Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i læring og forandringsprocesser. Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 1.4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave af 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 7. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 1. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 21. februar fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag. i læring og forandringsprocesser Master of Arts (MA) in Learning and Innovative Change Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: 6880 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Universitets- og bygningsstyrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 13 i bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for læring. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 1. april 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Bachelor i humanistisk informatik (Retskravsbachelor) Bachelor i sociologi Professionsbachelor som lærer i folkeskolen Professionsbachelor som pædagog Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg og Ballerup. 4 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Kandidatuddannelse i læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for læring og forandringsprocesser Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for læring og forandringsprocesser Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser består af: Kernefaglig ekspert Professor Lars Owe Dahlgren, Institutionen för beteendevetenskap och lärande, Linköping Universitet Aftagerrepræsentant Studiechef Anne Krogh, University College Nordjylland Studerende Stud.mag. Thomas Hansen, Filosofi og græsk, Syddansk Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 30. september 2010 modtaget supplerende oplysninger vedr. VIP/DVIP-ratioer og STUD/VIP-ratioer for begge campusser Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 5. oktober 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december 2010 Høringssvar modtaget 10. januar 2011 Sagsbehandling afsluttet 18. januar 2011 Bemærkninger Efter aftale med ACE Denmark har universitetet til udformning af dokumentationsrapporten taget udgangspunkt i en studieordning, som er trådt i kraft d. 1. september Den studieordning, som var gældende indtil d. 1. september er vedlagt som bilag til kriterium 3. Når der refereres til universitetets dokumentation i akkrediteringsrapporten, anvendes sidetallet for det enkelte element af ansøgningen, altså universitetets egne sidetal. 5

9 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 6

10 Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

11 Grundoplysninger Udbudssted Aalborg og Ballerup Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 8

12 Uddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.- uddannelse. Stk. 2 Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af sin forudgående bacheloruddannelse. Formålet med kandidatuddannelsen er, at den studerende skal opnå kompetence til at formidle, vejlede og lede læreprocesser samt undervise i private og offentlige virksomheder, idet kandidaten skal være i stand til at anlægge et videnskabeligt forankret og nuanceret analytisk-konstruktivt perspektiv på lære- og forandringsprocesser i en række forskellige praksissammenhænge i uddannelse og erhverv. I løbet af uddannelsen skal den studerende oparbejde identitet, bevidsthed og erfaring som praksisorienteret forandringsagent og formidler. Kandidaten vil kunne fungere som fx underviser, uddannelsesmedarbejder, personale-(udviklings)medarbejder, uddannelseskonsulent, læremiddelproducent, projektleder, evalueringskonsulent. Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes udvikling af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne tilegne sig viden om nedenstående centrale fagområder samt inden for videnskabsteori, metode og formidling, herunder it-medieret formidling: læringsteori pædagogik og didaktik organisatorisk læring evaluering kultur og multikulturelle kontekster læring og forandringsprocesser baseret på nyeste internationale forskning. Stk. 4 De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne mestre fagområdets teorier og videnskabelige metoder til at undervise i og formidle uddannelsens centrale fagområder og til at rådgive om læring og forandringsprocesser i uddannelse og erhverv. på et videnskabeligt grundlag skal kunne reflektere over og forstå uddannelsens fagområders viden samt kunne identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for videnskabelig behandling foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt fagområdernes teorier, metoder og redskaber samt designe videnskabeligt underbyggede analyse- og løsningsmodeller. formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Stk. 5 De overordnede mål for den studerendes udvikling af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter analytiske og praktiske tilgange og tillige forudsætter, at man kan iværksætte analytiske og praktiske tilgange, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces og samtidig overholder gængse videnskabelige principper. igangsætteog gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar på en selvstændig måde tage selvstændigt ansvar for egen faglig kompetenceudvikling og specialisering 9

13 Uddannelsens struktur 10

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Det humanistiske fakultet ved Aalborg Universitet (AAU) besluttede efter universitetsloven i 2007 at oprette aftagerpaneler, som fulgte studienævnsstrukturen altså ét panel pr. studienævn. I maj 2009 afholdt fakultetet et fælles opstartsmøde for fakultetets aftagerpaneler, herunder aftagerpanelet for uddannelse og læring, som dækker kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser, masteruddannelsen i læreprocesser og masteruddannelsen i læreprocesser med specialisering i organisatorisk coaching. Panelet afholder 1-2 møder årligt og holdt sit første egentlige møde i august Aftagerpanelet består af repræsentanter for både private og offentlige organisationer, herunder Frederikshavn Kommune, Region Nordjylland, Dafolo og Logstor A/S (Dokumentationsrapport, s. 2-3). Akkrediteringspanelet bemærker, at aftagerpanelets medlemmer udelukkende kommer fra det nordlige Jylland, selv om uddannelsen også udbydes i Ballerup. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at aftagerpanelets medlemmer er relevante for uddannelsen. Efter hvert møde i aftagerpanelet udformes et referat, og de indkomne forslag behandles systematisk i studienævnet med henblik på eventuelle justeringer af uddannelsen. Ud over mødernes indhentes løbende, skriftlige kommentarer fra panelets medlemmer på materiale fra uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 3). Ved mødet med uddannelsens ledelse fremgik det, at møder i aftagerpanelet ligger i umiddelbar forlængelse af studienævnsmøder, og diskussioner fra studienævnet føres ofte med over i aftagerpanelet af studielederen. Ifølge dokumentationsrapporten sker opfølgningen på aftagerpanelernes møder i tæt samarbejde mellem fakultetet og studienævn. I rapporten fremgår følgende: Referaterne fra møderne sendes til fakultetskontoret, og én gang årligt mødes aftagerpanelernes formænd/studielederne med prodekanen og fakultetskontorets kvalitetssikringsmedarbejder, hvor der er mulighed for en formel erfaringsudveksling, samt mulighed for at gennemgå de punkter, som ønskes diskuteret på ledelsesniveau. (Dokumentationsrapport, s. 2) Ud over kontakten med aftagerpanelet er der flere uformelle kilder til dialog med aftagere - dog mest med fokus på kontakt mellem de studerende og erhvervslivet. Uddannelsen har tidligere haft en mentorordning, hvor de studerende har haft mulighed for at sparre med repræsentanter fra erhvervslivet ofte tidligere studerende på kandidat i læring og forandringsprocesser - om deres uddannelse. Mentorordningen har været nedlagt på grund af manglende interesse blandt de studerende, men studieledelsen vil genindføre ordningen (Dokumentationsrapport, s. 3). Et andet eksempel på de studerendes kontakt med arbejdsmarkedet er projektarbejde i samarbejde med organisationer og virksomheder. I disse samarbejder udveksles viden, og ifølge universitetets kandidatundersøgelse får mange studerende ansættelse i virksomheder, som de har samarbejdet med under uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 3). Akkrediteringspaneler vurderer, at universitet har etableret en løbende dialog med uddannelsens aftagere, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Dialog med dimittender Uddannelsen havde ved tidspunktet for dokumentationsrapportens udarbejdelse endnu ikke produceret nok dimittendårgange til at indgå i Aalborg Universitets centralt udformede dimittendundersøgelse dette vil dog ske i fremtidige undersøgelser, som foretages hvert 5. år. I stedet har uddannelsen selv foretaget en dimittendundersøgelse for dimittender i perioden I undersøgelsen deltog 36 ud af 55 dimittender, 11

15 hvilket svarer til en svarprocent på 65 (Dokumentationsrapport, s. 4). Universitet giver følgende eksempler på ændringer, som er forårsaget af dimittendundersøgelsen: For konkrete eksempler på nye tiltag, der blandt andet er foranlediget af dimittendundersøgelsen, kan nævnes, at der p.t. bliver arbejdet på at udvikle modulet Læringsportfolio og faglig udviklingskompetence i teori og praksis, så arbejdet med portfolio bliver yderligere integreret som del af uddannelsens progressionsforløb. Endvidere er ikt s rolle i uddannelsens kompetenceprofil under overvejelse, ligesom der sættes større fokus på varierede undervisningsformer. (Dokumentationsrapport, s. 4) Ud over dimittendundersøgelser har uddannelsen kontakt til dimittenderne gennem Kandidatnet et alumnenetværk for hele universitetet og Livslang Læring et årligt tilbagevendende seminar for Aalborg Universitets dimittender (Dokumentationsrapport, s. 4-5). Ved besøget fremgik det, at dimittendernes diskussioner fra Livslang Læring seminarerne bliver anvendt af de enkelte undervisere, til udvikling af deres kurser for de studerende på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er i løbende dialog med dimittender, og at information fra dimittenderne anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Beskæftigelse Ifølge dokumentationsrapporten indeholder Universitets- og bygningsstyrelsens database ikke beskæftigelsestal for uddannelsens dimittender. Ifølge universitetet skyldes det formentlig, at uddannelsen er relativt ny og havde meget små dimittendårgange de første par år. På baggrund af dimittendundersøgelsen kan universitetet imidlertid fremvise en beskæftigelsesprocent for uddannelsen på 89. Den tilsvarende beskæftigelsesprocent for humanistiske uddannelser på landsplan er 85 (Dokumentationsrapport, s. 5-6). Uddannelsens beskæftigelsesprocent er således bedre end landsgennemsnittet på hovedområdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i højere grad end øvrige dimittender fra samme hovedområde. I den omtalte dimittendundersøgelse har universitetet spurgt ind til dimittendernes jobfunktioner, den samlede oversigt over svarene er vedlagt i bilag 1e. Der kan gives følgende eksempler på dimittendernes beskæftigelse: Afdelingsleder på folkeskole Adjunkt på professionsuddannelse Proceskonsulent HR-chef Udviklingskonsulent Ph.d.-stipendiat (Dokumentationsrapport, s. 6-7) Det fremgår desuden af bilag 1e, at langt størstedelen af uddannelsens dimittender arbejder med undervisning, projektledelse, organisations- og personaleudvikling eller ledelse (Bilag 1e). Akkrediteringspaneler vurderer, at uddannelsens dimittender i høj grad finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-7 Bilag 1a, Kommissorium-aftagerpaneler-HUMFAK Bilag 1b, Konstitutionsbrev for Aftagerpanelet for Uddannelse og Læring ved Studienævn for Uddannelse, Læring og Filosofi Bilag 1c, Referat af møde i aftagerpanelet, den 19. august 2009 Bilag 1d, Mødeindkaldelse til aftagerpanelmøde den 3. maj 2010 Bilag 1f, Sammenfatning af dimittendundersøgelse 12

16 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsen er ifølge dokumentationsrapporten tilknyttet følgende forskningsgrupper på Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi: Center for læring i organisationer Center for uddannelsesforskning Forskergruppen i matematik- og naturvidenskabslæring Forskning i undervisning og uddannelseskulturer Forskningsgruppen for universitetspædagogik Forskningsgruppen for filosofi og videnskabsteori (Dokumentationsrapport, s. 8-10) I bilag 2a har universitet vedlagt en skematisk oversigt over sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og forskergrupperne. Et eksempel på sammenhængen er følgende: (Bilag 2a) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der er tilknyttet uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Der er en stor mangfoldighed i forskningsområderne, og akkrediteringspanelet vurderer, at mangfoldigheden giver mange forskellige perspektiver til læring og forandringsprocesser. Forskningens samvirke med praksis I rapporten nævner universitetet en række forskningsprojekter, hvor forskere samvirker med praksis. Der kan gives følgende eksempler: Samarbejde med Viborg-, Sønderjyllands- og Nordjyllands Amt i forsknings- og udviklingsprojektet Kompetenceudvikling i udkantsområder. Samarbejde med University College VIA om et aktionsforskningsprojekt Når evidens møder den pædagogiske praksis et aktionsforskningsprojekt. 13

17 Forskningssamarbejde med Rambøll management (v. konsulenthuset Attractor) samt Udviklingskonsulenterne A/S om teoretisk og praktisk udforskning af samspillet mellem kommunikation, læring, coaching og ledelse i organisatoriske kontekster. (Dokumentationsrapport, s. 10) Det fremgik ved besøget, at forskere fra henholdsvis Aalborg og Ballerup indgår på lige fod i de forskellige forskningsgrupper og projekter. Der er således forskere fra Ballerup tilknyttet mange af forskningsprojekterne, selv om de overvejende foregår i Jylland. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi har der overordnede ansvar for tilrettelæggelse af uddannelsen. Studienævnet består af tre videnskabelige medarbejdere og tre studerende og dækker blandt andet kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser, master i læreprocesser og filosofiuddannelser ved AAU. Studienævnet har udpeget lektor Ole Ravn som studieleder for uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 11). I bilag 2b og 2c har universitetet vedlagt en udførlig liste over tilrettelæggere af uddannelsens semestre i henholdsvis Ballerup og Aalborg. Tilrettelæggerne er alle fastansatte universitetsforskere og er følgende: Ballerup: 7. semester: Lektor Tom Børsen / Adjunkt Alice Juel Jacobsen 8. semester: Adjunkt Alice Juel Jacobsen 9. semester: Studieadjunkt Nicolas König 10. semester: Lektor Annette Bilfeldt (Bilag 2b) Aalborg: 7. semester: Post doc Karen E. Andreasen / Adjunkt Ulla Thøgersen 8. semester: Lektor Annie Aarup Jensen 9. semester: Adjunkt Diana S. Rees 10. semester: Lektor Annie Aarup Jensen (Bilag 2c) Universitetet har vedlagt samtlige tilrettelæggernes CV er i bilag 2d-2u. De er tilknyttet de ovenstående forskningsgrupper og forsker eksempelvis i læring i organisationer, undervisning og uddannelseskulturer, universitetspædagogik, organisatorisk forandring samt filosofi og videnskabsteori (Dokumentationsrapport, s. 8-9, bilag 2d-2u). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen tilrettelægges af aktive forskere, som forsker i relevante områder. VIP/DVIP-ratio I dokumentationsrapporten har universitetet angivet følgende VIP/DVIP-ratio: VIP/DVIP ratio Ballerup: 16,5 VIP/DVIP ratio Aalborg: 10,2 Samlet VIP/DVIP: 10,9 (Supplerende oplysninger af. 30. september 2010, Dokumentationsrapport, s. 11) Til sammenligning er den gennemsnitlige VIP/DVIP ration på det humanistiske hovedområde på landsplan 2,40. Uddannelsens VIP/DVIP ratio er således markant højere end landsgennemsnittet. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på uddannelsen i udstrakt grad undervises af aktive forskere. Antal studerende pr. VIP I dokumentationsrapporten og supplerende oplysninger har universitetet angivet en række tal for ratioen mellem studerende og VIP er. Undervisningsårsværk er imidlertid angivet til 1644 timer i universitetets materiale, men ifølge Danske Universiteters definition på et undervisningsårsværk er dette 1924 timer. Nedenfor er 14

18 ratioen mellem studerende og VIP er i henholdsvis Ballerup og Aalborg angivet på baggrund af en udregning med Danske Universiteters definitioner. Ballerup: Studerende pr. VIP i antal: 1,2 Studerende pr. VIP i årsværk: 3 stå / (537,5 undervisningstimer/1924)= 10,7 Aalborg: Studerende pr. VIP i antal: 2,4 Studerende pr. VIP i årsværk: 51,7 stå / (3029,5 undervisningstimer /1924)= 32,9 (Supplerende oplysninger af. 30. september 2010) Ved besøget gav de studerende fra både Ballerup og Aalborg udtryk for, at de oplevede en god kontakt med deres undervisere, og at de var nemme at komme i kontakt med. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt med VIP erne. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser udbydes både i Ballerup og Aalborg. Der første hold i Ballerup startede i Institut for Uddannelsen, Læring og Filosofi er delt mellem Aalborg og Ballerup, og der er således en række af de forskere, som underviser og vejleder på uddannelsen, der er placeret på Campus Ballerup (Dokumentationsrapport, s. 12, bilag 2v). 5 af forskerne er placeret i Ballerup og 23 er placeret i Aalborg (Supplerende oplysninger af. 30. september 2010). Uddannelsen benytter sig ved udvalgte forelæsninger af videomedieret undervisning, sådan at studerende fra Ballerup eksempelvis følger med i en forelæsning i Aalborg ved hjælp af et 2-vejs videolink. Der foregår også en vis udveksling af undervisere mellem Aalborg og Ballerup, således at de studerende også møder forskere fra den anden campus placering (Dokumentationsrapport, s. 12). Ved besøget gav de studerende fra begge campusser udtryk for at de oplevede en god kontakt til forskerne. De studerende oplevede at den videomedierede undervisning fungerede udmærket, men godt kunne forbedres fremover. Ud over den fysiske og videomedierede kontakt mellem forskere og studerende anvendes kommunikationssystemet FirstClass aktivt af forskere og studerende (Dokumentationsrapport, s. 12). Ved besøget fremgik det, at der blandt andet foregår faglige diskussioner på FirstClass, hvor en underviser eksempelvis lægger en tekst ud til diskussion i et forum, hvor de studerende kommenterer og diskuterer indbyrdes med bidrag fra underviserne undervejs. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på begge campusser sikres undervisning og vejledning i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har i bilag 2x1-2x6 vedlagt en udførlig liste over forskningsenhedernes publikationer i perioden Derudover indeholder bilag 2y en opgørelse over publikationerne fra det samlede forskningsmiljø bag uddannelsen. Forskergruppen består af 28 VIP er (Supplerende oplysninger af. 30. september 2010) Nedenstående oversigt indeholder antal publikationer for de mest væsentlige publikationstyper: I alt: Peer reviewed artikel Videnskabelig bog Bidrag til videnskabelig bog Peer reviewed konferenceartikel (Bilag 2y) 15

19 Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at forskningsmiljøet i perioden har publiceret et kraftigt stigende antal peer reviewed artikler i internationale tidsskrifter. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2b, Tilrettelæggere campus Ballerup Bilag 2c, Tilrettelæggere campus Aalborg Bilag 2d-2u CV for tilrettelæggere Bilag 2v, Undervisere VIP og DVIP Aalborg og Ballerup Bilag 2w, statistik for LFP Bilag 2x1-2x6 - publikationer Bilag 2y, Publikationsoversigt for det samlede forskningsmiljø. Supplerende oplysninger modtaget d. 30. september 2010 vedr. VIP/DVIP-ratioer og STUD/VIP-ratioer for begge campusser 16

20 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens titel er: Dansk titel: Cand.mag. i læring og forandringsprocesser Engelsk titel: Master of Arts (MA) in Learning and Innovative Change Uddannelsen begrunder blandt andet titlen på følgende vis: Formålet med kandidatuddannelsen er, at den studerende skal opnå kompetence til at formidle, undervise, vejlede og lede læreprocesser i private og offentlige virksomheder, idet kandidaten skal være i stand til at anlægge et nuanceret perspektiv på lære- og forandringsprocesser i en række forskellige praksissammenhænge i uddannelse og erhverv. I løbet af uddannelsen skal den studerende oparbejde identitet, bevidsthed og erfaring som praksisorienteret forandringsagent. (Dokumentationsrapport, s. 14) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og dens titel. Niveau Universitetet har i rapporten vedlagt et udførligt skema, hvor sammenhængen mellem den danske kvalifikationsrammes niveaubeskrivelse og uddannelsens kompetenceprofil er illustreret. Der kan gives følgende eksempel på udmøntningen af kvalifikationsrammen: (Dokumentationsrapport, s. 15) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse, og at læringsmålene for uddannelsen lægger sig meget tæt op af kvalifikationsrammens formule- 17

21 ringer. Akkrediteringspanelet bemærker, at de studerende gav udtryk for, at de i nogen grad oplever, at uddannelsen har en uklar profil, hvilket kan hænge sammen med, at kompetenceprofilen netop er meget tæt på kvalifikationsrammens formuleringer. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

22 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet har som adgangskrav til uddannelsen angivet, at ansøgere skal have en bacheloruddannelse, som giver kompetencer inden for mindst to af nedenstående områder: Pædagogik og læringsteori Didaktik og evaluering Kultur og globalisering Organisatorisk læring (Dokumentationsrapport, s. 17, Studieordning) Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det ikke fremgår af studieordningen, hvor mange ECTS-point en ansøger skal have inden for de ovenstående områder for at komme direkte ind på uddannelsen. Der nævnes en række eksempler på bacheloruddannelser som giver adgang til uddannelsen, herunder: Bachelor i humanistisk informatik Bachelor i sociologi Bachelor i sprog og internationale studier Professionsbachelorer som lærer Professionsbachelor som sygeplejerske med supplering på diplomniveau (Dokumentationsrapport, s. 17) Ifølge universitetet opnås der gennem de studerendes forskellighed en synergi, som øger de studerendes læring (Dokumentationsrapport, s. 17). Universitetet skriver følgende om sammenhængen mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau på 1. semester af kandidatuddannelsen: For at sikre denne sammenhæng er 7. semester tilrettelagt således, at de studerende gennem modulet Viden om læring og forandring får en bred indføring i uddannelsens kernefaglighed gennem kurser inden for læringsteori, organisatorisk læring, didaktik, evaluering samt videnskabsteori og metoder til undersøgelse af læring og forandringsprocesser. Afhængigt af bachelorbaggrund kan den enkelte fordybe sig særligt i udvalgte områder. På semesteret er der desuden et betydeligt fokus på det problemorienterede projektarbejde som undersøgelsesmetode og samarbejdsform. Der skrives projekt på semesteret, og det problemorienterede projektarbejde understøttes både af kurser og vejledning. (Dokumentationsrapport, s. 17) Derudover arbejder de studerende ved uddannelsens start og undervejs (fra 1. til og med 3. semester) med følgende værktøjer: Læringsportfolio Studenterudviklingssamtaler (SUS) Ved hjælp af de to værktøjer reflekterer de studerende over deres uddannelsesmæssige kompetencer og opnåelse af uddannelsens læringsmål. På baggrund af SUS skal de studerende i samarbejde med undervisere udforme en handlingsplan for at indfri uddannelsens kompetenceprofil (Dokumentationsrapport, s. 17, Bilag 4c). SUS og læringsportfolio giver dermed de studerende mulighed for at reflektere over sammenhængen mellem deres adgangsgivende uddannelse og uddannelsens faglige niveau herunder om de skal gøre en 19

23 særlig indsats på bestemte faglige områder. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra uddannelsens adgangsgrundlag til uddannelsens faglige niveau. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Uddannelsens struktur er illustreret i følgende model: (Dokumentationsrapport, s. 18) Progressionen på uddannelsen består i, at de studerende på modulet Viden om læring og forandringsprocesser introduceres for den teoretiske kerne, herunder kurser i læringsteori og didaktik, organisationsteori, evalueringsteori, videnskabsteori og metode inden for uddannelsen ramme. Derudover udvikles de studerendes praktiske samarbejdskompetencer i grupper. På modulet Læring i multikulturelle kontekster undervises der i, hvordan teknologisk, kulturel og samfundsmæssig udvikling samt globalisering indvirker på læring og uddannelse. De studerende udfører desuden et feltarbejde. På modulet Læring og forandring i praksis skal den studerende anvende den tillærte teori i praksis og skabe læring og forandringsprocesser. Dette sker gennem et projektarbejde, hvori der indgår empirisk arbejde. Der foregår en række virtuelle kurser, som støtter op om projektarbejdet. Sideløbende med modulet Læring i multikulturelle kontekster skal den studerende vælge mellem modulet Pædagogik og pædagogisk innovation eller Organisatorisk læring og får dermed mulighed for at tone deres uddannelse. Modulet Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis løber over semester og består i, at den studerende dels skal udforme en elektronisk portfolio over eget læringsforløb, dels deltage i de førnævnte studenterudviklingssamtaler, hvor de skal reflektere over deres opnåelse af uddannelsens læringsmål. Det sidste modul Specialemodulet indeholder udarbejdelsen af et speciale, hvori den studerende skal demonstrere evnen til at undersøge en fagligt afgrænset problemstilling ved hjælp af uddannelsens teori og metode. Der foregår en række workshops undervejs i modulet med fokus på henholdsvis faglige krav til kandidatspecialet, forskningsetik og metode samt formidling af videnskabeligt arbejde (Dokumentationsrapport, s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er progression fra uddannelsens første semester til det sidste semester. Som eksempel på, at der er sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og kompetenceprofil kan nævnes følgende: 20

24 Kompetencemålet under færdigheder om, at den studerende skal formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister (Studieordning) understøttes blandt andet af følgende moduler: Viden om læring og forandringsprocesser, hvor de studerende skal udarbejde en projekthjemmeside. De valgfri moduler Pædagogik og pædagogisk innovation og Organisatorisk læring, hvor de studerende skal udforme en artikel til uddannelsens nettidskrift Reflexen Læring og forandring i praksis hvor de studerende blandt andet ved hjælp af forskellige former for kommunikation skal igangsætte en læringsproces eller forandringsproces i en organisation/virksomhed, og skal udforme et større, skriftligt projekt på den baggrund, Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis hvor de studerende udarbejder en elektronisk portfolio (hjemmeside) over deres læring. (Dokumentationsrapport, s , Studieordning). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem alle elementer i uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens fagelementer. Den enkelte studerendes progression og opnåelse af kompetenceprofilens læringsmål understøttes desuden af den omtalte læringsportfolio og studenterudviklingssamtalerne. Universitetet har dokumenteret frafaldet på uddannelsens i følgende skema: (Dokumentationsrapport, s. 21) Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet for uddannelsen i 2006 er under 33% højere end landsgennemsnittet for hovedområdet, og i er frafaldet lavere end på hovedområdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at med de angivne adgangskrav, uddannelsens faglige progression og sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil, vil alle uddannelsens studerende kunne nå studieordningens mål for viden, færdigheder og kompetencer. Prøveformer I dokumentationsrapporten har universitetet skitseret de forskellige prøveformer som anvendes på uddannelsen. Et udpluk af prøverne er: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve, hvor den studerende udformer et skriftligt arbejde og eksamineres mundtligt med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Det skriftlige arbejde kan være et projekt på baggrund af en empirisk undersøgelse, en faglig artikel eller andre formater. Formen anvendes blandt andet på modulerne Læring og forandring i praksis og Viden om læring og forandring Artikel med mundtligt oplæg for en bestemt målgruppe. Prøverne organiseres som minikonferencer, hvor de studerende holder oplæg for hinanden, eksaminator og censor i plenum. Prøveformen anvendes på modulet Læring i multikulturelle kontekster. Portfolioeksamen hvor den studerende udarbejder en elektronisk portfolio og redegør for arbejdet med portfolio og studenterudviklingssamtaler i en mundtlig eksamen. Prøveformen anvendes på modulet Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis (Dokumentationsrapport, s ). 21

25 Universitetet skriver følgende om valg af prøveformer: De valgte prøveformer understøtter den studerendes udvikling af samarbejdskompetencer via projektarbejdet; Den studerendes udvikling af skriftlige formidlingsevner via projektarbejdet; via formidling på www (projekthjemmeside i tilknytning til projektarbejdet på 7. semester) samt via artikelskrivning til uddannelsens netavis (på 8., 9. og 10. semester) og endelig styrkes den studerendes mundtlige formidlingskompetence gennem projektsamarbejdet med medstuderende og eksterne samarbejdsparter og ved, at der i de forskellige mundtlige prøver stilles særlige krav til den studerendes mundtlige formidling (Dokumentationsrapport, s ) Akkrediteringspanelet bemærker positivt, der anvendes mange forskellige prøveformer, og vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver de centrale elementer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen I dokumentationsrapporten fremgår det, at Aalborg Universitet udbyder et obligatorisk grundkursus for universitetsundervisere. Derudover er der adjunktpædagogikum for alle adjunkter (Dokumentationsrapport, s. 24). Om Institut for Læring, Uddannelse og Filosofi skriver universitetet: AAU Learning Lab er en integreret del af Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi. En række af de forskere, som varetager undervisning og vejledning ( ) varetager således også undervisning og vejledning på adjunktpædagogikum, pædagogiske grundkurser etc. i regi af AAU Learning Lab. (Dokumentationsrapport, s. 24) Det fremgik af mødet med underviserne på uddannelsen, at der som led i pædagogisk efteruddannelse blandt andet har været afholdt et seminar om udviklingen inden for problembaseret læring, som de deltog i. På uddannelsen foretages der efter hvert semester elektroniske evalueringer af kurserne. I evalueringsskemaerne spørges der blandt andet til, om de studerende er tilfredse med undervisningen, om der er sammenhæng mellem undervisningen og eksamensformer og om underviserne var lydhøre overfor forslag og spørgsmål (Bilag 5e). Resultaterne af evalueringerne drøftes i studienævnet og offentliggøres på instituttets hjemmeside (Dokumentationsrapport, s ). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen på uddannelsen. Fysiske forhold Uddannelsen udbydes i henholdsvis Ballerup og Aalborg. Begge steder er der IT-lokaler, grupperum, undervisningslokaler og fællesarealer til rådighed for de studerende. Universitetet foretager løbende undervisningsmiljøvurderinger (UMV), den seneste blev foretaget i (Dokumentationsrapport, s ). Universitetet skriver desuden følgende om den nuværende og fremtidige sikring af uddannelsens fysiske rammer: Ud over at Det Humanistiske Fakultet har stor bevågenhed omkring uddannelsernes fysiske forhold, har Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi i samarbejde med Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi gjort en række investeringer og indsatser i både Aalborg og Ballerup mhp. optimering af de studerendes læringsfaciliteter. Der er begge steder etableret helt nye videokonferencesystemer i 2009 og begge steder er der etableret gode it-faciliteter i fællesrum/grupperum/skrivestuer. (Dokumentationsrapport, s. 25) Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det fremgik ved mødet med både studerende og undervisere på uddannelsen, at der ikke er et tilstrækkeligt antal grupperum til rådighed. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at uddannelsens fysiske rammer sikres af universitetet og i væsentligt omfang svarer til uddannelsens krav. Studieophold i udlandet Uddannelsen giver de studerende mulighed for at tage til udlandet som en integreret del at uddannelsen på 3. semester. Der skal på semestret gennemføres et empirisk projekt, eventuelt i udlandet. De studerende kan modtage vejledning via it-systemet FirstClass, Skype eller lignende. Instituttet har adskillige års erfaring med denne form for vejledning fra masteruddannelsen i læreprocesser. Derudover findes der på Aalborg Universitet et Internationalt Kontor, som kan assistere de studerende til et studieophold i udlandet (Dokumentationsrapport, s. 25). 22

26 Ved besøget fremgik det, at studienævnet giver merit til studerende for kurser på udenlandske universiteter, som modsvarer dem på uddannelsen. Det fremgik også, at ledelsen løbende inviterer Internationalt Kontor til at holde oplæg om internationale ophold for uddannelsens studerende. De studerende gav ved besøget udtryk for, at det var meget besværligt at få godkendt et studieophold i udlandet et billede ledelsen dog ikke kunne genkende. Akkrediteringspanelet bemærker, at der kun er udvekslingsaftaler med andre universiteter på universitetsniveau, ikke på uddannelses- eller institutniveau. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at uddannelsen giver de studerende mulighed for et studieophold i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 4a, Projektguide Bilag 4b, Læringsrum på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser Bilag 4c, Forberedelsesskema til StudenterUdviklingsSamtalen Bilag 4d, Strategi for pædagogisk udvikling 23

27 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Institutionens politik for kvalitetssikring Aalborg Universitet har i dokumentationsrapporten beskrevet en politik for kvalitetssikring med tilhørende procedurer. Universitetets beskrivelse af kvalitetssikringen er beskrevet i en kvalitetshåndbog, der omfatter Politik for kvalitetssikring (herunder det teoretiske grundlag og strategi for kvalitetsudvikling) Kvalitetsorganisation Kvalitetssikring af uddannelser (herunder procedurer for akkreditering og evalueringer) Kvalitetssikring af forskning Kvalitetssikring af formidling Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse) Centrale dokumenter ( Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik er målsætningen om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omfatter de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitamentsstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet ( Den overordnede kvalitetssikring på AAU er defineret i seks mål: 1. Aalborg Universitet skal indfri bestyrelsens udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet og implementere det strategiske ledelsesgrundlag 2. Løbende og systematisk forbedring af antallet af studenterårsværk og gennemførelse/færdiggørelse 3. Aftagerundersøgelse og aftagerpaneler 4. Ingen uddannelse ved Aalborg Universitet må afvises pga. manglende kendskab til akkrediteringskriterier iht. bekendtgørelsen om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 5. Løbende og systematisk kvalitetssikring af undervisning og uddannelser ved Aalborg Universitet 6. De studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning ved AAU. ( Ansvarsfordeling I dokumentationsrapporten har universitetet beskrevet organisationen og ansvarsfordelingen i forbindelse med kvalitetssikringsarbejdet. Af universitetets kvalitetspolitik fremgår en klar ansvarsfordeling og ledelsesmæssig forankring af de enkelte dele. Universitetet fremhæver at Ansvaret for kvalitetssikring på AAU er placeret på alle ledelsesniveauer i organisationen, men forankret i topledelsen, hvor det overordnede ansvar er direkte placeret i universitetets bestyrelse og Den valgte ansvarsfordeling følger universitetslovens fordeling af ansvar og kompetencer ( ) (Dokumentationsrapport, s ). 24

28 Det fremgår desuden, at der foregår en løbende koordinering, udvikling og erfaringsudveksling af kvalitetssikringssystemet. Dette arbejde varetages af to ad hoc grupper, hvor den ene består af universitetets prodekaner, mens den anden gruppe består af fakultetskontorernes kvalitetssikringsmedarbejdere, en økonomimedarbejder, studenterrepræsentanter samt en repræsentant fra universitetsbiblioteket. Bindeleddet mellem de to grupper er ledelsessekretariatets kvalitetskonsulent (Dokumentationsrapport, s ). Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger De enkelte fakulteter har udarbejdet rammestudieordninger, der indeholder ( ) regler for uddannelsernes opbygning, struktur og organisering, regler om adgangsforhold, indskrivning og prøver samt krav til indholdet af studienævnenes studieordninger. (Dokumentationsrapport, s. 27) De enkelte studieordninger udarbejdes i henhold til rammestudieordningen og godkendes af dekanen. Rammestudieordningerne sikrer, at alle studieordninger lever op til de ydre krav. Det fremgår imidlertid ikke af ansøgningen eller universitetets hjemmeside for kvalitetssikring, hvordan studieordningerne monitoreres og kvalitetssikres og kvalitetsudvikles. Der er således kun i nogen grad formelle mekanismer på universitetet for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer De enkelte fakulteter udarbejder fælles eksamensregler, der regulerer enkelte studerendes eksamen i henhold til relevante bekendtgørelser. Fakulteternes eksamensordninger fremgår af hjemmesiderne. Universitetet har på den baggrund dokumenteret, at der er krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Universitetet har udarbejdet en specifik strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence, hvor universitetet lægger vægt på, at det ( ) både [er] uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljø og den enkelte undervisers pædagogiske kompetence, der er i fokus. Strategien omfatter både den enkelte undervisers pædagogiske kompetencer og en fælles pædagogisk kultur (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet side 1). Den overordnede strategi for pædagogisk udvikling er, at 1. Alle undervisere skal løbende deltage i pædagogisk opkvalificering. Dette sikres via grundkursus for universitetsansatte, adjunktpædagogikum, udbud af pædagogiske enkeltmoduler samt fokus på pædagogiske kompetencer og kvalifikationer i den årlige medarbejderudviklingssamtale (Dokumentationsrapport, s. 27). 2. Der udvikles en kultur og et miljø på universitetets uddannelser, hvor uddannelse og undervisning diskuteres, og arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. AAU Learning Lab skal fungere som ressourcecenter og vidensformidler, sætte fokus på specifikke pædagogiske emner i en tidsbegrænset periode som en del af fakulteternes handlingsplaner og udarbejde handlingsplaner for alle uddannelser vedrørende pædagogisk kompetenceudvikling med dekan, institutledere og studieledere som ansvarlige. (Bilag 4d) Det dog uklart, hvilke procedurer der understøtter opfyldelsen af ovenstående målsætninger og krav. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Aalborg Universitet udarbejder hvert 3. år en undervisningsmiljøvurdering (UMV) med det formål at måle de studerendes generelle trivsel på uddannelserne. I forbindelse med den første UMV blev der udarbejdet en procedure for organisering og opfølgning på UMV. Heraf fremgår det, at på baggrund af drøftelser af UMV ens resultater i skolerne, skal hovedarbejdsmiljøudvalget indstille handlingsplaner. Ansvaret for opfølgning på de enkelte handlingsplaner placeres hos relevante personer/enheder, for eksempel Teknisk Forvaltning, Studieforvaltning eller IT-udvalg. Det fremgår således, at universitetet med regelmæssig gennemførelse af UMV og opfølgning i form af handlingsplaner og klar ansvarsfordeling sikrer ressourcer udover underviserne. 25