Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Transkript

1 Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

2 Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt Lokale strategiplaner Strategi for skoleområdet 2014/17 Folkeskoleloven 18 & 13,2, Folkeskolereformens målsætning og vision 2030 Årsplaner Elevplaner med mål for alle elevers læring med progression Ugeplaner med læringsmål Kvartalsvis statusrapporter på alle strategiplaner og lokale målmøder fx i TUS Mål og taksonomi for alle teams i TUS Elevplaner med mål for alle elevers læring med progression og summativ & formativ evaluering Kvartalsvise lokale mål / evaluering med progression på skole og klasse niveau med implementering af beregneren Elevplaner med mål for alle elevers læring med progression og summativ & formativ evaluering Kvartalsvise lokale mål / evaluering med progression på skole og klasse niveau Testvejlederen samarbejder tæt med ledelse og den enkelte lærer med udgangspunkt i beregneren progression på elev, klasse og skoleniveau Folkeskolereformen: Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Strategi for skoleområdet: Lokal progression i for elever der er gode til at læse og regne i nationale test og undervisningseffekt Alle fag er en del af elevplanen med mål for den enkelte elevs læring i fagene Fokus på dansk, matematik og 0. klasse Fokus på dansk og matematik fx gennem elevplaner og samarbejde med vejledere Syv fag mere i elevplanerne - Opfyldelse af alle elevers læringsmål

3 Plan for sprog og læsning, fokus faglig læsning Afsæt Der er evalueret i læsevejledernetværksgruppen på anbefalinger knyttet til hvert skoleår Kommunens Sprog og handleplan er tilgængelig på medarbejderintranettet Den kommunale læsehandleplan er ikke et funktionelt arbejdsredskab for alle lærere/pædagoger Tre skoler har skrevet lokal læsehandleplan Nogle arbejder med læsebånd, dog mest på klasseniveau og med udgangspunkt i oplevelseslæsning. Tidlig Læsehjælp/dysleksikurser og klassekonferencer gøres meget forskelligt. Der arbejdes med faglig læsning, dog forskelligt og ikke systematisk. Lærere og pædagoger får fælles viden og værktøjer om faglig læsning Arbejdet med den kommunale læsehandleplan sættes i gang og gøres til et aktivt redskab lokalt på skolerne Læsebånd på alle skoler er implementeret og kører i alle klasser Alle elevers læseforståelse fremmes i fagene ved at give dem strategier og læsemåder til aktivt at forstå og arbejde med tekster i alle fag Udvikle lærere og pædagogers undervisningspraksis i praksis i arbejdet med faglige tekster i undervisningen Progression i den enkelte elevs læseresultater, målt i nationale test Alle skoler arbejder efter den kommunale læsehandleplan Alle team/faser udarbejder handleplan for arbejdet med læseindsatser: faglig læsning, læsebånd, tidliglæsehjælp/dysleksikur ser Fokus på faglig læsning i alle fag Progression i den enkelte elevs læseresultater, målt i nationale test Alle børn og unge udvikler sprog og læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet. Mindst 80 % af alle elever skal være gode til at læse, målt i de nationale test Der forventes en gennemsnitlig progression i skolens læseresultater svarende til gennemsnittet eller derover for progression på landsplan. Progressionen måles i de nationale test for læsning mellem 2. og 4. kl., 4. og 6. kl., 6. og 8. kl.

4 Plan for matematik Status 2015 Nogle skoler arbejder med TIM Nogle skoler har matematikvejledere og lokalt netværk Resultaterne af test læses på skolerne Projekt m. UVM, læringsmålstyret uv Kompetenceløft, uddannelser linjefag, vejleder og faglig ambassadør Kommunal testplan Fagudvalg År mål Plan for et uv forløb med læringsmål Vejleder og faglig ambassadør deltager i fælles netværk Lokale vejleder i analyse og vurdering af test Elever lærer af mindst et forløb m. mundtlig matematik Mundtligprøve knækker kurven Alle skoler har fagudvalg på matematik og matematikvejleder som deltager i matematikvejleder netværk Matematikvejlederen samarbejder med den enkelte lærer omkring progression med afsæt i test Matematikvejlederen er tovholder og sparringspartner for skoleledelsen på test og progression på skole, klasse og elev niveau Fagudvalg drøfter udvikling af mundtlig matematik F1; strategier F2; progression F3; prøve Arbejde med mundtlighed og undersøgelse beskrives i årsplanerne, og fælles planlægning i team om planlægning af undervisningen Alle skoler arbejder med TIM og resultater af test anvendes til målsætning for på skole, klasse og elevniveau med progression og evaluering med klassen og eleven Fagudvalgene for matematik arbejder med afsæt i test med overgange og nye fælles mål indenfor hver fase. Fagudvalg udarbejder eksemplariske forløb At udvikle eleverne evne til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. Mindst 80 % af alle elever skal være gode til at regne, målt i de nationale test Der forventes en gennemsnitlig progression i skolens læseresultater svarende til gennemsnittet eller derover for progression på landsplan. Progressionen måles i de nationale test for matematik mellem 2. og 6. kl.. Mål for år 1 og 2 omkring test og vejledere kører systematisk på skolerne Netværk foreslår strategi til børn i vanskeligheder

5 Plan for kompetenceudvikling Afsæt 2012/14 Mål for år /18 Kompetenceudviklingsplan for 2014: Fælles kommunalt kompetenceløft år 3- initieres af Metropol. Udmøntning af Folkeskolereformen: Inden 2020 skal alle lærere skal have undervisningskompetence, eller tilsvarende kompetence i de fag, der undervises i. Dynamisk plan for undervisnings fag frem til 2020 Plan for udvidet vejlederkorps Diplom i ledelse for alle skoleledelser Samarbejde med Undervisningsministeriet omkring målstyring og læringscentreret ledelse Samarbejde med UVM omkring Inklusionsudvikling med fokus på teamsamarbejde, forældreinddragelse og ekstern sparring Kompetenceløft af alle teams med fokus på bl.a. aktionslæringsforløb, klasseledelse og undervisningsformer Alle lærere og pædagoger er klædt på til tydelig og synlig læring, der knytter sig til de mål og aktiviteter de arbejder med Alle teams er klædt på til at udarbejde fælles årsplan, som indeholder nye fælles mål i dansk, matematik, 0. klasse og bevægelse hver dag 45 lærer er tilmeldt linjefagsuddannelse i de fag, de underviser i Dansk og matematikvejledere uddannes til alle skoler. Der skrives læringsmål og evalueringsformer ind i ugeplanen for alle undervisningsaktiviteter i dansk, matematik og 0. klasse 75 % af lærerne har linjefag eller tilsvarende kompetencer i de fag, de underviser i Central evaluering af kompetenceløft Dansk og matematik vejledere på alle skoler Teamet udarbejder fælles årsplaner. Årsplanen oploades i elektronisk skolernes læringsplatforml Eleverne inddrages i tilblivelse, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb 80 % af lærerne har undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer i de fag, de underviser i Teamet er klædt på til at inddrage eksterne sparringspartnere i deres arbejde Minimum 90% af skoleledelsen har DIL i ledelse, eller er i gang med studiet Skolernes pædagogiske personale får og oplever indgående kendskab til den nyeste forskning om, hvad der giver bedst læringsudbytte hos eleverne, og bruger denne viden i deres daglige undervisning Skolens personale oplever at være klædt på til at samarbejde om at skabe motiverende og inspirerende undervisningsforløb for alle elever - og inddrager nye undervisningsmetoder og den åbne skole. Skolens personale er gennem aktionslæringsforløb klædt på til at samarbejde i teams, læringsfællesskaber, om at udvikle deres faglighed Ledelsen er klædt på til at varetage faglig ledelse såvel som personale ledelse Teams kan trække på velkvalificeret personale fra de understøttende funktioner fx vejledere, PPR og der er uddannet naturfaglige og kreativmusiske vejledere Central planlægning af kompetenceudvikling 2015 sker gennem inddragelse af udviklingsråd Kompetenceudviklingsforløbene skal understøtte strategiplanernes mål og effekt

6 Plan for it og digitalisering Afsæt It- og digitaliseringsstrategi 2012/ udvalgets beslutninger for digitalisering Evaluering af Fokus på Folkeskolen Læremiddel.dk kortlægningsundersøgelse: It og digitale læremidler i Vordingborg Kommunes skoler To demonstrationsskoleprojekter Fortløbende sættes lokale mål og krav for it og digitalisering på skolerne Minimum 75% af lærerne anvender digitale læremidler i deres undervisningsplanlægning, tilrettelæggelse og forløb Overblik over og styr på konkrete delingsmedier og optimal udnyttelse af disse Evaluering af digitaliseringsstrategi 2012/14. Devices i alle klasser og til alle lærere Metodedeling fra demonstrationsskoler Videndeling på alle skoler af projektresultater fra demonstrationsskoleproj ektet: Digitalt understøttede læringsmål Oversigt over programmer og redskaber til teams Alle skoler anvender en fælles datastruktur på papirløs skole med cloudbaseret dokumentog filhåndteringsmoduler Implementering af 365 Alle skoler får anvendelsesorienteret viden om projektresultater fra demoskoleprojektet: It i den innovative skole nye kompetencer, nye undervisningsformer i det 2. århundrede, Inklusion og undervisningsdifferentier ing i den digitale skole Frontløbere i team og samarbejde med it didaktiske vejleder og mediepatruljen mediepatrulje på alle skoler It og digitalisering understøtter at alle elever lærer mere og mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Digitale læringsmål, der tydeliggør, hvad eleverne skal lære Læremiddelkultur med it -integration i alle fag Fortløbende videndeling og kommunikation af det der virker It-didaktiske frontløbere på alle afd. Ledelse understøtter it i undervisningen

7 Plan for Åben skole Afsæt 2014 Eksisterende samarbejde med personer, institutioner, foreninger og erhvervsliv. Sam-arbejdsaftale som skolerne kan benytte til at indgå aftaler i forbindelse med Åben Skole Aftaler med Ungdomsskolen, Musikskolen, Kulturtjenesten og en række lokale institutioner, foreninger og organisationer Partnerskabsaftaler Åben Skole skal udvikles (kvalitet) og udvides (antal etablerede samarbejder) til at kunne skabe engagement og motivation hos såvel elever som medarbejderne, via et fagligt kompetent samarbejde med de eksterne interessenter, ud fra opstillede læringsmål (partnerskabsaftaler) Alle teams skal have kendskab til og anvender mulighederne i Åben Skole Åben skole driftet lokalt og pulje på kr. Overgange styrket i samarbejde med børnehaverne med fokus på progression. Overgange i skolen styrkes gennem fagudvalg. Overgang ud af skolen styrkes gennem samarbejde med ungdomsuddannelserne, uddannelsesparathedsvu rdering fra 8. klasse. International dimension på Åben Skole ved fokus på dansk / tysk samarbejde. På hver skole skal der være et samarbejde med mindst en tysk venskabsklasse Intensiveret fokus og indsats for overgange og bevægelse i undervisningen både lokalt og centralt Åben skole skal være en naturlig del af skoledagen, og øge motivation og engagement hos elever og medarbejdere, så det giver øget læring, sundhed og bedre trivsel. Overgangene fra dagsinstitutioner og til ungdomsuddannelser skal medvirke til at komme tættere på målet om at 95% af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse Linjer er opstartet og driftes lokalt og der er fælles linjekatalog (udbud på tværs af skolerne) Overgange mellem dagtilbud og skole er styrket gennem samarbejde centralt og lokalt med dagtilbud Linjerne fortsætter Skolernes Linje-tilbud og -udbud skal evalueres Linjer skal medvirke til at udfordre, motivere og engagere alle elever, så deres talenter udvikles maksimalt og de er parate til ungdomsuddannelse

8 Plan for dynamisk organisering Afsæt Ny måde at tænke skolestruktur og dynamisk organisering på med Fokus på Folkeskolen Fælles udgangspunkt på tværs af skolerne for hvordan fleksibelt skema defineres Rum for lokale løsninger Fleksibel skole på alle niveauer i organisationen Medarbejdertilgang til forståelse af fleksibel skole Give teamet de bedste rammer for fleksibel planlægning og organisering Tydelig ramme for fleksibelt skema til skoleledelse og til teams Ledelsessparring og supervision til teams på anvendelse af fleksibelt skema og dynamisk organisering Udarbejdelse af fælles principper for opgaveoversigt for skolerne der kan skabe entydighed på tværs og rumme lokale løsninger Økonomi og kompetenceløft planlægning der tilgodeser lokal planlægning Samarbejde centralt lokalt omkring ordninger der påvirker og afhænger af den lokale organisering fx busordning Evaluering af dynamisk organisering styrker og udfordringer for central og lokal tilpasning og justering De stærke teams er normsættende for hvordan fx fleksibel planlægning med vikardækning og eksterne samarbejdspartnere ind i planlægningen i teamet (åben skole lokalt) Regneark til teams for tværfaglig undervisning planlagt i teams herunder bl.a. optælling af elevernes fagtimer og team ressourcer Elevinddragelse i planlægningen af undervisningen Udvikling af fælles redskaber til fleksibelt skema / dynamisk organisering baseret på erfaringer og skemalæggere videndeler til teams Teams er selv i stand til at dække forudset fravær og sygdom gennem fx holddeling og lederne følge op på tegn på at fleksibelt skema gavner mere læring Tema 2 kvartal 2015: Identificer tegn på fleksibelt skema gavner mere læring Dynamisk organisering og skema er integreret i teamarbejdet hvor skema fortløbende tilpasses læringsmål det er et middel til bedre læring(elevcentreret) Der er skabt rum for at teamet kan organisere sig som bedst for læringsmål så temaet kan tage ansvar for læring Optimal ressourceudnyttelse Kompetenceløft af teams til anvendelse af fleksibelt skema Tema 1 kvartal 2015 høring Balance mellem regneark og pædagogik

9 Plan for læringsmiljøer Afsæt Ny skolestruktur, herunder kompetenceløft af alle teams med fokus på bl.a. aktionslæringsforløb, klasseledelse og undervisningsformer. Planlægning af fleksibel skoledag, herunder holddeling og differentierede undervisning. Faste rammer om skoledagen og lektiecafe. Der er en inklusionsmedarbejdere på alle skolerne. Viden deles i kommunalt netværk. Styrket tværfagligt samarbejde med PPR Inklusionsudvikling under UVM: Forældresamarbejde, Teamsamarbejde og ekstern sparring Elevplaner som evaluerings - og samarbejdsredskab for alle elever og udvidede udviklingsplan for visiterede elever Igangsættelse af arbejdet med lokale beskrivelser, herunder fleksible skemaer og øget differentieret undervisning Der prioriteres lokale, tværfaglige samarbejder, og rum for videndeling og refleksion IC3 anvendes Udarbejdelse af enkle oversigter over ressourcepersoner, således at teamene ved hvem de kan disponere over Styrkelse af fagudvalg og indarbejdelse af gode samarbejdsmetoder i og med ledelsessparring Styrkelse af fagudvalg med fokus på eksemplariske forløb fx på nye fælles mål Trivsels- og inklusionsvejledere på skolerne Status og evaluering Det enkelte team har kompetencer i arbejdet med den inkluderende undervisningspraksis og dynamisk organisering som bærende princip for undervisning. Vejledere og ledelser understøtter team gennem fx TUS og klassekonferencer Mål for år /18 Alle elever har kompetencer til aktivt at kunne deltage i, præge samt benytte sig af sociale fællesskaber Alle elever har forståelse for sig selv i samspillet og relationen til andre Alle elever tager aktivt og respektfuldt del i skole- og fritidsliv Alle elever mødes med høj faglighed og støttes i zonen for nærmeste udvikling. Alle elever understøttes i glæden ved at lære og mødes anerkendende Den digitale skole, herunder I-pads i undervisning og som kompenserende redskab. Udviklingsplaner som evaluerings- og samarbejdsredskab Samarbejdserklæring for skolerne

10 Plan for trivsel og øget samarbejde med forældre Afsæt Skolebestyrelsens principper inkl. Legegrupper og legepatrulje Elevråd, forældreråd, skolebestyrelse, udviklingsråd, TR, MED, AMR De fysiske rammer understøtter arbejdet Alle primære interessenter er klar over og anerkender vigtigheden af øget trivsel og styrket samarbejde Fortløbende trivselsmålinger og evalueringer SSP strategi Skolerne arbejder med lokal t med trivsel og samarbejde med afsæt i evalueringer, og der er dialogmøder på alle elever MUS / TUS med strategisk og karriereperspektiv på medarbejderne og TUS med fokus på den faglige opgave Samarbejde med Danskeskoleelever om inddragelse af eleverne i undervisningens planlægning og evaluering Professionalisering og systematisering af trivsel og samarbejdet Medarbejderne inddrages i planlægning af samarbejdsformer og trivselstiltag Fleksible legegrupper og legepatruljer der tager hensyn til forældrenes ressourcer Progression i samarbejde og værktøjer til at understøtte samarbejde og trivsel Elev og forældre samarbejde tager udgangspunkt i hvordan (med hvilke kompetencer) de ønsker at blive en del af skolen med fokus på elevernes behov og læringsmål Eleven og opgaven er omdrejningspunktet for alt samarbejde Samarbejdet med forældre og elever i skolen skaber gode forudsætninger for læring og trivsel hos den enkelte, i klassen og for hele skolen Projekter på skolerne med nye former for forældre samarbejde: Lokal opstart af nye former for samarbejde med udgangspunkt i forældre /elevers input et fælles fokus i samarbejdet er læringsmålene