FORORD. Venlig hilsen. Poul Lindor Nielsen Borgmester

Transkript

1 1 REGNSKAB

2 FORORD Ved udgangen af kan vi se tilbage på et år, hvor den akutte økonomiske krise aftog, men hvor den overordnede samfundsøkonomi stadig var præget af ledighed og tilbageholdenhed blandt investorer. Dette har dog ikke haft isoleret betydning for Roskilde Kommunes regnskabsresultat, fordi en vækst i udgifterne til overførselsindkomster var forventet i budgetlægningen for. Men også Roskilde Kommune presses fortsat på økonomien - primært på serviceudgifterne og likviditeten. Det samlede resultat for regnskab for Roskilde Kommune viser et underskud på 157,5 mio. kr. I det oprindelige budget indgik et underskud på 131,6 mio. kr. Det store budgetterede underskud kan overvejende tilskrives, at Roskilde Kommune i 2009 besluttede at sælge Elforsyningen, og at vi i skulle betale en afgift til staten på 96,4 mio. kr. i forbindelse med salget. På den skattefinansierede del af budgettet, dvs. drift og anlæg i alt, kom Roskilde Kommune ud af med et mindreforbrug på 29,2 mio. kr. Det skyldes primært, at der blev solgt grunde og bygninger for 22,7 mio. kr. mere end budgetteret, og at der blev gennemført anlæg for 11,6 mio. kr. mindre end forudsat ved budgetlægningen. Det forøgede grundsalg skyldes blandt andet, at der var større interesse end forventet ved kommunens udbud af grunde i Trekroner. På selve driftsvirksomheden var der i en forværring i forhold til budgettet på 2,4 mio. kr. Umiddelbart syner en forværring på 2,4 mio. kr. som meget tæt på det budgetterede niveau, men der er lidt malurt i bægeret i forhold til det - på overfladen - gode resultat: Serviceudgifterne i regnskab blev overskredet med 27,3 mio. kr. i forhold til det budgetterede niveau. Dette skyldes primært merudgifter til snerydning, ligesom der har kunnet opleves det sædvanlige pres på udgiftsområder som specialundervisning og det specialiserede socialområde. I var der ingen statslig sanktion ved overskridelse af serviceudgifterne, men det er der i 2011, hvis kommunerne under ét overskrider serviceudgiftsrammen. Regnskabsresultatet for er på den måde en påmindelse om, at vi skal fortsætte den stramme økonomiske styring i Kommunens likviditet har gennem flere år været under pres. Kommunens likviditet, opgjort efter kassekreditreglen, er i løbet faldet fra 305,5 mio. kr. pr 1. januar til 168,8 mio. kr. pr. 31. december. Faldet skyldes overvejende salget af elforsyningen og selskabsdannelsen af spildevands- og varmeområdet. Det samlede regnskabsresultat for er således - helt som vi vidste, at det ville være - karakteriseret af en række afledte pengestrømme i kølvandet på de ændringer, der er sket på forsyningsområdet. Men ikke mindst er regnskabsresultatet på både serviceudgifterne og likviditeten vigtige at bære med videre i arbejdet med økonomistyringen i 2011 og den kommende budgetlægning for Venlig hilsen Poul Lindor Nielsen Borgmester

3 Forord Indholdsfortegnelse Side: Indledende afsnit Hvordan gik det i... 3 De samlede driftsudgifter... 4 Indtægterne i regnskab... 5 Anlægsudgifter... 5 Befolkningsudvikling... 6 Låneoptagelse og likvide aktiver... 7 Regnskabsopgørelse, noter m.v. Regnskabsopgørelse Finansieringsoversigt Uddrag af balance Noter til regnskabsopgørelse og balance 1) Indtægter ) Nettodriftsudgifter (ex. forsyningsvirksomhed) ) Renter ) Nettoanlægsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) ) Ejendomssalg / byggemodning ) Resultat af det brugerfinansierede område ) Optagne lån ) Afdrag på lån ) Øvrige finansforskydninger ) Likvide aktiver ultimo og ændring i likvide aktiver ) Kortfristede tilgodehavender ) Kortfristet gæld ) Langfristede tilgodehavender ) Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder ) Langfristet gæld ) Finansiel egenkapital ) Leje- og leasing forpligtelser ) Hensatte forpligtigelser ) Kautions- og grarantiforpligtelser Anlægsnote Regnskabspraksis BILAG Fane nr.: Hovedoversigt til regnskab... 1 Regnskabssammendrag... 2 Balance... 3 Regnskabsoversigt... 4 Bemærkninger... 5 Garantier, eventualrettigheder og forpligtelser... 6 Personaleoversigt... 7 Momsreguleringsforpligtelse ved salg og byggemodning... 8 Beløb til afskrivning... 9 SWAP-aftaler Genbevilgede beløb drift og anlæg Afsluttede anlægsregnskaber under 2 mio. godkendt administrativt Afsluttede anlægsregnskaber over 2 mio. godkendt af Byrådet Ikke afsluttede anlæg Afsluttede ejeddomssalg/-køb under 2 mio. godkendt administrativt Afsluttede ejeddomssalg/-køb over 2 mio. godkendt af Byrådet Ikke afsluttede ejendomssalg/-køb Udførelse af opgver for andre myndigheder Omkostningskalkulation ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig pleje og praktisk bistand... 19

4 Indledende afsnit 1.1 Hvordan gik det i Det samlede resultat for regnskab for Roskilde Kommune viser et underskud på 129,8 mio. kr. I det oprindelige budget indgik et underskud på 182,0 mio. kr., blandt andet pga. salget af elforsyningen. Året sluttede således med en forbedring på 52,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Samlet set er det skattefinansierede område forbedret med 29,2 mio. kr. fra et underskud på 166,8 mio. kr. ved budgetvedtagelsen til et underskud på 137,6 mio. kr. Forbedringen skyldes et lavere anlægsniveau og et bedre salg af jord end forudsat ved budgetlægningen. På det brugerfinansierede område er det samlede resultat af virksomheden i en forbedring på 23,0 mio. kr. Regnskabsopgørelse Mio. kr. i årets priser (-=udgifter, +=indtægter) (-=underskud, +=overskud) Regnskab 2009 Oprindeligt budget Regnskab Ændring i fht. oprindeligt budget Ordinær driftsvirksomhed 46,1-72,3-74,7-2,4 Anlægsudgifter -163,5-169,0-157,4 11,6 Byggemodning -46,5-8,6-11,2-2,6 Ejendomssalg 27,1 83,0 105,7 22,7 Det skattefinansierede område -136,7-166,8-137,6 29,2 Det brugerfinansierede område 244,3-15,2 7,8 23,0 Resultat i alt 107,6-182,0-129,8 52,3 Forskydninger i gæld/tilgodehavender (på grund af lån, afdrag mv.) Ændringer i beholdningen af likvide aktiver -67,1 50,4-27,8-78,2 40,5-131,6-157,5-25,9 Da Byrådet i 2009 vedtog budgettet for var det samlet forudsat, at budgettet ville reducere beholdningen af likvide aktiver med 131,6 mio. kr. En væsentlig årsag til dette var, at kommunen i 2009 solgte kommunens elforsyning. Salget medførte en indtægt i 2009, men i skulle der betales en afgift til staten af denne indtægt på 96,4 mio. kr. Regnskabet for viser et samlet fald i beholdningen af de likvide aktiver på 157,5 mio. kr., hvilket er en forværring på 25,9 mio. kr. i forhold til ved budgetvedtagelsen. Beholdningen af likvide aktiver udgør kontante beholdninger, indskud i pengeinstitutter mv. samt obligationer og indskudsbeviser. Regnskabsresultatet for drift og anlæg på det skatte- og brugerfinansierede område medfører en forbedring af den likvide beholdning med 52,3 mio. kr. Omvendt forværres den likvide beholdning med 78,2 mio. kr. som følge af ændringer i de likvide aktiver vedrørende kommunens låneoptagelse, afvikling af gæld samt ændringer i kortfristede tilgodehavender mellem kommunen og omverdenen (f.eks. stat, andre kommuner og borgere). 3

5 1.2 De samlede driftsudgifter I nedenstående tabel er kommunens nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder. Kommunens nettodriftsudgifter er typisk ca. 60 procent af de samlede bruttoudgifter. Dette skyldes blandt andet, at store dele af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet og det sociale område dækkes af refusioner fra staten. Herudover bliver det brugerfinansierede område betalt ved, at borgeren betaler direkte for levering af ydelsen og endelig er der på en del områder en vis brugerbetaling som f.eks. forældrebetaling for børnepasning. Roskilde Kommunes samlede nettodriftsudgifter fordelt på formål (mio. kr.). Nettodriftsudgifter Mio. kr. -priser (+ = udgift; - = indtægt) Oprindelig budget Budgetændringer i alt (inkl. Overførsler) Regnskab Afvigelse (+=mindreforbrug) (-=merforbrug) Økonomiudvalget 515,6 4,0 463,3 52,3 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 377,4 7,9 379,6-2,2 Skole- og Børneudvalget 1.396,7 61, ,4-58,7 Kultur- og Idrætsudvalget 182,4 7,7 184,8-2,4 Teknik- og Miljøudvalget 110,1 76,4 187,6-77,5 Forebyggelses- & Socialudvalget 979,3 36, ,1-22,7 Ældre- & Omsorgsudvalget 622,2-3,5 590,0 32,2 Nettodriftsudgifter i alt 4.183,8 190, ,8-79,0 Heraf: Brugerfinansieret -67,3 75,2-6,6-60,7 Skattefinansieret 4.251,1 82, ,5-18,3 Heraf Serviceudgifter (ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering) 3.453,7 116, ,1-27,3 Kommunens samlede nettodriftsudgifter i regnskab udgør 4.262,8 mio. kr. Der var oprindeligt budgetteret med 4.183,8 mio. kr. I forhold til det vedtagne budget er der således et samlet merforbrug på 79 mio. kr. Der er i løbet af foretaget budgetmæssige ændringer på i alt 190,5 mio. kr. (inkl. overførsler fra 2009). Størstedelen af merforbruget har været på serviceudgifterne, hvor udgifterne i regnskab er 27,3 mio. kr. højere end i det oprindelige budget. Merforbruget på 18,3 mio. kr. på det samlede skattefinansierede område i forhold til det oprindelige budget skyldes følgende forhold: Økonomiudvalget har i forhold til det oprindelige budget et mindreforbrug på 52,3 mio. kr. Langt hovedparten af mindreforbruget (51,5 mio. kr.) skyldes omplacering af lønmidler fra puljer under Økonomiudvalget til øvrige områder. Forebyggelses- og Socialudvalgets regnskabsresultat ligger 22,7 mio. kr. over det vedtagne budget. Det vedtagne budget er efterfølgende korrigeret med en overførsel på 8,8 mio. kr. fra Ældre- og Omsorgsudvalget for at skabe sammenhæng mellem budgettet og den faktiske opgavevaretagelse på primært voksen- og handicapområdet. Samtidig er budgettet i løbet af året udvidet med 27,3 mio. kr. bl.a. som følge af tillægsbevillinger til henholdsvis dækning af underskud i 2009 på handicap- og psykiatriområdet (10,2 mio. kr.) og dækning af merudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet (8,2 mio. kr.). Videre er der sket overførsler fra centrale puljer i Økonomiudvalget f.eks. barselspuljer På beskæftigelsesområdet er der et samlet merforbrug på 2,2 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger til området på 7,9 mio. kr. Ældre- og Omsorgsudvalgets regnskabsresultat ligger 32,2 mio. kr. under det vedtagne budget. Det vedtagne budget er efterfølgende korrigeret med en overførsel på 8,8 mio. kr., jf. bemærkningen under Forebyggelses- og Socialudvalget. Til gengæld er budgettet i løbet af året udvidet 4

6 med i alt 5,3 mio. kr. bl.a. som følge af overførsler fra centrale puljer i Økonomiudvalget samt en udmøntning af ekstraordinære midler på finansloven til ældreområdet. Kultur- og Idrætsudvalget har i regnskab et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er til udvalget givet tillægsbevillinger for 7,7 mio. kr. Skole- og Børneudvalget har et merforbrug på 58,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er samlet givet tillægsbevillinger på 61,9 mio. kr. Tillægsbevillingerne fordeler sig med overførsler fra centrale puljer på 29,4 mio. kr., udgifter på 12,1 mio. kr. i forbindelse med overflyttede opgaver til hørehjælpemidler, en tillægsbevilling til dækning af negativ rammeoverførsel fra 2009 på 17,7 mio.kr., samt 2,7 mio. kr. på befordring og øvrige områder. På Teknik- og Miljøudvalget har der på det skattefinansierede område været et merforbrug på 34,6 mio. kr. Det skyldes, at vintertjenesten i endte med et merforbrug på 19,3 mio. kr. pga. meget sne. Herudover har der været et merforbrug på udlejningsejendomme på 7,3 mio. kr. På det brugerfinansierede område viser regnskabet en mindreudgift på 6,6 mio. kr. Årsagen til dette er en nedjustering af budgettet på 75,0 mio. kr. i forbindelse med selskabsgørelsen af Roskilde Forsyning A/S. Det brugerfinansierede område består derefter kun af renovationsområdet. 1.3 Indtægterne i regnskab Kommunens samlede indtægter fra skat og tilskud/udligning var på 4.194,6 mio. kr. i. Der er 3,4 mio. kr. højere end budgetteret. Heri indgår kommunens bidrag til regionerne med i alt 108,2 mio. kr. Samlet set viser regnskabet mindreindtægter på skatter på 27,1 mio. kr. Det skyldes overvejende mindreindtægter vedrørende dækningsafgift og grundskyld på henholdsvis 18,6 og 11,2 mio. kr. og skal ses i sammenhæng med ændringer i vurderinger af ejendomme. På tilskuds- og udligning har der samlet set været indtægter på i alt 472,1 mio. kr., hvilket er 30,5 mio. kr. højere end budgetteret. Det skyldes primært indtægter som følge af midtvejsregulering. Midtvejsreguleringen er den regulering af de generelle tilskud og udligningsbeløb, som sker på blandt andet de budgetgaranterede områder, dvs. indkomstoverførsler m.v. Midtvejsreguleringen gennemføres for at sikre, at kommunerne under ét kompenseres i forhold til den senest kendte udvikling, fx udsving i den faktiske ledighedsudvikling i forhold til det, der blev forventet ved budgetlægningen. Skatteindtægterne byggede i på en udskrivningsprocent på 25,20 på indkomstskatten og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Den gennemsnitlige udskrivningsprocent for landet som helhed var i på 24,90 pct. Roskilde Kommunes grundskyldspromille for var på 24,47 promille, mens den landsgennemsnitlige grundskyldspromille var på 25,92 promille. 1.4 Anlægsudgifter Roskilde Kommunes samlede nettoforbrug vedr. anlæg udgør 61,7 mio. kr. i, hvilket er 115,4 mio. kr. mindre end oprindelig budgetteret. Afvigelsen dækker over både merindtægter og merudgifter. På det skattefinansierede anlægsområde er der et samlet netto mindreforbrug på 31,7 mio. kr. fordelt med merindtægter på 22,7 mio.kr. vedr. ejendomssalg, -2,6 mio.kr. vedr. byggemodning og 11,6 mio.kr. vedr. de øvrige anlæg. På det brugerfinansierede område er budgettet ændret pga. selvskabsgørelsen af Roskilde Forsyning A/S. Merindtægten på salg af grunde og bygninger skyldes bl.a., at kommunen i slutningen af fik solgt flere grunde i Trekroner end der var budgetteret med. 5

7 Udgifterne til byggemodning og køb af jord er 2,6 mio.kr. højere end oprindeligt budgetteret, hvilket skyldes overførte projekter fra På de øvrige skattefinansierede anlæg har der været et mindreforbrug på 11,6 mio.kr. i forhold til det oprindelige budget. I er der foretaget budgetændringer med i alt 100,5 mio.kr., hvoraf overførslerne fra 2009 udgør 89,1 mio.kr Generelt gælder for byggemodning og byggeri i almindelighed, at der som følge af vejret i vinteren /2011 har været store problemer med at følge tidsplanerne. Netto anlægsudgifter Mio. kr. -priser (+ = udgift; - = indtægt) Regnskab 2009 Oprindelig budget Budgetændringer i alt (inkl. overførsler) Regnskab Afvigelse (+=mindreforbru g/ -=merforbrug) Skattefinansieret Anlæg Økonomiudvalget 73,2 30,6 15,8 32,9-2,3 Ældre- & Omsorgsudvalget 14,6 25,6 15,6 20,1 5,5 Skole- og Børneudvalget 40,2 26,7 44,9 37,1-10,4 Kultur- & Idrætsudvalget 9,2 9,9 19,2 12,2-2,3 Teknik- og Miljøudvalget 26,3 61,1 11,0 49,7 11,4 Forebyggelses- og Socialudvalget 0,0 15,1-5,9 5,5 9,7 Anlæg i alt 163,5 169,0 100,5 157,4 11,6 Ejendomssalg -27,1-83,0-52,3-105,7 22,7 Byggemodning (inkl. køb af jord) 46,5 8,6 19,4 11,2-2,6 Skattefinansieret anlæg i alt 182,8 94,6 67,5 62,9 31,7 Brugerfinansieret -172,5 82,5-80,3-1,2 83,7 Anlægsområdet total 10,3 177,1-12,8 61,7 115,4 1.5 Befolkningsudvikling I løbet af er der kommet 621 flere indbyggere i kommunen. Indbyggertallet er dermed pr. 1. januar 2011 steget til indbyggere. I perioden har der været befolkningstilvækst, ganske som Roskilde Kommune har oplevet det igennem hele 2000-tallet, kun afbrudt af et mindre fald i indbyggertallet på 0,4 pct. i Der har i de seneste år på grund af finanskrisen ikke været særlig stor aktivitet på ejendomsmarkedet, herunder heller ikke vedrørende grundsalg og nybyggeri. Når Roskilde Kommune i den periode alligevel oplever en befolkningstilvækst, som er noget større end tilgangen af nye boliger tilsiger, så skyldes det, at kommunen efter perioden med meget stor aktivitet på ejendomsmarkedet også havde et vist antal boliger stående tomme. I de sidste år er disse tomme boliger blevet beboet, og det er den primære baggrund for den fortsatte befolkningstilvækst. Der er en forholdsvis stor vækst i antallet af årige samt af ældre over 65, hvorimod antallet af voksne mellem 26 og 64 og børn i alderen 0-5 år er faldende. 6

8 Alder Antal pr. 1. januar Antal pr. 1. januar 2011 Ændring fra til år år år år år år år I alt Låneoptagelse og likvide aktiver Den samlede nettolåneoptagelse i var på 87,6 mio. kr., hvilket er 14,8 mio. kr. lavere end budgetteret. Gælden til Region Sjælland er som følge af en overtagelse af 4 institutioner øget med 10,9 mio. kr., jf. reglerne for overtagelse af institutioner, hvor overtagelse af fysiske aktiver skal ledsages af en tilsvarende overtagelse af gældsforpligtelser. Roskilde Kommunes samlede gæld er i alt forøget med 43,7 mio. kr. i løbet. Afdragene på den langfristede gæld udgjorde 59,6 mio. kr. i, hvilket er meget tæt på det budgetterede niveau på 60,8 mio. kr. Renteudgifterne vedrørende langfristet gæld har til gengæld været langt lavere end budgetteret, i alt 18,4 mio. kr. imod de budgetterede 41,1 mio. kr., hvilket skal ses i lyset af det lave renteniveau under den økonomiske krise. Roskilde Kommunes samlede gæld udgør således med udgangen af i alt 1.221,8 mio. kr. Dette svarer til en gæld ved udgangen af på kr. pr. indbygger, hvilket er en stigning på 425 kr. pr. indbygger. 7

9 Langfristet gæld* Årets priser Regnskab 2009 Budget Regnskab Gæld pr. indbygger Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. kr. Langfristet gæld, primo 1.044, , , Låneoptagelse 114,1 102,4 87,6 Forøgelse af gæld ved overtagelse af 4 institutioner fra regionen 10,9 Gæld vedr. deling af Roskilde Amt** 69,8 Lånereguleringer (indeks- og kursregulering) 7,3 4,9 Afdrag -57,8-60,8-59,6 Langfristet gæld, ultimo 1.178, , , heraf vedrørende selvejende institutioner 1,9 1,6 Renteudgifter -35,2-41,1-18,4 *ekskl. finansielt leasede aktiver **Gælden vedr. delingen af Roskilde Amt er i 2009 flyttet fra kortfristet til langfristet gæld Roskilde Kommunes beholdning af likvide aktiver udgør ved udgangen af i alt -25,2 mio. kr. Det er et fald på 157,5 mio. kr. i forhold til beholdningen ved indgangen til. Der var budgetteret med en nedgang på 131,6 mio. kr. Den likvide beholdning består af obligationer, indskud i pengeinstitutter og en kontantbeholdning. Roskilde Kommune har i løbet af reduceret beholdningen af obligationer med 248,4 mio. kr. Beholdning af Likvide aktiver 2009 Mio. kr. - Årets priser Primo Primo Ændring Ultimo Kontante beholdninger 2,7 2,6 0,1 2,7 Indskud i pengeinstituttter mv. -280,4-282,0 90,8-191,1 Obligationer 369,6 411,7-248,4 163,3 Likvid beholdning i alt 91,8 132,4-157,5-25,2 Nedenstående graf viser udviklingen i den likvide beholdning i. 8

10 Den gennemsnitlige daglige likviditet over 12 måneder efter kassekreditregel er faldet fra 305,2 mio. kr. ved begyndelsen af året til 168,8 mio. kr. ved udgangen af. Der var ligeledes i både 2008 og 2009 tale om et fald i den gennemsnitlige daglige likviditet. Det samlede fald i perioden ultimo 2007-ultimo udgør 512,7 mio. kr. Kassekreditreglen foreskriver, at den gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder aldrig må blive negativ. 9

11 1.7 Regnskabsopgørelse Note Mio. kr. i årets priser (+ = Indtægt, - = Udgift) 2009 Korr. budget Regnskab Oprindeligt budget Regnskab Afvigelse ifht. opr. budget SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 1) Driftsindtægter Skatter 3.725, , , ,5 27,1 Generelle tilskud og udligninger 342,9 441,6 472,5 472,1-30,5 Indtægter i alt 4.068, , , ,6-3,4 2) Nettodriftsudgifter (ekskl. Forsyningsvirksomheder) Byudvikling bolig og miljøforanstaltninger -93,1-92,1-96,2-93,6 1,5 Transport og infrastruktur -124,2-114,9-115,0-136,8 21,9 Undervisning og kultur , , , ,9 32,7 Sundhedsområdet -255,0-261,5-262,7-255,7-5,8 Sociale opgaver og beskæftigelse , , , ,1 20,3 Fællesudgifter og administration -454,3-494,6-499,1-440,5-54,1 Udgifter i alt , , , ,7 16,5 3) Renter m.v. -1,9-12,3-12,0-1,6-10,7 RESULAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOM- 46,1-72,3-174,6-74,7 2,4 HED 4) Nettoanlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Byudvikling bolig og miljøforanstaltninger -12,1-15,2-35,8-19,5 4,3 Transport og infrastruktur -17,2-5,8-29,8-20,2 14,5 Undervisning og kultur -34,7-43,3-100,9-44,6 1,3 Sundhedsområdet 0-1,0-8,5-3,2 2,2 Sociale opgaver og beskæftigelse -20,9-44,6-52,1-33,1-11,5 Fællesudgifter og administration -78,5-59,1-42,3-36,6-22,5 Anlægsudgifter i alt -163,5-169,0-269,4-157,4-11,6 5) Ejendomssalg/byggemodning Salg af jord 27,1 83,0 135,3 105,7-22,7 Køb af jord incl. Byggemodning -46,5-8,6-28,0-11,2 2,6 Total udgifter og indtægter -19,3 74,4 107,3 94,5-20,1 Anlæg samt ejendomssalg/byggemodning -182,8-94,6-162,1-62,9-31,7 Resultat af det skattefinansierede område -136,7-166,8-336,7-137,6-29,2 DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE 6) Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) 71,8 67,3-8,0 6,6 60,7 Anlæg (indtægter - udgifter) 172,5-82,5-2,2 1,2-83,7 Resultat af det brugerfinansierede område 244,3-15,2-10,2 7,8-23,0 Resultat af det skatte- og det brugerfinansierede område 107,6-182,0-346,8-129,

12 1.8 Finansieringsoversigt Note Mio. kr. i årets priser Resultat af det skatte- og brugerfinansierede område Tilgang af likvide aktiver Regnskab 2009 Oprindeligt budget Korr. budget Regnskab Afvigelse ifht. opr. budget 107,6-182,0-346,8-129,8-52,3 7) Optagne lån -114,1-102,4-87,5-87,6-14,8 Tilgang i alt -221,7 79,7 259,3 42,2 37,5 Anvendelse af likvide aktiver 8) Afdrag på lån 57,8 60,8 61,0 59,6 1,2 9) Øvrige finansforskydninger 142,5-8,9-8,5 60,1-69,0 Anvendelse i alt 200,3 51,9 52,5 119,8-67,8 Kursregulering af likvide aktiver -19,1-4,4 4,4 10) Anvendelse af likvide aktiver -40,5 131,6 311,8 157,5-25,9 1.9 Uddrag af balance Note (- angiver gæld) mio. kr. i årets priser Regnskab primo Regnskab Ultimo Anlægsaktiver 4.904, ,9 Omsætningsaktiver 334,0 298,9 Kortfristet formue/gæld 10) Likvide aktiver 132,4-25,2 11) Kortfristede tilgodehavender 6,9 32,6 12) Kortfristet gæld eksl. feriepengeforpligtigelse -282,7-245,1 12) Feriepengeforpligtigelse -353,6-363,9 Kortfristet formue/gæld i alt -497,0-601,6 Langfristet formue/gæld 13) Langfristede tilgodehavender 634, ,9 14) Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder 176,6 133,6 15) Langfristet gæld , ,8 Langfristet formue/gæld i alt -366, ,7 16) Egenkapital , ,2 17) Leje- og leasingforpligtelser -34,5-50,4 18) Hensatte forpligtigelser -781,6-762,4 Note Poster uden for den finansielle status 19) Kautions- og garantiforpligtelser 880,3 Kautions- og garantiforpligtelser sammen med andre kommuner 2.200,6 11

13 1.10 Noter til regnskabsopgørelse og balance 1) Indtægter Skatter I er der i alt indgået 3.722,5 mio. kr. i skatter. Skatteindtægterne kan specificeres som følger: Skatter Mio. kr. Regnskab 2009 Budget Korr. budget Regnskab Kommunal indkomstskat 3.165, , , ,7 Selskabsskat 79,7 50,9 50,9 50,9 Anden skat (andel af 48 E) 2,3 5,5 5,5 6,4 Grundskyld 383,4 414,7 406,1 403,5 Dækningsafgift 94,2 121,7 110,1 103,0 I alt 3.725, , , ,5 Der er en samlet mindreindtægt på 27,1 mio. kr. Der er givet tillægsbevilling til en mindreudgift i forbindelse med midtvejsreguleringen til afregning vedrørende det skrå skatteloft på 1,8 mio. kr. og fra forskerskat for indkomståret 2009, er der en merindtægt på 0,9 mio. kr., i alt 2,7 mio. kr. i merindtægt/mindreudgift. For grundskyld er der en mindreindtægt på 11,2 mio. kr. og for dækningsafgift er der en mindreindtægt på 18,7 mio. kr. Mindreindtægten på i alt 29,9 mio. kr. kan henføres til kendelser fra Skat om ændringer i ejendomsvurderinger, ændring af status fra erhverv til ikke erhverv og omvendt, ændring af status for gymnasier til selvejende institutioner samt ændring af fejlagtig opkrævning af grundskyld på kommunale ældreboliger og plejecentre. Til mindreindtægten er der givet tillægsbevilling på 20,2 mio. kr. Tilskud og udligning I er der i alt en nettoindtægt på 472,1 mio. kr., som er sammensat af tilskud fra de mellemkommunale udligningsordninger, bloktilskud fra staten, udligning af selskabsskat, bidrag til regionen samt momsudligningsordningen. Generelle tilskud og udligning Mio. kr. Regnskab 2009 Budget Korr. budget Regnskab Mellemkommunal udligning 137,4 156,7 156,7 156,7 Bloktilskud, staten 256,1 262,3 290,9 290,9 Modregning vedr. afståelse af energivirksomheder 0-98,0-96,4-96,4 Efterreguleringer 33,5 60,8 60,8 60,8 Udligning af selskabsskat 8,6 20,1 20,1 20,1 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge -5,3-6,1-6,1-6,1 Bidrag til regionerne -104,9-107,5-108,2-108,2 Særlige tilskud 18,4 153,3 154,7 155,6 Udligning af købsmoms -0,9 0,0 0-1,3 I alt 342,9 441,6 472,5 472,1 Der er en merindtægt på 30,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. I løbet af er der givet tillægsbevillinger for i alt 30,9 mio. kr. I forbindelse med midtvejsreguleringen er der givet tillægsbevilling til en merindtægt på i alt 23,8 mio. kr., som fordeler sig med en merindtægt på 29,6 mio.kr. vedr. bloktilskud, en mindreindtægt på 7,5 mio. kr. i beskæftigelsestilskud samt en mindreudgift på 1,6 mio. kr. vedr. regulering af afgift 12

14 ved afståelse af energivirksomhed. Der er desuden givet tillægsbevilling til en mindreindtægt 1,0 mio. kr. i forbindelse med kommunernes generelle overskridelse af budgetrammen for. Herudover er der givet tillægsbevilling til merindtægt vedrørende styrket kvalitet i ældreplejen på 4,1 mio. kr. og der er desuden modtaget et tilskud til frokostordninger i daginstitutioner på 4,8 mio. kr., som i det oprindelige budget var medtaget på daginstitutionernes driftsbudget. Der er ligeledes givet tillægsbevilling til merudgift til bidrag til regionerne på 0,7 mio. kr. Den resterende mindreindtægt/merudgift på 0,4 mio. kr. består af en merindtægt på 0,9 mio. kr. som skyldes tilbageførsel af resttilskudspuljen til kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder jf. 19 i udligningsloven, samt en merudgift på 1,3 mio. kr., som skyldes korrektioner på kommunens IM-moms fra 2009 bl. a. tilbagebetaling af moms vedr. byggemodning. 2) Nettodriftsudgifter (ex. forsyningsvirksomhed) For udviklingen i nettodriftsudgifterne henvises til tabel 1.2 i det indledende afsnit. 3) Renter Renteindtægter og udgifter Mio. kr. Renteindtægter: Regnskab 2009 Budget Korr. budget Regnskab -likvide aktiver 21,2 13,3 13,3 9,6 -kortfristede tilgodehavender 1,7 1,3 1,3 1,5 -langfristede tilgodehavender 16,0 13,9 13,9 14,5 -udlæg forsyningsvirksomheder 3,7 2,6 2,6 6,0 -kursgevinst 9,4 0,0 0,0 11,5 Indtægter i alt 52,0 31,1 31,1 43,1 Renteudgifter: -kortfristet gæld -1,2-1,9-2,8-3,6 -langfristet gæld: -35,2-41,1-39,9-18,4 skattefinansieret område -30,9-35,0-33,8-14,1 selvejende institutioner -0,1-0,1-0,1-0,1 ældrebliger -4,2-6,0-6,0-4,2 -udlæg forsyningsvirksomheder -1,4-0,4-0,4-0,3 -kurstab -16,2-0,0-0,0-22,4 Udgifter i alt -53,9-43,4-43,1-44,7 Nettorenteudgifter i alt -1,9-12,3-12,0-1,6 Regnskabsresultatet viser en nettorenteudgift i 2009 på i alt 1,6 mio. kr., hvilket er 10,7 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret merindtægter på i alt 12 mio. kr. og merudgifter på 1,3 mio. kr. På indtægtssiden er der merindtægter på i alt 12,0 mio. kr. Der er en mindreindtægt på 3,7 mio. kr. vedr. likvide aktiver som skyldes det generelle renteniveau samt nedbringelse af obligationsbeholdning med i alt 250 mio. kr. medio. Kortfristede tilgodehavender udviser en merindtægt på 0,2 mio. kr. For langfristede tilgodehavender er der en merindtægt på 0,6 mio. kr., heraf vedrører renter af udlodningen af indskud i KMD 1,3 mio. kr. i merindtægt og mindreindtægt vedr. renter af udlån til lån til betaling af ejendomsskat på 0,1 mio. kr. samt renter af deponerede beløb på 0,7 mio. kr. Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomhed udviser en merindtægt på 3,4 mio. kr. Herudover har kursgevinster har givet en merindtægt på 11,5 mio. kr., hvoraf 5,9 mio. kr. som vedrører realiseret kursgevinst på obligationsbeholdning samt 5,6 mio. kr. vedrørende swap-aftaler. 13

15 På udgiftssiden er i alt en merudgift på 1,3 mio. kr. Renter af kortfristet gæld udviser en merudgift på 1,7 mio. kr. som skyldes renteberegning i forbindelse med kendelser fra Skat om ændringer i ejendomsvurderinger, ændring af status fra erhverv til ikke erhverv og omvendt, ændring af status for gymnasier til selvejende institutioner. Renter af langfristet gæld udviser en mindreudgift på 22,7 mio. kr. Udgifter til swap-aftaler udviser en merudgift på 22,4 mio.kr. Den samlede nettomerudgift til swap-aftaler bliver 16,8 mio. kr., bestående af en merudgift på 22,4 mio. kr. og en merindtægt på 5,6 mio. kr. Udgiften skal ses i sammenhæng med mindreudgiften til renter på lån med variabel rente. Udgiften opstår ved at en del af låneportefølgen er omlagt til fast forrentning for at opfylde rammerne i kommunens lånepolitik for valg af fast og variabel rente. 4) Nettoanlægsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) De samlede nettoanlægsudgifter udgør 157,4 mio.kr. Det er i forhold til det oprindelige budget 11,6 mio. kr. mindre end forventet og i forhold til det korrigerede budget er det 112,0 mio. kr. mindre end forventet. For yderligere beskrivelse henvises til tabel 1.4. i det indledende afsnit. 5) Ejendomssalg / byggemodning Den samlede nettoindtægt vedr. ejendomssalg og byggemodning udgør 94,5 mio.kr. I forhold til det oprindelige budget er der en nettomerindtægt/mindreudgift på 20,1 mio. kr. og i forhold til det korrigerede budget er der en mindreindtægt/merudgift på 12,9 mio. kr. For yderligere beskrivelse henvise til tabel 1.5 i det indledende afsnit. 6) Resultat af det brugerfinansierede område Det samlede resultat af det brugerfinansierede område som fra alene omfatter renovation viser et overskud på 7,8 mio. kr. fordelt med et driftsoverskud på 6,6 mio. kr. og et overskud på anlæg på 1,2 mio. kr. Nettoresultatet er efter indbetalinger af renovationsafgifter samt afholdte anlægsudgifter. I det oprindelige budget var udgifter og indtægter vedr. områderne der blev selskabsdannet pr. 1. januar, spildevand, vand og varme ikke nulstillet. Efter selskabsdannelsen af disse områder udviser det korrigerede budget et underskud på 10,2 mio. kr. Regnskabsresultatet er således 18 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. Kommunens gæld til renovationsområdet er i øget med 6,6 mio. kr. til 36,2 mio. kr. kr. Ved overskud/underskud på det brugerfinansierede område sker der en nedbringelse/forøgelse af kommunens tilgodehavende hos de brugerfinansierede forsyningsvirksomheder med overskuddet/underskuddet incl. forrentning. De øvrige områder er selskabsdannet pr. 1. januar og der er udarbejdet gældsbreve på mellemværendet som afdrages over 10 år. Forskellen på primo og ultimo for spildevand, varme og vand består af det betalte afdrag for. I 2011 vil der blive udarbejdet gældsbrev på pensionsforpligtigelsen. Tilgodehavende i Roskilde Forsyning er nulstillet i forbindelse med salg til SEAS/NVE. 14

16 Mellemværende med forsyningsvirksomheder m.v. Mio. kr. + angiver kommunens tilgodehavende Primo Ultimo Spildevandsanlæg 109,8 100,4 Varmeforsyning 28,7 26,2 Vandforsyning 47,3 43,2 Roskilde Forsyning 20,3 0,0 Renovationsordning -29,6-36,2 I alt 176,6 133,6 Efter selskabsdannelsen af spildevand, vand og varme er renovationsområdet det eneste tilbageværende som kommunal forsyningsvirksomhed. Iflg. bekendtgørelse om kommunernes mellemværende med de kommunale forsyningsvirksomheder må kommunens gæld til forsyningsvirksomhederne pr. 31. december ikke overstige kommunens likvide beholdninger tillagt ledigt træk på kommunes kassekredit. Reglens overholdelse kan opgøres således: Mio. kr. Ultimo Likvide beholdninger -25,2 Ledigt træk på kassekredit i Danske Bank 61,3 36,1 Gæld til renovationsområdet -36,2 Forskel -0,1 7) Optagne lån Det oprindelige budget udviser en låneoptagelse på 102,4 mio. kr. Det korrigerede budget på 87,5 mio. kr. er tilrettet svarende til lånerammen for året 2009 samt forbrug i forhold til lånedispensationer for. Mio. kr. Budget Korrigeret budget Regnskab Låneoptagelse 102,4 87,5 87,5 Låneoptagelse, ældreboliger 0,0 0 0,0 I alt 102,4 87,5 87,5 Låneramme 2009 optaget i Formål: Mio. kr. Udlån til lån til betaling af ejendomsskatter 34,6 Energibesparende foranstaltninger 0,8 Forsyningsområdet Vandforsyningen 5,5 Dispensation vedr. fremrykning af anlæg, regulering -0,1 Dispensation vedr. folkeskoler 1,5 Dispensation vedr. daginstitutioner 1,4 Dispensation vedr. ældreområdet 0,3 Lån hjemtaget i marts 44,0 Energibesparende foranstaltninger 18,6 Dispensation vedr. fremrykning af anlæg 3,5 Dispensation, kvalitetsfondsmidler 8,1 Dispensation, øvrige områder 13,3 Lån hjemtaget i december 43,5 I alt 87,5 15

17 8) Afdrag på lån Mio. kr. Regnskab Budget Korrigeret budget Regnskab 2009 Kommunekredit m.fl. 52,2 55,8 56,0 53,9 Selvejende institutioner 0,3 0,3 0,3 0,3 Ældreboliger 5,3 4,7 4,7 5,4 I alt 57,8 60,8 61,0 59,6 Der er en mindreudgift til afdrag på 1,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget som fordeler sig med et merforbrug på 0,7 mio. kr. lån i ældreboliger og et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. på øvrige lån. 9) Øvrige finansforskydninger mio.kr. + = øgede tilgodehavender/mindre gæld - = reduktion i tilgodehavender/ øget gæld Øvrige finansforskydninger: Opr. budget Korr. budget Regnskab Ændring af kortfristede tilgodehavender 0,0 0,0 11,6 Ændring af langfristede tilgodehavender. 21,8 36,7 44,8 Ændring af udlæg vedr. forsyningsvirksomheder 0,0-19,2-16,0 Ændring i tilgodehavender i alt 21,8 17,5 40,4 Ændring af kortfristet gæld -30,7-26,0 19,7 i alt -8,9-8,5 60,1 Finansforskydningerne viser en forøgelse af kort og langfristede tilgodehavender med netto 40,4 mio. kr., mens der i det oprindelige budget var forudsat en forøgelse med 21,8 mio. kr. Tilgodehavender hos staten er formindsket med 12,6 mio. kr. Tilgodehavendet består af restrefusion fra. Tilgodehavender i betalingskontrol er forøget med 43,7 mio. kr., Andre tilgodehavender er forøget med 7,2 mio. kr., heraf er tilgodehavender vedr. salg af fast ejendom forøget med 18,9 mio. kr. mens tilgodehavender vedr. købsmoms er nedbragt med 12,3 mio. kr. Mellemregningen med foregående og følgende regnskabsår er nedbragt med 26,7 mio. kr. For langfristede tilgodehavender og udlæg vedr. forsyningsvirksomheder kan merudgiften på 7,0 mio. kr. hovedsagelig henføres til yderligere deponering 5,8 mio. kr. af provenuet fra salg af Roskilde El-forsyning som der er givet tillægsbevilling til på byrådets møde den Kortfristet gæld er nedbragt med 19,7 mio. kr., mens der var budgetteret med en forøgelse på 30,7 mio. kr. I alt en forskel på 50,4 mio. kr. Byggekredit afsat til opførelse af plejeboliger i Trekroner, udviser et mindre træk på 21,5 mio. kr. heraf er 6,5 mio. kr. overført til Den øvrige forskel på 28,9 mio. kr. vedr. hovedsagelig mellemregningskonti, herunder likviditetsudlæg for Roskilde Forsyning i forbindelse med overgang til A/S. Udlægget er afregnet i april Generelt indeholder finansforskydninger en mængde mellemregningskonti, forskydninger i tilgodehavender og gæld samt reguleringer af betalinger/opkrævninger i forsupplements- og supplementsperioden. Stort set alle disse forskydninger er udtryk for et øjebliksbillede pr. 31. december og har ingen bevillingsmæssig, men kun en finansiel funktion. 16

18 10) Likvide aktiver ultimo og ændring i likvide aktiver. Beholdningen af likvide aktiver blev formindsket med 157,5 mio. kr. og udgør ved udgangen af -25,2 mio. kr. Mio. kr. Primo Bevægelser Ultimo - i bevægelser angiver forbrug Beholdning af likvide aktiver 132,4-25,2 Budgetteret kasseforbrug -131,6 Skatter -27,1 Tilskud og udligning 30,5 Drift skattefinansieret -16,5 Renter 10,7 Anlæg skattefinansieret 11,6 Ejendomssalg/byggemodning 20,1 Drift brugerfinansieret -60,7 Anlæg brugerfinansieret 83,7 Lånoptagelse -14,8 Afdrag på lån 1,2 Øvrige finansforskydninger -69,0 Kursregulering af likvide aktiver 4,4 Ændring i likvide aktiver -157,5 11) Kortfristede tilgodehavender Mio. kr. Primo Ultimo + angiver tilgodehavender Kortfristede tilgodehavender 7,0 32,6 Heraf: Tilgodehavender hos staten 36,7 24,1 Tilgodehavender i betalingskontrol 598,9 639,7 Andre tilgodehavender 34,6 42,2 Mellemregning vedr. forudbetalte udgifter -690,5-717,2 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst 27,3 43,8 Kortfristede tilgodehavender udgør i alt 32,6 mio. kr. ultimo. Tilgodehavenderne er forøget med 25,6 mio. kr. i. Finansforskydninger udgør 11,6 mio.kr. Forskellen på 14,0 mio.kr. kan henføres til direkte posteringer på status. 16,5 mio. kr. kan henføres til reguleringer ved indregning af regnskaber fra de selvejende institutioner i kommunens balance. Desuden bogføres afskrivning af uerholdelige restancer direkte på status. Tilgodehavender hos staten er formindsket med 12,6 mio. kr. Tilgodehavendet består af restrefusion fra. Tilgodehavender i betalingskontrol er forøget med 40,8 mio. kr. Andre tilgodehavender er forøget med 7,6 mio. kr. som skyldes forøget tilgodehavende vedr. salg af fast ejendom samt nedbringelse af tilgodehavende købsmoms for supplementsperioden. Mellemregningen mellem foregående og følgende regnskabsår er forøget med 26,7 mio. kr. Endelig er tilgodehavender vedr. selvejende institutioner forøget med 16,5 mio. kr. 17

19 12) Kortfristet gæld Mio. kr. - angiver gæld Primo Ultimo Kortfristet gæld -636,3-609,1 Heraf: Beløb til opkrævning eller udbetaling for andre (netto) -0,0-0,0 Fonds, legater mv. (netto) -11,7-12,4 Kassekreditter og byggelån -8,2-17,4 Kortfristet gæld til staten -20,3-29,0 Mellemregning, kirkeskat -0,1-0,7 Gæld til andre kommuner og regioner -3,9-1,1 Skyldige feriepenge -353,6-364,0 Anden kortfristet gæld -240,4-236,0 Mellemregningskonti 29,6 95,1 Selvejende institutioner -27,7-43,6 Den kortfristede gæld er i forhold til primobalancen for samlet formindsket fra 636,3 mio. kr. til 609,1 mio. kr., eller med i alt netto 27,2 mio. kr. Finansforskydninger udgør 19,7 mio.kr. Forskellen på 7,5 mio.kr. kan henføres til direkte posteringer på balancen, som bl.a. skyldes afskrivninger og værdireguleringer. Kassekreditter og byggelån er forøget med 9,2 mio. kr. som består af byggekredit optaget i forbindelse med ældreboligbyggeri i Kastanjehaven. Endelig låneprioritering vil ske i Mellemregningskonti udviser et tilgodehavende som er forøget med 65,5 mio. kr. til 95,1 mio. kr. Forøgelsen kan henføres til likviditetsudlæg for Roskilde Forsyning i forbindelse med overgang til A/S. Udlægget er afregnet i april ) Langfristede tilgodehavender Mio. kr. + angiver tilgodehavender Primo Ultimo Langfristede tilgodehavender 634, ,9 Heraf: Pantebreve 1,8 2,5 Aktier og andelsbeviser mv. 178, ,6 Tilgodehavende hos grundejere 0,2 0,2 Udlån til beboertilskud 9,7 11,7 Andre tilgodehavender, som bl.a. består af: 290,9 316,1 Lån til ejendomsskatter 212,2 240,0 Henstandsbeløb vedr. frigørelsesafgift 29,7 29,7 Hensættelse til Grundejernes Investeringsfond 5,4 3,2 Autolån 8,9 8,9 Øvrige 34,7 34,3 Deponerede beløb for lån m.v. 154,1 164,8 I er der sket en stigning i de samlede langfristede tilgodehavender på 2.227,2 mio. kr. til i alt 2.861,9 mio. kr. Finansforskydninger udgør 44,8 mio.kr., mens forskellen på 2.182,4 mio.kr. kan henføres til direkte posteringer på balancen. Den væsentligste post er optagelse af aktiekapitalen i forbindelse med selskabsdannelse af Roskilde Spildevand A/S med 1.513,2 mio. kr., Roskilde Varme A/S med 445,2 mio. kr., Roskilde Vand med 210,4 mio. kr., og Roskilde Forsyning A/S med 18

20 34,6 mio. kr., i alt 2.203,4 mio. kr. Den øvrige bevægelse på aktier og andelsbeviser udgør 14,9 mio. kr. som er reguleringer af selskaber, hvor kommunen er medejer. Ejerandelen er beregnet efter indre værdi. Tilgodehavende vedr. pantebreve er forøget med 0,7 mio. kr. i forbindelse med salg af Ramsø Rådhus til Viby Friskole. Andre tilgodehavender består af: Udlån til Lån til betaling af ejendomsskatter er steget med 27,8 mio. kr. Hensættelse til Grundejernes Investeringsfond er netto nedbragt med 2,2 mio. kr., heraf er 2,6 mio. kr. anvendt til vedligeholdelsesarbejder vedr. Nygade 13 og Vestergade 6 A. Øvrige langfristede tilgodehavender er faldet med 0,4 mio. kr., som vedrører afdrag på lån ydet til Roskilde Produktionsskole. På deponerede beløb for lån m.v. er sket en forøgelse på 10,7 mio. kr. Forøgelsen skyldes dels deponering af 24,5 i uforbrugte kvalitetsfondsmidler som overføres til 2011, dels frigivelse af 5,4 mio. kr. i overskudslikviditet. Herudover er der netto frigivet 8,4 mio. kr. vedr. salg af Roskilde El-forsyning som vedrører en yderligere deponering af 6,4 mio. kr. efter endelig fastsættelse til 147,8 mio. kr. samt frigivelse af 1/10 med 14,8 mio. kr. 14) Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder For udlæg vedr. forsyningsvirksomheder henvises til tabel 1.6 i det indledende afsnit. 15) Langfristet gæld Mio. kr. - angiver gæld Primo Ultimo Langfristet gæld , ,1 Heraf Gæld til kommunekredit m.fl. -978, ,9 Gæld vedr. selvejende institutioner -1,9-1,6 Gæld vedr. ældreboliger -197,6-196,2 Langfristet gæld ekskl. leasing, i alt , ,7 Gæld vedr. finansielt leasede aktiver -34,5-50,4 Den langfristede gæld ekskl. leasing er i i alt forøget fra 1.178,1 mio. kr. til 1.221,7 mio. kr. eller netto 43,6 mio. kr. som består af låneoptagelse på 87,5 mio. kr. jf. note 7, overtagelse af lån i forbindelse med overtagelse af 4 institutioner fra regionen på 10,9 mio. kr., index- og kursregulering på 4,9 mio. kr samt afdrag på -59,6 mio. kr. 16) Finansiel egenkapital Egenkapitalen udgør forskellen mellem kommunens aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde udtryk for kommunens formue. For at skabe balance mellem aktiver og passiver på den finansielle status optages nettoforskellen på en balancekonto også kaldet den finansielle egenkapital. 19