Høringsnotat. Udkast til bekendtgørelse om tilskudsordning for vandløbsrestaurering

Transkript

1 Ref. ASGPET J.nr.: Hav- og Fiskeritilskud Dato: 12. marts 2019 Høringsnotat Udkast til bekendtgørelse om tilskudsordning for vandløbsrestaurering Udkast til bekendtgørelsen og vejledning blev sendt i ekstern høring den 25. februar 2019 med frist for afgivelse af høringssvar den 11. marts Fiskeristyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende organisationer: Kommunernes Landsforening (KL) Høringssvaret indeholder en række principielle bemærkninger til ordningen om vandløbsrestaurering og vedrører følgende dele af bekendtgørelsen: 6, stk. 5, 2 om tro- og loveerklæringer 6, stk. 5, 5 om projektindtegning på kort 6, stk. 5, 7 om tilbud fra leverandører 9, stk. 1 om administrativ, operationel og finansiel kapacitet 9, stk. 2 om igangsættelse af projekter 13, stk. 1 om tilskudsberettigede udgifter til tilsagnshavers personale 14, stk. 24 om Ikke-tilskudsberettigede udgifter. 29 om manglende overholdelse af tidsfrister I det følgende gennemgås høringssvarene i relation til ordningen. Fiskeristyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv. De fremsendte høringssvar kan ses på Høringsportalen: Bemærkninger til udkast til bekendtgørelse Fiskeristyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN mail@fiskeristyrelsen.dk

2 Bestemmelsen Høringssvar Bemærkninger KL anfører, at udkastet til bekendtgørelse medfører udgifter for kommunerne ud over det mellem KL og Miljø- og Fødevareministeriet aftalte. KL oplyser, at de vurderer, at der generelt er sket et skred i kravene til kommuner for så vidt angår vandløbsrestaureringsprojekterne. KL opfordrer til dialog med Miljøog Fødevareministeriet og Fiskeristyrelsen og dette, men er indforstået med, at dette ikke kan eller bør håndteres inden åbningen af ordningen den 18 marts Fiskeristyrelsen har orienteret Miljøog Fødevareministeriet om høringssvarets indhold til videre foranstaltning. KL foreslår, at bekendtgørelsens ordlyd ændres, så den i højere grad udtrykker tillid til kommunernes gennemførsel af projekter. Det foreslås for eksempel, at det ikke fastsættes, at kommuner kan få helt eller delvis afslag på ansøgninger, for eksempel hvis der afgives urigtige oplysninger, eller ordningens midler er opbrugt. I stedet bør fastsættes, at kommuner får helt eller delvist tilsagn inden for rammerne ordningens økonomi, såfremt ansøgning er korrekt udfyldt. KL anfører, at det er ønskeligt, at det i højere grad bliver muligt for kommunerne selv at foretage vurderinger undervejs i projekterne, og at der indføres bagatelgrænser for hvornår der skal søges om ændringer af projekterne. Fiskeristyrelsen bemærker, at KL sigter på krav og bestemmelser, der er enslydende på tværs af alle støtteordninger. Disse krav og bestemmelser er ikke udtryk for mistillid til ansøgerne, men har til formål at sikre, at grundlaget for behandling af de enkelte ansøgere er klart herunder med hensyn til, hvornår en ansøgning ikke opfylder betingelserne for støtte. KL ønsker disse bestemmelser formuleret positivt. Dette vil have som konsekvens, at der skal sluttes modsætningsvis for at regulere, hvornår en ansøgning ikke opfylder betingelserne. Hertil kommer, at flere af bestemmelserne afspejler de enkelte bestemmelser i forordningsgrundlaget. Fiskeristyrelsen går på denne baggrund ikke videre med dette forslag. Ind til nu har enhver projektændring krævet godkendelse af Fiskeristyrelsen. Fiskeristyrelsen er enige behovet for en bagatelgrænse for projektændringer og indfører på den baggrund end bagatelgrænse, således at projektændringer, der medfører ændringer i projektets udgiftsarter på under 10 % af en specifik udgiftsart, 2

3 Ligeledes anføres, at det f.eks. vil være ønskeligt, at kommunerne selv kan vurdere om en detailundersøgelse er nødvendig for at få det fulde overblik over omkostningerne til gennemførelse af projektet i tilfælde af begrundet tvivl, frem for, at det skal omkring Miljøstyrelsen til afgørelse. KL anfører, at der for øjeblikket ikke sker udbetaling af tilskud til kommunerne fsva. vandløbsrestaureringsprojekter, hvilket betyder at mange kommuner har flere millioner til gode for gennemførte projekter. KL anbefaler kraftigt, at Fiskeristyrelsen og Landbrugsstyrelsen hurtigst muligt får deres interne godkendelsesprocedurer på plads, således at kommunerne kan få udbetalt de penge som er lagt ud. KL foreslår en national pulje til uforudsete udgifter for kommunerne ifm. vandløbsrestaurering lig puljen til arkæologiske undersøgelser ifm. vådområdeprojekter. Uforudsete udgifter dækkes ikke af tilsagn, og såfremt evt. uforudsete udgifter er så store, at de ikke kan holdes inden for budgettet, vil kommunen selv skulle dække dem. KL anfører, at dette ikke er rimeligt, særligt ikke nu, hvor kommunens egne udgifter også indregnes i omkostningseffektiviteten, og dermed kan det risikeres at projektet bliver ikkeomkostningseffektivt, og at tilskuddet derfor helt bortfalder. ikke medfører krav om godkendelse af projektændring. For så vidt angår behovet for detailundersøgelser har Fiskeristyrelsen anmodet Miljø- og Fødevareministeriet om et svar. Hertil anfører Miljø- og Fødevareministeriet, at det vil kræve nærmere overvejelser, også økonomiske. Ministeriet vil dog medtage ønsket i arbejdet med et barrierekatalog, som netop skal se overordnet på, om der er muligheder for at gøre rammerne for ordningen mere smidige. Fiskeristyrelsen og Landbrugsstyrelsen er i fortsat dialog om håndtering af udfordringen. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at det forventes, at udfordringen med manglende prioritering af udbetaling vil være løst senest i uge 17. Fiskeristyrelsen bemærker, at det ikke inden for EHFF-forordningens ramme er en mulighed at budgettere med og få tilsagn til uforudsete udgifter i et EHFF-projekt. Jf. ovenfor om bagatelgrænse for projektændringer vil uforudsete udgifter, der ikke medfører ændringer i projektets udgiftsarter på under 10 % af en specifik udgiftsart dog ikke medføre krav om godkendelse af projektændring og dermed ej heller behov for at genberegne omkostningseffektivitet. For så vidt angår muligheden for en national pulje til uforudsete udgifter har Fiskeristyrelsen anmodet Miljø- og Fødevareministeriet om et svar. 3

4 KL anfører, at det vil være ønskeligt, om der enten blev åbnet op for muligheden med at budgettere med uforudsete udgifter, eller at der blev mulighed for at søge en national pulje til dækning af disse udgifter. KL anfører, at flere kommuner oplever, at ordningen er så bureaukratisk og besværlig at det ikke kan betale sig at søge penge til de små projekter. Nogle har derfor selv finansieret dem for at få dem gennemført. KL opfordrer Fiskeristyrelsen til enten at lave en national ordning hvor de mindre projekter kan finansieres under, eller at der differentieres i dokumentationskravet for de mindre projekter, alternativt at der arbejdes med faste priser. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer umiddelbart, at det ikke er en mulighed at have en national ordning eller anvende statslige midler til uforudsete udgifter. Fsva. vådområdeprojekterne og arkæologiske forundersøgelser, er det netop fordi, at arkæologiske forundersøgelser ikke er en del af den eksisterende ordning, og der er tale om en eksplicit og kendt potentiel udgift. Fiskeristyrelsen er enige i, at der kan være en udfordring med at søge tilskud til og gennemføre små vandløbsrestaureringsprojekter. Jf. Miljøstyrelsens reviderede bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaureringer er der fremover mulighed for både at søge tilsagn til en del af et vandområde og, at sammenlægge flere vandområder. En ansøgning om delstrækning af et vandområde, vil typisk komme på tale når et vandområde strækker sig over flere kommuner, eller hvis der i vandområdet er flere omfattende spærringer, såsom dambrug, vandkraftværker, vandmøller eller lignende, og det ikke er muligt at fjerne alle spærringer på en gang. Det er muligt at søge om flere vandområder samlet i én ansøgning om enten forundersøgelse eller etablering, når disse fysisk støder op til hinanden. I det tilfælde tages der udgangspunkt i en samlet omkostningseffektivitet baseret på de enkelte vandområders referenceværdi. Rammerne for ovenstående er uddybet i vejledningen til bekendtgørelsen. Fiskeristyrelsen vurderer, at disse muligheder vil skabe bedre muligheder 4

5 for, at kommunerne kan gennemføre også små vandløbsprojekter. 6, stk. 5, 2 KL spørger til, hvad begrundelsen er for at der skal vedlægges en tro og love erklæring underskrevet af en medarbejder, idet det må være kommunen som enhed, der afgiver erklæringen. 6, stk. 5, 5 KL anfører, at projektindtegning i kort kan være vidt forskellige, og at en binding på 1:4000 forekommer unødigt stift. Formålet med indtegning må være at Fiskeristyrelsen/ Miljøstyrelsen kan se hvor og hvilket projekt der er tale om, hvilket i øvrigt angives med IDnummer. KL foreslår, at der i stedet for et krav om målestoksforhold 1:4000 bedes om, at projektindtegningen leveres med baggrundskort hvor målestoksforhold er angivet og med læsbar nærliggende markblok eller matrikel. 6, stk. 5, 7 KL anfører, at det er uhensigtsmæssigt at forlange, at der skal foreligge tilbud på ansøgningstidspunktet. Der er først finansielt grundlag for kontraktindgåelse, når tilsagnet foreligger. KL foreslår, at kravet formuleres som i bekendtgørelse om tilskud til vådområder og lavbund: To direkte sammenlignelige tilbud for udgifter over kr., såfremt disse foreligger på ansøgningstidspunktet. Fiskeristyrelsen bemærker, at kravet om en tro- og love-erklæring vedr. overholdelse af EHFF-reglerne vurderes at være den mest smidige måde at håndtere forordningens krav vedr. svig. Fiskeristyrelsen forudsætter, at den underskrivende medarbejder skriver under på kommunens vegne. Fiskeristyrelsen er enig i bemærkninger og justerer bekendtgørelsen, så der alene kræves projektindtegning på kort med læsbar målestok, uden at der specifikt kræves en målestok på 1:4000. Fiskeristyrelsen bemærker, at det for vådområdeprojekter er et krav, at tilbud fra entreprenører er bindende i hele projektperioden, hvorfor de ikke nødvendigvis kan foreligge på ansøgningstidspunktet, hvis projektperioden forventes at være langvarig. Dette er ikke tilfældet for vandløbsrestaurering, hvor tilbud indsendt sammen med ansøgningen ikke er bindende, men i stedet anvendes til at fastslå omkostningerne for vandløbsrestaureringsprojekter og dermed, hvad der kan gives tilsagn til. På den baggrund fastholdes kravet om indsendelse af to tilbud som del af ansøgningen. 5

6 9, stk. 1 KL anfører vedr. krav om beskrivelse af administrativ, operationel og finansiel kapacitet, at der bør der være en række forudfyldte beskrivelser, som der kan vælges imellem, evt. beskrevet i den tilhørende vejledning. Alternativt ønskes en mulighed i ansøgningsskemaet for at krydse af at man som kommune har administrativ, operationel og finansiel kapacitet. 9, stk. 2 KL anfører, at det fremgår, at "projektet ikke påbegyndes, før ansøger har modtaget igangsætningstilladelse fra Fiskeristyrelsen", og at for kommunerne starter et restaureringsprojekt med meddelelse af fornødne tilladelser efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. KL spørger, om bekendtgørelsens ord skal forstås sådan, at denne indledende fase af et projekt ikke må påbegyndes førend Fiskeristyrelsen har givet lov. I givet fald kan tidsfristerne vise sig at være kritiske. 13, stk. 1 KL anfører, at det fremgår, at de tilskudsberettigede udgifter kan omfatte 15 pct. overhead af den direkte lønudgift for tilsagnshavers personale, der er beskæftiget med projektet. KL ønsker at grænsen hæves til 25 pct., som er muligt hvis der i stedet benyttes litra a frem for litra b i artikel 68, stk. 1, i forordning 1303/ , stk. 24 KL anfører, at der i bestemmelsen står du, hvor der formentlig menes tilsagnshaver. Fiskeristyrelsen er enige i dette og indarbejder KL s forslag til ansøgningsskemaet. Fiskeristyrelsen bemærker, at bestemmelsen alene omhandler påbegyndelse af det konkrete arbejde med gennemførsel af vandløbsrestaureringsprojekterne. Kommunerne kan således godt indhente fornødne myndighedsgodkendelser inden projektets start. Fiskeristyrelsen tilføjer en præciserede sætning til bestemmelsen for at gøre dette klart. Fiskeristyrelsen bemærker i denne forbindelse, at de tilskudsberettigede udgifter ikke omfatter udgifter, som ansøgeren har afholdt inden igangsætningstilladelsen jf. bekendtgørelsens 14, stk. 25. Fiskeristyrelsen bemærker, at det er et krav i EHFF-forordningen, at det ved et højere tilskud til administrative udgifter, end det pt. anvendte, forudsættes, at administrative udgifter beregnes på grundlag af en rimelig, afbalanceret og kontrollerbar beregningsmetode. En sådan metode er ikke udviklet for vandløbsrestaureringsordningen. Fiskeristyrelsen har derfor ikke aktuelt mulighed for at imødekomme ønsket, men vil se på det med sigte på næste EHFF-programperiode. Fiskeristyrelsen retter bestemmelsen, så der står tilsagnshaver i stedet for du, så meningen er klar. 6

7 29 KL anfører, at det fremgår af bestemmelsen, at manglende overholdelse af tidsfrister kan medføre reduktion eller bortfald af tilskud. Dog kan Fiskeristyrelsen anerkende tilfælde af force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder, der forhindrer tilsagnshaver i at gennemføre projektet, og dermed ikke medfører bortfald af tilsagn og tilbagebetaling eller nedsættelse af tilskud. Det fremgår dog ikke, hvad der skal opfattes som force majeure. KL spørger, om dette f.eks. er ugunstige vejrforhold, uforudseelige hændelser eller andet. Fiskeristyrelsen bemærker, at Force Majeure-begrebet skal fortolkes i overensstemmelse med dets nationaleog EU-retlige betydning. Der er ikke medtaget eksempler i bestemmelsen, da der ikke kan opstilles en udtømmende liste over forhold, der kan opfattes som Force Majeure. Om der er i en konkret sag vil være tale om Force Majeure, vil bero på en konkret vurdering. Fiskeristyrelsen kan dog henvise til vejledningens afsnit om Force Majeure, hvor naturkatastrofer er nævnt som et eksempel på, hvad Fiskeristyrelsen kan anerkende som udtryk for Force Majeure, i det omfang en sådan i væsentlig grad berører projektet. 7