Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø Ref. JPB

Transkript

1 Juni 2005 J.nr. Kø Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og resten af Europa til minkfarme i 1930'erne. Herfra er der undsluppet dyr, der efterhånden har etableret egentlige vildtlevende bestande i de fleste europæiske lande. Desuden udsættes mink ulovligt. I Danmark findes den amerikanske mink over hele landet. Levevis Minken er ikke særligt sky. Undslupne mink er ofte aktive i dagtimerne, mens vilde mink mere er nataktive. Mink forsvarer territorier, der strækker sig over 2-3 km. Hanminkens territorier er noget større end hunminkens. Der er ikke væsentlig overlap mellem hanners og hunners territorier. I parringssæsonen strejfer hannerne rundt for at parre sig med flest mulige hunner. Minkens slægtninge I Danmark tilhører minkens slægtninge familien af mårdyr: grævling, skovmår, husmår, ilder, lækat, brud og odder. Udseende Minken er efter danske forhold et mellemstort rovpattedyr. Den har en slank, aflang krop og et spidst hoved. Ørene er relativt store. Den har korte, kraftige ben og en tynd, cylindrisk hale. Minken har en mørk chokoladebrun pels og har små lyse tegninger på underlæben og halsen. Mink Ekskrementer Forvekslinger Minken forveksles oftest med ilderen men kan skelnes fra denne ved ilderens karakteristiske maske i ansigtet. Minken kan også forveksles med odderen, som er en truet og dermed fredet art i Danmark. Odderen er dog dobbelt så stor som minken. Ilder med ansigtsmaske

2 2 Odder Minken har en mørkere pels end odderen. Hovedet er mere spidst og halen er tynd og cylindrisk. Der er eksempler på at oddere er blevet forvekslet med mink selv når man har haft dyret i hånden. Hvis man har dyret så tæt på burde man nemt kunne kende odderen fra minken. Kig efter svømmehud mellem tæerne. Kun odderen har svømmehud. Samtidig har den mørke trædepuder hvor minken har lyse trædepuder. Når odder og mink tit forveksles, skyldes det at de lever i de samme områder. Ofte kommer man heller ikke tæt nok på dyrene, til at kunne se størrelsen og de detaljer som skiller dem fra hinanden. Levested Minken lever både ved ferskvands og saltvandsområder. Den foretrækker vandløb, søer og moser med en frodig bevoksning på bredderne og lavvandede fjordområder. Ynglebiologi Minkens ynglesæson ligger om foråret. Parringen sker i februar-april måned. De befrugtede æg ligger herefter i en hviletilstand i hunnens livmoder i op til 50 dage. Den egentlige graviditetsperiode er på cirka 30 dage. Ungerne fødes i april-maj måned i en hule. Vilde mink får mellem 4-6 unger pr. kuld. Ungerne følger moderen ud af hulen i 6-8 ugers alderen og bliver selvstændige i løbet af efteråret. Mink bliver kønsmoden som 1-årige. Mere om minken Mink vejer normalt 0,7-1,1 kg. Hanmink kan opnå en vægt på 1,5 kg. Hunmink vejer sjældent over 0,8 kg. Blandt mink i naturen ser man af og til de mange lysere farvevarianter, der er avlet frem i pelsproduktionen. Blandt den vilde bestand forsvinder variationerne imidlertid hurtigt. Blandt andet fordi mink med lysere eller anderledes pels ikke overlever så godt, som mink med den naturlige mørke pels. Samtidig er den mørke farve dominerende. Det vil sige at det kun en han og en hun med lys pels, der kan få unger med lys pels. Hvis en af forældrene har mørk pels, får ungerne også mørk pels. Føde Mink spiser små pattedyr og fisk. Herudover tager den fugle, fortrinsvis andefugle og vandhøns. I øvrigt er minken ikke kræsen og har en sød tand. Trusler mod den danske fauna. Årsagen til at vi efterstræber minken Da minken er indført i Danmark og ikke naturligt hjemmehørende her, lever den ikke i en naturlig balance med naturen og har bl.a. ingen naturlige fjender, ud over mennesket. Til forskel fra ilderen er minken mere vandgående, hurtigere i bevægelserne og langt mere aggressiv i sin jagtform, hvilket gør den til en bedre jæger. Dette betyder at de ynglefugle og pattedyr, der holder til i vådområder, er voldsomt udsatte for en jæger, som ikke tidligere har eksisteret i Danmark. De andre rovdyr (ræv, mår, grævling, lækat og brud), vi har i Danmark, er ikke gode svømmere, så derfor har minken fundet en niche, som ikke har været udnyttet af andre rovdyr dette gør at byttedyrene ikke er forberedt på dette problem med minken. Konkret har vi set store problemer med vandfuglenes yngel i Farum og Furesøen. Minken opsøger de rugende fugle og jager den rugende fugl væk hvorefter æggene ædes, ligesom udklækkede fugleunger bliver trukket ned under vandet af minken. Når fugleungerne er druknede, æder minken dem.

3 3 I flere år har vandfuglene næsten ingen unger fået på vingerne, da der i de sidste par år har været kolossalt mange mink i området. Andre eksempler på indførte arter er den iberiske skovsnegl (dræbersnegl) og kæmpe bjørneklo. Farum Sø/Furesøen er et EU-fuglebeskyttelsesområde (1994) og Furesøen er del af et habitatområde (1998). Området er dermed også et Natura 2000-område. I disse områder har Danmark en særlig forpligtelse til at værne om grundlaget for fuglene. Derfor er minkenes tilstedeværelse ikke forenelig med vore forpligtelser overfor fuglene. Lovgrundlag I bekendtgørelse nr. 869 af 10/10/2003 om vildtskader står der: 1. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt med glatløbet haglgevær, riflet våben eller, hvor det er særligt nævnt, ved fangst af vildt i fælder. Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen. 10. Nilgås, amerikansk skarveand, bisamrotte, vaskebjørn, mårhund, mink, muflonvædder, vildsvin og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres hele året. Stk. 2. Mink og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres ved brug af fælder. Det betyder at det er lovligt at fange og aflive mink. Handlingsplan Alle disse oplysninger peger derfor i retning af, at vi må have bestanden af mink bragt væsentlig ned; ja gerne have dem helt udryddet i området ved søerne. Og vi har lov til det. Københavns Skovdistrikt udsætter fælder på egne arealer. Men da Skov- og Naturstyrelsen ikke ejer arealer alle de steder hvor minken forekommer, udlåner vi fælder til grundejere, som vil hjælpe med at nedbringe antallet af mink ved at opsætte en fælde på deres areal. Henvendelse til skovdistriktet Du kan som grundejer med mink på din ejendom ringe til Københavns Skovdistrikt, tlf og spørge efter vildtkonsulent Jens P. Bundgaard. Du kan også sende en mail til koebenhavn@sns.dk hvor du oplyser navn, adresse og tlf. nr. Du vil så kunne hente en fælde mod at kvittere for det, samt at du vil bruge fælden i overensstemmelse med de retningslinier, som er beskrevet her. Opsætning af fælder Den anvendte fælde er en lovlig fælde til fangst af mink. Det er en såkaldt kassefælde (eller trådfælde), hvor ideen er, at lokke minken ind i en kasse (eller et bur). Når minken går derind og træder på den blanke plade, udløser den en klap, som spærrer udgangen for den. Så sidder minken inde i buret og kukker. Minken lider altså ingen overlast ved at gå i fælden, men sidder blot der og venter til den der tilser fælden, finder den.

4 4 Klappen til fælden er forsynet med et kraftigt reflekterende rødt materiale, som er synligt på lang afstand. Selv i mørke vil det let kunne ses på lang afstand i lyset af en lommelygte. Men det er kun synligt hvis fælden ikke er klappet i. Når fælden klapper, kan man ikke se det røde felt. Derved behøver man ikke gå helt hen til fælden for at tilse den. Eksempel på opsætning af fælden. Læg mærke til der er lagt kviste, grene, blade osv. ovenpå for at camouflere fælden. Læg også mærke til at fælden står så minken naturligt ledes ind i fælden. Ved håndtering af fælden er det vigtigt at have handsker på og undgå rygning. Minkene har en god næse. Fælderne opstilles ved bredden af en sø eller ved et vandløb. Minkene har deres foretrukne opholdssted her og piler frem og tilbage for at søge føde. Minken er territoriehævdende, nysgerrige og undersøger gerne mange ting. Minken er ikke særlig sky. Fælden opsættes så indgangen er i en naturlig forlængelse af minkens rute. F. eks. kan man lægge en tyk gren ud i vandet og lade enden af grenen slutte lige ved fælden. Fælden sløres med kvas, mos m.v. Inde i fælden lægges mos, blade, et smalt bræt eller lign. hen til udløserpladen, da mink ikke kan lide at gå på trådnet. Hæld også lidt korn ud i fælden. Det tiltrækker mus, som minkene kan lugte og gerne vil have. Udløserpladen må ikke dækkes for det kan hindre udløsermekanismen. Et par dråber minkurin dryppes ud på den blanke plade. Da minken er territoriehævdende, vil den gerne ind og snuse til en tilsyneladende konkurrent og afmærke sit territorium. Minkurin udleveres af skovdistriktet i en lille flaske med pipette. Flasken er indrettet således, at man kan dosere et par dråber uden at få urinen på sig. Flasken opbevares i en plasticpose og bør fornyes efter et par uger. Yderligere urin udleveres fra skovdistriktet. Man kan også bruge mere traditionel lokkemad. Kattemad på dåse er udemærket. Eller benytte sig af minkens søde tand i form af et stykke wienerbrød eller en laber larve. Pas på med friske madvarer, da de hurtigt rådner, hvis det er varmt. Fælderne skal tilses mindst morgen og aften således at et dyr i fælden ikke lider overlast (tørster, er angst ect.) Er der tale om naboens kat eller en anden utilsigtet fangst, lukkes dyret ud og fælden sættes op igen. Denne tilsynspligt medfører, at man skal huske at lukke for fælden hvis man tager på weekend eller er væk et par dage eller længere tid.

5 5 Aflivning Når der er gået en mink i fælden, kontaktes en af nedenstående jægere omgående. Hvis den pågældende jæger ikke har mulighed for at komme indenfor rimelig tid, kontaktes en anden jæger fra listen. Rimelig tid vil sige, at minken ikke må opholde sig længere tid i fælden end højst nødvendigt. Minkene må kun aflives af en jæger eller anden person med bemyndigelse til aflivning. Minken skydes direkte i fælden så man har styr på den og den ikke kan undslippe. Den døde mink kan bortskaffes med dagrenovationen i en tætsluttende plasticpose eller afleveres til Københavns Skovdistrikt, Fiskebæk Naturskole, Frederiksborgvej 103 A, 3500 Værløse efter aftale på telefon Liste over jægere: Ebbe Hansen, Værløse Finn, Værløse / Jimmy, Værløse Niels, Værløse / Poul Hansen, Herlev Allan Iversen, Værløse Fritz Christensen, Farum Allan Myltoft Poul Erik Norlander, Værløse

6 6 Kopi til låner Aftale om udlån af minkfælde mellem Københavns Skovdistrikt og. Aftalen løber i perioden fra / 200_ til / 200_ hvorefter fælden skal afleveres til Københavns Skovdistrikt. Der kan i nogle tilfælde aftales en forlængelse af udlånet. Undertegnede låner er indforstået med følgende betingelser: Låner forpligter sig til at bruge fælden i overensstemmelse med disse regler. Låner har gennemlæst og accepteret hele materialet i denne folder. Fælden skal tilses mindst to gange i døgnet. Fælden skal opstilles og bruges overensstemmelse med regler i dette materiale. Alle andre dyr end mink skal lukkes ud så snart det er konstateret, at det ikke er en mink. Hvis låner i tvivl om det er en mink, lukkes dyret ud. Genudsætning af dyr skal ske i samme område som de er indfanget. Indfangne mink skal aflives hurtigst muligt og må kun i særlige tilfælde transporteres over længere afstande end en sikkerhedsmæssig aflivning kræver. Indfangne mink skal behandles ordentligt. Hvis der går mere end et par timer inden minken kan aflives, skal den tilbydes drikkevand. Fælden må kun opstilles hvor låner er grundejer eller har grundejerens accept. Fælden tilhører Københavns Skovdistrikt. Bortkommer en fælde eller ødelægges den, kan distriktet i særlige tilfælde kræve erstatning for fælden. Som udlåner: Som låner: _ Københavns Skovdistrikt Fægyden 1 Adresse: 3500 Værløse Tlf: Tlf koebenhavn@sns.dk

7 7 Kopi til skovdistriktet Aftale om udlån af minkfælde mellem Københavns Skovdistrikt og. Aftalen løber i perioden fra / 200_ til / 200_ hvorefter fælden skal afleveres til Københavns Skovdistrikt. Der kan i nogle tilfælde aftales en forlængelse af udlånet. Undertegnede låner er indforstået med følgende betingelser: Låner forpligter sig til at bruge fælden i overensstemmelse med disse regler. Låner har gennemlæst og accepteret hele materialet i denne folder. Fælden skal tilses mindst to gange i døgnet. Fælden skal opstilles og bruges overensstemmelse med regler i dette materiale. Alle andre dyr end mink skal lukkes ud så snart det er konstateret, at det ikke er en mink. Hvis låner i tvivl om det er en mink, lukkes dyret ud. Genudsætning af dyr skal ske i samme område som de er indfanget. Indfangne mink skal aflives hurtigst muligt og må kun i særlige tilfælde transporteres over længere afstande end en sikkerhedsmæssig aflivning kræver. Indfangne mink skal behandles ordentligt. Hvis der går mere end et par timer inden minken kan aflives, skal den tilbydes drikkevand. Fælden må kun opstilles hvor låner er grundejer eller har grundejerens accept. Fælden tilhører Københavns Skovdistrikt. Bortkommer en fælde eller ødelægges den, kan distriktet i særlige tilfælde kræve erstatning for fælden. Som udlåner: Som låner: _ Københavns Skovdistrikt Fægyden 1 Adresse: 3500 Værløse Tlf: Tlf koebenhavn@sns.dk