis at tilbyde en international linje, især også da disse sprog skal tilbydes i de mindre klasser. Skolereformen lægger op til at lærere der underviser i f.eks. tysk skal være linjefagsuddannet. Dette er også et stor ønske fra forældrene Vi håber, at udvalget har øje for dette. 6. trin af pyramiden omhandler skoledagens sammensætning. Vi støtter op om hold og niveauopdelt undervisning både fagligt og socialt, da vi tror på det løfter niveauet, motivationen og dermed trivslen. Det faglige spænd vi kender i dag i klasserne, hvor f.eks. en 6. klasse har elever med fagligt niveau fra 2. til 8. klasse vanskeliggør en undervisning der tilgodeser alle. Børnene er godt selv er klar over hvad de er gode til, mindre gode til og hvem de fungerer godt med. De kender også rammen fra deres fritidsliv, hvor 1. hold og 2. hold er helt naturligt. 45 min motion i løbet af en skoledag er ligeledes noget vi støtter op om. Indholdet og udbyttet af de 45 min skal være tydeliggjort og vi ser en fordel i at involvere foreningslivet i denne proces. [3]

4 7. trin af pyramiden. På Melby matrikel er der i dag en velfungerende ungdomsklub med hovedparten af elever fra Melby grundet dens beliggenhed. Enghave eleverne har en minimal anvendelse af ungdomsklubben/hulen i Frederiksværk på grund af distance, men også på grund af at de følger sig utrygge i uvante omgivelser. Ikke forbi stedet skaber utryghed, men fordi det ikke er blevet gjort til deres, i lighed med ungdomsklubben i Melby. At samle kulturskolen og ungdomsskolen under én samlet ledelse giver mening. Ligeledes at samle dem rent organisatorisk, men den fysiske placering af klubberne lokalt er alfa og omega for at fastholde og tiltrække de unge. Skal den være mangfoldig og møde eleverne der hvor de er, så skal det også tages bogstaveligt, og derfor også være i nærmiljøet. 8. trin i pyramiden. Vi ser meget frem til at få dygtigere elever. Elever, som kan udfordres der hvor de er, og derved få en bedre oplevelse af skoletiden. Her tænker vi også på lektiehjælpen som nu bliver en integreret del af skoletiden og som skal være med til at udligne den negative sociale baggrund. Det eneste vi nu mangler er et troværdigt system til at måle om reformen lykkes. Der har nu været så mange negative udmeldinger omkring Pisa undersøgelsen og de nationale tests, at vi som forældre at brug for at få tydeliggjort og bekræftet - Hvad er status for mit barn lige NU rent fagligt og trivselsmæssigt?, Hvordan måler vi løbende at skolen gør det rigtige for mit barn?, når vi målet?. 9. trin i pyramiden. Drømmen: Skolereformen byder på rigtig mange gode muligheder og tiltag for fremtiden, og vi vælger at være optimistiske og realistiske og derved håbe på, at nogle af alle disse muligheder/ønsker for den fremtidige skole i Halsnæs sættes i den øverste drømmeboks. Ønskerne og mulighederne for en bedre skole, som ikke skal glemmes, men som skal faseopdeles og prioriteres med den rette økonomi til at understøtte. Vi glæder os til at gå en spændende fremtid i møde med de mange gode muligheder og intentioner der ligger i folkeskolereformen. Med venlig hilsen Kontakt forældrene på Melby Skole Merete Andersen Stine Høier Marianne Kristjansson [4]

5 Drømmen prioriteringsplan faseopdeling Flødeskummet Vores elever er blevet dygtigere hvordan skal vi vælge at måle dette. Fritid Skoledagens sammensætning niveauopdeling, lektiehjælp, motion, etc. Grundlag og vurdering af hver skole i forhold til Profilskole og profillinje Status og opfølgning på efteruddannelse af lærer og pædagoger Basis for forældre Hvad kommer reformen til at betyde for mit barn og hvordan støtter jeg op, højt informationsniveau, adgang til mere indflydelse og medbestemmelse via skolebestyrelsen Basis for eleven bedre fysiske rammer kostpolitik for alle transport/skolebus Basis I Styr på økonomi og organisering, distrikter og antal matrikler [5]