Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.

Transkript

1 Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S

2 Indledning Det udgravede areal lå på en mindre bakketop med et lavere liggende område med vandhul mod nordvest og det middelalderlige voldsted Ausumgaard/herregården Ausumgaard, hvor ladegårdens placering ikke kendes, ca. 340 m mod vest. Det udgravede areal lå i dyrket mark. Figur 1. Kopi af skærmkort med undersøgte område markeret med rødt. Geodatastyrelsen. Allerede i 2011 gennemførte Holstebro Museum efter aftale med Ausumgaard I/S en prøvegravning på området for de kommende fire vindmøller med tilhørende forsyningsvej. Ved den nordligste mølleplads, Mølleplads 1 blev der gjort flere arkæologiske fund, som enten skulle bevares for eftertiden eller undersøges i det omfang, de måtte blive ødelagt ved opførelsen af møllen. Ifølge museumsloven er det en af museernes vigtigste opgaver at arbejde for at bevare væsentlige fortidsminder for eftertiden. Da det desværre ikke var muligt at flytte det planlagte anlægsarbejde væk fra området med fortidsminder, var det nødvendigt at foretage en egentlig arkæologisk udgravning for at samle så meget viden om fortidsminderne som muligt, inden de blev ødelagt. 2

3 En udgravning af store arealer foregår ved en såkaldt fladeafrømning. Med en gravemaskine forsynet med en bred rabatskovl fjernes muldlaget. Herefter fremstår anlægssporene som mere eller mindre mørke pletter i den lyse undergrund. Spor efter fortidens hustomter ses som systemer af små pletter ; det er de huller, der i sin tid blev gravet til husets stolper. Spor efter nogle af de mange aktiviteter, der er foregået på bopladsen eller gården viser sig som større eller mindre pletter, der er genopfyldte nedgravninger eller gruber. Det kan eksempelvis være ovne brugt til opvarmning, madlavning eller jernudvinding samt råstofgruber, hvorfra der er hentet sand eller ler. Figur 2. Foto af lertagningsgruben, A242, som den så ud i fladen. Den mørke aftegning er gruben i det lysere undergrundsler. Foto: Mette Klingenberg, Holstebro Museum. 3

4 Udgravningens resultater Der blev ved udgravningen undersøgt i alt ét sikkert treskibet langhus samt mindst to andre treskibede huse (K1-K3) med tilhørende hegnsforløb. Herudover blev der undersøgt en brønd og andre fyldskifter uden erkendt funktionsbeskrivelse. Bebyggelsen foreslås dateret til yngre romersk jernalder ( e.kr.) baseret på hustomternes udformning. Et treskibet hus forstås ved, at taget bæres af to rækker af kraftige stolper, placeret ned igennem husets midte. Hustypen kaldes treskibet, da de to rækker tagbærende stolper deler huset i tre langsgående dele, skibe. Bosættelsesområdet er formodentlig ikke totaludgravet. Meget tyder på, at udhusene ikke alle har stået samtidigt, men sandsynligvis har afløst hinanden, når et af dem var modent til nedrivning. Husene var bygget med jordgravede stolper. Ved udgravningen blev der registreret 281 formodede stolpehuller, tre gruber, tre fyldskifter og en brønd. Figur 3. Oversigt over udgravningsfeltet, hvor de tre registrerede huse er tegnet op. Stolpehullerne er farvelagt med sort, og husenes formodede omrids er markeret med grøn farve. Brønden er markeret med lyseblå farve. De mørke grøfter er moderne drængrøfter. 4

5 Hus K1 udgravningens bedst bevarede hus Figur 4. Oversigt over Hus K1. Husets stolpehuller er markeret med sort farve. Husets omrids er markeret med grøn farve. Formodede indgange er markeret med røde pile. Brønden er markeret med lyseblå farve. De mørke grøfter er moderne drængrøfter. Der er tale om et omtrent sydvest-nordøst orienteret hus med lige vægge og rette til let buede gavle. Taget har været båret af syv sæt indre tagbærende stolper. Der kunne erkendes to mulige modstående indgange mod nordøst i huset mellem 3. og 4. sæt tagbærende stolper set fra nordøst. De to indgange var henholdsvis 1,32 m og 1,94 m brede. De tagbærende stolpesæt stod med en afstand på 2 m til 4,3 m, og rækkerne af tagbærende stolper stod med en afstand på 2 m. Der var 1,4 m til 2,4 m mellem de yderste tagbærende stolpesæt og gavlene, og der var 1,6 m mellem de tagbærende stolper og vægforløbene. Vægforløbene i huset var forholdsvis sporadisk bevaret. Der blev ikke erkendt anlæg, som umiddelbart kunne tolkes som indre konstruktioner. Dog var der ved 4. sæt tagbærende stolper set fra nordøst et ekstra sæt stolper, som muligvis skal tolkes som en 5

6 skillevæg eller en forstækning af husets tag - måske i forbindelse med et loftsrum. Huset har været 22 m langt og 5-6 m bredt, hvor det var smallere i gavlenderne. Huset har haft ca. 120 m2 under tag. Indgangene har ført ind til et indgangsrum, hvorfra man har kunnet gå til stalden, som har ligget i husets nordøstlige ende eller ind i en lille mellemgang mod sydvest, hvorfra der adgang til husets beboelsesrum. Dette beboelsesrum har muligvis været opdelt i to rum med et stort rum i den centrale del af huset og et mindre ved husets gavl mod sydvest. Langhuset er i sin rumopdeling typisk for yngre romersk jernalder, hvor husene generelt var meget lange og rummede både stald og beboelsesdel under ét og samme tag. I yngre romersk jernalder ses huse på op til 40 m i længden, så huset fundet ved Ausumgaard kan ikke betegnes som et af periodens største huse. Hus K2 Der er tale om et omtrent sydvest-nordøst orienteret hus, hvor kun de tagbærende stolper var bevaret. Taget har været båret af fire sæt indre tagbærende stolper. De tagbærende stolpesæt stod med en afstand på 1 m til 1,8 m, og de tagbærende stolperækker stod med en afstand på 1,6 m. Huset har mindst været 6,5 m langt og 2,7 m bredt. Huset tolkes ud fra typologiske betragtninger dateret til yngre romersk jernalder ( e.kr), da det formodes at huset må være omtrent samtidigt med det store langhus K1. Huset er ikke samtidigt med Hus K3, som lå umiddelbart øst for Hus K2. Der var ingen indbyrdes stratigrafi mellem de to huse. Hus K3 Der er tale om et omtrent sydvest-nordøst orienteret hus, hvor kun de tagbærende stolper var bevaret. Taget har været båret af tre sæt indre tagbærende stolper. De tagbærende stolpesæt stod med en afstand på 3,1 m til 3,8 m, og de tagbærende stolperækker stod med en afstand på 2,4 m. Huset har mindst været 8,8 m langt og 3,2 m bredt. Huset tolkes ud fra typologiske betragtninger dateret til yngre romersk jernalder ( e.kr), da det formodes at huset må være omtrent samtidigt med det store langhus K1. Huset er ikke samtidigt med Hus K2, som lå umiddelbart vest for Hus K3. Der var ingen indbyrdes stratigrafi mellem de to huse. 6

7 Figur 5. Oversigt over Hus K2 og K3. Husenes stolpehuller er markeret med sort farve. Husenes formodede omrids er markeret med grøn farve. De to huse kan ikke have stået samtidigt. Den mørke grøft er en moderne drængrøft. Gårdens brønd Omtrent 15 m øst for Hus K1 blev bebyggelsens brønd fundet. Den var omtrent cirkulær og ca. 2,6 m i diameter samt 1,78 m dyb. Brønden havde skrå sider og en flad bund. Der var nedsmidt eller nedfaldet ubearbejdet træ på brøndens bund, og den var stadig vandførende, så grundvandsspejlet ser ikke ud til at have ændret sig meget de sidste 800 år. Den kan sagtens have været foret med eksempelvis planker af træ for at holde brønden åben, men der var ikke længere spor efter en konstruktion i brønden, så hvis der har været en foring af træ, er den sandsynligvis blevet genanvendt, efter brønden var taget ud af brug. Brønden formodes at have hørt til Hus K1 og må derfor dateres til yngre romersk jernalder ( e.kr.). 7

8 Figur 6. Foto af brønden i profil. Foto Helle Henningsen, Holstebro Museum. Diffuse hegnsforløb Der blev ikke fundet nogen sikre hegnsforløb i forbindelse med udgravningen. Det formodes dog, at der må have været forskellige hegn ved bebyggelsen, som har været med til at inddele og afgrænse forskellige aktiviteter, som har været foretaget på pladsen. Bebyggelsens aktiviteter I forbindelse med udgravningen blev der 2 m øst for Hus K1 fundet seks anlæg, som kan være bunden af ovne - muligvis jernudvindingsovne. De blev tolket som sådanne i prøvegravningen, men da mulden blev rømmet af ved den egentlige udgravning, viste det sig, at der kun var bevaret ganske lidt af de enkelte anlæg, hvilket vanskeliggjorde en tolkning. Der var dog trækul og røde nister tilstede i anlæggenes fyldlag, hvilket taler for, at der er tale om bunden af anlæg, som har været varmepåvirkede, som man ville se det ved ovne. 8

9 Figur 7. De mulige ovne set i fladen, som de så ud i forbindelse med prøvegravningen. Foto Mette Klingenberg, Holstebro Museum. Omtrent 4 m vest for Hus K1 blev der fundet en grube, som er tolket som en lertagningsgrube, som senere er fyldt op med affald, heriblandt lerkarskår, som kan datere gruben til yngre romersk jernalder ( e.kr.), og gruben kan derfor være samtidig med Hus K1. 9

10 Ausumgaard i et lokalt perspektiv Figur 8. De Høje Målebordsblade med udgravningen markeret med rød stjerne. Geodatastyrelsen. Den periode, vi betegner som yngre romersk jernalder (ca e. Kr.), var kendetegnet ved nogle afgørende ændringer i landbruget. Hvor hele landsbyen før havde været inde for samme indhegning, blev de enkelte gårdsenheder nu hegnet selvstændigt, og de blev større. En standardgård har bestået af et langhus og et eller to udhuse inden for samme indhegning. Langhuset blev også større og rummede både stald og beboelsesdel under samme tag. Man fik en øget produktion; specielt af husdyrhold, og vi ser spor efter flere specialiserede håndværk, som har foregået på den enkelte gård. Der kan f. eks. sagtens have fundet både smedje-, stenhugger-, vævesamt garvearbejde sted på den enkelte gård. I perioden blev en række nye redskaber introduceret såsom skaktovnen til udvinding af jern, den opretstående væv og drejekværnen, men det mest opsigtsvækkende og landbrugsrevolutionerende synes at være den tidligste brug af muldfjælsploven. Et pløjeredskab som kunne vende jorden og forme agrene til en mere 10

11 hensigtsmæssig dyrkning. Det øgede husdyrhold producerede mere gødning, som igen gav mulighed for en mere intensiv dyrkning af indmarken, som dermed blev udsat for mindre rotation og kortere perioder med braklægning. Den omlægning af bebyggelsesstrukturen og udnyttelsen af jorden, som finder sted i perioden, vidner om, at der på dette tidspunkt har været et organiseret samfund med et veludviklet apparat til at styre landskabets udnyttelse. Vi har desværre kun set en lille flig af bebyggelsen ved Ausumgaard, da gården efter alt at dømme har bredt sig mod nordvest udenfor møllepladsens område. Her vil vi muligvis kunne følge gården i flere bebyggelsesfaser op igennem jernalderen. Vi har ingen viden om gårdens nøjagtige afgrænsning, men en standardgård har måske været at finde inden for en indhegning på ca m 2. Vi har ikke rigtigt kunne udrede, hvor mange faser af udhuse og/eller hegn, vi har fundet i udgravningens nordvestlige hjørne, så derfor står vi umiddelbart med det flotte langhus og den tilhørende brønd, som udgravningens hovedresultater, men naturvidenskabelige undersøgelser vil muligvis kunne gøre os klogere på gården. Fra stolpehullerne har vi udtaget jordprøver, som bliver floteret gennem en finmasket si, for at vi kan finde forkullet materiale. Forkullet korn og trækul kan vi bruge til at få foretaget C14 dateringer, som kan tidsbestemme gården mere præcist, men vi kan også bruge det forkullede korn til at fortælle os, hvilke kornsorter, de har haft på markerne. Da vi gravede brønden ud, tog vi en søjle af jord ud til pollenanalyse. Her kan biologer undersøge jorden for pollen og dermed fortælle os noget om, hvilke blomster og træer, der har groet i området. På den måde kan vi få et overblik over biodiversiteten i netop nærområdet for den yngre romertidsbebyggelse ved Ausumgaard. Tak til Ausumgaard I/S og familien Lundgaard-Karlshøj for det gode samarbejde i forbindelse med udgravningen. 11

12 Relevant litteratur Hambro Mikkelsen, Peter & Lars Christian Nørbach: Drengsted. Bebyggelse, jernproduktion og agerbrug i yngre romersk og ældre germansk jernalder. Højbjerg Jensen, Jørgen: Danmarks Oldtid. Ældre Jernalder 500 f. Kr.-400 e. Kr. Viborg Diverse oplysninger Holstebro Museums journalnummer: HOL Sted: Ausumgaard, 7560 Hjerm, matr. nr.: 1a, Avsumgård Hgd., Vejrum Fund og Fortidsminder: Kulturstyrelsens journalnummer: /HOL-0012 Areal: 1449 m2 Periode: 10. april april 2012 Mandskab: Mette Klingenberg, daglig leder og beretningsansvarlig Helle Henningsen, udgravningsassistent Niels Terkildsen, udgravningsansvarlig Bygherre: Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard I/S, Holstebrovej 101, 7560 Hjerm Institutioner: Holstebro Museum (HOL), Museumsvej 2B, 7500 Holstebro Maskinstation: Østermark Entreprenørforretning A/S. Dokumentationsmaterialet bestående af beretning, tegninger, fund, fotos m.v. opbevares på Holstebro Museum, Museumsvej 2B, 7500 Holstebro. Undersøgelsen er betalt af bygherren. Om Kulturhistoriske Rapporter Når der er foretaget en arkæologisk udgravning, der er helt eller delvist finansieret af en privat eller offentlig bygherre, skal der udarbejdes en særskilt rapport til bygherren. Den Kulturhistoriske Rapport skal være almindeligt tilgængelig, præsentere udgravningens resultater og sætte dem i sammenhæng med det omgivende landskabs kulturhistorie. 12

13 13