NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE

Transkript

1 STEVNS KOMMUNE NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk TEKNISK ANALYSENOTAT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT april 2018 BIKT LAAG BIKT

2 2 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE INDHOLD 1 Indledning Formål 3 2 Forudsætninger og baggrund Befordring Kommunens rolle i forbindelse med befordring af skolebørn Politiets rolle i forbindelse med vurdering af sikre og trafikfarlige skoleveje 4 3 Skoleelevers rute fra hjem og til skole Strøbyskolen Hotherskolen Store Heddinge Skole 8 4 Vurdering af færdselsuheld 9 5 Vurdering af trafik- og hastighedsmålinger 10 6 Retningslinjer for vurdering af trafikfarlige skoleveje Kriterier for trafikfarlige skoleveje Særlig trafikfarlige skoleveje 20 7 Konklusion og anbefaling 21 BILAG Bilag A Stevns Kommune skoledistrikter 23 Bilag B Strøbyskolen skoleelevers rute 25 Bilag C Hotherskolen skoleelevers rute 27 Bilag D Store Heddinge Skole skoleelevernes rute 29 Bilag E Kort med færdselsuheld 31 Bilag F Kort over særligt trafikfarlige veje for skolebørn 33

3 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE 3 1 Indledning Stevns Kommune har ønsket at få belyst skoleveje i kommunen med henblik på at kunne udpege trafikfarlige skoleveje og behandle borgerhenvendelser omkring skoleveje. Stevns Kommune har bedt COWI foretage en analyse af uheld, trafik- og hastighedsmålinger samt skoleelevernes rute mellem skole og hjem. Analyserne skal munde ud i forslag til retningslinjer for vurdering af hvilke veje som er trafikfarlige, baseret på kommunens vejklassificering og ovenstående analyser. 1.1 Formål Nærværende notat beskriver analyser af kommunens uheld og trafikdata med henvisning til udarbejdede kort. Der opstilles forslag til retningslinjer for, hvad der skal til for at en vej er trafikfarlig (uheld, hastigheder, trafikmængder, belysning osv.) opdelt på de forskellige vejklasser. 2 Forudsætninger og baggrund Retningslinjerne er overordnede for kommunen og udmunder ikke i konkrete trafikfarlige steder. Dette fordi detaljerede oplysninger om kommunens vejnet ikke indgår som en del af analysen. Men også fordi analysen bygger på skoleelevernes nuværende adresser for skoleåret 2017/2018. Skoleelever kan flytte og ved opstart af hvert skoleår kommer nye hjemadresser til og andre forsvinder. Ligeledes er der en udvikling i uheldsbillede og trafikbilledet over årene. Kommunen vil foretage en konkret vurdering af hver enkelt skoleelev hvert skoleår på baggrund af opdaterede trafikdata og med udgangspunkt i nærværende notats forslag til retningslinjer. Såfremt Stevns Kommune modtager en borgerhenvendelse omkring vurdering af trafikfarlige skoleveje vil kommunen sammen med det lokale politi foretage en undersøgelse af det konkrete sted. Hvilke foranstaltninger det i givet fald vil være hensigtsmæssigt at træffe, må afhænge af de lokale forhold. 2.1 Befordring Afstand Kommunalbestyrelsen sørger for befordring mellem skolen og hjemmet når børn har længere skolevej end: 2,5 km i klassetrin 6 km på klassetrin 7 km på klasse 9 km i 10. klasse Bestemmelsen gør sig ikke gældende for elever, som optages eller benytter anden skole end distriktskolen.

4 4 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE Trafikfarlige Ud over afstand mellem skole og hjem, vil kommunalbestyrelsen også sørge for befordring hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Befordring af hensyn til sikkerhed i trafikken gælder uanset ovennævnte længde af skolevej. 2.2 Kommunens rolle i forbindelse med befordring af skolebørn Kravet om befordring af skolebørn er reguleret i Folkeskolelovens Det fremgår heraf, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sørge for befordring af skolebørn mellem hjem og skole jf. de fastsatte grænser til gældende transportafstande angivet i afsnit 2.1. Dette krav skal sammenholdes med bekendtgørelse nr. 688 af 20/ (Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen), hvoraf det i 3 fremgår, at det er kommunalbestyrelsen som afgør, om der skal ydes befordring efter Folkeskoleloven på grundlag af et skøn over de trafikale forhold på skolevejen, elevens alder og udviklingstrin og evt. andre omstændigheder. Kommunalbestyrelsen afgør, når der er relevant, på baggrund af udtalelser om vejens farlighed fra politiet og vejmyndighed (kommunen selv og Vejdirektoratet). Politiet og vejmyndigheden vil foretage en vurdering ud fra relevant materiale og en eventuel besigtigelse. Det er dog fortsat kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige afgørelse. Som retningslinje vedrørende en vejs farlighed er der udfærdiget et cirkulære nr af 13/ (Cirkulæreskrivelse om sikring af skoleveje), hvori der er oplistet forskellige overordnede kriterier til brug ved en ensartet bedømmelse på området. Se evt. afsnit 6, hvor kriterierne er angivet. 2.3 Politiets rolle i forbindelse med vurdering af sikre og trafikfarlige skoleveje Midt- og Vestsjællands Politi har i lighed med Folkeskolelovens 26, stk. 1, nr. 1, valgt at inddele eleverne i 3 trin i forhold til, hvornår børn på disse klasse trin normalt forventes at have forståelse for trafik og egen adfærd. Inddelingen er valgt i forhold til, hvornår børn forventes at have opnået tilstrækkelig indlæring og øvelse i trafikken samt kendskab til egen skolevej mellem hjem og skole. De 3 trin er: klasse Ikke tilstrækkelige evner til at bedømme hastighed og afstande. Færdes normalt til fods i disse klassetrin klasse Har, hvis oplært, nogen evner til at bedømme hastighed og afstande, især hvis egen skolevej er trænet. Færdes normalt til fods, men nogle kan også cykle klasse Forventes at have evner til at bedømme trafikale forhold af nogen sværhedsgrad. Færdes nu næsten udelukkende på cykel. 1 Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, nr af 14. december 2017.

5 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE 5 I byer og større bymæssige områder kan veje normalt aldrig skønnes særlig trafikfarlige, idet de i hovedreglen er indrettet med fortove, gadebelysning, fodgængerfelter og/eller krydsningsheller. Der kan yderligere forekomme cykelstier og signalregulerede kryds. Veje kan dog i ovennævnte områder skønnes trafikfarlige, såfremt der skal krydses større meget trafikerede veje. Politiet har en forventning om, at det er forældrene, der bærer ansvaret for trafiktræning af børn i folkeskolen, og at folkeskolens pligt til trafikoplysning alene er et supplement til denne læring. 3 Skoleelevers rute fra hjem og til skole Med udgangspunkt i skoleelevernes adresser, skoledistrikt og skoleadresse er der udarbejdet et kort, som illustrerer kommunens tre skoledistrikter og offentlige kommuneskoler. Kortet er vist som figur 1 og vedlagt som Bilag A. Figur 1 Kort med Stevns Kommunes offentlige skoler og skoledistrikter. På kortet er yderligere markeret afstand til skolerne langs vej og stinettet inden for hvert skoledistrikt. For hvert skoledistrikt er skoleelevernes korteste rute mellem skole og hjem illustreret på kort. Kortene er dannet på baggrund af skoleelevernes hjemmeadresser i for skoleåret 2017/2018. Kortene kan ses i afsnit 3.1, 3.2 og 3.3 samt vedlagt som Bilag B, Bilag C og Bilag D.

6 6 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE 3.1 Strøbyskolen Figur 2 Skoleelevernes korteste rute langs vej og stinettet fra hjem og til skole for Strøbyskolen. På Strøbyskolen er tilknyttet 544 elever. Af figur 2 er angivet antal af skoleelever som færdes på udvalgte vejstrækninger. Af kortet fremgår, at der også går elever på Strøbyskolen, selvom de bor udenfor skoledistriktet. Skolen er placeret i den nordlige ende af skoledistriktet, hvorfor et større område i den sydøstlige del af skoledistriktet er beliggende med en afstand, så skolebørnene har over 7 km til skole. Det er bl.a. gældende for Klippinge og Magleby, hvormed skolebørn kan få transportbefordring uanset klassetrin mellem klasse.

7 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE Hotherskolen Figur 3 Skoleelevernes korteste rute langs vej og stinettet fra hjem til skole for Hotherskolen. På Hotherskolen er tilknyttet 399 elever. Af figur 3 er angivet antal af skoleelever som færdes på udvalgte vejstrækninger. Af kortet fremgår det, at der også går elever på Hotherskolen, selvom de bor udenfor skoledistriktet, heriblandt fra Karise by, som er beliggende udenfor kommunegrænsen. Skolen er beliggende i Hårlev by, hvor selve byen er beliggende med under 2,5 km til skolen, hvor et stort antal skolebørn bor. De er derfor ikke berettigede til transportbefordring.

8 8 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE 3.3 Store Heddinge Skole Figur 4 Skoleelevernes korteste rute langs vej og stinettet fra hjem til skole for Store Heddinge Skole. På Store Heddinge Skole er tilknyttet 566 elever. Af figur 4 er angivet antal af skoleelever som færdes på udvalgte vejstrækninger. Af kortet fremgår det, at der også går elever på Store Heddinge Skole, selvom de bor udenfor skoledistriktet. Her kommer de fleste fra Klippinge by via rute 261 (Bjælkerupvej). Store Heddinge Skole er beliggende cirka midt i skoledistriktet, men grundet oplandets store udbredelse betyder det bl.a., at alle skolebørn i Rødvig er berettigede til transportbefordring, hvilket en afstand på over 7 km mellem Rødvig og Store Heddinge Skole.

9 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE 9 4 Vurdering af færdselsuheld Med udgangspunkt i politiregistrerede færdselsuheld er der udarbejdet et kort, som illustrerer, hvor uheldene er registreret (stedfæstet). Der er taget udgangspunkt i uheld registreret i perioden og kortet illustrerer ud over stedfæstelsen for uheldet også uheldstypen (personskadeuheld og materielskadeuheld). Ekstrauheld fremgår ikke af kortet. Kortet er vist som figur 5 og vedlagt som Bilag E. I den femårige periode er der registreret 213 uheld fordelt som 36 personskadeuheld, 79 materielskadeuheld og 98 ekstrauheld. I de 36 personskadeuheld er 45 personer kommet til skade, hvor 3 er dræbt, 24 alvorligt tilskadekommet og 18 lettere tilskadekommet. Figur 5 Kort med politiregistrerede person- og materielskadeuheld i Stevns Kommune for perioden Af kortet ses det, at uheldene er spredt over hele kommunen, men at der registreres flest uheld på de store vejstrækninger, hvor trafikmængden ligeledes er højere end for mindre lokalveje.

10 10 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE 5 Vurdering af trafik- og hastighedsmålinger Stevns Kommune foretager løbende trafik- og hastighedsmålinger på deres veje for at følge trafikmængden og trafikanternes hastighedsadfærd på vejnettet. Nærværende afsnit illustrerer, hvor der er foretaget målinger i kommunen i perioden Data er hentet fra Vejdirektoratets database kmastra. Der er i alt foretaget 26 målinger i den fem årige periode, hvor resultat er angivet på figur 6 til figur 8. De angivne hastighedsgrænser på figurerne er oplysninger fra kmastra. Hastighedsmålinger indikerer hastighedsniveauet på vejene. For at illustrere, om hastighedsniveauet vurderes for højt i forhold til hastighedsgrænser arbejdes med følgende vurdering: Rød ramme: Hvis gennemsnitshastigheden overskrider hastighedsgrænsen og 85 %-fraktilen 2 er mere end 10 km/t højere end hastighedsgrænsen, så anses den målte hastighed for at være meget høj i forhold til hastighedsgrænsen. Gul ramme: Hvis enten gennemsnitshastigheden overskrider hastighedsgrænsen eller 85 %-fraktilen er mere end 10 km/t højere end hastighedsgrænsen, så anses den målte hastighed for at være for høj i forhold til hastighedsgrænsen. Hvid ramme: Hvis hverken gennemsnitshastigheden overskrider hastighedsgrænsen eller 85 %-fraktilen er mere end 10 km/t højere end hastighedsgrænsen, så anses den målte hastighed for at være passende i forhold til hastighedsgrænsen. Strækningerne kan dog stadigvæk opleves utrygge %-fraktilen er den hastighed, som 85 % af trafikanterne overholder. Sagt med andre ord, så overskrider 15 % af trafikanterne denne hastighed.

11 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE 11 Figur 6 Kort med trafik- og hastighedsmålinger i Stevns Kommune for perioden Figur 7 Kort med trafik- og hastighedsmålinger i Stevns Kommune i området omkring Strøby Egede for perioden

12 12 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE Figur 8 Kort med trafik- og hastighedsmålinger i Stevns Kommune i området omkring Store Heddinge for perioden Med få undtagelser svarer gennemsnitshastighederne og 85 %-fraktilerne til hastighedsgrænsen. De fire steder, der skiller sig ud er på kortene med trafik- og hastighedsmålinger markeret med rød/gul ramme er: Lerskovvej i Vråby Stevns Landevej øst for krydset Frøslev Bygade/Nørrehusvej Strandgabsvej i Rødvig Korsnæbsvej i Boesdal I trafikmålingerne registreres også andelen af lastbiltrafikken. Af målingerne foretaget i kommunen i perioden fremgår lastbilprocenten ud fra den samlede årsdøgntrafik på figur 9.

13 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE 13 Figur 9 Kort med lastbilprocent i Stevns Kommune for perioden Med få undtagelser er lastbilprocenten under 15 % af den samlede årsdøgntrafik. De to steder, der skiller sig ud er på figur 9 er markeret med rødt og er: Frøslev Bygade mellem Kirkevangen og Voldstedvej. Møllegårdsvej mellem Sigerslevvej og Hærvejen. 6 Retningslinjer for vurdering af trafikfarlige skoleveje Selve beslutningen om, hvorvidt en befordringsordning bør etableres og i bekræftende fald på hvilken måde, træffes af kommunen, der træffer sin afgørelse på grundlag af vejmyndighedernes og politiets skøn over de vej-, trafik- og færdselsmæssige forhold, jf. "Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen". Som retningslinje vedrørende en vejs farlighed er der udfærdiget et cirkulære nr af 13/ (Cirkulæreskrivelse om sikring af skoleveje), hvori der er oplistet forskellige overordnede kriterier til brug ved en ensartet bedømmelse på området. Ved bedømmelsen af, om der på en skolevej eksisterer faremomenter, så iværksættelse af særlige foranstaltninger bør overvejes, foretager justitsministeriet en samlet vurdering af især: Oversigtsforholdene og vejens udbygning, Kørehastigheden, Trafiktætheden,

14 14 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE Trafikkens sammensætning, Uheldstallene set i relation til børnenes alder. Det tjekkes særligt, om børnene skal krydse andre veje på steder med manglende oversigt, og om vejen indeholder skjulte faremomenter. Nærværende retningslinjer/kriterier, som opstilles i afsnit 6.1, vil lægge sig op ad analyserne i afsnit 4-0 og ovennævnte kriterier fra justitsministeriet samt politiets inddeling af, hvornår børn på forskellige klassetrin normalt forventes at have forståelse for trafik og egen adfærd angivet i afsnit 2.3. I nogle af kriterierne er angivet eksempler med afgørelser fra justitsministeriet på, om der er tale om trafikfarlige skoleveje eller ej. Eksemplerne er angivet i bokse med kursiv tekst. 6.1 Kriterier for trafikfarlige skoleveje Formålet med retningslinjer for udpegning af trafikfarlige skoleveje er at skabe et ensartet og systematisk grundlag for vurderingen af en skolevejs farlighed. I vurderingerne indgår de trafikale og udformningsmæssige forhold, samt den faktiske uhelds- og skadesrisiko. Ligeledes indgår børnenes evne til at begå sig i trafikken i forhold til klassetrin Strækningskriterier Uheldsbelastning Et kriterie for vurdering af, om en vej er trafikfarlig bygger på politiregistrerede færdselsuheld. Ved vurderingen indgår kun person- og materielskadeuheld, mens ekstrauheld ikke indgår i vurderingen af uheld de seneste fem år. Forekommer der uheldsbelastede lokaliteter i form af sorte pletter (kryds og strækninger) vil lokaliteten defineres som trafikfarlig skolevej uanset klassetrin. Uheldsbelastede lokaliteter anbefales genvurderet hvert år og som minimum genvurderet hver 5. år. Byzone Jævnfør Midt- og Vestsjællands Politis vurdering til trafikfarlige skoleveje i byzone i afsnit 2.3, kan veje i byer og større bymæssige områder normalt aldrig skønnes trafikfarlige, idet de i hovedreglen er indrettet med fortove, gadebelysning, fodgængerfelter og/eller krydsningsheller. Der kan yderligere forekomme cykelstier og signalregulerede kryds. Veje kan dog i ovennævnte områder skønnes trafikfarlige, såfremt der skal krydses større meget trafikerede veje eller hvis der er udpeget sorte pletter mm. Eksempel fra Justitsministeriets "Cirkulæreskrivelse om sikring af skoleveje": En ca. 7 m bred bivej med flere sving men uden fortov, cykelsti eller rabat, der passerede forbi en skole inden for tættere bebygget område med generel hastighedsbegrænsning på 60 km/t, men hvor der forekom stærk trafik med mange store lastbiler, anset som trafikfarlig. Hastighedsgrænser og stianlæg Kriterierne anvendes på strækninger med en maksimal hastighed på 80 km/t og udenfor bymæssig bebyggelse. Vejstrækninger i bymæssig bebyggelse vurderes

15 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE 15 normalt ikke at være farlige skoleveje jævnfør førnævnte kriterie. Kriterier i forhold til hastighedsgrænse er fastsat ud fra politiets vurdering om, hvornår skolebørn kan bedømme hastighed og afstand jævnfør afsnit 2.3. Vejstrækninger i åbent land med hastighedsgrænse på 50 km/t eller højere vurderes trafikfarlige for klassetrin, såfremt der ikke er fortov eller cykelsti/fællessti adskilt fra kørebanen med kantsten eller rabat. Vejstrækninger i åbent land med hastighedsgrænse på 60 km/t eller højere vurderes trafikfarlige for klassetrin, såfremt der ikke er fortov eller cykelsti/fællessti adskilt fra kørebanen med kantsten, rabat eller cykelbaner/kantbaner på mindst 1 m. Vejstrækninger i åbent land med hastighedsgrænse på 70 km/t eller højere vurderes trafikfarlige for 7. klassetrin og opad, såfremt der ikke er fortov eller cykelsti/fællessti adskilt fra kørebanen med kantsten, rabat eller cykelbaner/kantbaner på mindst 1 m og mindst to af følgende underkriterier er gældende: Årsdøgntrafikken er større end 700 køretøjer pr. døgn. Der indenfor en afstand på 500 m er registreret mere end tre personog materielskadeuheld de seneste fem år. Vejbreden (belagt areal) er smallere end 4 m for en 2-sporet vej. Det er vurderet, at der forekommer uoverskuelige sving, bakker mm. som reducerer den tilstrækkelige oversigt og dermed skaber utryghed. Vurdering af vejstrækninger i åbent land med hastighedsgrænse på 70 km/t eller højere vil kræve en konkret vurdering såfremt ovenstående punkter fraviges. Såfremt der forekommer veje med højere hastighedsgrænser end 80 km/t, er vejen trafikfarlig for alle klassetrin, såfremt der ikke er fortov eller cykelsti/fællessti adskilt fra kørebanen med rabat. Hastighedsmålinger Kommunen foretager løbende trafik og hastighedsmålinger på vejnettet, se eventuelt afsnit 0. Såfremt der forekommer målinger, hvor gennemsnitshastighed og/eller 85 %-fraktilen vurderes for høj, vil vejen betegnes som trafikfarlig. Kriterie for høj hastighed er gældende uanset by- eller landzone. Der arbejdes med følgende kriterier: Hvis gennemsnitshastigheden overskrider hastighedsgrænsen og 85 %- fraktilen er mere end 10 km/t højere end hastighedsgrænsen, så anses den målte hastighed for at være meget høj i forhold til hastighedsgrænsen og vejen er trafikfarlig for alle klassetrin. Hvis enten gennemsnitshastigheden overskrider hastighedsgrænsen eller 85 %-fraktilen er mere end 10 km/t højere end hastighedsgrænsen, så anses den målte hastighed for at være for høj i forhold til hastighedsgrænsen og vejen er trafikfarlig for klassetrin. Hvis hverken gennemsnitshastigheden overskrider hastighedsgrænsen eller 85 %-fraktilen er mere end 10 km/t højere end hastighedsgrænsen, så anses den målte hastighed for at være passende i forhold til hastighedsgrænsen og vejen vurderes ikke trafikfarlig. Strækningerne kan dog stadigvæk opleves utrygge. Den målte hastighed på vejstrækninger bør måles og vurderes hvert 3. år for trafikveje og hvert 5. år for lokalveje.

16 16 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE Trafikmængder (ÅDT) Trafiktætheden er antal køretøjer på et bestemt tidspunkt pr. længdeenhed af en vej. Trafiktætheden bør stemme overens med vejens dimensionerede kapacitet for at undgå fremkommelighedsproblemer. Kriteriet for trafikmængde på en vejstrækning afhænger i høj grad af vejens udformning og kræver en individuel vurdering, hvorfor der ikke kan angives et kriterie pr. klassetrin. Jævnfør udkast til publikation fra Vejcenter Syddanmark "Procedure for behandling af 'Farlig Skolevej', Vejdirektoratet, 2. Udkast, marts 2010" vil veje med en ÅDT under ikke blive vurderet som trafikfarlige. Veje med større trafikmængde kan opleves utrygge og dermed være trafikfarlige, såfremt øvrige kriterier for retningslinjer om trafikfarlige skoleveje er gældende. Stevns Kommune har to vejstrækninger med årsdøgntrafik på mere end køretøjer jf. figur 6 til figur 8. Det er trafikvejene rute 209 og 261. Kommunens øvrige vejnet har en årsdøgntrafik på mindre end køretøjer. Der bør regelmæssigt vurderes om der er sket ændringer i trafikmængderne og kan ske efter samme interval som for hastighedsniveau. Vej- og cykelnet Stevns Kommunes vejnet er klassificeret som angivet på figur 10 ved trafikveje og lokalveje samt indkørselsveje. Lokalvejene er underopdelt i tre kategorier. Stevns Kommunes stinet er angivet på figur 11. Figur 10 Stevns Kommunes vejklassenet. Til vurdering om veje er trafikfarlige for skolebørn benyttes oplysninger om kørebane- og rabatbredde. Bredderne afhænger af trafikmængden og sammen-

17 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE 17 sætningen og der vil blive foretaget en individuel vurdering. Ud over vejklassificeringen indgår fodgænger- og cyklistfaciliteter for vurderingen om en vejstrækning er farlig eller ej. Kriterier i forhold til vej- og stiklassenet: Såfremt der ikke forekommer cykelstier adskilt af rabat langs trafikveje vil de være trafikfarlige for alle klassetrin. Generelt er langsgående færdsel på de overordnede lokalveje (primære og sekundære) i det åbne land normalt at betragte som trafikfarlige for klasse, hvis der ikke er mulighed for at benytte cykelstier/fællesstier. Overordnede lokalveje (primære og sekundære) i det åbne land betragtes som trafikfarlige for klasse, hvis der ikke kan benyttes cykelfaciliteter. Overordnede lokalveje (primære og sekundære) i det åbne land betragtes ikke som trafikfarlige for klasse alene ud fra vejklasse, men skal stemme overens med kriterier om hastighedsgrænse, oversigt mm. Der vil derfor blive foretaget en individuel vurdering. Tertiære lokalveje i byzone betragtes normalt ikke trafikfarlige. Eksempel fra Justitsministeriets Cirkulæreskrivelse om sikring af skoleveje: En mindre, blind vej 3 med ringe og kun lokal færdsel til nogle få ejendomme anses ikke som trafikfarlig. Trafikkens sammensætning Trafikkens sammensætning har betydning for, hvornår en vejstrækning vurderes trafikfarlig. Der er fastsat et kriterie på, at når andelen af den tunge trafik over 6 ton er større end 15 % vurderes vejen trafikfarlig for alle klassetrin. Eksempel fra Justitsministeriets Cirkulæreskrivelse om sikring af skoleveje: En ca. 6 m. bred bivej uden fortov, cykelsti eller rabat, hvor oversigtsforholdene nogle steder var forholdsvis dårlige, men hvor der kun forekom beskeden lokal trafik, og hvor der ikke havde været færdselsuheld, kunne ikke betegnes som særlig trafikfarlig. Da strækningen imidlertid pludselig periodevis blev benyttet af mange store lastbiler, hvorved børnene på vej til og fra skole blev passeret af en del af disse, blev strækningen anset som trafikfarlig, når denne særlige kørsel fandt sted. Oversigtsforhold Som hovedregel er oversigten ikke gældende for veje inden for byzonetavlerne, dvs. inden for tavle E55 "tættere bebygget område opsat efter færdselslovens bestemmelser. Ligeledes hvor vejen samtidig er den sidste strækning før skolen, og hvor skolen er beliggende inden for samme byzoneområde. Se desuden Midtog Vestsjællands Politis vurdering til trafikfarlige skoleveje i byzone i afsnit 2.3. På vejstrækninger udenfor byzonetavlerne skal der forekomme gode oversigtsforhold, både horisontalt og vertikalt, og som minimum mødesigt, såfremt vejen ikke er trafikfarlig. Det er gældende uanset klassetrin, dog ikke på veje med stianlæg (se evt. figur 11). 3 I Stevns Kommunes tilfælde "indkørselsveje".

18 18 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE Eksempel fra Justitsministeriets Cirkulæreskrivelse om sikring af skoleveje: En skolestis afslutning i en stor åben plads, hvorfra børnene kunne sprede sig ud over vejen mellem 2 uoverskuelige sving, anses som trafikfarlig særlig for mindre børn. Faste genstande Forekommer der faste genstande langs vejstrækninger som gør, at vejen opleves særlig utryg at færdes langs, kan vejen vurderes som trafikfarlig. Det er specielt tilfældet, hvis de faste genstande udgør faremomenter som f.eks. passage af vejtræer for tæt på kørebanen. Hvorvidt faste genstande udgør et faremoment til at gøre vejen trafikfarlig vil blive vurderet individuelt. Eksempel fra Justitsministeriets Cirkulæreskrivelse om sikring af skoleveje: En ca. 6 m bred overskuelig landevej uden fortov eller cykelsti men med 1,30 m bred rabat uden særlig trafikbelastning og med god optisk linieføring anses ikke som trafikfarlig, da der ikke var skjulte faremomenter, og der ikke de sidste 10 år var sket skolevejsulykker. Belysning For veje i åbent land med hastighedsgrænse højere end 60 km/t og uden cykelsti/fællessti eller cykelbaner/tilstrækkelig brede kantbaner vurderes som trafikfarlig for klassetrin, såfremt der ikke forekommer vejbelysning. Vintervedligeholdelse Såfremt Stevns Kommune ikke vintervedligeholder stier placeret langs trafikfordelingsveje udenfor byzone, og skolebørn skal benytte stierne som en del af deres korteste vej til skole, bør vejen angives som trafikfarlig i månederne november til og med marts uanset klassetrin Krydsningskriterier Ovenstående punkter beror i højere grad på langsgående færdsel. En vej kan også vurderes som trafikfarlig i forbindelse med krydsning af vejen. Altså en vejstrækning som kun er trafikfarlig ved krydsning (men hvor der eksempelvis er etableret stier langs vejen). Ved krydsningssteder vil den enkelte henvendelse blive vurderet særskilt. Samtidigt må det forventes, at forældrene har lært barnet at krydse en vej. Vurdering af krydsningssteder gennemføres normalt ved en besigtigelse på stedet. Den foretages af politiet i samarbejde med vejmyndigheden. Stevns Kommune har følgende krydsningsanlæg 4 som er illustreret på figur 11: Stevns Kommune har pt. 3 signalanlæg: Et i Store Heddinge i krydset Bjælkerupvej/Sigerslevvej/Nørregade/Kronhøjvej. Et på Stevnsvej ved Lendrumvej. Et på Stevnsvej ved Kystvejen. 4 Krydsningsanlæg indeholder signalanlæg, rundkørsler, torontoanlæg og fodgængerfelter.

19 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE 19 Stevns Kommune har 4 rundkørsler, heraf 1 minirundkørsel: I Klippinge Gammel Køgevej/Stationsvej (minirundkørsel). På Faxevej ved Tingvej udenfor Hårlev. I krydset Rødvigvej / Stevns Landevej udenfor Store Heddinge. I krydset Rengegade / Højerupvej i Store Heddinge. Kommune har 5 stitunneler, heraf 2 under jernbane: I Valløby under Køgevej (Tryggevælde stien). Under Stevnsvej mellem Strøby og Strøby Egede (Tryggevældestien). Under Rødvigvej ved Rengegade. Under jernbanen i Store Heddinge (sti i eget tracé). Under jernbanen i Hårlev (sti i eget tracé). Kommunen har 2 torontoanlæg: Industrivej i Hårlev (stikrydsning med midterhelle). Vemmetoftevej i Rødvig (fodgængerfelt med torontoanlæg). Yderligere har kommunen et fodgængerfelt med manuelt betjent blinklys på Stevnsvej ved Bakkegårdsvej samt tre fodgængerfelter på Kronhøjvej i Store Heddinge. Figur 11 Kort over Stevns Kommunes stianlæg og krydsningsanlæg.

20 20 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE Krydsningspunkter Stitunnel vurderes ikke trafikfarlig, såfremt den er etableres efter gældende vejregler for bl.a. belysning, tracé mm. Krydsningsanlæg vurderes trafikfarlige såfremt: Rundkørsler uden fortov og cykelanlæg er trafikfarlige for skolebørn fra klassetrin på veje med hastighedsgrænse højere end 30 km/t. Rundkørsler uden fortov og cykelanlæg er trafikfarlige for skolebørn fra klassetrin, såfremt rundkørslen er placeret på vejstrækninger med hastighedsgrænse højere end 50 km/t. Rundkørsler uden fortov og cykelanlæg er trafikfarlige for skolebørn fra klassetrin, såfremt rundkørslen er beliggende i åbent land med hastighedsgrænse på 70 km/t eller højere. Signalanlæg/manuelt betjent blinklys vurderes som trafikfarlige for skolebørn op til 6. klassetrin, såfremt de er placeret i åbent land med hastighedsgrænse på 60 km/t eller højere. Signalanlæg/manuelt betjent blinklys vurderes som trafikfarlige for skolebørn uanset klassetrin, såfremt de er placeret i åbent land med hastighedsgrænse på 80 km/t eller højere. Torontoanlæg og fodgængerfelter vurderes trafikfarlige for børn uanset klassetrin såfremt de er placeret udenfor byzone eller i byzone med hastighedsgrænse højere end 50 km/t. 6.2 Særlig trafikfarlige skoleveje Skoleelever, der har kortere vej til skole end angivet i afsnit 2.1, men hvor hensynet til deres sikkerhed i trafikken gør, at de er påkrævet befordring, har ret til gratis buskørsel. Udpegningen beror altid på en individuel vurdering ud fra kriterierne angivet i afsnit 6.1. Særlig trafikfarlige skoleveje ud fra uheld, hastighedsmålinger og trafikkens sammensætning fra den seneste 5 års periode er for Stevns Kommune udpeget til: To forsatte T-kryds (F-kryds) mellem Tingvej og Maglehøjvej (5 krydsuheld). Krydset Stevns Landevej/Frøslev Bygade/Nørrehusvej (4 krydsuheld). Køgevej ml. Køgevej nr. 20 til Gadekæret i Store Tårnby (4 materielskadeuheld på 500 m). Stevnsvej ml. nr. 64 til nr. 80 (4 uheld på 200 m). Lerskovvej i Vråby (høj gennemsnitshastighed og 85 %-fraktil). Stevns Landevej øst for krydset Frøslev Bygade/Nørrehusvej (høj 85 %- fraktil). Strandgabsvej i Rødvig (høj 85 %-fraktil). Korsnæbsvej i Boesdal (høj 85 %-fraktil). Frøslev Bygade ml. Kirkevangen og Voldstedvej (høj lastbilprocent). Møllegårdsvej ml. Sigerslevvej og Hærvejen (høj lastbilprocent). De særligt trafikfarlige skoleveje er angivet i figur 12. Udpegning af lokaliteter i forhold til hastighed og lastbilprocent er defineret i afsnit 0. Udpegning af uheldsbelastede steder, kryds eller delstrækninger, er sket ud fra definitionen om, at der de seneste fem år skal være hændt minimum 3

21 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE 21 personskadeuheld eller minimum 4 person- og materialeskadeuheld til sammen. For strækninger skal koncentrationen være sket indenfor en afstand på maks. 500 meter. Figur 12 Kort over særligt trafikfarlige skoleveje på baggrund af uhelds- og hastighedsdata for perioden Konklusion og anbefaling Nærværende notat har behandlet uheld og trafikdata fra den seneste femårs periode Yderligere er opstillet retningslinjer og kriterier for udpegning af trafikfarlige skoleveje og der er udarbejdet et kort over trafikfarlige skoleveje for skolebørn på baggrund af uheld, trafik- og hastighedsmålinger. Proceduren for udpegning af trafikfarlige skoleveje til videre behandling for analyse af transportbefordring af skolebørn er angivet i figur 13.

22 22 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE Figur 13 Illustration af skole, hvor elever er markeret med kryds ud fra, om de er transportberettigede med hensyn til de forskellige faser og retningslinjer i undersøgelsen om transportbefordring. Udpegede trafikfarlige vejstrækninger vil blive revurderet jævnligt. Det vurderes især om der er sket ændringer med hensyn til uheld og geometriske forhold samt trafikmængder/hastigheder. Kommunen vil foretage en konkret vurdering af de skoleelever der potentielt anvender trafikfarlige veje på vej til skole hvert skoleår, på baggrund af opdaterede trafikdata og med udgangspunkt i nærværende notats forslag til retningslinjer. Såfremt Stevns Kommune modtager en borgerhenvendelse omkring vurdering af trafikfarlige skoleveje vil kommunen sammen med det lokale politi foretage en undersøgelse af det konkrete sted.

23 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE 23 Bilag A Stevns Kommune skoledistrikter

24

25 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE 25 Bilag B Strøbyskolen skoleelevers rute

26

27 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE 27 Bilag C Hotherskolen skoleelevers rute

28

29 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE 29 Bilag D Store Heddinge Skole skoleelevernes rute

30

31 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE 31 Bilag E Kort med færdselsuheld

32

33 NOTAT VEDR. SKOLEVEJE I STEVNS KOMMUNE 33 Bilag F Kort over særligt trafikfarlige veje for skolebørn

34