Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Transkript

1 Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra kroner i 2013 til kroner i Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne i gennemsnit faldt fra 2013 til Men for nogle grene af branchen var der fremgang og for andre tilbagegang. Af Steffen Møllenberg, Danmarks Statistik Regnskabsstatistik for gartneri fra Danmarks Statistik viser, at der i 2014 var: Tilbagegang for gartnerier med frilandsgrønsager, plantager med frugt og bær samt planteskoler. Fremgang for gartnerier med potteplanter og væksthusgrønsager, som havde lavere omkostninger til energi. Deltidsgartnerierne havde igen underskud. Statistikken er baseret på en stikprøve blandt gartnerivirksomheder inkl. planteskoler og frugt- og bærplantager. Gartnerierne er opdelt i heltids- og deltidsgartnerier, hvor sidstnævnte har et arbejdsforbrug svarende til mindre end én fuldtidsbeskæftiget person. En tredjedel af gartnerierne defineres som deltidsgartnerier, hvoraf de fleste producerer på friland.

2 For heltidsgartnerierne var driftsresultatet i gennemsnit på kroner i 2014, mens det var på kroner året før. Som i tidligere år er der stor forskel på driftsresultatet gartnerierne imellem. Således var gennemsnittet for den dårligste fjerdedel på minus knap kroner, mens det for den bedste fjerdedel af gartnerierne var et plus på 1,7 millioner kroner i gennemsnit, se figur 1. Driftsresultatet var i 2014 mindre end den beregnede aflønning af gartneriejeren og familie m.v. Aflønningen blev beregnet til kroner, og driftsresultat efter ejeraflønning blev således på minus kroner. Investeringerne i gartneriaktiver var på kroner i gennemsnit pr. heltidsgartneri, hvilket var mindre end nedslidningen udtrykt ved afskrivningerne, som var på kroner. Det var tredje år i træk, at afskrivningerne var større end investeringerne. For gartnerier med frilandsgrønsager samt plantager med frugt og bær var investeringerne dog større end afskrivningerne. Større driftsresultat for potteplantegartnerierne Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra kroner i 2013 til kroner i Bruttoudbyttet steg, men omkostningerne steg mindre. Stigningen i bruttoudbytte hænger sammen med, at arealet pr. gartneri steg med knap 700 m 2 til m 2 væksthus. Til gengæld var der færre gartnerier end i Bruttoudbyttet pr. gartneri det vil sige værdien af produktionen steg med omtrent kroner til 10 mio. kroner. Bruttoudbyttet pr. m 2 væksthusareal med potteplanter var på 758 kroner sammenlignet med 751 kroner i Prisen på potteplanter var i gennemsnit uændret i forhold til 2013, hvilket fremgår af Jordbrugets prisforhold 2014 fra Danmarks Statistik. Omkostningerne steg med knap kroner. Der var stigning for en række poster herunder især lønomkostningerne, som steg med godt kroner og med 2,8 mio. kroner er den største enkeltpost. Bemærkelsesværdigt er et fald i energiomkostningerne på kroner. Det var først og fremmest omkostning til opvarmning af væksthuse, der faldt, og ser man på energiforbruget i gigajoule pr. m 2 væksthus (inkl. elforbrug), var der et fald på 17 procent. Faldet skyldes måske især, at 2014 i gennemsnit var 1,6 grader varmere end 2013, men er også en del af en mangeårig trend, som blandt andet hænger sammen med energibesparende tiltag i gartnerierne. Spredningen i driftsresultatet var igen stor. Gennemsnittet i den dårligste fjerdedel af gartnerierne var på minus 0,9 mio. kroner, mens det for den bedste fjerdedel af gartnerierne var på knap 1,8 mio. kroner i gennemsnit. Det var især blandt de store gartnerier, der var fremgang, hvilket dog skal ses i lyset af en meget stor tilbagegang i Således steg driftsresultatet blandt gartnerier med mere end m 2 væksthusareal fra kroner i gennemsnit til kroner. Driftsresultatet i gartnerier på under m 2 steg fra kroner til kroner, og for mellemgruppen mellem og m 2 væksthus steg det fra kroner til kroner. Soliditetsgraden var med 24 procent lavest i de største gartnerier, mens den var 55 procent i gartnerier under m 2. Soliditetsgraden er egenkapitalen i procent af selvejede aktiver den måles efter hensættelser til udskudt skat.

3 Afkastningsgraden, hvor gartneriets afkast ses i forhold til værdien af aktiverne, var 2,9 procent i 2014 sammenlignet med 1,5 procent året før. Investeringerne i gartneriaktiver var på kroner pr. gartneri sammenlignet med kroner i Investeringerne var begge år en del mindre end afskrivningerne, som i 2014 var på kroner Investeringerne kunne finansieres med egne midler, og derudover var der mulighed for at afdrage lidt på gælden. I væksthusgrønsagerne steg driftsresultatet fra kroner til kroner pr. gartneri fra 2013 til Foto: Annemarie Bisgaard. Endnu bedre for gartnerier med væksthusgrønsager Driftsresultatet steg fra kroner til kroner pr. gartneri med væksthusgrønsager. Væksthusgrønsagsgartnerierne havde dermed det største driftsresultat blandt de fem driftsformer, men de havde endvidere størst bruttoudbytte 16,7 mio. kroner i gennemsnit og der var størst beskæftigelse pr. gartneri, timer, svarende til cirka 18 heltidsbeskæftigede. Både bruttoudbytte og omkostninger steg i 2014, men bruttoudbyttet steg mest. En række omkostningsposter steg. Den største enkeltpost er løn, som steg med knap 0,5 mio. kroner til 4,9 mio. kroner. Som hos potteplantegartnerierne faldt omkostningerne til energi, her med knap kroner til godt 2,3 mio. kroner. Især omkostninger til opvarmning faldt. Investeringerne var med kroner lavere end i 2013, og investeringerne var igen langt mindre end afskrivningerne, som var på kroner. Langt størstedelen af investeringerne blev egenfinansieret. Soliditetsgraden var på 36 procent ved udgangen af året.

4 Driftsresultatet for gartnerier med frilandsgrønsager faldt fra 2013 til 2014 fra kroner i 2013 til kroner i Foto: Annemarie Bisgaard. Tilbagegang for gartnerier med frilandsgrønsager Driftsresultatet for gartnerier med frilandsgrønsager var på kroner sammenlignet med kroner i Både bruttoudbytte og omkostninger var større end året før, men omkostningerne steg mest. Stigningen hænger delvis sammen med et større grønsagsareal. Arealet med grønsager pr. gartneri steg med knap 5 hektar til 61,4 hektar. Derudover var der landbrugsafgrøder på 65,2 hektar og frugt og bær på 1,8 hektar. Bruttoudbyttet pr. hektar med landbrugsafgrøder er langt lavere end for grønsager. Bruttoudbyttet pr. gartneri med frilandsgrønsager steg med 0,8 mio. kroner til 7,9 mio. kroner, og også bruttoudbyttet pr. hektar med grønsager steg, selv om prisen på frilandsgrønsager i gennemsnit var uændret ifølge Jordbrugets prisforhold 2014 fra Danmarks Statistik. Men prisen for større bruttoudbytte var uforholdsmæssig høj, idet driftsomkostningerne steg med 1,3 mio. kroner til 6,9 mio. kroner. Blandt andet steg lønomkostningerne med godt kroner til 2,1 mio. kroner på grund af flere lønnede arbejdstimer. Afkastningsgraden var på 3,5 procent sammenlignet med 5,2 procent i Investeringer i gartnerier med frilandsgrønsager var næsten uændret kroner pr. gartneri i gennemsnit. Investeringerne var de største blandt de fem driftsformer, og de var langt større end afskrivningerne på kroner. Cirka halvdelen af investeringerne blev egenfinansieret. Soliditetsgraden var på 31 procent ved udgangen af året.

5 Som følge af lavere priser på frugt og bær i 2014 blev driftsresultatet for frugt- og bærplantager i gennemsnit på kroner i 2014 sammenlignet med kroner i Foto: Annemarie Bisgaard. Langt lavere driftsresultat for frugt og bær Driftsresultatet for plantager med frugt og bær var i gennemsnit på kroner i 2014 sammenlignet med kroner i Resultatet hænger sammen med 11 procent lavere priser på frugt og bær ifølge Jordbrugets prisforhold 2014 fra Danmarks Statistik. Især solbær og surkirsebær faldt solbærrene til under en tiendedel af niveauet i Bruttoudbyttet var med 2,1 mio. kroner cirka kroner større end i Frugt- og bærarealet var med 27,6 hektar pr. plantage 4,2 hektar større end i Frugt- og bærplantagerne har et væsentlig lavere bruttoudbytte pr. bedrift end de øvrige driftsformer, se tabel 2 og figur 2. Driftsomkostningerne steg med knap kroner til 1,8 mio. kroner. Heraf steg lønomkostninger med omtrent kroner til kroner på grund af flere lønnede arbejdstimer. Frugt- og bærplantagerne havde med kroner større investeringer end i Som for gartnerier med frilandsgrønsager var investeringerne større end afskrivningerne, som var på kroner. Soliditetsgraden var på 48 procent ved udgangen af året, og det var den højeste soliditetsgrad blandt de fem driftsformer, der beskrives her.

6 Planteskolerne havde et dårligt år i Driftsresultatet faldt fra kroner i 2013 til kroner i Foto: Colourbox. Tilbagegang for planteskolerne Driftsresultatet i planteskolerne faldt fra kroner i 2013 til kroner i Planteskolearealet pr. planteskole var på 17,7 hektar i Endvidere var der m 2 væksthusareal og 7,5 hektar med andre afgrøder. Bruttoudbyttet steg med knap kroner til 5,1 mio. kroner, mens driftsomkostninger steg med godt kroner til 4,7 mio. kroner. Også i planteskolerne steg lønudgifterne især på grund af flere lønnede arbejdstimer. Her udgjorde lønudgifterne knap 1,8 mio. kroner efter stigning på godt kroner. Finansieringsomkostningerne var kroner, mens de var kroner i Investeringerne faldt kraftigt og var samlet på kun kroner, blandt andet fordi lavere værdi af beholdning samt frasalg påvirkede i negativ retning. Afskrivningerne var på kroner. Soliditetsgraden var på 39 procent ved udgangen af året. Deltidsgartnerier med negativt driftsresultat Driftsresultatet pr. deltidsgartneri var på kroner sammenlignet med kroner året før. Deltidsgartnerierne havde i gennemsnit et frilandsareal med gartneriafgrøder på 3,1 hektar, 211 m 2 væksthus samt 4,1 hektar med landbrugsafgrøder.

7 Figur 1. Driftsresultat i gennemsnit for alle heltidsgartnerier samt gennemsnittet for henholdsvis dårligste og bedste fjerdedel kr. pr. gartneri Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gennemsnit Figur 2. Omkostninger og driftsresultat pr. virksomhed i Millioner kr Potteplanter Væksthusgrønts. Frilandsgrønts. Frugt og bær Planteskole Deltid Driftsresultat Renter mv. Driftsomk. i øvrigt Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Energi

8 Figur 3. Heltidsgartneriernes driftsresultat Tusinde kr Frugt og bær Potteplanter Væksthusgrøntsager Frilandsgrøntsager Planteskole Heltidsgartneri i alt Figur 4. Energiforbrug i potteplantegartnerierne og årets gennemsnitstemperatur. 1,8 Gigajoule pr. kvm. væksthus inkl. elforbrug Årets gennemsnitstemperatur, grader 11 1,6 Temperatur (højre akse) 10 1,4 9 1,2 8 1,0 0,8 Energiforbrug (venstre akse)

9 Driftsformer 2014 Alle heltidsgartnerier Deltid Potte- Væksthus- Frilands- Frugt Planteplanter grøntsager grøntsager og bær skole Antal virksomheder pr. virksomhed Væksthusareal, m Frilandsareal med gartneriafgrøder, ha 0,5 0,9 63,1 28,0 20,1 21,6 19,8 3,1 Arbejdsindsats, timer Gartneriaktiver ultimo, 1000 kr Bruttoudbytte, 1000 kr Driftsresultat, 1000 kr Afkastningsgrad, pct. 2,9 9,4 3,5 0,0-0,1 2,7 3,4-4,1 Investeringer i gartneriaktiver, 1000 kr Egenkapital ultimo, 1000 kr.* Soliditetsgrad, pct.* *)Efter hensættelser til udskudt skat Læs mere Hele regnskabsstatistikken Regnskabsstatistik for jordbrug 2014 med tal og beskrivelser forventes fra 12. november at findes på hjemmesiden Publikationen beskriver både landbrug og gartneri. På klik Dokumentation, findes blandt andet også tidligere års publikationer. I Statistikbanken (klik Erhvervslivets sektorer, Landbrug, gartneri og skovbrug, Jordbrugets regnskaber, Arkiv) kan endvidere fremstilles tabeller.