I dette notat undersøges, hvilken nytte og effekt det har at tage en kort videregående uddannelse

Transkript

1 Den 24. januar 2007 %HVN IWLJHOVHRJO QIRUSHUVRQHUPHGHQPHUNDQWLOHOOHUWHNQLVNNRUW YLGHUHJnHQGHXGGDQQHOVH.98,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ I dette notat undersøges, hvilken nytte og effekt det har at tage en kort videregående uddannelse (KVU). Det afdækkes: 1. Om de beskæftigede KVU ere er uddannelsesmæssigt overkvalificerede i forhold til de jobs, de bestrider. 2. Og om de i så fald får mere i løn end de resterende indenfor den pågældende stillingstype. Dette gøres ved at analysere beskæftigelses- og indkomstsituationen blandt de tekniske og merkantile KVU ere 1. Notatets konklusioner: Blandt de tekniske og merkantile KVU ere er omkring halvdelen ansat i stillinger, der svarer til eller kræver en højere uddannelse end KVU. Blandt de merkantile KVU ere er op imod 35 pct. ansat i stillinger, der fordrer et lavere uddannelsesniveau end en KVU. Det er især indenfor stillingstypen kontor, hvor 25 pct. er ansat, at de merkantile KVU ere ansættes trods uddannelsesmæssig overkvalifikation. Blandt de tekniske KVU ere er 24. pct. ansat i stillinger, de er uddannelsesmæssigt overkvalificerede til at bestride. Indkomsten stiger i takt med antal af år, en KVU er har været tilknyttet arbejdsmarkedet. Merkantile KVU ere tjener mere end tekniske KVU ere. Merkantile KVU ere ansat i kontorstillinger tjener mindre end merkantile KVU ere ansat som merkonomer mv. Merkantile KVU ere ansat i kontorstillinger tjener dog stadig mere end andre kontoransatte. En KVU har således en positiv indkomstmæssig betydning trods ansættelse på lavere niveau. Indkomstmæssigt kan det således godt betale sig at tage en KVU. Det gælder også for KVU ere, der bliver ansat i stillinger som kræver et lavere uddannelsesniveau end en KVU. De vil også have en højere indkomst, end hvis de ikke havde haft en KVU. Det kan således hurtigt tjene sig ind at supplere en EUD eller gymnasial uddannelse med en 1½ - 2-årig KVU. 1 De tekniske KVU ere omfatter følgende tekniske uddannelser: Designteknolog, Produktionsteknolog, Laborant, Procesteknolog, Installationsteknolog, It- og elektronikteknolog og Jordbrugsteknolog. Mens de merkantile KVU er omfatter handel, kontor og finans og dækker over følgende uddannelser: Markedsføringsøkonom, Serviceøkonom, Finansøkonom, Transportlogistiker og Handelsøkonom.

2 .98UHIRUPHQ Målet med KVU-reformen i 2000 var at gøre uddannelserne mere ensartede og attraktive med hensyn til adgang, varighed, o.l. Især skulle de være mere attraktive for både unge og erhvervslivet samt være nemmere at udbygge med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. I notatet sammenlignes to årgange 1996/97-årgangen, der fulgte den gamle struktur, og 2002/03-årgangen der fulgte både den gamle og nye struktur. Tekstboks 2.1 De overordnede ændringer i KVU-reformen Overordnet mål: At gøre uddannelserne mere ensartede. Ca. 75 korte videregående uddannelser erstattes af 15 nye. Studietiden forlænges på flere af uddannelserne fra 1 ½ år til 2 år. Uddannelserne samles og gøres bredere. Adgangskravet udvides til mere overordnet set at gælde gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. De korte videregående uddannelser får et nyt fælles navn: Ehvervsakademiuddannelser..RUWRPEDJJUXQGHQIRUWDEHOOHUQHRJGDWDPDWHULDOHW Analysen omhandler beskæftigede personer under 65 år med en merkantil eller teknisk KVU som højeste færdiggjorte uddannelse. I tabellerne er de beskæftigede opdelt efter stillingsniveau og type (jf. tabel 3.1.). Stillingstyperne er f.eks. kontor eller håndværker, og stillingsniveauerne er defineret i forhold til, om de kræver mindre, det samme eller mere uddannelse end en KVU. 2

3 Tabel 3.1 Rangordning af stillingskategorier Niveauinddeling Højt niveau Stillingstyper Ledelse Specialvidenstillinger 1 Mellemniveau Teknikker mv. 2 Merkonom mv. 3 Øvrige KVU-stillinger 4 Lavere niveau Kontor Service Landbrug Håndværk Industri Ufaglært arbejde Udenfor rangering Ledige mv. 5 Ukendt 1. Specialvidensstillinger dækker over stillinger, hvor specialviden forventes, men som ikke indeholder ledelsesansvar. De fleste indenfor denne kategori har en MVU eller LVU. KVU ere ansat indenfor denne kategori beskæftiger sig primært med undervisning. 2. Stillinger som direkte fordrer en teknisk KVU. Eksempelvis stillinger som laborant eller bygningskonstruktør. 3. Stillinger som direkte fordrer en merkantil KVU. Eksempelvis stillinger som advokatsekretær o.l. 4. Stillinger på niveau med en KVU, men som ikke kræver den specifikke KVU-retning. 5. Stillingstypen ledig mv. indeholder de tre undergrupper arbejdsløs, efterløn og pension. )RUGHOLQJHQDIPHUNDQWLOH.98 HUHSnVWLOOLQJVQLYHDXHURJW\SHU 2PNULQJSFWDIGHPHUNDQWLOH.98 HUHHUDQVDWLVWLOOLQJHUGHUIRUGUHUHWODYHUHXG GDQQHOVHVQLYHDX HQG HQ.98 'HW HU LV U LQGHQIRU VWLOOLQJVW\SHQ NRQWRU KYRU FD SFWDIGHPHUNDQWLOH.98 HUHHUEHVN IWLJHGH 3

4 Ud fra figur 4.1. fremgår det, at kun 27 pct. af de merkantile KVU ere er ansat i stillinger, der direkte fordrer deres uddannelse (merkonom mv.). )LJXU)RUGHOLQJHQDIPHUNDQWLOH.98HUHHIWHUVWLOOLQJVW\SH Øvrige KVU-stillinger 8% Service 6% Ledelse 5% Ukendt 12% Arbejdsløs mv. 6% Pension mv. 2% Andet 3% Kontor 25% Merkonom mv. 27% Håndværk 1% Specialvidensstillinger 4% Industri 1% Af figur 4.2. fremgår det, at cirka 44 pct. af de merkantile KVU ere er ansat i stillinger, der minimum kræver en KVU, samtidig med at hele 35 pct. af de merkantile KVU ere er ansat i stillinger, de uddannelsesmæssigt er overkvalificerede til at bestride. Endelig fremgår det, at af dem der er ansat i stillinger, der kræver et lavere uddannelsesniveau end en KVU, er mere end to tredjedele beskæftiget med kontorarbejde. "! # $ $ %'& Ukendt 12% Ledige mv. 9% Højere niveau 9% Kontor 25% Merkonom mv. 27% Lavere niveau (ikke kontor) 10% Øvrige KVU-stillinger 8% 4

5 Det kan således konkluderes, at en forholdsvis stor andel af de merkantile KVU ere er ansat i stillinger, der umiddelbart fordrer et lavere uddannelsesmæssigt niveau end en KVU. 6DPPHQOLJQLQJDI.98 HUQHVIRUGHOLQJSnVWLOOLQJVQLYHDXHURJ²W\SHU SFWDIGHWHNQLVNH.98 HUHHUDQVDWLVWLOOLQJHUGHXGGDQQHOVHVP VVLJWHURYHUNYDOL ILFHUHGHWLODWEHVWULGH.XQSFWHUDQVDWLVWLOOLQJHUGHUGLUHNWHIRUGUHUGHUHVXGGDQ QHOVHVP VVLJHNYDOLILNDWLRQHU Af figur 5.1 fremgår det, at kun 22 pct. af de tekniske KVU ere er ansat i stillinger, der direkte kræver deres uddannelse. Endvidere ses det, at andelen af arbejdsløse er den samme for de to retninger (6 pct.). )LJXU)RUGHOLQJHQDIWHNQLVNH.98HUHHIWHUVWLOOLQJVVW\SHU Service 4% Ukendt 14% Arbejdsløs mv. 6% Efterløn mv. 4% Pension mv. 5% Andet 4% Øvrige KVU-stillinger 13% Tekniker mv. 22% Kontor 4% Landbrug 1% Ledelse 6% Håndværk 8% Specialvidensstillinger 6% Industri 3% 5

6 Ud fra figur 5.2 fremgår det, at færre tekniske KVU ere er ansat i stillinger, de er uddannelsesmæssigt overkvalificerede til at udføre sammenlignet med de merkantile KVU ere (24 pct. imod 35 pct.). Endvidere ses det, at andelen der er ansat på mellemniveau for begge KVU-retninger er den samme (35 pct.). )LJXU7HNQLVNHRJPHUNDQWLOH.98HUHIRUGHOWSnVWLOOLQJVQLYHDXHULSURFHQW Tekniske KVU'ere Merkantile KVU'ere Højere niveau Mellemniveau Lavere niveau Sammenholdes figur 4.2 og 5.3, fremgår det, at selvom der er lige mange indenfor de to KVU-retninger, der er ansat på mellemniveau, er der forskel på fordelingen indenfor mellemniveau. De merkantile KVU ere er i højere grad ansat i stillinger, der direkte fordrer deres specifikke uddannelsesmæssige kompetencer (27 pct. imod 22 pct.) )LJXU)RUGHOLQJHQDIWHNQLVNH.98HUHHIWHUVWLOOLQJVQLYHDXHURJW\SHU Ukendt 14% Ledige mv. 15% Højere niveau 12% Lavere niveau 24% Øvrige KVU-stillinger 13% Tekniker mv. 22% Der spores således også blandt de tekniske KVU ere en tendens til ansættelse i stillinger, der kræver et lavere uddannelsesniveau end en KVU. 6

7 0HUNDQWLOHRJWHNQLVNH.98 HUHVLQGNRPVW Af figur 6.1 fremgår det, at indkomsten stiger i takt med antallet af år, en KVU er har været tilknyttet arbejdsmarkedet. Endvidere fremgår det, at de merkantile KVU ere tjener mere end de tekniske KVU ere både generelt mellem de to årgange, og blandt dem der er ansat i stillinger, som direkte kræver en retningsbestemt KVU. () *,+-. / / 6 5/ : 9-;6 283/ <36 /. 2=?>A@CB2-2/D 258EF: 6 / G / 3723 : 9-A72H6 283/ <36 /. 256 /.. / 30 2-A: JIAKH6 9K- 0 < Tekniske KVU ere Merkantile KVU ere Tekniske KVU ere Merkantile KVU ere Tekniske KVU ere Merkantile KVU ere Tekniske KVU ere Merkantile KVU ere Årgang 1996/97 Årgang 2002/03 Årgang 1996/97 Årgang 2002/03 Gennemsnitsindkomst for personer der har taget en KVU Gennemsnitsindkomst for KVU'ere der er ansat i stillinger der kræver en bestemt KVU-retning (Tekniker mv. og merkonom mv.),qgnrpvwiruvnhooheodqgwphundqwloh.98 HUH 0HUNDQWLOH.98 HUHDQVDWLNRQWRUVWLOOLQJHUWMHQHUPLQGUHHQGPHUNDQWLOH.98 HUHDQVDW VRP PHUNRQRPHU PY 0HUNDQWLOH.98 HUH DQVDW L NRQWRUVWLOOLQJHU WMHQHU GRJ PHUH HQG DQGUHNRQWRUDQVDWWH(QPHUNDQWLO.98NDQVnOHGHVLQGNRPVWP VVLJEHWDOHVLJWURGVDQ V WWHOVHSnODYHUHQLYHDX To tendenser fremkommer af tabel 7.1 For det første fremgår det, at der er en positiv sammenhæng mellem antal år på arbejdsmarkedet og gennemsnitsbruttolønindkomst. For det andet fremgår det, at der er en sammenhæng mellem stillingsniveau og lønindkomst. Merkantile KVU ere ansat som merkonomer mv. har således en årlig lønindkomst, der er kr. højere end merkantile KVU ere ansat i kontorstillinger. Det har således en negativ indkomstmæssig effekt for de merkantile KVU ere at blive ansat i en stilling på lavere niveau, i forhold til, hvis de var ansat i en stilling på mellemniveau. Tabel 7.1. Årlig gennemsnitsbruttolønindkomst for merkantile KVU ere ansat i alle stillinger, samt specifikt for merkantile mellemniveaustillinger (merkonom mv.) og kontorstillinger for hhv. merkantile KVU ere generelt, årgang 1996/97 og årgang 2002/03. Generelt Årgang 1996/97 Årgang 2002/03 Generelt Merkonom mv Kontor

8 Ud fra figur 7.1 fremgår det, at de merkantile KVU ere har en højere gennemsnitslønindkomst end kontor generelt ( kr. for begge grupper generelt). Indkomstforskellen er størst for årgang 2002/03 ( kr.). Det betyder, at selvom merkantile KVU ere ansat i kontorstillinger umiddelbart tjener mindre end merkantile KVU ere ansat som merkonomer mv., tjener de stadig mere end andre kontoransatte. L M N OP"QRTS#UCVWW V XHYWM Z Y[P\OZ Z ] ^ _WM W ` a] XHY Z V WFb ]P;a]Ẅ Z ] P\c W YcZ Z VFO`V WFV WdXdV P ac W Z M ^egfihj] N a] Ẅ Z ] P c WYc Z Z VHXFV `dv WdXFVP ac Ẅ Z M ^e#f;h Kontoransatte uden en merkantil KVU Kontoransatte med en merkantil KVU Generelt Årgang 1996/97 Årgang 2002/03 Det kan således konkluderes, at det kan betale sig økonomisk at tage en merkantil KVU, også selvom man får job på lavere niveau, såsom indenfor kontor. 8