Resultatrevision Jobcenter Egedal

Transkript

1 Resultatrevision 213 Jobcenter Egedal April 214

2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er resultatrevisionen? Sammenfatning Antallet af offentlig forsørgede Rettidighed i indsatsen Udviklingen i ministermålene Besparelsespotentiale Den virksomhedsrettede indsats Opfølgning på mål og resultatkrav for tildeling af midler fra Puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene

3 1. Hvad er resultatrevisionen? Det følger af lovgivningen, at jobcentrene hvert år skal lave en resultatrevision. Resultatrevisionen har til formål at skabe overblik over opnåede resultater og effekter af den samlede beskæftigelsesindsats i jobcentret og skal bruges som grundlag for den årlige plan- og budgetproces. Resultatrevisionen skal gøre status over jobcentrets indsats i det seneste år, herunder: hvordan jobcentret klarer sig i forhold til året før og i forhold til andre jobcentre om jobcentret kan spare penge ved at ændre på indsatsen om der er områder, hvor jobcentret kan forbedre indsatsen Resultatrevisionen giver et overblik over, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater derved. Resultatrevisionen peger dermed også på, hvor resultaterne i jobcentret kan forbedres set i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, og dermed hvor indsatsen i de kommende år bør fokuseres. Jobcentrets forslag til forbedringer af indsatsen indgår i den politiske behandling og diskussion af resultatrevisionen, men den konkrete indsats fastlægges først i forbindelse med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen. Hvad indeholder resultatrevisionen? Følgende elementer ligger til grund for resultatrevisionen i 213: Resultatoversigten Samler data for de vigtigste målinger af indsats og resultater på beskæftigelsesområdet på én enkelt A4 side. I resultatoversigten sammenholdes udviklingen i jobcentrenes indsats og resultater over det seneste år med udviklingen i indsats og resultater i sammenlignelige jobcentre (klyngen). Formålet med resultatoversigten er at understøtte og styrke dialogen i det beskæftigelsespolitiske system og sætte fokus på, hvordan indsats og resultater kan forbedres på beskæftigelsesområdet. Herudover kan resultatoversigten indgå som en del af grundlaget for dialogen mellem jobcenterets ledelse og medarbejdere, og mellem jobcentret og de politiske udvalg i kommunen. Oversigt over resultater for ministerens mål Viser det seneste års udvikling inden for de fire ministermål for det valgte jobcenter. Desuden vises de tilsvarende udviklinger i de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Et besparelsespotentiale Giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. Desuden bliver kommunen klar over hvilke konkrete forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet at fuldtidspersoner på ydelsen. Besparelsespotentialet indikerer, om indsatsen kan ændres eller intensiveres, således at antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser nedbringes, og der opnås en besparelse. Opfølgning på mål og resultatkrav for tildeling af midler fra Puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer med risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettet aktivering Som led i udmøntningen af aftalen Stærkere ud af krisen Bekæmpelse af langtidsledighed kan der i perioden 15. september 21 til 31. december 213 ydes tilskud til kommuner til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene. Formålet er at sikre et større fokus på den virksomhedsrettede indsats og en tættere kontakt mellem jobcentrene og langtidsledige. Virksomhedskonsulenterne skal dels holde en tættere kontakt med de ledige via flere jobsamtaler og dels sikre en bedre service til virksomhederne. Kommunerne skal årligt afrapportere om opfyldelsen af overordnede mål for indsatsen og opfyldelsen af konkrete resultatkrav i tilknytning til resultatrevisionen 3

4 I resultatrevisionen sammenlignes jobcentrets resultater med andre jobcentre med samme rammevilkår den såkaldte klynge. Ved rammevilkår forstås en række kriterier vedrørende befolkningssammensætning og lokale arbejdsmarkedsforhold, som har betydning for beskæftigelsesindsatsens vilkår (dvs. hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse). Rammevilkårene er blevet opdateret i 213, og i den forbindelse er der lavet ændringer i jobcenterklyngerne 1. Udover nye samlede jobcenterklynger er der også kommet særskilte klynger for forskellige ydelsesgrupper. Af hensyn til jobcentrets muligheder for at sammenligne er den gamle klynge anvendt i Resultatoversigten i tabel 1 på side 7. Resultatrevisionen er suppleret med en række figurer, der viser udviklingen for de væsentligste parametre over et længere tidsperspektiv. Data til disse er trukket fra Jobindsats.dk. I nogle af figurerne sammenlignes Egedals resultater med resten af jobcenterklyngens resultater. I disse figurer er den gamle klynge også anvendt, for at resultaterne skal kunne sammenlignes med resultatoversigten. I afsnit 2 gives en sammenfatning af resultatrevisionen for Jobcenter Egedal. I afsnit 3 redegøres nærmere for udviklingen i de offentlige forsørgelsesydelser, mens afsnit 4 gør status over rettidighed. Afsnit 5 gennemgår resultaterne for ministermålene, mens afsnit 6 omhandler besparelsespotentialet for jobcentret. Afsnit 7 gør status over den virksomhedsrettede indsats. Endelig er der afsnit 8 om opfyldelse af mål og resultatkrav for Puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter. 2. Sammenfatning Den samlede vurdering af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Egedal er, at der er opnået gode resultater. Den faldende beskæftigelse og stigende ledighed har sat dele af indsatsen under pres, men på en række områder går udviklingen i den rigtige retning. Nedenfor opsummeres de væsentligste resultater: Den økonomiske krise, som for alvor satte ind i slutningen af 28, medførte en stigning i antallet af offentligt forsørgede i Egedal. I de seneste 3-4 år har det gennemsnitlige antal af offentligt forsørgede i Egedal været stort set konstant på knap 3. fuldtidspersoner dog med mindre udsving. Samlet set lever Egedal op til kravene om rettidighed på alle områder, da mindst 9 pct. har fået deres samtaler eller aktive tilbud til tiden. Egedal har dog haft dårligere rettidighed for kontanthjælpsmodtagerne sammenlignet med året før. I Egedal er antallet af unge på offentlig forsørgelse steget kraftigt siden midten af 28 og er stadig svagt stigende. I december 213 var der ca. 38 unge på offentlig forsørgelse i Egedal, hvilket er en stigning på 7 pct. siden december Egedal er ifølge de gamle rammevilkår placeret i jobcenterklynge sammen med Allerød, Gentofte, Hørsholm, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Solrød. Med de nye rammevilkår er Egedal placeret i klynge med Allerød, Gentofte, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Vallensbæk.. 4

5 Antallet af førtidspensionister i Egedal er faldet med 5 pct. fra 212 til 213. Samlet set var der ca. 9 personer på permanent offentlig forsørgelse i december 213. Samtidig er tilgangen til førtidspension faldet markant i 213 som følge af førtidspensionsreformen. Antallet af langtidsledige har været kraftigt stigende i Egedal fra midten af 29 til midten af 211. Derefter er udviklingen stagneret. I december 213 var der 221 langtidsledige i Egedal, hvilket er et fald på 16 pct. sammenlignet med december 212. Det faldende antal langtidsledige dækker over et stort fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere og en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere og personer på særlig uddannelsesydelse. Samlet set har Egedal et besparelsespotentiale på 1,9 mio. kr. når der ikke medregnes for de områder, hvor rammevilkårene tilsigter, at kommunen ville have en merudgift. Dette besparelsespotentiale er udelukkende på permanente forsørgelsesydelser. Det betyder, at Egedal har flere på permanent forsørgelse end det forventes ift. rammevilkårene, og der derfor er et potentiale for at spare penge, hvis niveauet på permanent forsørgelse bringes ned på det forventede. Egedal har således færre forsørgede på a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge end forventet ift. jobcentrets rammevilkår. 3. Antallet af offentlig forsørgede I de seneste 3-4 år har det gennemsnitlige antal af offentligt forsørgede i Egedal været stort set konstant på knap 3. fuldtidspersoner dog med mindre udsving, jf. figur 1. Antallet af personer på sygedagpenge har vist faldende tendens i perioden, mens antallet på kontanthjælp har vist stigende tendens. Figur 1: Udviklingen i offentligt forsørgede i Egedal fra januar 27 til december 213 Personer jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 Førtidspension Sygedagpenge A-dagpenge Kontanthjælp Særlig uddannelsesydelse Revalidering Fleksvisiterede Ressourceforløb Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Fuldtidspersoner. Personer Figur 2: Hvor stor en andel af de årige i Egedal og klyngen er offentligt forsørget og udviklingen i antallet af offentligt forsørgede fra december 212 til december 213 Andel årige på off. forsørgelse 16% 15% 14% 13% 12% 11% 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% Lyngby- Taarbæk Gentofte Solrød Egedal Gns. Hørsholm Rudersdal Lejre Allerød -8% -6% -4% -2% % 2% Udvikling seneste år Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Y-aksen viser andelen af årige, der er offentligt forsørgede i december 213. X-aksen viser udviklingen i antallet af offentligt forsørgede fuldtidspersoner fra december 212 til december 213. Lejre og Solrød var med i Egedals klynge ift. den gamle klyngeopgørelse men er ikke med i Egedals klynge ift. den nye opgørelse. Fra december 212 til december 213 er antallet af offentligt forsørgede i Egedal samlet set faldet med knap 5 pct., jf. figur 2. Det er på niveau med klyngen samlet set. 5

6 Der var i december 213 ca. 2.8 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Egedal, hvilket svarer til 11 pct. af alle borgere i den erhvervsaktive alder, jf. figur 3. Omfanget af offentligt forsørgede i de enkelte kommuner i den gamle klynge varierer fra 9 pct. til 15 pct., jf. figur 3. Forsørgelsestrykket for Egedal ligger på niveau med gennemsnittet for klyngen. Som nævnt ovenfor er antallet af offentligt forsørgede i Egedal faldet med ca. 5 pct. i det seneste år. Der er dog variationer mellem de enkelte forsørgelsesgrupper: Figur 3: Forsørgelsestryk i december 213 i Egedal og klyngekommunerne Procent Procent Jobklare Antallet af jobklare er faldet med 15 pct. fra december 212 til december 213, jf. tabel 1. Det samme er tilfældet i klyngegennemsnittet, hvor der har været et fald på 14 pct. For jobklare sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere har Egedal haft en mere positiv udvikling end klyngegennemsnittet fra december 212 til december 213, jf. tabel 1. Modsat har Egedal haft en mindre positiv udvikling i antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere, idet Egedal har haft en stigning på 18 pct. fra december 212 til december 213, hvor klyngegennemsnittet har haft et fald på 1 pct. En af årsagerne hertil er, at a-dagpengemodtagere, der har opbrugt deres dagpengeret og er overgået til særlig uddannelsesydelse, tælles med i denne gruppe. Indsatsklare Antallet af indsatsklare ydelsesmodtagere i Egedal er steget med 12 pct. fra december 212 til december 213. Det er en lidt større stigning end klyngegennemsnittet på 1 pct. Det er kun antallet af indsatsklare sygedagpengemodtagere, der er faldet (4 pct.), mens de øvrige indsatsklare forsørgelsesgrupper er steget. Bl.a. er antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere steget med 14 pct. fra december 212 til december 213, hvilket er på niveau med klyngegennemsnittet. Der kan peges på en række årsager til stigningen i antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. For det første matcher Jobcenter Egedal generelt set kontanthjælpsmodtagerene højere end i andre jobcentre. Derudover er der sket en stigning i antallet kvoteflygtninge, som Egedal Kommune har modtaget over de seneste år. Disse borgere overgår til at være en del af den almindelige beskæftigelsesindsats efter tre år, og ender således i gruppen af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Jobcenter Egedal har også oplevet en stigning i antallet af unge under 3 år, der ikke kan få førtidspension efter den nye Førtidspension- og Fleksjobreform. Sidst men ikke mindst foretog Jobcenter Egedal i slutningen af 213 en ommatchning af en række kontanthjælpsmodtagere fra passive til indsatsklare i forbindelse med Kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar 214. Midlertidigt passive Der er 2 pct. flere midlertidigt passive ydelsesmodtagere i Egedal i december 213 sammenlignet med december 212, jf. tabel 1. Til sammenligning er antallet af midlertidigt passive i klynge- Gentofte Allerød Rudersdal Øvrige ydelser Kontanthjælp mv. Hørsholm Lyngby-Taarbæk Egedal Solrød Lejre Gennemsnit Særlig uddannelsesydelse Sygedagpenge Førtidspension Dagpenge Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Øvrige ydelser er for-/revalidering, ledighedsydelse, ressourceforløb og fleksjob. Særlig uddannelsesydelse er opgjort for november

7 gennemsnittet faldet med 7 pct. Der er i Egedal kommet flere midlertidigt passive modtagere inden for alle ydelser. Årsagen til stigningen i antallet af passive ydelsesmodtagere i Egedal er, at der i langt færre tilfælde bliver tilkendt førtidspension til borgere i Egedal Kommune efter den nye Førtidspension- og Fleksjobreformen trådte i kraft i starten af 213. Således oplever Egedal et fald i antallet af tilkendte førtidspensioner i 213 på ikke mindre end to tredjedele i forhold til 212. Tabel 1: Resultatoversigt forsørgede, Egedal, december 213 Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1: Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. Antallet af fuldtidspersoner i fleksjob i Egedal er steget med 4 pct. fra december 212 til december 213, mens antallet af førtidspensionister er faldet med 5 pct., jf. tabel 1. Udviklingen i begge ydelsesgrupper svarer nogenlunde til gennemsnittet i klyngen. Fokuspunkter i indsatsen: At begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse, herunder især antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere, hvor kommunen har haft en stigning i modsætning til gennemsnittet i klyngen At forebygge en fortsat stigning i antallet af indsatsklare ydelsesmodtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering og ledighedsydelse. At fastholde den positive udvikling for antallet af førtidspensionister 7

8 4. Rettidighed i indsatsen Det er jobcentrenes opgave via samtaler og målrettet aktivering at bidrage til at afkorte perioden på offentlig forsørgelse for den enkelte ledige. Der er i lovgivningen fastsat krav til, hvor ofte ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere skal have en samtale med jobcentret, samt hvor ofte de skal have et tilbud om aktivering. Man taler om fuld rettidighed i de tilfælde, hvor mindst 9 pct. af de ledige har fået deres samtaler og aktiveringstilbud til tiden. Tabel 2: Resultatoversigt rettidighed, Egedal, december 213 Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Opfyldelse af minimumskrav Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk I Egedal var der 3 pct. af dagpengemodtagerne, der ikke fik en rettidig samtale i december 213, jf. tabel 2. Det er lidt færre end klyngegennemsnittet, og andelen af manglende jobsamtaler for dagpengemodtagere i Egedal er faldet med 1 pct. point ift. december 212. For kontanthjælpsmodtagerne i Egedal fik 5 pct. ikke en samtale rettidigt i december 213, hvilket er under klyngegennemsnittet. Der er dog sket en stigning på 1 pct. point i andelen af manglende jobsamtaler for kontanthjælpsmodtagere i Egedal sammenlignet med december pct. af dagpengemodtagerne har ikke fået et aktivt tilbud rettidigt, jf. tabel 2. Det er lidt færre end klyngegennemsnittet, og andelen er uændret ift. sidste år. Der er 6 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, der ikke har fået et tilbud til tiden, hvilket er en stigning ift. året før. Samlet set lever Egedal dermed op til kravene om rettidighed, da det på alle områder gælder, at mindst 9 pct. har fået deres samtaler eller aktive tilbud til tiden. Egedal har dog haft dårligere rettidighed for kontanthjælpsmodtagerne sammenlignet med året før, og det er vigtigt at have øje for at fastholde rettidigheden i indsatsen for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. På baggrund af ovenstående kan udpeges følgende fokuspunkter for indsatsen: Fokuspunkter i indsatsen: At fastholde rettidigheden i indsatsen, især med fokus på afgivelse af aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere, hvor andelen af manglende tilbud er steget en smule sammenlignet med året før 8

9 5. Udviklingen i ministermålene Beskæftigelsesministeren opstiller hvert år et antal beskæftigelsespolitiske mål i form af indsatsområder, hvor der i de kommende år er behov for et særligt fokus. Beskæftigelsesministerens mål er retningsgivende for jobcentrenes indsats. Ministerens 4 mål i 213 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension :"Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres." Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen I dette afsnit gennemgås det seneste års udvikling inden for ministermålene, bortset fra mål 4 vedr. virksomhedsindsatsen som vil blive behandlet i et særskilt afsnit. Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Flere unge skal have en uddannelse. Det afspejler, at uddannede har bedre muligheder end ufaglærte for både at finde og fastholde beskæftigelse. Denne tendens forventes at øges over de kommende år i takt med, at kvalifikationskravene stiger på arbejdsmarkedet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ikke haft mulighed for at levere retvisende data for uddannelsesgraden vedrørende det første ministermål. Derfor tages der i stedet udgangspunkt i udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse. Figur 4: Udviklingen i offentlig forsørgede unge (18-29 år) i Egedal fra januar 27 til november 213 Personer jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 sep-13 Personer 5 Førtidspension Fleksvisiterede Revalidering Sygedagpenge Kontanthjælp Særlig uddannelsesydelse A-dagpenge Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Fuldtidspersoner Figur 5: Andelen af unge (18-29 år) der modtager offentlig forsørgelse i december 213 samt udviklingen fra december 212 til december 213 Andel af unge på off. forsørgelse (%) Lejre Allerød Gns. Lyngby- Taarbæk Gentofte Rudersdal Solrød Egedal Hørsholm Udvikling i antal unge på off. forsørgelse seneste år (%) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Lejre og Solrød var med i Egedals klynge ift. den gamle klyngeopgørelse men er ikke med i Egedals klynge ift. den nye opgørelse. 9

10 Antallet af unge under 3 år på offentlig forsørgelse har været kraftigt stigende i Egedal fra midten af 28 til midten af 21, jf. figur 4. Derefter er udviklingen stagneret, men viser stadig en svagt stigende tendens. I december 213 var der ca. 38 unge på offentlig forsørgelse i Egedal, hvilket er en stigning på 7 pct. sammenlignet med december 212. Det er den højeste stigning i klyngen, jf. figur 5. Det er især antallet af unge kontanthjælpsmodtagere, der er steget, jf. figur 4. I alt var 8 pct. af alle unge årige i Egedal på offentlig forsørgelse, jf. figur 5. Det er højere end klyngegennemsnittet. De ufaglærte unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Egedal modtager en indsats, der er mindre intensiv end gennemsnittet for klyngen. Således modtager de unge både færre samtaler i kvartalet og har en lavere aktiveringsgrad end klyngegennemsnittet, jf. figur 6. Det er vigtigt at have fokus på en aktiv indsats over for de ufaglærte unge på offentlig forsørgelse, så flere ufaglærte unge påbegynder en kompetencegivende uddannelse- Figur 6: Indsatsen for ufaglærte unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, august-oktober 213. Andel aktiverede i kvartalet (pct.) Solrød Allerød Egedal Lejre Hørsholm Lyngby- Taarbæk Gentofte Gns. Rudersdal 4,8 1, 1,2 1,4 1,6 1,8 2, 2,2 Samtaler i kvartalet (gns.) Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Kun aktive tilbud jf. LAB-loven, dvs. eks. sociale og sundhedsmæssige indsatser er ikke medtalt. Antallet af samtaler er kun optalt for uger, hvor de unge modtager hhv. dagpenge eller kontanthjælp. Kun nulstillende samtaler er talt. Lejre og Solrød var med i Egedals klynge ift. den gamle klyngeopgørelse men er ikke med i Egedals klynge ift. den nye opgørelse. Mål 2. Færre personer på førtidspension Med førtidspensions- og fleksjobreformen sættes der fokus på, at de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet får en mere intensiv indsats og hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet. Flest muligt skal have en plads på arbejdsmarkedet og sættes i stand til at forsørge sig selv. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor have fokus på at fastholde udsatte grupper i et aktivt spor - bl.a. via individuelle ressourceforløb og målrettede fleksjob så de bringes tættere på arbejdsmarkedet. I Egedal modtager 3,4 pct. af alle årige førtidspension i december 213, jf. figur 7. Det er på niveau med gennemsnittet for klyngen samlet set. I alt var der ca. 9 personer på førtidspension i Egedal i december 213. Det er fald på godt 5 pct. ift. december 212. Tilkendelsen af førtidspension i Egedal er faldet som følge af reformen af førtidspension. I løbet af 213 er reformen af førtidspension blevet fuldt indfaset, og der er sket et kraftigt fald i antallet af førtidspensionstilkendelser. I andet halvår af 213 fik Figur 7: Førtidspensionister i pct. af årige i december 213 og udviklingen i antallet af førtidspensionister fra ultimo 212 til ultimo 213 Andel førtidspensionister i dec-13 6% 5% 4% 3% 2% 1% Hørsholm Egedal Allerød Lejre Lyngby- Taarbæk Gns. Rudersdal Gentofte Solrød % -8% -6% -4% -2% % 2% Udvikling i antal førtidspensionister dec-12 til dec-13 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Lejre og Solrød var med i Egedals klynge ift. den gamle klyngeopgørelse men er ikke med i Egedals klynge ift. den nye opgørelse. 1

11 kun 4 personer førtidspension uden forudgående ressourceforløb, jf. figur 8. Det svarer til omkring en tiendedel af niveauet i andet halvår af 212. Figur 8: Tilkendelse af førtidspension og tilgangen til ressourceforløb i Egedal Antal Antal Figur 9: Antal nye fleksjobbere i Egedal og hele klyngen Antal Antal Førtidspension Ressourceforløb Kilde: Ankestyrelsen, Jobindsats.dk og egne beregninger. Hele klyngen (venstre akse) Egedal (højre akse) Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: 4. kvartal 213 er baseret på baggrund af tilgangen i perioden oktober til medio november 213, som er opskaleret. Samtidig med reformen af førtidspension blev fleksjobordningen ændret med virkning fra 213. Ændringerne sigter på at målrette fleksjobordningen mod personer med ringere arbejdsevne, og ændringerne indebærer blandt andet muligheden for at oprette minifleksjob med et ugentligt timetal på mindre end 1 timer. Tilgangen til fleksjob i Egedal er i de seneste kvartaler nået op på niveau med den gennemsnitlige tilgang i 212. I Egedal starter mellem 12 og 19 personer i fleksjob hvert kvartal, jf. figur 9. Samme tendens ses for Egedals klynge samlet set. Den nye fleksjobordnings succes kommer efter en kortvarig indkøringsfase i starten af 213 med en lavere tilgang til ordningen. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er vigtigt at have fokus på at begrænse tilgangen til langtidsledighed og forebygge marginalisering og udstødning fra arbejdsmarkedet. Det skal derfor via beskæftigelsesindsatsen sikres, at nyledige ikke går over i langtidsledighed, og at de personer, der allerede er langtidsledige, hjælpes på vej ud af ledighed. I Egedal er antallet af langtidsledige steget kraftigt siden midten af 29, det gælder især dagpengemodtagere, jf. figur 1. Siden 211 er stigningen dog aftaget, og det seneste år er antallet af langtidsledige faldet med ca. 16 pct. til ca. 22 langtidsledige i december 213. Det faldende antal langtidsledige dækker over et stort fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere, hvoraf mange har opbrugt deres dagpengeret og i stedet er kommet over på særlig uddannelsesydelse. Stigningen i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skyldes således ca. 6 personer, der modtager særlig uddannelsesydelse, som i figur 1 tæller med under jobklar kontanthjælp. Egedal har som nævnt oplevet et fald i antallet af langtidsledige på 16 pct. fra 212 til 213, jf. figur 11. Faldet i Egedal er på niveau med klyngegennemsnittet, og alle kommuner i klyngen har oplevet en faldende langtidsledighed. I Egedal er lidt over 1 pct. af arbejdsstyrken langtidsledige. Langtidsledighedsprocenten i Egedal ligger således på samme niveau som gennemsnittet i klyngen. 11

12 Figur 1: Udviklingen i antallet af langtidsledige i Egedal, januar 27-december 213 Personer jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 Kontanthjælp (jobklar) A-dagpenge Ydelsesgrupper i alt Personer 35 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Kontanthjælp (jobklar) inkluderer personer på særlig uddannelsesydelse Figur 11: Langtidsledighedsprocenten og udviklingen i langtidsledige i Egedal og klyngekommunerne fra december 212 til december 213 Langtidsledighedsprocent (%) 1,3 1,2 1,1 1,,9,8,7,6,5 Lejre Allerød Lyngby- Taarbæk Gns. Egedal Solrød Gentofte Rudersdal Hørsholm, Udvikling antal langtidsledige (%) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Langtidsledighedsprocenten er beregnet som antal langtidsledige i procent af arbejdsstyrken. Sammenfatning Udviklingen i ministermålene i Jobcenter Egedal i 213 er sammenfattet i tabel 3 2. Tabel 3: Resultatoversigt, Egedal, december 213: Ministermål Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Ift. samme Gnsn. udvikling i klyngen Ift. perioden før, klyngen ift. udvikling i Grad i periode pct./antal året før, ift. perioden pct. perioden pct. året før, pct. året før, pct. Tilgang til førtidspension 1 Dec Antal langtidsledige personer Dec A-dagpenge Dec Kontanthjælp (jobklar) Dec : Tilgang til førtidspension viser tilgangen de seneste 12 måneder dvs. den angivne måned samt de 11 forudgående måneder. Tilgang til førtidspension Egedal har haft et større fald i tilgangen til førtidspension (67 pct.) end klyngegennemsnittet (42 pct.). Antal langtidsledige personer Både Egedal og klyngen har haft et fald på 16 pct. i antallet af langtidsledige borgere. Det dækker i både Egedal og klyngen over et fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere og en stigning i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Egedal har dog haft en større stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere end klyngegennemsnittet. 2 Af tekniske årsager indgår måling af uddannelsesgraden (ministermål 1) ikke i resultatoversigten. Udviklingen i ministermål 4 om en styrket virksomhedsindsats behandles i et særskilt afsnit. 12

13 På baggrund af ovenstående kan udpeges følgende fokuspunkter for indsatsen: Fokuspunkter i indsatsen: At styrke uddannelsesindsatsen for unge forsørgede for at sikre, at flere unge påbegynder en kompetencegivende uddannelse. At fastholde udsatte grupper i et aktivt spor for at forebygge yderligere marginalisering fra arbejdsmarkedet og sikre, at færre borgere førtidspensioneres. At begrænse tilgangen til langtidsledighed, så nyledige ikke bliver langtidsledige, og at hjælpe de personer, der allerede er langtidsledige, ud af ledighed. 6. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsens primære opgave er at flytte borgere fra offentlig forsørgelse til job. Mange personer på offentlig forsørgelsesydelse medfører øgede udgifter samt færre skatteindtægter for stat og kommune. Resultatrevisionen indeholder en beregning af et besparelsespotentiale, der giver viden om, hvor mange penge jobcentret kan spare på forsørgelse, hvis man kan opnå det niveau for antal fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse, som forudsiges ift. jobcentrets rammevilkår. Hvis antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse er større end det niveau, som rammevilkårene forudsiger, betyder det således, at jobcentret potentielt kan opnå besparelser på denne ydelse. Estimeringen af, hvor mange borgere, der forventes at modtage en given ydelse er foretaget på baggrund af hver enkelt borgers sandsynlighed for at modtage den ene eller anden type overførselsindkomst, og tager udgangspunkt i en lang række forhold, som eksempelvis uddannelse, alder, køn, civilstand mv. I tidligere resultatrevisioner blev jobcentrets besparelsespotentiale opgjort som den besparelse, der potentielt kunne opnås ved at nedbringe jobcentrets andel af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner i klyngen. Det opgjorte besparelsespotentiale for 213 i denne resultatrevision adskiller sig derfor fra tidligere år ved at udregne potentialet for besparelser i forhold til Egedals egne rammevilkår og ikke i forhold til resultaterne i de øvrige jobcentre i klyngen. Den nye opgørelsesmetode resulterer i, at der er et mindre besparelsespotentiale for Egedal, end der har været opgjort de tidligere år. Det skyldes, at Egedal er det jobcenter i klyngen, hvis rammevilkår giver det højest forventede antal borgere på offentlig forsørgelse, mens de andre jobcentre i klyngen har relativt bedre rammevilkår. Når Egedals resultater tidligere er blevet sammenlignet med klyngens gennemsnitlige resultater, har det opgjorte besparelsespotentiale således været højere, end når Egedals resultater sammenlignes med forventningen på baggrund af jobcentrets egne rammevilkår. Jobcenter Egedal har relativt færre personer på a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge end forudsagt ift. deres rammevilkår, jf. tabel 4, og jobcentret har således et negativt besparelsespotentiale på disse områder. Det betyder, at hvis jobcentret havde lige så mange personer på disse forsørgelsesydelser som rammevilkårene tilsiger, ville man have en merudgift på 33,5 mio. kr. 13

14 Tabel 4. Besparelsespotentiale for Egedal, 1. kvartal kvartal 213 Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 213 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,22 2, ,5 Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 1,72 2, ,3 Sygedagpenge 1,69 2, ,7 Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) 4,98 4,9 22 1,9 I alt 1,61 11, ,9 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen giver en oversigt over jobcentrets muligheder for at reducere nettoudgifterne til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion)ved at nedbringe antal fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. For at beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen. Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen i jobcentret er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger, er der tale om et negativt besparelsespotentiale - jobcentret bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen end jobcentrets rammevilkår tilsiger, og at jobcentret dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. Samlet set har Egedal et besparelsespotentiale på 1,9 mio. kr. (negative besparelsespotentialer tæller ikke med i summen, jf. anmærkning til tabel 4). Kommunen har et positivt besparelsespotentiale dvs. forholdsvis høje udgifter på permanente forsørgelsesydelser, jf. tabel 4. Det betyder, at Egedal har flere personer på ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension end forudsagt på baggrund af deres rammevilkår. Det skal bemærkes, at jobcentret selvfølgelig arbejder på at skabe de bedst mulige resultater inden for alle områder. Det gælder også på område for permanente forsørgelsesydelser, hvor der angives et besparelsespotentiale. Det skal dog samtidig bemærkes, at besparelsespotentialet i tabel 4 vil være særdeles vanskeligt eller umuligt at realisere fuldt ud. Da besparelsespotentialet ligger på de permanente ydelser det vil sige ydelser, man ikke umiddelbart kan få personer væk fra, når de først er bevilget er det ikke på den korte bane muligt at ændre markant i udgifterne på området. Der har dog været et fald i antallet af personer på førtidspension i Egedal i 213, som er lidt større end gennemsnittet for klyngen, og udviklingen går dermed i den rigtige retning. På baggrund af ovenstående kan udpeges følgende fokuspunkter for indsatsen: Fokuspunkter i indsatsen: At fastholde de relativt lave udgifter til dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. At reducere besparelsespotentialet på permanente forsørgelsesydelser ved at begrænse tilgangen til førtidspension yderligere samt ved at have fokus på at skabe fleksjob til de borgere, der modtager ledighedsydelse. 14

15 7. Den virksomhedsrettede indsats Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder I de senere år har samarbejdet med virksomhederne spillet en stor rolle i beskæftigelsesindsatsen. I forhold til opgørelsesmetoden for ministermålet betyder denne, at samarbejdsgraden med virksomhederne i Egedal Kommune om virksomhedsrettet aktivering af ledige er faldet mærkbart siden midten af 212, jf. figur 12. Det bemærkes, at samarbejdsgraden ikke medregner Jobcenterets rekrutteringsindsats, hvor der er fokus på formidling af ledige til ordinære stillinger. Således er der i forbindelse med opgørelsen ikke mulighed for at trække data for Jobcenterets rekrutteringsindsats. Antallet af personer berørt af virksomhedsrettet aktivering er faldet fra ca. 225 personer i december 212 til ca. 21 personer i november 213, jf. figur 12. Det svarer til et fald på godt 6 pct. Den faldende deltagelse i virksomhedsrettet aktivering har især gjort sig gældende i forhold til offentligt løntilskud, hvorimod antallet af deltagere i privat og offentlig virksomhedspraktik er steget en smule. Faldet i antallet af offentlige løntilskud er udtryk for en ny prioritering af området, hvor den virksomhedsrettede indsats over for de private virksomheder i stedet er opprioriteret. Figur 12: Udviklingen i antal deltagere i virksomhedsrettet aktivering i Egedal, januar 28 november 213 Figur 13: Virksomhedernes samarbejdsgrad i 213 Personer jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 sep-13 Personer 35 Offentligt løntilskud Offentlig virksomhedspraktik Privat løntilskud Privat virksomhedspraktik Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: opgørelsen måler antallet af berørte personer i virksomhedsrettet aktivering 5 Procent Gentofte Hørsholm Rudersdal Lyngby-Taarbæk Samarbejder kun lokalt Samarbejder kun eksternt Gennemsnit Allerød Procent Egedal Solrød Gennemsnit Samarbejder lokalt og eksternt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Samarbejdsgraden er opgjort som andelen af virksomheder, der har et samarbejde med et eller flere jobcentre. Data er opgjort for perioden januar til december 213. Der er store forskelle på, hvor meget de enkelte kommuner i Egedals jobcenterklynge samarbejder med virksomhederne. Samarbejdsgraden mellem jobcentrene og virksomhederne varierer fra 19 pct. til 32 pct., jf. figur 13. Jobcenter Egedal har en forholdsvis høj samarbejdsgrad på 3 pct. 12 pct. af virksomhederne samarbejder kun med jobcenteret i Egedal, mens 7 pct. både samarbejder med Egedal Jobcenter og jobcentre i andre kommuner. 11 pct. af virksomhederne i Egedal samarbejder kun med jobcentre uden for kommunen. Virksomhedernes samarbejde med jobcentrene omfatter både virksomhedsrettet aktivering (løntilskud og virksomhedspraktik) og ansættelse på særlige vilkår (fleksjob og skånejob). Derudover 15

16 samarbejder virksomhederne også med jobcentrene i forbindelse med jobrotation, opkvalificeringsjob og voksenlærlinge. Det er alle ordninger, der hjælper ledige ind på arbejdsmarkedet, og samtidig opkvalificerer arbejdsstyrken fremadrettet. Det er vigtigt for jobcenteret at have fortsat fokus på at vedligeholde og udbygge anvendelsen af sine services over for virksomhederne for at styrke samarbejdet med virksomhederne både inden for kommunen og på tværs af kommunegrænser. Jobcenteret Egedal har derudover selv opstillet en række mål for den virksomhedsrettede indsats i Beskæftigelsesplanen for 213. Jobcenteret har indfriet alle målene i løbet af 213: Mål for den virksomhedsrettede indsats i Beskæftigelsesplan 213: På kontanthjælpsområdet skal der løbende være 6 virksomhedspraktikker hver måned: Målet er indfriet. Antallet af virksomhedspraktikker pr. måned har ligget mellem 61 og 91 i hele 213. Afholdelse af årlige netværksmøder med virksomhederne: Målet er indfriet. Jobcenteret har i 213 afholdt møde med gazellevirksomhederne i Egedal Kommune. Kvartalsvise oplæg for jobkonsulenterne om arbejdsmarkedet i Egedal Kommune: Målet er indfriet. Spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes ønsker og forventninger til Jobcenter Egedal gennemføres blandt virksomheder i Egedal Kommune: Målet er indfriet. Spørgeskema-undersøgen blev igangsat ved udgangen af 213. På baggrund af ovenstående kan udpeges følgende fokuspunkter for indsatsen: Fokuspunkter i indsatsen: At styrke samarbejdet med virksomhederne om den virksomhedsrettede indsats. 16

17 8. Opfølgning på mål og resultatkrav for tildeling af midler fra Puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene I aftalen Stærkere ud af krisen bekæmpelse af langtidsledighed fra maj 21 er der blevet afsat en bevilling til jobcentrene til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud. På denne baggrund udarbejdede Jobcenteret en plan med mål for indsatsen og resultatkrav for den 4-årige bevillingsperiode i forbindelse med Beskæftigelsesplan 211. Målgruppe: Målgruppen er langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed, dvs. primært dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere (uanset matchgruppe) med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. Anvendelse af bevillingen: Bevillingen skal anvendes til at øge antallet af virksomhedskonsulenter med det formål at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettede tilbud. Virksomhedskonsulenternes indsats er todelt: For det første skal virksomhedskonsulenterne holde en tættere kontakt med langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed dels ved at hjælpe flere i job eller i et forløb på landets arbejdspladser, dels ved at holde tæt kontakt til de ledige, der er i et forløb på en virksomhed. For det andet kan virksomhedskonsulenterne sikre en bedre service til virksomhederne igennem en udbygning af samarbejdet med virksomhederne i området og ved at fungere som en indgang for virksomhedernes kontakt til jobcenteret. Opfølgning på mål og resultatkrav i 213: Jf. bekendtgørelse nr af 18. november 21 om pulje til virksomhedskonsulenter til virksomhedsrettet og tættere kontakt til langtidsledige skal kommunerne årligt afrapportere om opfyldelsen af overordnede mål for indsatsen og opfyldelsen af konkrete resultatkrav i tilknytning til resultatrevisionen. Mål, milepæle og de resultater for indsatsen over for de langtidsledige samt personer i risiko for langtidsledighed til og med 4. kvartal er sammenfattet i nedenstående skema: 17

18 Mål Milepæle Resultater for 4. kvartal 213 Antallet af virksomhedspraktikker Mål & milepæle er indfriet. for forsikrede ledige skal stige med 15 % pr. år ift. udgangspunktet i hvert af de følgende år, som aftalen løber. En stigning i antallet af forsikrede ledige i virksomhedspraktik på 45 % fra 3. kvartal 21 til 4. kvartal 213, således at antallet af personer i fjerde kvartal af 213 udgør 38. (Til sammenligning var 26 forsikrede ledige i virksomhedspraktik i løbet af 3. kvartal 21) En stigning i antallet af kontantog starthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik på 3 % fra 3. kvartal 21 til 4. kvartal 213, således at antallet af personer i fjerde kvartal 213 udgør 143. (Til sammenligning var 11 kontant- og starthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik i løbet af 3. kvartal 21) En stigning i antallet af ledige i privat løntilskud på 45 % fra 3. kvartal 21 til 4. kvartal 213, således at antallet udgør 58 personer i fjerde kvartal 213. (Til sammenligning var 4 personer i ansættelse med privat løntilskud i løbet af 3. kvartal 21) En stigning i antallet af ledige i offentligt løntilskud på 3 % fra 3. kvartal 21 til 4. kvartal 213, således at antallet udgør 79 personer i fjerde kvartal 213. (Til sammenligning var 61 personer i ansættelse med offentligt løntilskud i løbet af 3. kvartal 21) Antallet af virksomhedspraktikker for kontant- og starthjælpsmodtagere skal stige med 1 % pr. år ift. udgangspunktet i hvert af de følgende år, som aftalen løber. Antallet af private løntilskudspladser skal stige med 15 % pr. år ift. udgangspunktet i hvert af de år, som aftalen løber. Antallet af offentlige løntilskudspladser skal stige med 1 % pr. år ift. udgangspunktet i hvert af de følgende år, som aftalen løber. Således udgjorde antallet af virksomhedspraktikker 52 for forsikrede ledige i 4. kvartal 213, svarende til en stigning på 1 % fra 3. kvartal 211 til 4. kvartal 213. Mål & milepæle er ikke indfriet. Således udgjorde antallet af virksomhedspraktikker 132 for kontanthjælpsmodtagere i 4. kvartal 213, svarende til en stigning på 2 % fra 3. kvartal 211 til 4. kvartal 213. Målet er ikke indfriet som følge af en omlægning af indsatsen i forbindelse med kontanthjælpsreformen, hvor der er større fokus på ordinær uddannelse for borgere under 3 år Mål & milepæle er ikke indfriet. Således udgjorde antallet af private løntilskud 46 i 4. kvartal 213, svarende til en stigning på 8 % fra 3. kvartal 211 til 4. kvartal 213. Målet er ikke indfriet, idet Jobcenteret i højere grad fokuserer på at få borgere i ordinær ansættelse. Mål & milepæle er ikke indfriet. Således udgjorde antallet af offentlige løntilskud 55 i 4. kvartal 213, svarende til et fald på 1 % fra 3. kvartal 21 til 4. kvartal 213. Målet er ikke indfriet, idet Jobcenteret benytter de offentlige løntilskud i mindre omfang, og i stedet fokuserer på at få de ledige i ordinært arbejde i den private sektor. 18