Projekt Tilbage Til Arbejde (TTA) Kursus i smertehåndtering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Tilbage Til Arbejde (TTA) Kursus i smertehåndtering"

Transkript

1 Projekt Tilbage Til Arbejde (TTA) Kursus i smertehåndtering 2007

2 2 Session 1 : Introduktion til smertehåndtering og smerteteorier Dagens program: 1. Velkomst og introduktion til kurset 2. Introduktion til smerteteorier (årsager og faktorer der påvirker smerte) 3. Individuelle faktorer der påvirker dit smerteproblem Velkomst og introduktion til kurset Kort introduktionsrunde (præsentation og forventninger til kurset - hvad håber du at få ud af det?) Tilgangen: Et kursus Vi vil give dig information omkring smerter Vi vil tale om hvordan det passer med dine oplevelser med smerter Vi vil undervise i redskaber til at håndtere smerter Der vil være ugentligt hjemmearbejde, hvor du afprøver disse redskaber De overordnede mål med kurset At reducere frekvensen og/eller intensiteten af smerte At blive opmærksom på dine ressourcer At blive opmærksom på hvad der hjælper i håndtering af smerter At blive opmærksom på muskelspændinger og lære afspænding At lære om sammenhænge mellem tanker, adfærd, følelser og smerter At blive mindre følelsesmæssigt berørt af din smerte At kunne foretage sig flere ting trods smerter At undgå at udvikle kroniske smerteproblemer Fælles ansvar for kursets succes Kurset er et samarbejde: Du er selv en del af kurset, og din indsats er afgørende for dit udbytte. Vi vil undervise i forskellige redskaber og hjælpe med problemløsning

3 3 Regelmæssigt fremmøde: Du er en vigtig deltager i gruppen. Det vil have en negativ effekt på gruppen, hvis du ikke møder regelmæssigt. Da det er et kort, intensivt forløb, har det stor betydning for dit udbytte, at du er der hver gang Aktiviteter mellem hver session: Det er vigtigt for dit udbytte, at du afprøver de præsenterede redskaber mellem hver session Tilbagemelding: Vi opfordrer til, at du deler succeser og problemer omkring afprøvning af redskaberne med gruppen Rammer 6 sessioner 4-8 deltagere og 1-2 undervisere En gang om ugen (ca. 2 timer) på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, BBH Hver session vil følge samme struktur: Gennemgang af hjemmearbejdet, introduktion og teori om nyt emne, øvelser, nyt hjemmearbejde De 6 sessioners indhold: o Session 1 : Introduktion til smertehåndtering og smerteteorier o Session 2. Afspænding som smertehåndtering o Session 3 : Opmærksomhedsteknikker som smertehåndtering o Session 4 : Tanker og smertehåndtering o Session 5 : Tanker, følelser, adfærd og smertehåndtering o Session 6: Planlægning af fremtidig smertehåndtering Undervisere Autoriseret psykolog Susanne Rysbjerg, tlf , sjen0092@bbh.regionh.dk Autoriseret psykolog Birgit Kjær, tlf , bkja0014@bbh.regionh.dk

4 4 Hvad er smerte? Smertesansning er under indflydelse af mange forskellige faktorer. Vores smerteoplevelse påvirkes af biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle forhold. Hjernen Væv nerveceller tanker opmærksomhed følelser Fig.1.1 Filter Nervesystemet, der registrer smerte, er meget komplekst. Smerte er en sanse- og følelsesmæssig oplevelse og ikke kun et nervesignal eller vævsskade. En simpel og forenklet illustration af nervesystemets registrering af smerter ses i figur 1.1. Nerveceller registrerer et ubehageligt stimulus et eller andet sted på kroppen og sender det videre til et filter i rygmarven. Dette filter kan være mere eller mindre gennemtrængeligt for signaler. Filteret er påvirkeligt af forskellige ydre stimuli og af andre processer, der sker i hjernen og centralnervesystemet. Denne bearbejdning er igen under indflydelse af bl.a. endorfiner (kroppens egne morfinlignende stoffer), motion og stress. Hvis signalet er kraftigt nok, sendes det videre til hjernen, hvor der sker en bearbejdning, hvorefter man oplever smerte. De områder i hjernen, der indgår i smerteregistreringen, påvirkes af vores tanker, opmærksomhed og følelser. Sansningen af smerte involverer således biologi/fysiologi, tanker, følelser, adfærd og miljø, hvilket er illustreret i figur 1.2 på næste side.

5 5 Kognitive processer (3) - tanker - opmærksomhed - indlæring og tidligere oplevelser Følelser (4) - angst - depression - sindsstemning Ydre faktorer (7) - miljø - familie - job - kultur - demografi - socialisation Stimuli (1) Receptorsystem(2) Perception (5) - smertetærskel - smertetolerance Smerteadfærd (6) - motorisk - verbal -nonverbal Fig. 1.2 (fra Klinisk sundhedspsykologi. E. Friis-Hasche et al., 2004) En påvirkning (dvs. en stimulus (1)) registreres i nervesystemet (dvs. receptorsystemet (2)). Den påvirker og påvirkes af de kognitive processer (3). Tidligere oplevelser og indlæring, der er lejret i hukommelsen, benyttes enten til at undgå smerteoplevelser eller til at mestre eksisterende smerte. Disse tidligere mestringsstrategier kan være mere eller mindre hensigtsmæssige for ens nuværende smertehåndtering. Det er bl.a. derfor, at to mennesker med ens traume/vævsbeskadigelse kan opleve meget forskellig intensitet af smerte. Smerte kan være et livsvigtigt advarselssignal, og vi vil derfor ofte tildele den stor opmærksomhed. Opmærksomheden er betydningsfuld i forbindelse med vores filtrering og bearbejdning af smertestimuli. At graden af opmærksomhed påvirker smerteoplevelsen er velkendt fra f.eks. sportsfolks manglende reaktion på skader under sportsudøvelsen. Fokus på smerten øger smerteperceptionen, mens distraktion kan mindske smerten. Opmærksomhed og fokusering er nært knyttet til vores følelser og tanker. Senere vil vi arbejde med distraktion og opmærksomhedstræning som smertehåndtering. De tanker og forestillinger, vi gør os om smerten, påvirker også smerteoplevelsen. Hvis vi er bekymrede over vores smerte, øges vores opmærksomhed på smerten og derved øges vores

6 6 smerteoplevelse. En smerteoplevelse vil føles mindre, hvis man kender årsagen og ved, at den ikke er tegn på noget alarmerende. Bekymringer, frustration og ængstelse nedsætter vores smertetærskel (5) og kan medføre muskelspændinger, som kan være udløsende, fastholdende eller forværrende i forhold til smerten. Vores tanker er tæt forbundet med vores følelser. Følelsesmæssige aspekter (4) ved smerte er ofte angst, uro, irritation og depression. Intense negative følelser påvirker vores centralnervesystem og smertesansningen, således at smertetærsklen sænkes. De påvirker også vores forhold til behandling, vores motivation og håb. Nedstemthed medfører ofte et nedsat aktivitetsniveau og påvirker vores sociale liv. Smerteadfærd (6) er reaktionen på smerten. Karakteristiske reaktioner ved akut smerte er flugtberedskab, ophidselse, vrede og angst. Ved kronisk smerte ses hyppigt passivitet, tilbagetrækning og social isolation. Smerteadfærd kan omfatte at ligge i sengen, øget fokus på kroppen, overdreven anvendelse af hjælpemidler så som stok og kørestol, medicinforbrug, lægebesøg. Vores reaktion og smerteadfærd hænger tæt sammen med hvordan vi tolker og opfatter vores smerte. Ydre faktorer (7) kan være, hvad der er acceptabelt i den kultur, vi lever i. Hvordan bliver vi mødt i sundhedsvæsnet og socialforvaltningen? Hvordan bliver vi mødt af venner og familie? Det påvirker vores tænkning om os selv og vores smerte. Smerter har fortsat visse moralske overtoner, der historisk går tilbage til tænkemåder, der satte lighedstegn mellem smerte og straf. Der er en tendens til, at mennesker med længerevarende smerte oplever en vis form for skyld og selvbebrejdelse i forhold til deres smerte. Ydre faktorer, som i hvilken situation smerten opstår, kan også påvirke vores tænkning og derigennem vores smerteoplevelse (eks. fødsler, soldater i felten). Tilknytning til arbejdsmarkedet har også vist sig at have positiv betydning for vores smertehåndtering. Øvelse I små grupper: Diskutér hvilke tanker I får efter at have hørt oplægget.

7 7 Introduktion til den kognitive model Psykologiske metoder er ofte virkningsfulde i forhold til smertelindring, enten alene eller sammen med medicinsk behandling. Modellen, som vi gennem forløbet vil arbejde videre med, kan skematisk anskues som nedenstående figur 1.3. Genetik Opvækst og tidligere erfaringer/indlæring Kerneantagelser/ leveregler (Jeg er, andre er, verden er / ofte, hvis så ) Tolkning og tanker Følelser Smerter Adfærd Fig. 1.3 Fysiologiske ændringer Fra fødslen er vi udstyret med forskellige sårbarheder og styrker i vores personlighed, der påvirkes af genetik og desuden af opvæksten og tidlige erfaringer. Ud fra dette danner vi nogle kerneantagelser og leveregler om, hvordan verden og vi selv er, og hvordan vi bør leve. Kerneantagelserne er baggrunden for de tanker vi gør os i konkrete situationer. Sådanne tanker kaldes automatiske tanker, fordi de optræder, uden vi egentligt er opmærksomme på deres tilstedeværelse. De automatiske tanker opstår i forbindelse med alle mulige situationer og påvirker vores følelser, adfærd og kropslige funktioner. Tanker og antagelser er ideer og ikke endegyldige sandheder. Det betyder at man kan kigge på dem, udfordre og eventuelt omformulere dem, hvis det giver en større handlefrihed og livskvalitet og i dette tilfælde bedre smertehåndtering. Dette vil vi arbejde videre med under kurset. Næste gang vil vi dog starte med at introducere dig til afspænding. Ofte har man muskelspændinger i forbindelse med smerte. Spændinger kan være udløsende, fastholdende eller forværrende i forhold til smerterne.

8 8 Hjemmearbejde Registrer smerteforværringer. Notér: Hvilken situation befinder du dig i? Hvilket humør er du i? Hvad tænker du? Hvad gør du? Du skal ikke tolke eller bedømme, om det er godt eller dårligt, men bare observere. Brug arbejdsarket Smerteregistrering (1.1). Disse registreringer vil blive gennemgået næste gang. Hvad har du fået ud af sessionen? Udfyld evalueringsark til næste gang

9 Arbejdsark: Smerteregistrering (1.1) 9 Situation Følelser Tanker Adfærd

10 10 Evalueringsark for session 1 1. Skriv 2 ting ned, du har fået ud af hjemmearbejdet 2. Skriv en ting du gjorde eller tænkte anderledes i ugen efter sidste session 3. Var der noget ved sidste session, der forvirrede dig eller var vanskeligt for dig?

11 11 Session 2 : Afspænding som smertehåndtering Dagens program: 1. Introduktion til forskellige afspændingsteknikker 2. Introduktion til udstrækning og vejrtrækningsøvelser Oversigt over sidste uges session Sansningen af smerte involverer biologi/fysiologi, tanker, følelser, adfærd og miljø Smerteoplevelsen påvirkes bl.a. af følelserne, ens tanker om smerten, opmærksomheden på smerten, indlæring og tidligere smerteoplevelser. Derfor kan en ændring af tanker, opmærksomhed og adfærd påvirke smerteoplevelsen Gennemgang af hjemmearbejde Hvad lagde du mærke til, da du havde smerter? Afspænding Spændinger i dine muskler kan være medvirkende årsag til at udløse, fastholde eller forværre din smerte. Smerte er ofte relateret til stressreaktioner, der giver muskelspændinger. Afspændingsteknikker kan hjælpe med at kontrollere stress samt forebygge og reducere muskelspændinger. Hvis du har mange muskelspændinger, kan det være at musklerne aldrig er fuldstændigt afslappede, selv når du sover. Spændingerne er så konstante, at du er holdt op med at være opmærksom på deres tilstedeværelse. Du har glemt, hvordan det er, når disse muskler er fuldstændigt afslappede. Her kan det være en fordel at benytte progressiv afspænding. At finde tid til afspænding Før du starter på at træne afspændingsøvelserne, er det nødvendigt, at du tænker grundigt over, hvor og hvornår du vil lave øvelserne.

12 12 Du har brug for at finde et tidspunkt, hvor du har ca. 30 min. uforstyrret for dig selv. I en travl hverdag er det selvfølgelig svært. Det hjælper på forhånd at bestemme, at dine afspændingsøvelser skal prioriteres måske før noget andet i dit liv, i hvert fald i begyndelsen. Når du først har lært afspændingsteknikkerne grundigt at kende, vil det tage mindre og mindre tid for dig at kunne afspænde dine muskler. Senere vil du kunne benytte mere simple afspændingsøvelser med samme effekt samtidig med dine daglige gøremål. Den tid, det tager at komme med elevatoren op til din lejlighed eller stå i kø i supermarkedet, kan bruges til at lave udstrækning af nakken eller en vejrtrækningsøvelse. Du kan også lave det, når du ser tv. Din indsats i forhold til at træne afspændingsøvelserne vil blive belønnet, når du har lært øvelserne. Tænk på det som en investering i dit velbefindende. At skabe en afslappet atmosfære Her er nogle generelle råd, der kan hjælpe dig til at blive fysisk og mentalt afslappet, mens du laver afspændingsøvelserne. 1. Placer din krop i en afslappet position. Lad dine arme og ben hvile let på en briks eller i en stol, og dine fødder pege lidt udad. Kryds ikke dine arme eller ben. Lad dine læber og tænder være let adskilte. Sænk forsigtigt skuldrene. 2. Forsøg på ikke at bevæge dig rundt under afspændingsøvelserne. Det kan engang imellem være nødvendigt at skifte stilling undervejs, for at det bliver mere behageligt, undgå da hurtige bevægelser. Gør alting langsomt. 3. Hold dine øjne lukkede under afspændingen. Det vil hjælpe dig med at koncentrere dig om dig selv frem for omgivelserne. 4. Skynd dig ikke gennem øvelserne. Lav øvelserne i et roligt tempo. 5. Når du spænder i en muskelgruppe, så prøv at koncentrere dig om følelsen i det område. Prøv ikke at spænde eller at tænke på andre muskler. Fokuser på forskellen for hver enkelt muskel, når den er spændt, og når den er afslappet. 6. Det er ikke nødvendigt at spænde hver muskel så meget, som du overhovedet kan. Hvis du føler at en muskel når et punkt, hvor der er skarp smerte, så løsn lidt op med udstrækning. Moderat spændthed er alt, hvad der skal til for at skabe god muskelafslapning. 7. Giv dig tid til at nyde følelsen af afslapning. Vær opmærksom på både din mentale og fysiske tilstand og fornemmelse, når din krop er afslappet. At huske denne tilstand vil hjælpe dig med at forestille og fremkalde den igen i din dagligdag. 8. Det er normalt, at tankerne flyver gennem hovedet under afspændingsøvelser. Hvis du tænker på noget andet under øvelsen, så bring stille og roligt din opmærksomhed tilbage til

13 13 afspændingen. Mist ikke modet hvis du i starten har svært ved at koncentrere dig. Koncentration er en færdighed, der bliver bedre med øvelse. 9. Det kan være svært at slappe fuldstændigt af i de områder, hvor du har smerter eller er meget spændt i musklerne. Vær tålmodig og lad din krop give slip i sit eget tempo. Det skal nok komme med øvelse. Vær opmærksom på den afspændthed, du faktisk skaber, også selvom den måske er meget lille. Det er et skridt i den rigtige retning. 10. Når du er færdig med dine øvelser, så rejs dig ikke for hurtigt op, men giv dig selv lov til gradvist at komme tilbage til din normale opmærksomme tilstand. Sæt dig op et øjeblik. Nyd fornemmelsen af afspændthed. Afsæt lidt tid i slutningen af øvelsen til dette formål. Afspændingsteknikker: Progressiv afspænding (CD øvelse 1) For at en spændt muskel kan blive afslappet, er det godt, at den bliver sammentrukket eller spændt først. Det hjælper musklen med at blive af med den spænding, der er samlet i musklen og derefter returnere til en afslappet tilstand. Det at du spænder dine muskler har flere fordele. Først og fremmest vil det fortælle dig, hvilke muskler, der er mest spændte. Ved at spænde hver enkelt muskel får du desuden en fornemmelse af, hvordan spænding i de enkelte muskler føles. Det vil hjælpe dig med at identificere spænding i musklerne tidligt. Du kan træne dig selv til lettere og hurtigere at blive opmærksom på, om bestemte muskler begynder at blive spændte. Muskelscanning (ikke på CD) Når du har trænet progressiv afspænding og derfor kender fornemmelserne fra den, kan du hurtigt lave en muskelscanning hvor som helst. Ved at gennemgå kroppens muskler for spændinger, kan du blive opmærksom på, hvor du spænder. Du bliver derved opmærksom på, hvilke muskler du har tendens til at spænde i. Det er meget ofte i skuldre, nakke og ansigt. Gør det til en vane at gøre det mange gange i løbet af dagen (f.eks. hver halve time når du sidder og arbejder ved skrivebordet, hver gang du har en pause eller skifter aktivitet).

14 14 Bodyscanning (CD øvelse 2) Denne teknik giver dig mulighed for at afspænde uden først at skulle spænde dine muskler. Du slipper muskelspændingen ved at genkalde dig eller huske fornemmelsen af, når disse muskler er afspændte og afslappede. Cd ens øvelse 2 vil guide dig gennem hele kroppen på denne måde. Ved at fokusere på dyb vejrtrækning og mentalt at gentage sætningen slap af ved hver udånding, fungerer sætningen slap af som et tegn til at huske fornemmelsen af afspænding. Denne form for afspænding er værdifuld, fordi det giver dig en mulighed for hurtigt at afspænde spændte muskler inden for et til to minutter. Det kan anvendes selv på den travleste dag til at reducere muskelspænding og andre fysiske stressreaktioner. Når du oplever smerte og/eller anspændthed, træk da vejret langsomt og dybt, og tænk på sætningen slap af, når du udånder. Denne teknik og reaktion kan nedsætte noget af muskelspændingen, der følger med smerte. Indre udtalelser (ikke på CD) En stor del af tiden er din hjerne fyldt med mange vilkårlige og tilfældige tanker (automatiske tanker). Stop op og vær opmærksom på denne mentale trafik. Du vil opdage adskillige distraherende tanker, der farer rundt i dit hoved. Prøv det lige nu. Stop med at læse et øjeblik. Luk dine øjne. Vær opmærksom på billeder og tanker. Der kan være tanker omkring ting, du har lavet tidligere på dagen eller tanker om ting, du skal gøre senere på dagen. Der kan også være tanker omkring det, du foretager dig lige nu, så som: Hvorfor kan jeg ikke finde nogle tanker i mit hoved lige nu?. Disse tanker kaldes automatiske tanker, fordi de er der, uden at du rigtig er bevidst og opmærksom på deres tilstedeværelse. I løbet af dagens gøremål lægger du nok ikke mærke til, at de svirrer i dit hoved, men de er der. De kan forårsage muskelspændinger og bidrage til smerter. Det er der flere teknikker til at kontrollere automatiske tanker. En måde er at skabe nye tanker, der kan modvirke de automatiske, såkaldte indre udtalelser. Det er selvfremkaldte udtalelser, som du skaber for at kontrollere den mentale trafik og for at det bliver nemmere at skabe dyb afspænding. Nogle eksempler på indre udtalelser er: Jeg føler ro, jeg begynder at føle mig afslappet, min vejrtrækning er nu langsom og afslappet, min nakke, kæber og skuldre føles afslappede. Ved at gentage sætninger som disse, når du afspænder, kan du udgå andre forstyrrende tanker og forblive afslappet og afspændt. Indre udtalelser kan bruges løbende - også ved travle dage. De tager ikke lang tid, og de kan være effektive til at reducere spænding.

15 15 Udstrækning af muskler Det er en god ide at strække dine muskler forsigtigt og langsomt ud, før du starter afspændingsøvelserne. Det vil gøre, at du lettere kan slappe af i musklerne mellem hver øvelse. Spændte muskler har reduceret blodgennemstrømning. Nedsat blodgennemstrømning i muskler øger sandsynligheden for, at musklerne bliver ømme. Udstrækning af muskler er en af de teknikker, de fleste profiterer rigtigt godt af. Du vil finde ud af, at du kan udføre dem når som helst og hvor som helst ved dit skrivebord eller ved aftensmaden. Det tager kun nogle få sekunder. Med tiden vil du lære hvilke muskler, der har størst tendens til at spænde. Du skal være særlig opmærksom på disse muskler i løbet af dagen. Hvis de er spændte, kan du forsigtigt lave udstræk så ofte, som du har behov for. 1. Øvelse udstrækning af de øverste skuldermuskler Sid eller stå op mens du forsigtigt fører hovedet ned mod din ene skulder. Prøv at få dit øre så tæt på din skulder som muligt, uden at hæve skulderne. Hold hovedet der ca. 6 sek. og kom tilbage i normalstilling. Gentag det til den anden side Øvelse udstrækning af de muskler, der drejer hovedet Sid eller stå op mens du forsigtigt drejer hovedet til den ene side og prøver at se så langt tilbage som muligt. Hold hovedet der ca. 6 sek. og kom tilbage til normalstilling. Gentag det til den anden side....

16 16 3. Øvelse udstrækning af nakke Sid eller stå op mens du forsigtig bøjer hovedet fremad og forsøger at få hagen så tæt på brystet som muligt. Du kan placere dine hænder bag på dit hoved og forsigtigt trække fremad, så strækket øges. Hold hovedet der ca. 6 sek. og kom derefter tilbage til normalstilling.. 4. Øvelse udstrækning af de øverste ryg- og skuldermuskler Drej dit hovedet skråt frem. Du kan tage den ene hånd på hovedet og forsigtigt trække hovedet skråt ned for at øge strækket. Hold hovedet der ca. 6 sek. Kom tilbage i normalstilling og gentag derefter øvelsen til den anden side.... Dybe vejrtrækninger Fokuser på din vejrtrækning. Langsom og dyb vejrtrækning giver afspænding. Det øger iltningen i din krop og nedsætter din hjerterytme. På den måde reduceres tegn på fysisk stress. Den korrekte måde at fortage dybe vejrtrækninger på er at sænke mellemgulvet frem for at hæve brystkassen. Det betyder, at din mave hæver sig, når du trækker vejret ind og sænker sig, når du ånder ud. Prøv det et par gange ved at lægge hånden på maven.

17 17 Dybe vejrtrækninger kan udføres når som helst og hvor som helst. Fyld langsomt dine lunger med luft, hold vejret så længe som det føles rart og ånd ud, enten det hele på en gang eller gradvist. Du vil opleve en dejlig følelse af afspænding næsten øjeblikkelig. Inden udstrækning kan du tage et par dybe vejrtrækninger. Du kan også tage dybe vejrtrækninger under udstrækningen. Vejrtrækningsøvelse Sæt dig tilrette i en stol med fødderne godt plantet i gulvet. Sid med ret ryg og armene hvilende i skødet eller på lårene. Du kan også vælge at ligge ned. Luk dine øjne. Tag nu nogle langsomme, dybe vejrtrækninger. Tag en indånding, hold vejret et øjeblik og pust så ud. Læg mærke til hvordan det fornemmes at indånde, holde vejret og ånde ud. Læg mærke til hvordan maven bevæger sig op og ned. Læg mærk til hvordan brystkassen bevæger sig, hvordan den udvider sig. Læg mærke til hvordan kroppen reagerer, når du ånder ud. Lad så langsom dit åndedræt finde sin egen naturlige rytme, men forsæt med at være opmærksom på åndedrættet. Hvordan du trækker luft gennem næsen ned i dine lunger til brystkassen og maven der udvider sig, den lille pause der er mellem ind og udånding, hvordan maven og brystkassen sænker sig, hvordan luften kommer ud gennem næsen. Før eller siden mens du sidder og koncentrerer dig om dit åndedræt, vil dine tanker begynde at vandre. Det kan være tanker om ting du har lavet eller ting du skal lave, prøv bare at registrere at disse tanker er der uden at bedømme eller tolke på dem. Bare registrer at de er der, og hvad du tænker på, hvorefter du fører din opmærksomhed tilbage til din vejrtrækning. Hjemmearbejde 1. Praktiser progressiv afspænding eller bodyscanning (CD øvelse 1 eller 2) mindst en gang om dagen. Vær ikke bekymret, jo mere du praktiserer, jo lettere bliver det. 2. Lav muskelscanning, udstrækning og dyb vejrtrækning flere gange i løbet af dagen. Brug det når du synes, at dine muskler begynder at blive spændte. Husk at strække forsigtigt ud. 3. Brug arbejdsarket Registrering af daglig afspænding (2.1) til at registrere effekten af afspændingen. Hvad har du fået ud af sessionen? Udfyld evalueringsark til næste gang

18 18 Arbejdsark: Registrering af daglig afspænding (2.1) ingen moderat maksimal spænding spænding spænding Dato Type af afspænding Spænding før Spænding efter Kommentar

19 19 Bilag til session 2 Problemknusere Hvis du har problemer med at holde fokus på øvelserne eller hvis du bliver forstyrret, er her nogle råd, der kan hjælpe: 1. Hvis du bliver forstyrret, mens du laver dine afspændingsøvelser, så fortsæt og forhold dig til problemet bagefter. Ved at fortsætte med øvelsen trods afbrydelsen kan det være, at du stadig kan få udbytte af øvelsen. 2. Informer dine omgivelser om vigtigheden af øvelserne og behovet for ro. Husk at sige at du ikke er ledig de næste 30 min. 3. Hvis stedet hvor du laver dine øvelser ikke fungerer, så find et andet sted, der er roligt og varmt. 4. Hvis der er støj lige uden for rummet, kan det hjælpe at høre afspændings-cd en gennem høretelefoner. 5. Hvis du falder i søvn, når du afspænder, er det måske fordi du er for træt. Forsøg at få noget mere søvn og lav øvelserne, når du er mere frisk. Det kan være, at det fungerer bedre, hvis du skifter sted, f.eks. fra seng til lænestol. 6. Det kan være svært at afspænde helt i områder, hvor man har ondt. Vær tålmodig med dig selv og accepter, at du måske i starten slet ikke kan afspænde i det område. Måske slapper du trods alt lidt mere af. Det at du gennemfører og bliver i processen med afspænding er en givtig ting i sig selv. 7. Det kan være svært at koncentrere sig pga. smerter. Hvis dine tanker og opmærksomhed flytter sig hen til smerten, så tag et par dybe vejrtrækninger og før roligt din opmærksomhed tilbage til det sted, du er kommet til i din afspænding. Dette kan forekomme hyppigt specielt i starten, tag så blot dybe vejrtrækninger og bliv ved med at føre din opmærksomhed væk fra smerten og tilbage til der, hvor du var kommet til. Det samme skal du gøre, hvis dine tanker begynder at vandre.

20 20 Evalueringsark for session 2 1. Skriv 2 ting ned du har fået ud af hjemmearbejdet for sidste uge 2. Skriv en ting du gjorde eller tænkte anderledes i ugen efter sidste session 3. Var der noget ved sidste session, der forvirrede dig eller var vanskeligt for dig?

21 21 Session 3 : Opmærksomhedsteknikker som smertehåndtering Dagens program 1. Oplæg om sammenhængen mellem opmærksomhed, tanker, følelser og smertehåndtering 2. Introduktion til kontrollerede opmærksomheds- og distraktionsteknikker Oversigt over sidste uges session Smerter er ofte relateret til stressreaktioner, der giver muskelspændinger Spændinger i dine muskler kan være medvirkende årsag til at udløse, fastholde eller forværre din smerte Afspændingsteknikker giver dig mulighed for at forebygge muskelspændinger og øger opmærksomheden på begyndende muskelspænding Afspændingsteknikker hjælper med at kontrollere stress både fysisk og følelsesmæssigt Dyb vejrtrækning reducerer tegn på stress (øger iltningen og nedsætter hjerterytmen) Udstrækning øger blodgennemstrømningen i musklerne Positive (indre) udtalelser kan fremme afspændingen Øvelserne består af : vejrtræknings-, udstræknings- og afspændingsøvelser Gennemgang af hjemmearbejde Beskriv hvordan du oplever afspændingen. Hvad er behageligt? Hvad er svært/nemt? Har du problemer, når du laver afspænding - hvilke? Hvordan løste du disse problemer? Påvirkede afspændingen dit humør eller dine smerter? Kontrolleret opmærksomhed En vigtig strategi til smertelindring er at flytte eller aflede opmærksomheden til mere neutrale stimuli Distraktion eller afledning er bedst til lav eller middel smerte, og hvis afledningen er følelsesmæssig ladet Menneskets hjerne kan kun fokusere 100% på en ting ad gangen. Man kan forestille sig sin opmærksomhed som en lampe, der lyser ned på en scene. Vi opfatter tydeligst det, der er spot på, selv om de andre ting udenom stadig er der, lægger vi knap mærke til dem Smerte fanger og fastholder ofte fokus og opmærksomhed og er for det meste knyttet til negative tanker og følelser

22 22 Jo mere fokus der er på smerten, jo værre kan den blive, da der opstår en negativ spiral. Ved bevidst at omdirigere opmærksomheden væk fra smerten, kan man mindske den. Det første skridt er at blive bevidst om den mekanisme og mulighed man har for aktivt at styre og bruge sin opmærksomhed som smertelindring Om opmærksomheden er rettet indad eller mod ydre ting er både påvirket af ens personlighed og af miljøet. Omgivelserne kan således påvirke vores opmærksomhed til at være indadrettet eller udadrettet. Jo mere ydre stimuli, jo mindre sandsynlighed for at vi har fokus på indre stimuli Opmærksomhed og tanker er tæt knyttede. Vi vil ofte tolke smerte som et advarselssignal, som kræver vores opmærksomhed, således at vi kan hindre eller helbrede smerten. Det kan dog være spildt energi at havde opmærksomhed på smerten, hvis det ikke kan føre til helbredelse eller har betydning for overlevelse. De tanker, der er knyttet til vores opmærksomhed, handler ofte om skade eller fare, og dette giver ængstelse eller tristhed og øger vores smertesansning. Vi kan derfor påvirke vores smerteoplevelse ved bevidst at lede vores fulde opmærksomhed hen til andre mere neutrale eller behagelige ting og tanker. Det kan f.eks. være det, vi er ved at foretage os eller vores omgivelser Øvelse Diskuter i gruppen egne positive eller negative erfaringer med opmærksomhedens betydning for smerterne. Se sammenhænge ved brug af den kognitive model s. 7. Visualisering Visualisering er at danne sig billeder, forestillinger og fornemmelser. Alle sanser kan inddrages ved visualisering. Man kan forstille sig en lugt, en smag, en lyd eller en fornemmelse. Det er velkendt, at når andre for eksempel fortæller om deres nye hus eller kæreste, så gør man sig nogle billeder af, hvordan huset eller personen ser ud. Selv om det er noget vi alle kender til, er det forskelligt, hvor naturlig det er for den enkelte at arbejde med visualisering. Hvis du ikke er vant til at benytte visualiseringsteknikker, kan det virke meget fremmed. Du kan måske hjælpe dig selv ved at appellere til din nysgerrighed hvad mon det er for noget? Hvad kan jeg lære? Kan teknikken hjælpe på mine smerter? For at få optimalt udbytte er det vigtigt at være så afslappet, koncentreret og motiveret som muligt. Al visualisering starter derfor med en afspænding. Du skal sidde eller ligge behageligt. Der skal være ro omkring dig, og du skal selvfølgelig undgå at blive forstyrret Det er vigtigt at lade tingene ske, ikke at ville dem alt for meget. At havde en passiv villen. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at opleve visualisering på. Nogle gange er de billeder man ser for sig mere vage og diffuse end andre gange, og det er ikke altid at man kan beskrive det med ord - det betyder ikke så meget. Det centrale er, at man lever sig så meget som muligt ind i forestillingen. Det er dog helt i orden, at ens opmærksomhed indimellem er rettet mod ydre lyde og sansninger

23 23 Der er ingen norm for, hvor lang tid visualiseringens virkning holder sig; det strækker sig fra kort tid til resten af dagen eller mere At bruge øvelserne på visualiserings-cd en I begyndelsen er det vigtigt, at du arbejder med øvelserne dagligt Vær tålmodig med dig selv - at træne med mentale aspekter er lige så krævende som at træne sin fysik Vælg et tidspunkt på dagen, hvor du har tid og ikke vil blive forstyrret. Du må ikke være for træt, da det vil mindske din opmærksomhed og koncentration. Vælg heller ikke et tidspunkt hvor din smerte er meget stærk, da det så er svært at koncentrere sig om visualiseringen Rumtemperaturen skal være behagelig. Din kropstemperatur vil falde lidt under visualiseringen, så du har nok brug for et tæppe Gør visualiseringen til et dagligt ritual. Det kan være nødvendigt at tvinge dig selv en smule i begyndelsen Dine oplevelser af visualisering kan svinge fra gang til gang. Det er meget normalt. Det vigtigste er, at du bare lader forestillingerne komme af sig selv Prøv at være opmærksom på de billeder og forestillinger, der dukker op i løbet af dagen, enten spontant eller bevidst fremkaldt Visualisering af smerter at tage smerten ud (CD øvelse 3) eller at bedøve smerten (CD øvelse 4) Det er individuelt, hvilke billeder der virker bedst. Du kan finde dine egne. Her er nogle eksempler, du eventuelt kan blive inspireret af: 1. Forestil dig, at dine muskler er bundet sammen i stramme knuder og forstil dig derefter, at de langsomt bliver løsnet en efter en 2. Forstil dig at du langsomt løsner en skruetvinge, der sidder og presser på det sted, der gør ondt 3. Forestil dig at pulsen i dine tindinger aftager i styrke og hastighed, som en trommemaskine hvor slagene bliver langsommere og langsommere og blødere og blødere 4. Tung og dump smerte kan sammenlignes med en stor sten, der presser ned på ens krop. Forestil dig en kran, der forsigtigt løfter stenen væk og knuser den i små stykker 5. Ved skarp smerte kan man forestille sig, at man forsigtigt trækker nåle ud og smider dem væk Når man først har skabt sig et effektfuldt billede, kan man begynde at bruge det regelmæssigt

24 24 Hjemmearbejde Lyt til øvelse 3 og 4 på CD en. Vælg den, der passer dig bedst, og udfør den dagligt Prøv at eksperimentere med, hvordan du kan flytte din opmærksomhed over på andre ting, når du har smerter. Vælg 2 måder, du vil eksperimentere med Hvad har du fået ud af sessionen? Udfyld evalueringsark til næste gang

25 25 Evalueringsark for session 3 1. Skriv 2 ting ned du har fået ud af hjemmearbejdet for sidste uge 2. Skriv en ting du gjorde eller tænkte anderledes i ugen efter sidste session 3. Var der noget ved sidste session, der forvirrede dig eller var vanskeligt for dig?

26 26 Session 4: Tanker og smertehåndtering Dagens program: 1. Identifikation af smerterelaterede tanker og forestillinger Oversigt over sidste uges session Smerte er et advarselssignal. Det fanger og fastholder derfor ofte fokus og opmærksomhed, men dette øger også smertesansningen Øget opmærksomhed på smertestimuli er for det meste knyttet til negative tanker og følelser, der forværre smertesansningen Hjernen kan kun koncentrere sig 100% om en ting ad gangen, dette udnytter man som smertelindring ved bevidst at styre sin opmærksomhed over på noget mere neutralt eller behageligt (kontrolleret opmærksomhed) Visualiseringsteknikker kan bruges til at ændre smerteoplevelsen Distraktion eller afledning er bedst til lav eller middel smerte, og hvis afledningen er følelsesmæssig ladet Gennemgang af hjemmearbejde Hvordan var det at lave øvelse 3 og 4 på CD en? Hvornår var det effektivt og hvornår var det problematisk at anvende kontrolleret opmærksomhed? Introduktion til smerterelaterede tanker og antagelser Teorier og forskning om smerte viser, at tanker og følelser influerer på, hvordan hjernen producerer smertesignaler og derved oplevelsen af smerte (figur 1.2) De tanker og antagelser, man har om sin smerte, påvirker i høj grad også hvordan man håndterer sin smerte (figur 1.3) Mange af vores tanker er automatiske, dvs. vi er ikke opmærksomme på eller bevidste om tankerne. Det gælder også tanker om smerter Automatiske tanker om smerte handler ofte om de negative konsekvenser af smerten og om, hvorvidt man kan håndtere eller ikke kan håndtere sin smerte Se diagram over sammenhængen mellem negative automatiske tanker og smerte (figur 4.1) o De fastholder fokus og opmærksomhed på smerten (eller smerterelaterede tegn) o De resulterer i en overdreven/øget sansning af smerten

27 27 o De medvirker til at gøre det sværere at få tankerne væk fra smerten o De kan f.eks. føre til eller underbygge grundlæggende antagelser om, at man er hjælpeløs og ikke har nogen kontrol over sin tilstand Smerter Opmærksomheden fokuseres på smerte og smerterelaterede tegn Negative, eventuelt forvrængede, automatiske tanker Forstørrer smerteoplevelsen Gør det sværere at flytte opmærksomheden Fører til en oplevelse af hjælpeløshed Fig. 4.1 Nogle automatiske tanker er sande, men mange vil enten være helt usande eller kun have et gran af sandhed i sig. Ofte er de automatiske tanker om smerte præget af såkaldte negative forvrængninger, dvs. uhensigtsmæssige og eventuelt ukorrekte måder at tænke på. Det er meget nemt at ryge ind i sådanne negative tankebaner, og det kan som nævnt være med til at forværre situationen. Se eksempler på negativ, uhensigtsmæssig tænkning nedenfor: Typiske eksempler på fejltolkninger (negativ, forvrænget tænkning) (4.2): Eksempel Navn Definition Jeg skal yde 100% hele tiden, ellers kan jeg slet ikke arbejde Nu bliver smerterne værre, det ender sikkert med at jeg bliver invalid Jeg havde en god aften i går, men det betyder ikke noget, for der har været så mange dårlige Selv om jeg får at vide at øvelserne er gode for mig, så Alt eller intet-tænkning Katastrofetænkning Diskvalificering (af det positive) Følelsespræget tænkning Sort-hvid-tænkning. Anskuer en situation ud fra én af to kategorier i stedet for glidende overgange Meget negative forventninger i stedet for mere realistiske perspektiver Fastholder at de positive oplevelser og resultater ikke tæller Antager at noget er rigtigt, fordi man føler det stærkt (og tror

28 28 føles det forkert, så derfor laver jeg dem ikke Alle læger er ligeglade med mig og mine smerter Min smerte er hele tiden fuldstændig uudholdelig Lige nu sidder han sikkert og tænker at jeg overdriver, hvor slemt jeg har det Jeg havde svært ved at klare mine arbejdsopgaver, så jeg kommer nok aldrig i arbejde igen Smerten er en straf for noget, jeg gjorde forkert tidligere En dygtig læge bør kunne få mine smerter til at forsvinde Stempling/sætte i bås Overdrivelse/underdrivelse Tankelæsning Overgeneralisering Personalisering Bør- og skal-udsagn meget på det), og tilsidesætter andre argumenter Konkluderer på forhånd uden at overveje mindre drastiske konklusioner Overdrivelse af det negative og underdrivelse af det positive Man tror man ved hvad andre mennesker tænker Springer direkte til altomfattende, negative konklusioner, der går langt ud over den aktuelle situation Ser sig selv som årsagen til negative begivenheder, uden at overveje andre forklaringer Snævre og faste normer for hvordan man selv og andre skal opføre sig Vores tanker og antagelser fremstår som fakta, men er ofte ideer, fortolkninger og hypoteser som vi har gjort os i kraft af vores erfaringer. De kan undersøges, udfordres og testes. Som nævnt kan vores tanker være automatiske, dvs. hurtige og så velkendte, at de kan være svære at få fat i, indtil man er trænet i det. På trods heraf når de at øve deres indflydelse. Også smerterelaterede tanker og antagelser er ideer og kan undersøges. De handler ofte om årsagen til smerten, meningen med smerten og muligheden for at påvirke smerten.

29 29 Øvelse Denne øvelse omhandler dine tanker omkring dine smerter: Når du spørger dig selv hvorfor mig?, hvad svarer du så? Er der en mening med din smerte? Hvis der er en mening med dine smerter, hvad er den så? Hvor meget kontrol mener du, at du har over din smerte? Hvad tænker du er den rigtige behandling af dine smerter? Ser du dig selv som en smertepatient eller som en rask person med smerte?

30 30 Gennemgang af arbejdsarket til hjemmearbejde for denne uge Vi arbejder os igennem et eksempel i fællesskab. Hjemmearbejde Brug arbejdsarket Identifikation af smerteantagelser til at identificere smerterelaterede automatiske tanker og tilknyttet adfærd og følelser. Prøv at arbejde med det hver dag Udvælg de situationer, hvor du følelsesmæssigt er mest påvirket at smerten (trist eller stresset). Hvad tænker du i denne situation? Hvor overbevist er du om at din tanke er sand? Hvad føler du i denne situation? Hvordan handler du? Husk dig selv på at mange tanker er antagelser og ikke nødvendigvis fakta, samt at de kan undersøges Tag dit hjemmearbejde med til næste gang og vær forberedt på at diskutere det med de andre i gruppen Hvad har du fået ud af sessionen? Udfyld evalueringsarket til næste gang

31 Arbejdsark: Identifikation af smerteantagelser (4.1) 31 Dato/tid Situation Følelse Tanke Hvor meget tror du på tanken (0 100 %)? Adfærd

32 32 Evalueringsark for session 4 1. Skriv 2 ting ned du har fået ud af hjemmearbejdet 2. Skriv en ting du gjorde eller tænkte anderledes i ugen efter sidste session 3. Var der noget ved sidste session, der forvirrede dig eller var vanskeligt for dig?

33 33 Session 5 : Tanker, følelser, adfærd og smertehåndtering Dagens program: 1. Identifikation af smerterelaterede tanker 2. Udfordring af negative smerterelaterede tanker og udformning af nye tanker Oversigt over sidste uges session Smerterelaterede antagelser handler ofte om årsagen til smerten, meningen med smerten og muligheden for at påvirke smerten De kan være fuldstændig korrekte, delvist korrekte eller forvrængende Smerterelaterede tanker er antagelser og kan undersøges og udfordres Gennemgang af hjemmearbejde Hvad var dine erfaringer med brug af arbejdsarket Identifikation af smerteantagelser? På hvilken måde påvirkede dine tanker dit humør og din adfærd? Udfordring af negative smerterelaterede tanker og udformning af nye tanker Ved at undersøge og udfordre vores tanker kan vi nuancere dem og evt. åbne op for alternative tanker, der giver nye muligheder og oplevelser. Det er vigtigt at huske, at man ikke kan tale om rigtige eller forkerte tanker men om tanker der kan have forskellige konsekvenser i forhold til vores følelser og adfærd og kan være mere eller mindre foretrukne. Når vi skal undersøge og udfordre vores tanker, er første skridt at identificere dem. Dernæst findes der en række spørgsmål vi kan stille sig selv: 1. Hvad er der af argumenter for og imod? Hvilke argumenter støtter antagelsen? Hvilke argumenter strider imod antagelsen? 2. Hvad er fordelene ved at fastholde denne antagelse? Hvad er ulemperne ved at fastholde denne antagelse? 3. Hvad er det værste der kan ske? Ville jeg kunne komme igennem det?

34 34 Hvad er det bedste, der kan ske? Hvad er det mest realistiske resultat? 4. Hvilken indvirkning har det, at jeg tror på denne automatiske tanke? Hvordan vil det kunne påvirke mig, hvis jeg ændrer min tænkning på dette punkt? 5. Hvad ville jeg sige til en god ven, hvis han eller hun tænkte på samme måde? Overvej alternative antagelser. Hop ikke fra det ekstremt negative til det ekstremt positive. Prøv i stedet at eksperimentere med antagelser, der er afvejede, realistiske og som du ville kunne tro på. Vælg den antagelse, du bedst kan lide. Hvis du lod som om denne antagelse var rigtigt, var der så noget du ville gøre anderledes? I så fald kan du evt. vælge en enkelt ting, du kan eksperimentere med at ændre. Derved kan du få nogle nye erfaringer, der måske kan understøtte den nye antagelse. Det er ofte sådan, at når vi handler på en ny måde, kommer vi også til at tænke nye tanker. Gennemgang af arbejdsarket: At ændre smerteantagelser (5.1) Vi arbejder os igennem eksempler i fællesskab. Hjemmearbejde Brug arbejdsarket At ændre smerteantagelser Tag dit hjemmearbejde med til næste gang og vær forberedt på at diskutere det Hvad har du fået ud af sessionen? Udfyld evalueringsarket til næste gang

35 Arbejdsark: At ændre smerteantagelser (5.1) 35 Automatisk tanke eller antagelse: Hvor meget tror du på tanken? (0-100%) Argumenter for: Argumenter imod: Fordele: Ulemper: Alternativ tanke eller antagelse:

36 36 Evalueringsark for session 5 1. Skriv 2 ting ned du har fået ud af hjemmearbejdet 2. Skriv en ting du gjorde eller tænkte anderledes i ugen efter sidste session 3. Var der noget ved sidste session, der forvirrede dig eller var vanskeligt for dig?

37 37 Session 6: Planlægning af fremtidig smertehåndtering Dagens program 1. Repetition af de temaer vi har været igennem 2. Din plan for fremtidig smertehåndtering Oversigt over sidste uges session Smerterelaterede antagelser er tanker, og som andre tanker kan de undersøges og udfordres En måde at undersøge dem på er at overveje argumenter for og imod En anden måde er at tænke over fordele og ulemper ved disse tanker Nogle gange giver det mening at undersøge konsekvenserne af disse tanker (hvad er det værste og det bedste, der kan ske?) Hvis dine smerterelaterede antagelser ikke hjælper dig lige nu, så overvej at eksperimentere med alternative antagelser. En omformulering af tankerne om smerten i en mere positiv retning giver mulighed for at håndtere smerten bedre og mindske smertesansningen Gennemgang af hjemmearbejde Hvad var dine erfaringer med brug af arbejdsarket At ændre smerteantagelser? Hvordan påvirkede dine ændrede tanker dit humør, din adfærd og dine smerter? Gennemgang af de temaer vi har arbejdet med i dette forløb 1. Smerte er påvirket af biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle faktorer 2. Afspænding kan afhjælpe de fysiske og mentale stressreaktioner, der opstår i forbindelse med smerte 3. Kontrolleret opmærksomhed kan hjælpe til at lindre og ændre vores oplevelse af smerte 4. Automatiske tanker og antagelser har indflydelse på den måde vi håndterer vores smerter. Negative automatiske tanker medfører ringe smertekontrol og følelsesmæssigt ubehag. Negative automatiske tanker kan identificeres, undersøges og ændres til mere realistiske og hjælpsomme tanker De forskellige redskaber, der er gennemgået i gruppen, er ment som en introduktion og et startskud. Jo mere du får integreret de dele, der fungerer for dig, i din hverdag, jo bedre vil de hjælpe dig.

38 38 Forsæt med at bruge teknikkerne i din dagligdag Du har nu nogle redskaber til bedre at mestre din smerte Skal der ske ændringer, kræver det ofte træning over længere tid. Nogle af øvelserne kan godt føles lidt akavede i starten I starten kan det være en god ide at systematisere og planlægge nogle af øvelserne for at fastholde sig selv for at de senere bliver mere integrerede og automatiske Hvis du øver teknikkerne under gode perioder, er det nemmere at bruge dem, når smerterne er stærke Det er sværest at bruge teknikkerne under en episode med stigende smerter, men samtidig er det her, at du har mest brug for at mestre teknikkerne Det er vigtigt at tænke igennem, hvad der skal til for at fastholde de teknikker, der hjælper dig, og hvilke forhindringer der kan opstå. Øvelse Udfyld arbejdsarkene Planlægning af fremtidig smertehåndtering ( ) og diskuter dem i gruppen

39 39 Arbejdsark: Planlægning af fremtidig smertehåndtering (6.1) Hvad har du opnået? Se dine papirer igennem. Hvad har ændret sig fra starten af kurset til nu? Hvad har du gjort, som har bevirket en forskel? Hvilken indflydelse tror du, det får på din fremtidige smertehåndtering?

40 40 Arbejdsark: Planlægning af fremtidig smertehåndtering (6.2) Handleplan: Jeg vil benytte følgende teknikker: 1. Hvor og hvornår: 2. Hvor og hvornår: 3. Hvor og hvornår:

41 41 Arbejdsark: Planlægning af fremtidig smertehåndtering (6.3) Jeg skal være særlig opmærksom på: A. Hvad fremmer, at jeg får det gjort? B. Hvilke forhindringer kan opstå? Hvordan kan jeg tackle disse?