Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer"

Transkript

1 RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen (NR) har den 12. oktober 2015 anmodet D - Nationalt enter for Fødevarer og Jordbrug (D) om at udarbejde opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten. NR anfører i bestillingen, at de opdaterede omregningsfaktorer skal anvendes i forbindelse med lovprocessen relateret til udarbejdelsen af en ny gødskningsbekendtgørelse primo Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten, udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen, seniorforsker lly Møller Hansen, akademisk medarbejder Finn P. Vinther og professor Jørgen. Olesen, alle Institut for groøkologi. Kvalitetssikring af notatet er forestået af professor Jørgen riksen, Institut for groøkologi. D - Nationalt enter for Fødevarer og Jordbrug Rikke Flinterup Specialkonsulent Dato: 30. oktober 2015 Mobiltlf.: Fax: mail: Sagsnummer: fs. VR-nr.: Reference: rcf Side 1/1 Resultaterne i notatet er afstemt med D Nationalt enter for Miljø og nergi. jf. punkt 7 og 11 i NRs bestilling af 12. oktober Besvarelsen er udarbejdet som led i ftale mellem arhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved arhus Universitet, D Nationalt enter for Fødevarer og Jordbrug, Med venlig hilsen Rikke Flinterup Specialkonsulent, Koordinator for myndighedsrådgivning. Kopi til: Innovation D - Nationalt enter for Fødevarer og Jordbrug arhus Universitet Blichers llé Tjele Tlf.: Fax: mail:

2 D Nationalt enter for Fødevarer og Jordbrug Foulum, 30. oktober 2015 Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Forfattere: Ingrid K. Thomsen, lly Møller Hansen, Finn P. Vinther, Jørgen. Olesen, Institut for groøkologi Kvalitetssikring: Jørgen riksen, Institut for groøkologi Naturrhvervstyrelsen (NR) har i mail af 12. oktober 2015 bedt D Nationalt enter for Fødevarer og Jordbrug om at udarbejde opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten. NR anfører, at baggrunden for bestillingen er, at man i forbindelse med lovprocessen relateret til udarbejdelsen af en ny gødskningsbekendtgørelse primo 2016 har behov for en sådan opdatering. Behovet er opstået i lyset af en ny effektberegning af reducerede kvælstofnormer, som beskrevet i D s notater til Naturrhvervstyrelsen af hhv. 9. og 30. september om tilbagerulning af de tre generelle krav (normreduktion, obligatoriske efterafgrøder og forbud mod jordbearbejdning i efteråret). Til brug for den nye gødskningsbekendtgørelse, der skal træde i kraft primo 2016, ønsker NR, at D bidrager med en opdatering af de gældende omregningsfaktorer mellem pligtige efterafgrøder og korrektioner i kvælstofkvoten. Med udgangspunkt i nyeste viden og beregningsmodeller ønskes således udregnet: Omregningsfaktorer for forøgelse af kvælstofkvoten i forbindelse med udlægning af efterafgrøder ud over det lovpligtige krav. Omregningsfaktorer for nedsættelse af kvælstofkvoten i forbindelse med manglende udlæg af pligtige efterafgrøder. NR beder om at omregningsfaktorerne opdateres både for bedrifter, der udbringer husdyrgødning svarende til mere end 0,8 D/ha og for bedrifter, der udbringer mindre end 0,8 D/ha. Herunder følger besvarelsen: Baggrund fter de nugældende regler kan dyrkning af efterafgrøder ud over det lovpligtige krav ( frivillige efterafgrøder ) udløse et tillæg til kvælstofkvoten, mens manglende efterafgrøder medfører en reduktion af kvælstofkvoten (nonym, 2015). Reduktion af kvælstofkvoten ved manglende efterafgrøder kan derfor betragtes som et alternativ til efterafgrøder. Mængden af kvælstof, der enten tillægges eller fratrækkes en ejendoms kvælstofkvote, er beregnet ud fra følgende parametre: 1 Notatet, der blev fremsendt 30. september fremgår af referenceliste (Børgesen et al., 2015). Dette notat er p.t. under teknisk sammenskrivning med notat, som blev fremsendt 9. september: Børgesen,.D., Hansen,.M., Kristensen, I.T., Thomsen, I.K Notat vedrørende effekt på kvælstofudvaskning ved tilbagerulning af Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret. Notat til Naturrhvervstyrelsen. 1

3 1) Den udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder, 2) Marginaludvaskning, som påvirker omregningen af effekt af efterafgrøder til handelsgødningsækvivalenter, 3) ftervirkning (også kaldet forfrugtsværdien), dvs. det fradrag af kvælstofkvoten, der p.t. foretages efter dyrkning af lovpligtige efterafgrøder og 4) Hvilken reference, dvs. den alternative anvendelse af marken, der sammenlignes med. Sidstnævnte parameter er bl.a. påvirket af virkemidlet Forbud mod Jordbearbejdning om fteråret indført i 2011 (nonym, 2011). Når en eller flere af ovennævnte parametre ændres, vil omregningsfaktorerne i princippet også skulle ændres. I forbindelse med udarbejdelsen af Virkemiddelkataloget i 2014 (riksen et al., 2014) blev effekten af efterafgrøder revurderet (Hansen og Thomsen, 2014a). Den revurderede effekt var 2-4 kg N/ha mindre end de tidligere estimater. ffekten i virkemidlet Forbud mod Jordbearbejdning om fteråret blev revurderet i Hansen og Thomsen (2013) i forhold til tidligere anvendte værdier. Revurderingen af effekten af Forbud mod Jordbearbejdning om efteråret blev gennemført under forudsætning af, at lerjord må pløjes fra den 1. november, mens sandjord først må pløjes efter 1. februar. Den revurderede effekt af Forbud mod Jordbearbejdning, som blev estimeret til 10 kg N/ha på både lerjord og sandjord, er derfor dels betinget af jordtypen og dels af de forskellige pløjetidspunkter, som følger af forbuddet. Marginaludvaskningen af gødning, dvs. den andel af kvælstof der udvaskes af hvert kilo ekstra tilført kvælstof, blev ud fra NLS4- beregninger estimeret til i gennemsnit at svare til 1/5, hvilket er lavere end tidligere antagelser om en marginaludvaskning på ca. 1/3 (Børgesen et al., 2015). De ændrede estimater for marginaludvaskning og effekt af efterafgrøder og jordbearbejdning udløser således et behov for at ændre tillæg til og reduktion af kvælstofkvoten i forbindelse med efterafgrøder. fterafgrøders nuværende og tidligere effekt på kvælstofkvoten Lovgivningen omkring efterafgrøder har varieret siden indførelsen af de første lovpligtige efterafgrøder omkring år 2000 (Tabel 1). Indtil planperioden var efterafgrøder tillagt en forfrugtsværdi på 12 kg N/ha, som skulle trækkes fra kvoten til den efterfølgende afgrøde. Fra planperioden blev forfrugtsværdien (også kaldet eftervirkningen), opdelt mellem ejendomme under og over 0,8 D/ha. Størrelsen af eftervirkningen blev fastlagt af Normudvalget i 2005 på baggrund af modelberegninger med FSST (Berntsen et al., 2005). fterafgrøder har siden da udløst en reduktion af kvælstofkvoten i det efterfølgende år på hhv. 17 (under 0,8 D/ha) og 25 kg N/ha (over 0,8 D/ha) (Tabel 1). I nonym (2008) er der gennemført en differentiering af denne eftervirkning mellem ler og sand, og denne opdeling er anvendt i de efterfølgende beregninger. Fra planperioden blev det muligt dels at anvende frivillige efterafgrøder, som udløste et tillæg til kvælstofkvoten, dels at anvende reduktion af kvælstofkvoten ved manglende efterafgrøder. I planperioderne og svarede tillægget ved frivillige efterafgrøder til 15 (under 0,8 D/ha) og 41 kg N/ha (over 0,8 D/ha) (Tabel 1). Fra planperioden steg tillægget til 32 (under 0,8 D/ha) og 69 kg N/ha (over 0,8 D/ha), og disse værdier er fortsat gældende. I hele perioden fra og indtil 2

4 har reduktionen af kvælstofkvoten ved manglende efterafgrøder været 56 (under 0,8 D/ha) og 85 kg N/ha (over 0,8 D/ha) (Tabel 1). Tabel 1. Forfrugtsværdi/eftervirkning (kg N/ha) ved dyrkning af lovpligtige efterafgrøder samt tillæg ved frivillige efterafgrøder og reduktion af kvælstofkvoten ved manglende efterafgrøder i forhold til lovkravet. Forfrugtsværdi Tillæg til kvælstofkvote ved Fradrag i kvælstofkvote ved Referencer: (=eftervirkning) frivillige efterafgrøder manglende efterafgrøder Vejledninger fra planperioden a Under 0,8 Over 0,8 Under 0,8 Over 0,8 Under 0,8 Over 0,8 D/ha D/ha D/ha D/ha D/ha D/ha a Oprindelige estimater for effekt af efterafgrøder, jordbearbejdning og marginaludvaskning Som det fremgår af Tabel 1, har tillæg og reduktion for efterafgrøder siden planperioden varieret afhængigt af dyretæthed men har ikke været opdelt i forhold til jordtype. Ligeledes fremgår, at den kvælstofmængde, der tillægges kvoten ved frivillige efterafgrøder, er forskellig fra den reduktion, der gennemføres ved manglende lovpligtige efterafgrøder. Den oprindelige udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder var baseret på en reference af ubearbejdet og ubevokset jord (Hansen og Thomsen 2014a). I Tabel 2 er vist de oprindelige estimater, som de nuværende tillæg og reduktioner er baseret på. Tabel 2. Oversigt over efterafgrøders oprindelige udvaskningsreducerende effekt i rodzonen (nonym, 2008). Dyretæthed Under 0,8 D/ha Over 0,8 D/ha Jordtype Sand Ler Sand Ler (kg N/ha) Gennemsnit Da der i 2011 blev indført det generelle virkemiddel Forbud mod Jordbearbejdning om fteråret (nonym, 2011), vil referencen ikke længere kunne være sort jord men i stedet ubearbejdet jord bevokset med ukrudt og spildfrø. ffekten af udskydelse af tidpunktet for jordbearbejdning blev i nonym (2008) skønnet til at reducere udvaskningen med 18 kg N/ha på sand og 10 kg N/ha på ler, dvs. et gennemsnit på 14 kg N/ha. Denne effekt, der er anvendt i beregninger af tillæg og reduktioner ved frivillige og manglende 3

5 efterafgrøder, kaldes i det følgende for Oprindelig jordbearbejdningseffekt. Hvis der tages højde for jordbearbejdningseffekten i beregningerne, betyder det, at effekten af efterafgrøder, der er etableret efter indførelsen af forbud mod jordbearbejdning efterår, reduceres. Baseret på hhv. a) den oprindelige effekt af efterafgrøder (Tabel 2), b) den oprindelige jordbearbejdningseffekt, c) den tidligere anvendte marginaludvaskning, der var differentieret af nonym (2008) på baggrund af bl.a. Petersen og Djurhuus (2004), samt d) en eftervirkning, der er differentieret af nonym (2008), er det nuværende tillæg til kvælstofkvoten ved efterafgrøder ud over de lovpligtige beregnet som vist i Tabel 3. Det skal bemærkes, at eftervirkningen på i gennemsnit 17 (under 0,8 D/ha) og 25 kg N/ha (over 0,8 D/ha) blev beregnet ud fra den oprindelige effekt af efterafgrøder, dvs. hvor disse ikke var korrigeret for en jordbearbejdningseffekt. Tabel 3. Beregning af nuværende tillæg til kvælstofkvote (linje, markerede værdier) ved dyrkning af efterafgrøder ud over de lovpligtige. I beregningerne er anvendt oprindelig udvaskningsreduktion, korrigeret for oprindelig jordbearbejdningseffekt, en marginaludvaskning på 0,38 på sand og 0,28 på ler (gns. 1/3) samt differentieret eftervirkning. Beregninger og værdier er baseret på nonym (2008). Det antages, at tillægget til kvælstofkvoten indtil planperioden (linje G, markerede værdier) var beregnet på tilsvarende måde men med fradrag for eftervirkning (linje F). Under 0,8 D/ha Over 0,8 D/ha Beregning Sand Ler Gns. Sand Ler Gns. Oprindelig udvaskningsreduktion uden B Oprindelig Oprindelig udvaskningsreduktion korrigeret for -B D Oprindelig marginaludvaskning (kg N/kg N) 0,38 0,28 1/3 0,38 0,28 1/3 Oprindelig udvaskningsreduktion omregnet til handelsgødningsækvivalenter uden hensyntagen til /D eftervirkning (kg N/ha) F ftervirkning (kg N/ha) G med fradrag for eftervirkning. Svarer til tillæg til kvælstofkvoten for frivillige efterafgrøder indtil planperioden (kg N/ha) -F a a Gældende værdi var 41 kg N/ha (Tabel 1). Forskellen mellem de 41 og de 44 kg N/ha skyldes en trykfejl i de oprindelige beregninger i nonym (2008). Det skal bemærkes, at hvis virkemidlet Forbud mod Jordbearbejdning om fteråret ikke havde været indført, ville tillægget til kvælstofkvoten have været øget i forhold til de nuværende 33 eller 69 kg N/ha (Tabel 3, linje ), da jordbearbejdningseffekten (Tabel 3, linje B) i givet fald ikke ville være fratrukket. Modsat ville en eftervirkning også på de frivillige efterafgrøder reducere tillægget (Tabel 3, linje G). Beregninger omkring den nuværende reduktion af kvælstofkvoten ved manglende efterafgrøder er vist i Tabel 4. I disse beregninger er det antaget, at referencen er jordbearbejdet, hvorfor effekten af efterafgrøder ikke er korrigeret for jordbearbejdningseffekten. 4

6 Tabel 4. Beregning af nuværende reduktion af kvælstofkvoten ved manglende efterafgrøder (linje, markerede værdier) ved anvendelse af oprindelig udvaskningsreduktion, marginaludvaskning og differentieret eftervirkning. Beregninger og værdier er baseret på nonym (2008). Under 0,8 D/ha Over 0,8 D/ha Beregning Sand Ler Gns. Sand Ler Gns. Oprindelig udvaskningsreduktion uden B Oprindelig marginaludvaskning (kg N/kg N) 0,38 0,28 1/3 0,38 0,28 1/3 Oprindelig udvaskningsreduktion omregnet til handelsgødningsækvivalenter (kg N/ha) /B D ftervirkning (kg N/ha) med fradrag for eftervirkning. Svarer til nuværende reduktion af kvælstofkvote (kg N/ha) -D Revurderede estimater for effekt af efterafgrøder, jordbearbejdning og marginaludvaskning Den revurderede udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder fra Hansen og Thomsen (2014) er vist i Tabel 5. Som det fremgår af Hansen og Thomsen (2014), mangler der generelt viden om effekten af efterafgrøder ved høj dyretæthed og især ved langvarig anvendelse af husdyrgødning på bedrifter, hvor dyrkningshistorien er præget af intensiv husdyrproduktion og evt. mange græsmarker i sædskiftet. Tabel 5. Oversigt over den revurderede effekt af efterafgrøders udvaskningsreduktion i rodzonen (Hansen og Thomsen, 2014). Værdier i parentes er estimeret, pga. manglende forsøg på ler med over 0,8 D/ha. Dyretæthed Under 0,8 D/ha Over 0,8 D/ha Jordtype Sand Ler Sand Ler (kg N/ha) (24) Gennemsnit 22 (35) Marginaludvaskningen blev i Børgesen et al. (2015) estimeret til 1/5, hvilket skal betragtes som et arealvægtet middelresultat for hele Danmark. Foreløbige analyser tyder ikke på, at der er væsentlige forskelle i den NLS4-estimerede marginaludvaskning når den opdeles på ler, sand og dyretæthed. Indtil der er gennemført en nærmere analyse i forbindelse med den igangværende opdatering af NLS, som beskrevet i Børgesen et al. (2015), anses værdien 1/5 derfor som det mest robuste generelle estimat, der må anvendes på tværs af jordtyper og dyretætheder. Marginaludvaskningen på 1/5 forudsætter, at gødskningsniveauet ikke overstiger det økonomisk optimale og dermed, at de frivillige efterafgrøder ikke medfører en kvælstofkvote ud over det økonomisk optimale. Ved anvendelse af de revurderede effekter af efterafgrøder (Tabel 5), en generel marginaludvaskning på 1/5 (Børgesen et al., 2015) og den nuværende eftervirkning på i gennemsnit 17 og 25 kg N/ha (Tabel 1), kan værdierne for tillæg til kvælstofkvoten ved frivillige efterafgrøder beregnes ud fra de tidligere principper (Tabel 6). Heraf fremgår, at det beregnede tillæg til kvælstofkvoten som gennemsnit over jordtyper stiger til hhv. 60 (under 0,8 D/ha) og 125 kg N/ha (over 0,8 D/ha). Det bemærkes, at der ikke er foretaget en revurdering af eftervirkningen oprindeligt baseret på Berntsen et al. (2005). 5

7 Tabel 6. Beregning af tillæg til kvælstofkvote (linje ) ved frivillige efterafgrøder ved anvendelse af revurderet udvaskningsreduktion (Hansen og Thomsen, 2014) og korrigeret for revurderet jordbearbejdningseffekt (Hansen og Thomsen, 2013) ved anvendelse af en gennemsnitlig marginaludvaskning på 1/5 (Børgesen et al., 2015). Differentieringen af eftervirkning mellem sand og ler er baseret på nonym (2008). Linje angiver tillæg uden fradrag af eftervirkning (som er parallelt med det nuværende tillæg) mens linje G angiver tillæg, hvis der også indføres eftervirkning for frivillige efterafgrøder. Under 0,8 D/ha Over 0,8 D/ha Beregning Sand Ler Gns. Sand Ler Gns. Revurderet udvaskningsreduktion uden B Revurderet Udvaskningsreduktion korrigeret for -B D Revurderet marginaludvaskning (kg N/kg N) 1/5 1/5 1/5 1/5 1/5 1/5 Revurderet udvaskningsreduktion omregnet til handelsgødningsækvivalenter uden hensyntagen til /D eftervirkning (kg N/ha) F ftervirkning (kg N/ha) G med fradrag for eftervirkning (kg N/ha) -F Tilsvarende kan reduktionen af kvælstofkvoten ved manglende efterafgrøder beregnes til 93 (under 0,8 D/ha) og 150 kg N/ha (over 0,8 D/ha) som gennemsnit over jordtyper og ved anvendelse af den revurderede effekt af efterafgrøder samt en marginaludvaskning på 1/5 (Tabel 7). Tabel 7. Beregning af reduktion af kvælstofkvoten ved manglende efterafgrøder (linje ) og ved anvendelse af revurderet udvaskningsreduktion (Hansen og Thomsen, 2014) og revurderet marginaludvaskning på 1/5 (Børgesen et al., 2015). Differentieringen af eftervirkning mellem sand og ler er baseret på nonym (2008). Under 0,8 D/ha Over 0,8 D/ha Beregning Sand Ler Gns. Sand Ler Gns. Revurderet udvaskningsreduktion uden B Revurderet marginaludvaskning (kg N/kg N) 1/5 1/5 1/5 1/5 1/5 1/5 Revurderet Udvaskningsreduktion omregnet til handelsgødningsækvivalenter (kg N/ha) /B D ftervirkning (kg N/ha) med fradrag for eftervirkning (kg N/ha) -D Revurderede estimater baseret på arealvægtede gennemsnit for efterafgrøder Ifølge gældende regler anvendes tillæg til og reduktion af kvælstofkvote opdelt i forhold til dyretæthed men som gennemsnit over sand og ler. I Tabel 8 er vist det tillæg til kvoten, der ville kunne opnås, hvis der i stedet blev anvendt et vægtet gennemsnit for effekt af efterafgrøder. I disse beregninger er det altså forudsat, at alle ejendomme får samme tillæg/reduktion uanset dyretæthed og jordtype. Den udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder samt eftervirkning er vægtet efter fordelingen i Børgesen et al. (2013), hvor 33 % af efterafgrøderne var placeret på bedrifter under 0,8 D/ha og 67 % over 0,8 D/ha. Med en sådan fordeling er den gennemsnitlige reduktion i udvaskningen beregnet til 31 kg N/ha ved 6

8 anvendelse af de revurderede effekter i Tabel 5. Den vægtede eftervirkning er beregnet til 22 kg N/ha (Tabel 8). Ved anvendelse af arealvægtet effekt af efterafgrøder vil tillægget i forbindelse med frivillige efterafgrøder være på 105 kg N/ha (Tabel 8). Tilsvarende vil reduktionen af kvælstofkvoten ved manglende efterafgrøder og beregnet med samme forudsætninger svare til 133 kg N/ha (Tabel 9). Tabel 8. Beregning af tillæg til kvælstofkvote (linje ) ved frivillige efterafgrøder ved anvendelse af revurderet udvaskningsreduktion (Hansen og Thomsen, 2014) vægtet i forhold til arealfordelingen i Børgesen et al. (2013) og korrigeret for revurderet jordbearbejdningseffekt (Hansen og Thomsen, 2013). Den revurderede arealvægtede marginaludvaskning på 1/5 (Børgesen et al., 2015) er anvendt. Linje angiver tillæg uden fradrag af eftervirkning (som er parallelt med det nuværende tillæg) mens linje G angiver tillæg, hvis der også indføres eftervirkning for frivillige efterafgrøder. Beregning Gns. Revurderet arealvægtet udvaskningsreduktion uden 31 B Revurderet jordbearbejdningseffekt 10 Udvaskningsreduktion korrigeret for -B 21 D Revurderet marginaludvaskning (kg N/kg N) 1/5 Udvaskningsreduktion omregnet til handelsgødningsækvivalenter uden hensyntagen til /D 105 eftervirkning (kg N/ha) F realvægtet eftervirkning (kg N/ha) 22 G med hensyntagen til eftervirkning. Svarer til tillæg til kvælstofkvoten for frivillige efterafgrøder indtil planperioden (kg N/ha) -F 83 Tabel 9. Beregning af reduktion af kvælstofkvoten ved manglende efterafgrøder (linje ) ved anvendelse af revurderet udvaskningsreduktion (Hansen og Thomsen, 2014) og revurderet marginaludvaskning på 1/5 (Børgesen et al., 2015). Beregning Gns. Revurderet udvaskningsreduktion uden 21 B Revurderet marginaludvaskning (kg N/kg N) 1/5 Udvaskningsreduktion omregnet til handelsgødningsækvivalenter (kg N/ha) /B 155 D realvægtet eftervirkning (kg N/ha) 22 med fradrag for eftervirkning (kg N/ha) -D 133 Scenarier for fremtidige omregningsfaktorer I forbindelse med en opdatering af omregningsfaktorerne for tillæg til og reduktion af kvælstofkvoten ved dyrkning af efterafgrøder kan der tages udgangspunkt i forskellige scenarier. Nedenfor er nævnt tre eksempler. Scenarie 1: De hidtil gældende beregningsmetoder fastholdes men gennemføres med de revurderede værdier for tillæg til og reduktion af kvote (Tabel 6 og Tabel 7). Der tages fortsat udgangspunkt i et gennemsnit over sand og ler hhv. under og over 0,8 D/ha. Dette vil medføre, at forskellen i tillægget til 7

9 kvælstofkvoten mellem ejendomme hhv. under og over 0,8 D/ha øges væsentligt. Således vil de nuværende tillæg ændres fra 32 (under 0,8 D/ha) og 69 kg N/ha (over 0,8 D/ha) til 60 (under 0,8 D/ha) og 125 kg N/ha (over 0,8 D/ha). Ligeledes vil reduktionen af kvælstofkvoten ved manglende efterafgrøder øges væsentligt fra 58 og 86 kg N/ha til 93 og 150 kg N/ha. Scenarie 2: Tillæg til og reduktion af kvælstofkvoten harmoniseres uden hensyntagen til husdyrtæthed (Tabel 8 og Tabel 9). Dette scenarie tager udgangspunkt i, at udvaskningen fra husdyrbrug generelt estimeres højere fra ejendomme over 0,8 D/ha end under 0,8 D/ha, og at de ejendomme, der generelt har højere udledning, ikke tilføres højere kvote for frivillige efterafgrøder end ejendomme, der har mindre kvælstof til rådighed. Tilsvarende harmoniseres fradrag ved manglende efterafgrøder. I riksen et al. (2014b) er der ud fra NLS4 (Kristensen et al., 2008) estimeret typeudvaskninger på hhv. 63 (sand) og 53 kg N/ha (ler) under 0,8 D/ha og 73 (sand) og 63 kg N/ha (ler) på ejendomme mellem 0,8 og 1,4 D/ha (Tabel 10). På ejendomme over 1,4 D/ha estimeres en endnu højere udvaskning. ffekten af efterafgrøder på ejendomme med langvarig brug af husdyrgødning er som tidligere nævnt baseret på et spinkelt grundlag (Hansen og Thomsen, 2014), og ifølge det nuværende regelsæt skelnes der ikke mellem kvæg- og svinebrug men alene mellem antal dyreenheder. Der vil afgrødemæssigt være store forskelle mellem kvæg- og svinebrug, hvor der på kvægbrug ofte vil være en del græsmarker eventuelt iblandet kløver, mens der på svinebrug hovedsageligt vil blive dyrket korn og raps. Gødningstype og udnyttelseskrav på de to brugstyper vil også være væsentligt forskellige, og generelt vil der være en lavere tilførsel af organisk kvælstof på svinebrug med deraf følgende lavere kvælstofmineralisering. Tabel 10. Middelværdier på den modelberegnede kvælstofudvaskning, opdelt på jordtyperne sand (JB1-4) og ler (JB5-8). Fra riksen et al. (2014b). Dyretæthed Jordtype Middel (kg N/ha) <0,8 D/ha Sand 63 <0,8 D/ha Ler 53 0,8-1,4 D/ha Sand 73 0,8-1,4 D/ha Ler 66 >1,4 D/ha Sand 86 >1,4 D/ha Ler 78 Ved fortsat anvendelse af de beregningsmetoder, der har ligget til grund for tillæg og reduktion i de senere år (dvs. Scenarie 1), vil de ejendomme, der forventes at have den største kvælstofudvaskning få betydeligt større tillæg til kvælstofkvoten end f.eks. planteavlsbrug. I Scenarie 2 kan en anden fordeling mellem brugstyper indføres. Scenarie 3: Der gennemføres en harmonisering af tillægget i forhold til referencen, dvs. til den alternative anvendelse af arealet. Ved beregning af tillæg til frivillige efterafgrøder korrigeres den udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder for jordbearbejdningseffekt, hvilket ikke sker ved beregning af reduktion af kvælstofkvoten ved manglende efterafgrøder. Rationalet bag de forskellige beregningsmetoder er, at de frivillige efterafgrøder forventes anvendt, hvor der uden ændringer i sædskiftet er plads til efterafgrøder, dvs. før en vårsået afgrøde, hvor der p.t. er forbud mod jordbearbejdning om efteråret. Modsat antages, at hvor en reduktion af kvælstofkvoten anvendes som alternativ til efterafgrøder, skyldes det, at der ønskes en anden afgrøde på arealet om efteråret, f.eks. 8

10 vintersæd med forudgående jordbearbejdning. n harmonisering af tillægget i forhold til referencen kan gennemføres med baggrund i enten Scenarie 1 eller Scenarie 2. Ud over de tre ovennævnte scenarier vil der kunne udarbejdes yderligere scenarier og kombinationer af disse, hvori indgår overvejelser omkring inddragelse af f.eks. eftervirkning og jordbearbejdning samt brugstyper. Den ovenfor generelt anvendte marginaludvaskning på 1/5 afspejler ikke forskelle mellem jordtyper og dyretæthed. Hvis der indføres et scenarie, hvor omregningsfaktorerne opdeles i sådanne kategorier, vil det være relevant at gennemføre en analyse af, hvorvidt marginaludvaskningen bør differentieres. Dette har ikke været muligt at gøre inden for rammerne af nærværende bestilling. Opmærksomheden henledes på, at en lavere marginaludvaskning med de gennemførte beregningsmetoder generelt udløser en højere reduktion af kvælstofkvoten. Når det således antages, at der udvaskes en mindre andel af ekstra tilført kvælstof, medfører dette, at gødningsmængden skal reduceres mere end ved antagelse af en højere marginaludvaskning. Konklusion Ved anvendelse af revurderede estimater for marginaludvaskning, udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder samt effekt af Forbud mod Jordbearbejdning om fteråret kan der ved anvendelse af de samme beregningsmetoder, der ligger bag de nuværende værdier, beregnes tillæg og reduktioner til kvælstofkvoten ved hhv. frivillige og manglende efterafgrøder. De revurderede værdier medfører betydelige ændringer i forhold til den nuværende situation og bevirker ikke mindst en betydelig større forskel mellem brugstyper afhængigt af dyretæthed. Vi har som eksempler skitseret tre forskellige scenarier i forbindelse med opdaterede omregningsfaktorer mellem tillæg til og reduktioner af kvælstofkvoten. Ved eventuel hel eller delvis udfasning af reducerede kvælstofnormer bør det overvejes, hvordan frivillige efterafgrøder skal håndteres, hvis disse udløser tillæg til kvælstofkvoten ud over det økonomisk optimale. Referencer nonym, frapportering fra arbejdsgruppen om udredning af mulighederne for justering af afgrødenormsystemet med henblik på optimering af gødsknings- og miljøeffekt noget for noget. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet, pp nonym, Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2010 til 31. juli Revideret juli Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Naturrhvervstyrelsen. nonym, Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2015 til 31. juli skab/vejledning_om_goedsknings-_og_harmoniregler_nyeste.pdf Berntsen, J., Petersen, B.M., Hansen,.M., Jørgensen, U ftervirkning efterafgrøder. Notat til N- normudvalget. Notat til Planteavlsorientering lsorientering_nr_07550.aspx Børgesen,.D., Jensen, P.N., Blicher-Mathiesen, G., Schelde, K., Udviklingen i kvælstofudvaskning og næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden D Nationalt enter for 9

11 Fødevarer og Jordbrug, D Rapport nr. 31, 154 pp. (tilgængelig 20. oktober 2015). Børgesen,.D., Thomsen, I.K., Hansen,.M., Blicher-Mathiesen, G., Rolighed, J., Jensen, P.N., Olesen, J.., riksen, J Opfølgning på notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning. Notat til Naturrhvervstyrelsen 30. september Notatet er pt under teknisk sammenskrivning med notat udarbejdet 9. september, jf. fodnote 1. riksen, J., Børgesen,.D., Schelde, K., Hansen,.M., Thomsen, I.K., Jørgensen, U., Søegaard, K., Olesen, J b. Notat vedrørende bestillingen Opfølgning på svar angående virkemidler i forhold til Ny realregulering : Procentvis reduktion af kvælstofudvaskningen ved anvendelse af virkemidler. Notat til Naturrhvervstyrelsen 31. oktober riksen, J., Børgesen,.D., Schelde, K., Hansen,.M., Thomsen, I.K., Kristensen, I.T Notat vedrørende bestillingen yderligere opfølgning på svar angående virkemidler i forhold til Ny realregulering. Notat til Naturrhvervstyrelsen 30. januar riksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (redaktører) 2014a. Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. D rapport nr Hansen,.M. og Thomsen, I.K Baggrundsnotat 2. Jordbearbejdning. I: Børgesen,.D., Jensen, P.N., Blicher-Mathiesen, G., Schelde, K.(Red.) Udviklingen i kvælstofudvaskning og næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden D Nationalt enter for Fødevarer og Jordbrug, D Rapport nr. 31, arhus Universitet, side Hansen,.M., Thomsen, I.K. 2014a. Bilag 3. fterafgrøder: Revurdering af udvaskningsreducerende effekt. I riksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (redaktører). Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. D rapport nr. 52, side Hansen,.M., Thomsen, I.K., Rubæk, G.H., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Schelde, K., Olesen, J.., Strandberg, M.T., Jacobsen, B.H., berhardt, J.M. 2014b. Forbud mod jordbearbejdning i visse perioder. I riksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (redaktører). Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. D rapport nr. 52, side Kristensen, K., Waagepetersen, J., Børgesen,.D., Vinther, F.P., Grant, R., Blicher-Mathiesen, G Reestimation and further development in the model N-LS NLS3 to NLS4. DJF Plant Science no pp. Petersen J., Djurhuus J Sammenhæng mellem tilførsel, udvaskning og optagelse af kvælstof i handelsgødede, kornrige sædskifter. DJF-rapport 102, Markbrug. 10

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 11. april 2019 Journal 2018-760-001010 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 11. november 2015 Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N

Læs mere

Københavns Universitet. Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen Spørgsmål vedrørende bekæmpelsesmuligheder og udbredelse af aksløberens larve. Landbrugs-

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag university of copenhagen Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Notat om estimat af generel faktor for merudvaskning af kvælstof ved at anvende husdyrgødning frem for handelsgødning

Notat om estimat af generel faktor for merudvaskning af kvælstof ved at anvende husdyrgødning frem for handelsgødning Notat om estimat af generel faktor for merudvaskning af kvælstof ved at anvende husdyrgødning frem for handelsgødning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juli 2015 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 22. januar 2015 Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Karen Søegaard,

Læs mere

Svar på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015

Svar på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015 på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december 2015 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Jørgen E. Olsen

Læs mere

Typetal for nitratudvaskning

Typetal for nitratudvaskning Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

Københavns Universitet. Gridbaseret Udvaskningsmodel for Udvalgte Sædskifter (GUUS) Ørum, Jens Erik; Thomsen, Ingrid Kaag. Publication date: 2018

Københavns Universitet. Gridbaseret Udvaskningsmodel for Udvalgte Sædskifter (GUUS) Ørum, Jens Erik; Thomsen, Ingrid Kaag. Publication date: 2018 university of copenhagen Københavns Universitet Gridbaseret Udvaskningsmodel for Udvalgte Sædskifter (GUUS) Ørum, Jens Erik; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU. 19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU

Læs mere

Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr

Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr Dato 4. juli 2017 Side 1 af 5 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V miljobio@lfst.dk cc: MABINI@lfst.dk) Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Vandplanlægning gennem gødningsloven Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere