Carsten Tjell, overläge, dr.med. öre-näse-hals afd. Kärnsjukhuset, Skövde, Sverige
|
|
- Ludvig Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvorfor bliver ikke alle raske efter en whiplash-ulykke? Carsten Tjell, overläge, dr.med. öre-näse-hals afd. Kärnsjukhuset, Skövde, Sverige Skövde den 5 marts Ved at sammenfatte resultaterne af en räkke epidemiologiske undersögelser fra vestverden kan man konkludere, at ca. 90 % bliver raske indenfor et halvt år efter en nakkeskade, som ikke har givet knoglebrud. Ti procent fortsätter at have ont og går ind i tilstanden whiplash associated disorders (WAD), navnet er myntet af Quebec Task Force. I sögningen efter en forklaring til hvorfor WAD udvikles, og hvorfor disse tilstande ikke läger som en forstuved ankel eller en tennis albue, kan det väre frugtbart at fokusere på patienternes symptom. Fälles for alle kroniske whiplashpatienter er, at de har ondt i nakken. Mange har dertil en eller anden form for ustadighed og/eller synforstyrrelse. De fleste patienter föler sig ganske vel efter en längere periode som inaktive, men dagen efter at have öget aktivitetsniveauet «kommer regningen». Den viser sig som en betydelig ögning i smerteniveau, grad af ustadighed og ofte i kognitive problemer. Tager vi udgangspunkt i disse enheder - nakkesmerte, ustadighed, sygdommens kroniske tilstand trods sansynligvist helede blöddelsskader samt symptom fluktuation i relation til fysiskt aktivitetsniveau kan det väre muligt at foreslå en tentativ forklaring for udviklingen af WAD, og hvorfor tilstanden fortsätter uden at forbedres. Balance Vi må begynde med at se närmere på, hvordan vi kontrollerer vor balance, hvilket vi takket väre otoneurofysiologiske undersögelseresultater ved er påvirket hos majoriteten af patienter med WAD. Balancen kontrolleres gennem, at hjernen hver brökdel af et sekund modtager signaler fra : 1) örets balanceorgan, som giver information om hovedets bevägelse i forhold til omgivelserne. 2) öjnenes synindtryk, der informerer om omgivelsernes bevägelser i relation til os. 3) nakken, der bl.a. meddeler hovedets stilling i relation til kroppen. Desuden er der en lang räkke fölelegemer ovaralt i kroppen og ikke mindst trykreceptorer i fodsålerne. Fällesbetegnelsen for alle disse fölelegemer er proprioceptorer. För vi fortsätter «ind over» kan det väre pädagogiskt med lidt uddybende information. Örets balancesystem, det vestibuläre, udgör en af de fylogenetiskt äldste centralnervesystems (CNS) funktioner, hvilken har til formål at skabe stabilitet. Hos lidt höjerestående dyrearter er systemet udviklet med tanke på at bevare ens holdning og bevägelse på land, i vand eller luft. Formålet med refleksen fra örets labyrint til öjemusklerne er at stabilisere billeder på nethinden under hovedets bevägelser. Refleksen er hurtig, der går 7 ms fra at öret stimuleres, til at öjet beväger sig. Läseren kan umiddelbart verifiere, hvor kritiskt vigtig denne refleks er gennem at forsöge läse denne tekst, medens man ryster den frem og tilbage nogle få gange per sekund. Läsning bliver umulig, fordi öjets evne at fölge et objekt i bevägelse (smooth pursuit eye movement reflex) er meget langsommere, ca 100 ms tager det fra at signalet når nethinden til at öjet beväger sig. Om vi derimod holder teksten stille og beväger hovedet med en modsvarende hastighed, da bliver
2 läsningen enkel. Dette p gr a öre-öje refleksen (7 ms). - I dyreverden betyder det, at löven ser den stillestående antilope knivskarpt under angrebet -. Det er ikke blot til öjenmusklerne öre-refleksen går, den er vidt forgrenet og engagerer samtlige af hjernens balancekontrolorgan. Öjet modtager synindtryk af flere sorter og formidler disse til forskellige centre i hjernen. Når vi fölger et objekt i bevägelse (fuglens flugt på himmelen) så udnytter vi ovenstående «100 ms refleksen» - den som ikke kunne fölge med, når vi bevägede teksten frem og tilbage. Löven udnyttede den samme refleks, da den lå på lur og fulgte antilopens gräsning -. Det varede dog ikke länge för antilopen opdagede löven. Hvordan går det med det skarpe billede af antilopen, når både löve og antilope löber i ujävnt terrain? Billedet fortsätter at väre skarpt, fordi de to förnävnte reflekser integreres i hverandre i lillehjernens midte. Dette lillehjerne-center har en yderst central rolle i vor balance og vort syn, og ikke mindst for WAD patienten. En anden måde at modtage synindtryk er via det perifere synfelt. Når vi går relativt hurtigt i en skov på en buet sti, stimulerer vi örets buegange og sikrer at öjnene fölger med (via 7 ms refleksen). Går vi derimod noget langsommere, stimuleres ikke buegangene p gr a inerti i det indre öres väsker, og vi skulle se uskarpt. Det gör vi som bekendt ikke. Det perifere synfelt redder os, signaler formidles derfra til det indre öres balancekontrolcenter i hjernestammen og derfra til lillehjernens midte. Dette system, som kaldes det optokinetiske, har ikke blot relevans i skoven i urtiden, men også, når vi går i supermarked langs butikshylderne. Majoriteten af WAD patienter «afskyr «at gå i varehuse fordi de bliver svimle. Et tredje system er vor evne at flytte interessante objekt fra det perifere synfelt til det centrale gennem hastige öjenbevägelser, saccade-systemet (5-600 grader per sekund). Dette system er mindre väsentligt i WAD sammenhäng. Vi skal nu gå tilbage til selve balancens grundprinciper. Impulser fra öre, öje og nakke (+ resten af kroppen) passerer ind til hjernestammen (som er forlängningen af rygmarven) og presenterer et «sansebillede» for en databank af «erindringsbilleder» (Figur 1). Om man tidligere har oplevet denne kombination af «sansebilleder» er alt i orden. Om man derimod ikke tidligere har gjort denne erfaring, da bliver man svimmel i en aller anden form. Som minimum aktiveres balancens kontrolsystem på et ubevidst plan. Om denne aktivering sättes i gang, så udlöses visse funktioner. For det förste, så er vi så sindrigt konstruerede, at visse reflekser aktiveres udfra devisen, at bliver man svimmel, er der risiko for, at man faller. Dette må forhindres gennem, at kroppens muskler spändes med målet at stabilisere kropsholdningen. Denne kompensatoriske muskelspänding (i et feed-back system) inkluderer i höj grad nakkens muskulatur. Kompleksiteten af balance-systemet kan måske göres mere «fordöjelig» gennem fölgende eksempel. Fölelsen af «svimmelhed» er velkendt, når vi sidder i det holdende tog på jernbanestationen og nabotoget begynder at köre. Hvem körer? Vore öjne registrerer at «hele verden» (vinduet) körer, hvilket tolkes som, at vi selv körer, men örets labyrint meddeler hjernen, at vi holder stille. Hjernen (dvs både den parapontine reticular formation midt i hjernestammen og lillehjernens midte) kan ikke acceptere denne modsigelsesfulde information (dvs «sansebilledet»), at vi er i bevägelse, samtidigt som vi ikke er det. Siden vi ikke har sådanne erindringsbilleder, bliver vi svimle. Så snart vi har set til den modsatte side, forsvinder svimmelheden, for nu giver öjnene og örerne samme information, at vort tog fortsat står stille. Lad os gå til ulykken, som förte til den kroniske whiplashskade. Ved denne forekom en voldsom sträkning af
3 muskeltilhäftningerne i nakken og med denne en oversträkning af musklernes fölelegemer (proprioceptorer). Denne sträkning leder til en öget mängde nerveimpulser fra nakken til balancens kontrolcenter. Balanceimpulser fra nakken opfattes af hjernen, som om nakken gav information om en bevägelse. I begyndelsen just efter ulykken bestod «sansebilledet» af oplysningen fra nakken, som sagde, at man svingede med hovedet, derimod sagde öret, at hovedet var i stilhed, öjnene reagerede normalt. Hjernen afviste dette «sansebillede» for den havde inget «erindringsbillede», som udtrykte, at man båda kunne svinge med hovedet og holde det stille samtidigt. Balancens kontrolsystem blev aktiveret, og den kompensatoriske muskelspänding (den som forhindrer os fra at falde) aktiveredes. Denne ögede nakkemuskelspänding ledde til ögede balanceimpulser fra nakken til hjernen. En kort tid senere var nakkens bidrag til «sansebilledet», at hovedet svingede endnu mere, samtidigt som öret sagde, at hovedet fortsat var i stilhed. Dette förte til en ny og kraftigere afvisning og derved til ydderligere kompensatorisk muskelspänding. Denne nedadgående spiral kan fortsätte en rum tid. Relativt hurtigt begyndte öjnene at påvirkes og «sansebilledet» bestod da af signaler fra : 1) Nakken som udtrykte en kraftig hovedsvingning. 2) Öjnene gav en uskarp beskrivelse af omverdenen, et problem som optikeren ikke kan löse. Öjnenes bevägelser influeres i väsentlig grad af balancens kontrolsystem. Når der er forstyrrelser i dette, påvirkes öjenbevägelserne. Ikke mindst via lillehjernens midte. 3) Endeligt gav öret den eneste korrekte beskrivelse af virkeligheden - om man da ikke havde fået en såkaldt anfaldsvis godartet lejesvimmelhed (benign paroxysmal positionel vertigo), som ikke er själden hos WAD patienter. Når udviklingen er kommet så langt, bliver livet besvärligt. «Sansebilledet» representerer nu en tilstand af kaos. Det eneste som kan bremse dette kaos er hvile. Som oftest giver hvilen kun en forbigående pause, og hele processen begynder på nyt, så snart som aktivitetsniveauet atter höjes, dvs det karakteristiske er, at symptomerne kommer dagen efter. Smerte Smerten, som udgör det störste problem, hvordan forklares den? Studier (bl a Johansson, Umeå) har vist en tät relation mellem g-muskelspoler og kronisk inflammation i smertefulde muskelsygdomme. Muskelspolerne er millimetersmå fölelegemer i musklerne parallelt med muskelfibrene. Deres vigtigste funktion er at 1) registrere bevägelser og positioner, 2) at involveres i muskelkoordination, og 3) at regulere nerverefleksformidlet muskelstivhed. Under muskelkontraktion produceres forskellige substanser i musklen (bl a mälkesyre, arakidonsyre, bradykinin og serotonin). Disse substanser stimulerer kemoreceptorer i musklerne. Signaler fra disse transmiteres til g-celler i rygmarven, hvilke aktiverer g-muskelspole systemet og muskelspole-nervetråde. - I nakkens dybeste muskler findes der talrige g-muskelspoler (ligeså mange per vägtenhed som i hånden). - Under visse omständigheder, såsom langvarigt statiskt muskelarbejde, dannes mange af substanserne, og en circulus vitiosus kan etableres (Figur 2). Disse substanser fremkalder smerte. Denne muskelspole teori kan sansynligvis forklare situationen for mange med belastningsskader (sygehjälpere, kassedamer, syersker etc). g-celler i rygmarven stimulerer ikke bare g-muskelspole systemet med dets nervetråde, det stimulerer også det centrale
4 nervesystem via en «relä-station «, nucleus cervicalis centralis (CCN) i halsrygmarvens midte, og herfra formidles megen vigtig balance-information. Der går signaler til lillehjernens midte, til labyrintens nervekärner i hjernestammen og til parapontine formatio reticularis (de vigtigste stationer for «sanse-billede / erindrings-billede» sammenligning). Således modtager disse centrale områder «styrtbyger» af nakke-fölelegeme information, som fungerer som stöjsendere. Denne beskrivelse gälder forsåvidt både på personer med belastningsskader og med WAD. Er der nogle forskel på belastningsskaden og WAD? Og hvorfor går det så ille for 10% og ikke for alle? Eller hvorfor bliver ikke alle raske? Den mest sansynlige forklaring er, at disse 10% har fået en kraftigere oversträkning af nakkens fölelegemer end de 90% som blev raske i löbet af 3 6 måneder. Om man har fået denne oversträkning så får balancens kontrolsystem aldrig ro, men udsättes for stadige «styrtbyger» af fejlagtige signaler fra nakken, hvilket leder til en stadig kompensatorisk muskelspänding til nakken. Denne muskelspänding forårsager frisätning af arakidonsyre etc. og dermed holdes processen igang. Man kan sige at balancens circulus vitiosus er motoren i smertens circulus vitiosus (Figur 3). Som stötte for denne hypotese, at nakkens fölelegemer (proprioceptorer) er blevet overstrakt, kan nävnes, at der er höjsignifikant forskel på smooth pursuit neck torsion test resultaterne på patienter med WAD og på ikketraumatiske nakkesygdomme, såsom nakkesliddegigt, nakkemuskeludlöst svimmelhed og fibromyalgi (se bilag). Kognition Mange WAD patienter har også gjort sig andre ubehagelige erfaringer. Intellektet er blevet dårligere. De har fået problem med den näre hukommelse, med koncentrationsevnen og med simultan kapacitet. Der er tungtvejende grunde til at antage at disse funktionssänkninger ikke skyldes en läsion i hjernen, derimod på nakkeskaden bl.a. det schweiziske verdensnavn Radanovs omfattende studier. Hjernen er rask, men den modtager fejlagtige signaler via balancens kontrolsystem til det såkaldte limbiske system i hjernen. Dette betyder, at kan vi forbedre vor balance, bör intellektets funktion også forbedres. Behandling Hvad kan man göre? Ikke mirakler, men dog noget. Vi har siden länge erfaring med, at nästen alle balancesygdomme forbedres väsentligt gennem balanceträning. Tänk bare på, hvor hurtigt (2 3 dage) en sösyg sömand vänner sig til havet. Vi bruger metoden til behandling af stroke og «virus på balancenerven» (dvs vestibularis neurit). Metoden er kendt siden ca. 40 år tilbage -. Det som sker ved balanseträning er, at hjernen bliver overbevist om, at det ulogiske «sansebillede» rent faktiskt er normalt. Altså behöver den ikke afvise modsigelsesfuld information fra f.eks. nakke og öre. Dvs man foretager en omprogramering af ens balancecomputer og införer en ny databank af «erindringsbilleder». Dette kan lyde noget «svävende», men det fungerer! Til eksempel er balanceträningens indvirkning på en 50-årig med «virus på balancenerven» som fölger : Med aktiv träning bliver man rask på en måned, tager man det lidt mere forsigtigt med träningen, bliver man rask på tre måneder, uden träning og med höj grad af forsigtighed bliver man måske aldrig rask. For at behandlingen skal kunne fungere, er der nogle principer, man må forstå. Patienten er tidligere blevet informeret om, at hun skal leve som hun plejer etc, og hun blev bare dårligere.
5 Derfor skal patienten tage det meget forsigtigt, men på en konstruktiv måde, ikke passivt! Ved balanceträning udförer man gentagne balanceprovokationer, f.eks. at man flytter blikket mellem to punkter til man bliver svimmel, og fortsätter i ydderligere 5 10 sekunder. Denne svimmelhed medförer en öget muskelspänding i nakken som leder til öget smerte. De gentagne balanceprovokationer tjener til at hjernen indprentes nye «erindringsbilleder». Desto mere forankrede disse bliver, jo mindre behov bliver der af den kompensatoriske muskelspänding. For at mindske den negative indvirkning af nakkens signal input til hjernen er det vigtigt, at hver träningsomgang afsluttes med en varmepude mod nakken. Denne varmepude leder til afspänding af muskulaturen og dermed mindre produktion af arakidonsyre etc. Om man har tränet for hårdt, får man mere ondt dagen efter. Har man tränet for lidt (dvs ingen svimmelhed ved träningen), opnår man ikke det önskede resultat. Träner man for hårdt (dvs man får mere ondt dagen efter) da forvärrer man sin tilstand. Ved at fölge nedenstående kommer man fremad uden risiko. Träningstrategi Dag 1 : Begynd med förste övelse og fortsät til du bliver svimmel. Fortsät herefter i 5 10 sekunder. Gör en kort pause. Gentag til du igen har väret svimmel i 5 10 sekunder. Derefter skal du ikke balanceträne mere den dag. Dag 2 : Samme som på dag 1 og suppler med näste övelse. Dag 3 : Samme som dag 2 + endnu et moment. Dag 4 etc. Du öger aktiviteten til du f.eks. på dag 6 har fået mere ondt i nakken, når du vågner om morgenen. Du har således tränet for hårdt på dag 5. Et passende-niveau at begynde din träning er således aktivitets-niveauet på dag 4 (for du fik jo ikke mere ondt på dag 5 om morgenen). Når du har fundet dit passende-niveau fortsätter du på dette i et par uger. Derefter öger du gradvist träningen med en övelse per gang. Du skal ikke blive mere og mere svimmel, jo längere frem i träningsprogrammet, du kommer, derimod skal din svimmelhedstolerance öge i takt med träningens fremadskriden. Efter hver träningsomgang er det absolut nödvendigt, at du lägger dig med en varmepude mod nakken. En ris-/eller hvedekornspude til at lägge i mikrobölgeovnen er särligt egnet, den giver en behagelig og dyb varme. Formålet med denne varme er, at du skal afspände den kompensatoriske muskelspänding for at mindske tilförelsen af ekstra balanceinformation fra nakken. Det er ikke forbudt, tvärt i mod anbefalelsesvärdigt at lägge sig på varmepuden f.eks. 3 gange dagligt i ca. 15 minutter. Gör det på faste tidspunkter og för du bliver for trät, også dette for at mindske den kompensatoriske muskelspänding, som opstår så snart man bliver trät. Det er muligt, at på de fleste arbejdspladser at få tilgang til en mikrobölgeovn og at kunne lägge sig i 15 minutter. Jeg ved også, at man ikke er mere end et menneske. Det er ikke alltid let at få tid til både balanceträning og
6 afspänding. Om det er tilfäldet, bör du afstå fra balanceträningen, men ikke hoppe over afspändingen. At väre uden balanceträning en og anden dag er ikke så alvorligt, din sygdom bliver hverken värre eller bedre. Derimod bliver du forvärret, om du stresser afsted (hvilket nästen er en balanceträning) uden at få tilsträkkeligt med afspänding. Det tager desvärre ganske lang tid inden träningen giver effekt. Test metoden i en tre måneders periode. Om du synes, at det föles godt, så fortsät i ydderliger tre måneder. Skulle du ville fölge videre i balancens spor, så vil jeg anbefale Qui Gong som bygger på blöde kropsbevägelser i den perfekt afspändte balancerede krop. Vi har jo inkluderet akupunktur i vor vesterlandske medicin, så kan vi vel også inkludere Qui Gong. Balanceträning Blik- og hovedbevägelser Välg ud to punkter (et til höjre og et til venstre) på vägen foran dig. Hold hovedet stille og flyt blikket mellem punkterne. Ög hastigheden til du märker svimmelhed (max. 10 sekunder). Tag en kort pause og gentag. Som ovenfor, men flyt blikket mellem et punkt ovenfor og et nedenfor öjnene. Fäst blikket på et punkt 1 2 meter foran dig. Ryst passende på hovedet i max 10 sekunder uden at slippe punktet med blikket. Gentag efter en kort pause. Gåbalance Träna at gå fremad samtidigt som du beväger hovedet for at se skiftevis til höjre og venstre. Du bör fortsätte til du bliver svimmel og ydderligere i max. 10 sekunder. Som ovenfor, men denne gang ser du skiftevis op i loftet og ned på gulvet. Senere når du klarer gangövelserne uden besvär, da kan du gentage dem samtidigt, som om du går på line. Tag også en promenade udendörs hver dag, gerne i ujävnt terrain, f.eks. i skoven. Gerne svampeplukning, hvilket giver en perfekt kombination af öre-/öjne-/stillingssans stimulation. Dette göres en eller to gange dagligt. Om man er i arbejde, bör man ikke träne mere end en gang per dag. Obs glem ikke varmepuden
CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereMiniguide: Stærk ryg - hurtigt
Miniguide: Stærk ryg - hurtigt Passer du ikke på din ryg, kan du få kroniske smerter. Her får du fem simple øvelser, der er med til at holde din ryg stærk hele livet Af Trine Kjærside, måned 2012 03 Tag
Læs mereMindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær
Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller
Læs mereFå dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave
24 JULE PLANKER Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave Plejer din mave også at få en ekstra delle eller to i december? Bare rolig, i år kommer I FORM dig til hjælp. Redningen hedder PLANKEN
Læs mereBALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED
ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING
Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereØvelser til kvinder med smerter i underlivet
Underlivssmerter opleves af et stort antal kvinder. Der kan være flere årsager, men ofte vil musklerne være involverede. Muskelspændinger kan opstå i såvel underlivet som i nakke- og skulderregionen. De
Læs mereINFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter
INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) (med åben operationsteknik) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Læs mereHvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?
1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det
Læs mereHVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?
HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? Kontinensstimulation med EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en terapeutisk, sikker og meget effektiv behandling for inkontinens. Metoden er anbefalet
Læs mereNaemi Meditation. Værktøjer *l et liv i balance
Der findes rig*g mange medita*onsformer, med mange forskellige formål. Naemi medita*on er baseret på åndedræ?et og har *l formål at bringe din krop og dit sind i ro. Det er en medita*onsform jeg har udviklet,
Læs mereBALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening
BALANCE Træningsprogram Svimmel genfind balancen Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening Udarbejdet af Fotos Layout Trykt og udgivet af Der er ydet støtte til
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder
Læs merey = f(x) y = output x = input
Funktion = f Indre øre og svimmelhed: otoneurologisk udredning ørelægens perspektiv Søren Vesterhauge y = f(x) y = output x = input Funktion = f Balancesystemet Hypofunktion = hypoexibilitet = parese/paralyse
Læs mereSådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet
Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs mereSådan skal du træne, når du har et brud på skulderen
Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mereguide STYRK DIG SMIDIG Anna Bogdanova Få din krop i balance NEMME ØVELSER April 2015
guide April 2015 3 NEMME ØVELSER Få din krop i balance Anna Bogdanova Se flere guider på Se bt.dk/plus flere guider og på b.dk/plus bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 4 Er du ikke smidig nok? Glem
Læs mereGuide: Træk vejret korrekt og bliv sund
Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:
Læs mereSådan træner du efter knoglebrud i ankel eller
Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller fod Når du har fået fjernet gips eller bandage efter dit knoglebrud, skal du i gang med at træne din fod og dit ben. Formålet med træningen er at: forebygge
Læs mereSådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne
Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget
Læs mereGENOPTRÆNING AF BALANCEN ØVELSER DER FREMSKYNDER BEDRING VED SVIMMELHED OG USIKKER BALANCE
GENOPTRÆNING AF BALANCEN ØVELSER DER FREMSKYNDER BEDRING VED SVIMMELHED OG USIKKER BALANCE ved Professor Lucy Yardley Oversat af Lektor, PhD, Nina Beyer, Forskningsenhed for Muskuloskeletal Rehabilitering,
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mere10 tips til panorering og motiver i bevægelse
10 tips til panorering og motiver i bevægelse Panorering er en effektiv måde at vise bevægelse i et foto. Det tilfører fotoet en masse dynamik, og gør dine fotos mere levende. Teknikken er ikke svær hvis
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereSådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese
Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Du er blevet opereret i skulderen og har fået en skulderprotese. Årsagen kan være gener efter et kompliceret brud, slidgigt eller andet, der
Læs mere4 må man være. Massageskolen fortsætter med korte kurser, for nogle vil det være nyt, for andre vedligeholdelsespoint til RAB registreringen.
4 må man være Massageskolen fortsætter med korte kurser, for nogle vil det være nyt, for andre vedligeholdelsespoint til RAB registreringen. Kurserne vil ikke blive lagt fast, du/i må finde sammen 4 personer
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereGenoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser
Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier
Læs mereTinnitus. Hvad er tinnitus?
Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne
Læs mereVelkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop
Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du
Læs mereGenoptræning efter graviditiet
Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling
Læs mereSådan træner du, når du har forreste knæsmerter
Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en
Læs mereRally Lydighed Oversigt 2014
Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Nr. Skilt 1 2 3* 4* 5* 6* 7* 8* 9 10 11 Øvelse Begynderklassen Start. Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i
Læs mereLuk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt
66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan
Læs mereGå pænt i snor hyggeturen I skoven
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,
Læs mereFysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter
Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Thomas Friis Larsen, PT Lene Møller Schear Mikkelsen, PT, MR Henvisning til Fysioterapi Inklusion: Skal være stabilit medicineret Muskuloskeletale problemer
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereSunde og smukke fødder
Sunde og smukke fødder med Franklin Balls af Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP Indledning til øvelser Alle bør træne fødderne Alle har stor gavn af at træne fodens muskler. Det fodtøj og underlag, vi
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereBristet akillessene med operation (Øvelsesprogram)
Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram) DE FØRSTE 3 UGER Når din akillessene er syet sammen i lokalbedøvelse, får du en støvle (Rom Walker) på foden, så din fod sidder i spidsfods stilling.
Læs mereInterview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011
Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interviewer: Sådan rent formelt, hvis vi lige kunne få dit fulde navn? Læge: Ja, jeg hedder Inge De Haas. Interviewer: Ja, og din stilling?
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv
Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man
Læs mereStress hos personer med hjerneskade -
Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress
Læs mereSyv tegn på at du får for lidt søvn
Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør
Læs mereForstuvet ankel hvad er det, hvad kan jeg gøre?
1 Forstuvet ankel hvad er det, hvad kan jeg gøre? Når anklen forstuves, bliver ledkapslen og ét eller flere ledbånd overstrakte, og der sker småbristninger i vævene. Skaden kan være så alvorlig, at både
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereInformation og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien
Information og træningsprogram Smerter i ryggen Fysioterapien Indholdsfortegnelse Hvilestillinger og løfteteknik side 2 Fra liggende til siddende stilling side 3 Siddestillinger side 4 Øvelser for ryggens
Læs mereTerapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Terapiafdelingen Skulderalloplastik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Information: Du har fået et nyt skulderled og nu starter et genoptræningsforløb, der vil vare i cirka 3 mdr. Inden udskrivelsen
Læs mereKapitel 16. 16. december 2013 nat
Kapitel 16 16. december 2013 nat Jordens plader bevæger sig i en evindelig dansen omkring hinanden, som elskovslystne partnere, der til tider tiltrækkes af hinanden og frastødes af hinanden. En bølge af
Læs mereSkulderøvelser Træningsprogram
Patientinformation Skulderøvelser Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Skulderøvelser Udleveret til: Dato: Udleveret af: Tlf.: Du må påbegynde træningen med det samme Du må påbegynde
Læs mereRally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen
1. Start Rally Lydighed Begynderklassen I begynderklassen er hunden i snor og skal føres i løs line. På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder pladspositionen.
Læs merePositiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs mereTerapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning
Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereDysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende
Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det
Læs mereSmerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation Smerter i underlivet Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Indtast overskrift Smerter og spændinger
Læs mereTil forældre med et barn på Neonatalafdelingen.
Patientinformation Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Børneafdeling H6 Udviklingstilpasset omsorg (NIDCAP) Kære forældre Tillykke med den lille ny. Vi håber, at opholdet her på afdelingen
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået
Læs mereOperation for diskusprolaps/stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger
Læs mereliv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad
liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev
Læs mereNYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.
PATIENTINFORMATION NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET
Læs mereForslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:
Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du
Læs mereSimple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede
Læs mereBRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn
BRUG BOLDEN 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereMJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ
Læs mereBasalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING
TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER KAN STORT SET ALLE FOREBYGGES VED AT LYTTE TIL SMERTEN OG STOPPE AKTIVITET TIDLIGT
Læs mereMotion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen
Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både
Læs mereSådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud
Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Du har fået indsat et halvt kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereTræningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner
Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis det
Læs mereBalanceorganet og svimmelhed
Balanceorganet og svimmelhed For at kunne stå og gå er vi afhængige af informationer fra synet, balanceorganet og fra hudens, leddenes og musklernes proprioceptorer (1). Alle disse informationer kommer
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereDet rigtige BILLEDE skaber fokus...
Det rigtige BILLEDE skaber fokus... Designpricip: Billeder Billeder tiltrækker opmærksomhed, kan sige meget mere end store mængder af tekst, det har en større universel forståelse uden hensyntagen til
Læs mereOperation for diskusprolaps/ stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt skulderled - SLAP operation
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt skulderled - SLAP operation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget
Læs mereFYS. efter operation i lænderyggen
Information fra fysioterapeuterne I det følgende kan du (i hovedtræk) læse gode råd og vejledninger i forhold til arbejde, fysiske aktiviteter og træning efter en operation i lænderyggen. Dagen efter operationen
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereTRÆNING MED X-CARE BOLD
TRÆNING MED BOLD TRÆNING MED BOLD Retningslinier for øvelserne. Sørg for at starte alle øvelser i den rigtige udgangsstilling. Hvis dette ikke er muligt, bør du vente med øvelsen. Start alle øvelserne
Læs mereDerfor virker styrketræning
Derfor virker styrketræning Styrketræning & Muskelmasse Af: Lene Gilkrog Derfor virker styrketræning - af Lene Gilkrog Side 2 I de fleste fitnesscentre findes der et utal af muligheder for at træne kroppen.
Læs mereØvelser i Begynderklassen.
Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereværd at vide om whiplash
Sammen er vi stærkere -Meld dig ind i PTU i dag I PTU arbejder vi for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som lever med alvorlige skader efter en ulykke eller
Læs mereØvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.
Øvelseskatalog A. Øvelse 1 Lig på ryggen. Læg rask sides hånd lige under kravebenet på opererede side. Hvil i stillingen i nogle minutter. Gentag på samme måde med hånden på arret samt under arret. A Øvelse
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs meremy baby carrier DANSK BRUGSANVISNING OBS! GEM BRUGSANVISNINGEN, SÅ DU OGSÅ KAN SLÅ OP I DEN SENERE! > ADVARSELSHENVISNINGER
Integreret hovedstøtte my baby carrier BRUGSANVISNING DANSK OBS! GEM BRUGSANVISNINGEN, SÅ DU OGSÅ KAN SLÅ OP I DEN SENERE! Integreret rygforlængelse... > ADVARSELSHENVISNINGER ADVARSEL: Balancen kan påvirkes
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mere