Makrof oss i I analyser fra Viger sted Øl (SM V )

Transkript

1 '. 'j'!. NATUR OG KULTUR Makrof oss i I analyser fra Viger sted Øl (SM V ) Annine S. A. Moltsen NOK rapport nr NOK Rapport nr Ophavsret og andre immaterielle rettigheder til denne rapport tilhører NOK, dette indebærer at rapporten ikke må kopieres eller publiceres på anden måde eller i anden form uden, at der på forhånd er truffet skriftlig aftale herom. Kunden kan fremstilles op til 10 kopier til relevante arkiver og intern brug.

2 Indledning Fra den arkæologiske udgravning Vigersted Øl (SMV ), foretaget af Sydvestsjællands Museum under ledelse af Kirsten Christensen, er indleveret 14 floterede prøver og en våd prøve analyse. De floterede prøver er udtaget i de tagbærende stolper fra Hus l og Hus 3 samt i huller efter hegnspæle, der forbinder de to huse. Den våde prøve er udtaget i bundlaget i en brønd. Husene er dateret til yngre jernalder ud fra hustypen. Metode Prøverne blev floteret af SMV. Der blev anvendt et åbent bakkeformet floteringsapparat. Materialet blev opsamlet i en analysesigte med maskevidde på 0,5 mm. Prøverne blev herefter skyllet grundigt, hældt i kaffefiltre og tørret ved rumtemperatur. Volumen af de floterede prøver blev målt. Prøverne blev undersøgt under stereolup ved op til 80 x forstørrelse. Indholdet i prøven blev beskrevet, under analysen blev korn og andre frø sorteret fra og bestemt ved hjælp diverse litteraturværker og ved sammenligning med materiale fra en recent frøsamling. Den våde prøve er beskrevet ud fra de umiddelbart synlige karakterer, samt ved undersøgelse under stereolup ved op til 20 x forstørrelse. En delprøve på 300 ml blev udtaget til analyse. Delprøven blev slæmmet gennem analysesigter med maskevidde på henholdsvis 0,25 mm Og 0,5 mm. Slæmmeresten blev undersøgt under stereolup ved op til x 80 forstørrelse. Indholdet i prøven blev noteret og identificerbart materiale sorteret fra. frø og frugter blev bestemt ved sammenligning med recent materiale og ud fra diverse litteraturværker.

3 Resultater Prøve Konte kst Anlægs Volu Sand Rødder Trækul Myre Fedta Andet nr. nr. men og andet o.a malm gtige ml. recent forkullet klwn materiale materiale per POi TB Hus I AOl9 2 XX XX XX Afgrøder 3+lfKorn l Rug Ruderat- og ukrudtsplanter 4 Fe rsken-pileurt 2 Bleg Pileurt 3 Snerle-Pileurt 5 Hvidmelet Gåsefod 3 Sta r Græslandsarter 1 Græs l Burre-Snerre l Vild Hør 1 Skræppe sp. P02 TB Hus 1 A021 5 XX XX (x) XX Afgrøder 2/2Kom Ruderat- og ukrudtsplanter Y2H ejrenæb 8+ 2f Snerle-Pileurt 1 Rødknæ 2 Stellaria media 3 Bleg Pileurt lfkiddike Græslandsarter 1 Mynte 6Græs 1 Gilse-Poten til 1 Snerre sp. 1 Star sp. P03 TBHusl A022 IO XX xxx X Afgrøder Y.Rug 4 Avnklædt Byg 3+5/2Kom Ruderat- og ulrrudlsplanter 9 Fersken Pileurt 9 Bleg Pileurt 10 f Pileurt 14 Hvidmele t Gåsefod Græslandsarter 2Græs PlO TB Hus 1 AOl8 2 (x) xxx lfforveddet rod Pli TB Hus 1 A020 5 xxx (x) (X) X Græslandsarter 2 Star sp.

4 PI2 TB Hus I A023 5 XX XX X (x) X 4/grøder X strå I Byg P04 Hegn2 AI54 <I X xxx (x) Ruderat- og ulcrudtsarter I9V. Hvidmelet Gåsefod 3V. Fersken Pil eurt 13 Bleg Pileurt I V. Snerle-Pileurt I Ager-sennep Græs/and.sarier I Sumpstrå 2 Skræppe sp. V.Græs 2 Rævehale I Almindelig Sta r POS Hegn2 AI65 IO X xxx (x) P06 TBHus3 AI7I 5 XX xxx (x) Ved(x) P07 TbHus3 AI9S 5 (x) xxx (x) POS TBHus3 A20I 5 xxx (x) PI6 TBHus3 AI77 5 (x) xxx PI7 TBHus3 AISO IO (x) xxx (x) Ved (x) PIS TBHus3 A203 5 P09 Brønd A03I (x) xxx (x) Enkelte fragmenter af strå og småkviste Tabel I. Indholdet i de fjoterede prøver Hus I A023 A021 A018 0 HUSI A ro19 Fig. I Stolpehullernes placering i huset. Det nordvestl ige stolpehul er fjernet af dræn. Der er ikk e udtaget prøv e fra A024

5 Hus okom 25 Ukrudt c Græslandsarter A23 A22 A21 A20 A18 A19 Fig 2. Fordelingen afkom, ukrudt og græslandsarter i prøverne fra Hus l Hus Trækul 8 Fedtagtig slagge 6 omyremalm A23 A22 A21 A20 A18 A19 Fig 3. Fordelingen af trækul, slagge og myremalm i prøverne fra Hus I

6 I prøven fra A 18 blev der ikke fundet nogle rester ud over et fragment af en forveddet rod, som formentlig er recent. I alle de øvrige prøver indeholdt små klumper af myremalm. Myremalm dannes i moser under specielle forhold. I jernalderen var myremalmen den vigtigste jern-kilde. De lyst gule klumper i prøverne kan være myremalm, der ikke har været opvarmet, ved opvarmning bliver myremalmen mere orangerød og magnetisk,og ved opvarmning til højere temperaturer antager den mere brunlilla nuancer. Der blev ikke fundet nogle slagger, slagperler, hammerskæl eller andet, som tyder på at der har været udvundet eller bearbejdet jern i huset. Myremalmen kan have været i tørv anvendt som brændsel eller vægmateriale, i sidstnævnte tilfælde må der være tale om en brandtomt. Indholdet af trækul varierede noget gennem huset, de største koncentrationer sås i Al9, A21 oga22. Der blev desuden fundet forkullede klumper af "fedtlignende slagger" i flere af prøverne. Klumperne bestod af forkullet amorft organisk materiale med mange luftbobler, stedvist sås fragmenter og aftryk af stængler og parallelnervede blade. Det kunne være våd tørv der er blevet opvarmet, men det ligner ikke typisk tørv, hvor der som regel er rødder og rhizomer tilstede. Umiddelbart vil jeg tro det er forkullede dyrefækalier, der er karakteristiske ved tilstedeværelsen af fragmenter af overjordiske dele i den amorfe grund.masse. I huset blev fundet små koncentrationer af kom og lidt græslandsarter knyttet til våd bund. Græslandsarterne var jævnt fordelt gennem huset. Frø fra ruderat- og ukrudtsplanter blev fundet i relativt store koncentrationer i prøverne fra A22 og A23, og i mindre koncentrationer i A21 og Al9. I følge Karin Viklund (Viklund 1998), er en meget stor koncentration frø fra ukrudtsarter sammen med en lille koncentration af kom typisk for tærskeaffald. Såfremt komet skulle være tærsket på dette sted har der sandsynligvis været et hårdt underlag og åbninger i begge sider af væggene i rummet. En anden og her mere oplagt mulighed er, at man er oplagret tærsketaffaldet i området nær A22 og A23, der blev da også fundet fragmenter af forkullede stængler i A23. Indholdet i prøverne og fordelingen af komponenter gennem huset afviger væsentligt fra det der ses i beboelseshuse, der blev da heller ikke fundet hverken hvidbrændt knogle eller fiskeben som oftest forekommer i små mængder i huse, hvor der har været tilberedt føde. Resultatet af analyserne tyder mest på, at huset har været anvendt som stald, hvor man i den vestlige del har opbevaret tærskeaffald, der oplagt har været anvendt som foder og I eller strøelse. Det brændte tærskeaffald, de forkullede klumper af formodede dyrefækalier samt myremalmen i forholdsvis små koncentrationer tyder på, at huset er brændt. Tilstedeværelsen af myremalmen i denne sammenhæng tyder på, at huset har haft tørvevægge. Tørvebyggede huse er ikke så ofte fundet på Sjælland, hvor man har haft ler til rådighed, der er det mest anvendt materiale anvendt til vægmateriale. Der er dog i år fundet et hus i Københavns Amt, hvor der dels er fundet rester af uforkullet tørv, myremalm spredt ud over dele afhuset og tillige et stykke vægmeteriale der bestod af tørveaske, så måske er tørvebyggede huse oversete, idet de er vanskelige at erkende alene ved iagttagelser i felten.

7 Hegnet De to prøver fra hegnet indeholdt intet, der kan afsløre hvilke aktiviteter der er foregået i nærheden af hegnet. Det er det typiske billede afprøver fra hegnspæle. Som regel indeholder de kun lidt trækul. Dette hænger sikkert sammen med, at det kun er forkullet materiale der bevares på de tørre jorde, hvor huse og hegn anlægges og der har åbenbart ikke været aktiviteter nær hegnet som har genereret forkullet materiale. Generelt frarådes det at udtage prøver fra hegnspæle, da der som regel ikke kommer noget brugbart ud af analyserne. Hus 3 Ud over ia trækul og lidt forkullede fragmenter af strå og småkviste blev der ikke fundet nogle rester i huset, der kan bidrage med oplysninger om husets funktion. I to af prøverne blev fundet enkelte fragmenter af meget nedbrudt ved. Det kan være rester fra stolperne, men det kan ikke udelukkes, at det er rødder fra træer og buske der har groet på stedet efter husets funktionstid. Af og til findes der ingen forkullede rester i stolpehullerne. Der kan være flere årsager til dette. For det meste skyldes det at området er så nedpløjet, at det kun er den nedre del af stolpehullerne der er bevaret. Det kan dog ikke udelukkes, at huset har været i funktion i så kort tid, at de tagbærende stolper ikke er rådnet nær toppen af jordoverfladen, og der dermed ikke er aflejret forkullede rester fra husets funktionstid. Materiale til AMS-datering Til datering er udtaget Y2 Rug og 1 Byg fra J0 3- A fragmenter af småkviste og stængler fra J 17- A 180

8 Brønden Vigc:rsted Ø l SMVOIOl8-2 I NOK PRØVENR: LAG: TEGNING: ANALYSERET MÆNGDE: PRØVEN P09 Bund i 300ml ANALYSERET AF: A031 ASAM DATERING: Yngre jernalder HERKOMST: Prøven er udtaget i bundlag i brønd PRØVEBESKRIVELSE: Løse klumper af mellem-gråbnmt, let siltet og sandet ler med gytje. Stedvist med striber af lyst brunt ler og fragmenter af ved. OBSERVATIONER UNDER SORTERING: Efter slæmning var en lille rest tilbage. Den bestod af Yz fint sand og Yz groft organisk materiale. Prøven indeholdt enkelte småsten, mange fragmenter af ved, enkelte sneglehuse, lidt groft sand, enkelte fragmenter af insekter, enkelte trækul, enkelte knopper fra vedplanter og enkelte småkviste. LATINSK NAVN DANSK NAVN DEL ASR2089_DT R derat- og ukrudtsplaater Cllleaopodium album L Hvidmdet Gisefod frø 10 Polygoaum aviculare s.i L Vej-Pileurt frø 21 Urtica diocca L Stor Nælde frø 3 Euphorbia helioseopia Sklena- Vortemælk frø 212 Galeopsis sp. Hanekro frø 1 Ramexsp. Skræppe frø 2 Raaaaculu repeu Lav-Raauakd frø 1 Gnalandsarter Carex ovalis Hare-Star frø 1 Bideas sp. 8nnldld frø 212 Carexsp. Star frø 'DISKUSSION: Grundmassen af siltet ler med indhold af gytje, sammen med tilstedeværelsen af sneglehuse viser, at der bar stået vand i brønden, som sikkert er blevet opblandet med undergrundsmateriale. Dette harmonerer fint med udgraverens tolkning af anlægget som brønd. Der var meget t1 rester af organisk materiale i røven. Den indeholdt således lidt småkviste og enkelte knopper fra vedplanter, der meget vel kan stamme fra træer der har groet nær brønden. De t1 trækul er sikkert baggrundsstøj fra det kulturpåvirkede miljø i nærheden. Insekter findes ofte hvor der har stået blankt vand, hvor de drukner. Prøven indeholdt dels frø fra ruderat- og ukrudtsplanter og dels enkelte frø fra græslandsarter. Hovedparten af :frøene stammer sikkert fra planter der har groet ved siden af brønden, men det kan ikke udelukkes, at enkelte er faldet ned i forbindelse med etableringen af brønden. Helt bemærkelsesværdig er det store indhold af fragmenter af ved. Da prøven ikke var udtaget som en sammenhængende klods, men i løse klumper kan vedstykkernes indbyrdes sammenhæng og orientering ikke vurderes. Som regel findes ved kun i brønde i så store koncentrationer, hvis brønden har været foret med træ eller hvis der bar været en stige i brønden. Af det medfølgende materiale er beskrevet, at brønden har skrå sider der ender i lodrette nedgravningskanter, hvilket tillige ses på fotoet af den snittede brønd. De skarpt afgrænsede lodrette nedgravningskanter i bunden af anlægget, hvor der har været vandfyldt, kan umiddelbart tyde på at anlægget har været foret med træplanker, idet kanterne mellem undergrund og fylden i brønden som regel er mere udvisket som følge af opblanding af de to typer af materialer i et vådt miljø når brønden ikke er foret med planker. KONKLUSION: Materialet harmoner fint med en brønd, hvor der har stået vand i bunden, med indhold af frø fra planter der har groet i nærheden af brønden, samt lidt trækul fra omgivelserne. Et stort indhold af ved tyder umiddelbart nl at brønden har været foret med trænlanker.