Som konsekvens af den foreslåede besparelse i fællesudgifterne i den økonomiske politik indstilles, at:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Som konsekvens af den foreslåede besparelse i fællesudgifterne i den økonomiske politik indstilles, at:"

Transkript

1 Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. april 2014 Henrik Visborg Thune 09 Økonomisk politik for Movia Indstilling: Administrationen indstiller, at Movia indfører en økonomisk politik for effektiv administration Den økonomiske politik revideres mindst en gang i hver bestyrelsesperiode. Status for den økonomiske politik bliver givet i forbindelse med estimater og regnskab. Den økonomiske politik for administration og personale, fællesudgifter: Målsætningen for administration og personale, fællesudgifter er en årlig reduktion i budgettet på 2% i faste priser fra 2015 til 2017 Budgettet reduceres som en engangseffekt i 2015 med 8 mio. kr. i opnåede effektiviseringer udover den årlige reduktion på 2%. Forudsætningen for dette er, at der ikke opstår uventede etableringsomkostninger, herunder momsudgifter, i forbindelse med paraplyorganisationen for kollektiv trafik på Sjælland Indenfor budgetrammen givet i den økonomiske politik er målsætningen, at alle kommuner og regioner tilbydes ens administrationsgrundlag Den økonomiske politik for administration og personale, Flextrafik: Målsætningen for administrations- og personaleudgifter i Flextrafik er en uændret udgift pr. passager målt i faste priser fra budget 2014 til budget I 2016 tages målsætningen for 2017 op til vurdering Som konsekvens af den foreslåede besparelse i fællesudgifterne i den økonomiske politik indstilles, at: udgifter til billetkontrol på 8 mio. kr. flyttes fra de rutespecifikke udgifter til de administrative udgifter. Trafikselskabet Movia - 1/14

2 Likviditetspolitik: Det tidligere besluttede punkt i likviditetspolitikken: At det fremover indgår som en integreret del af budgetforelæggelsen til andenbehandling at forelægge indstilling om eventuel ekstraordinær regulering af Movias likvide beholdning udgår af likviditetspolitikken i konsekvens af, at der er indført mulighed for regulering af kommuners og regioners a conto betaling i 4. kvartal Beslutning: Tiltrådt. Resume: For at styrke administrationens økonomiske styring foreslås det, at Movia indfører en økonomisk politik. Den økonomiske politik for effektiv administration er opdelt i: Administrations- og personaleudgifter, fællesudgifter Administrations- og personaleudgifter, Flextrafik Likviditetspolitik Styringsprincipper Sagsfremstilling: Movias deltagende kommuner og regioner, og dermed også Movia, bliver mødt med krav om god økonomistyring og krav om at finde nye måder at producere offentlig service på. Disse krav skal Movia leve op til både i forhold til kerneydelsen bus-, bane- og flexområdet og i forhold til administration. Movia har gennem de senere år arbejdet målrettet på at effektivisere administrationen. I 2009 blev medarbejderstaben reduceret med 10%. I 2011 blev indført en årlig besparelse på 1% af budgettet. Trafikservice er blevet reorganiseret for at fungere mere effektivt. Der er indført indkøbspolitik. IT-driften er blevet centraliseret og effektiviseret. Der er arbejdet målrettet på at nedbringe sygefraværet. Den månedlige opfølgning på økonomien er blevet styrket og der er indført et Performance Management koncept, som betyder, at der styres på økonomisk forbrug og ressourceforbrug i forhold til fastsatte mål og budgetter. Ved at vedtage en økonomisk politik understreger bestyrelsen, at god økonomistyring fortsat 2/14

3 skal være højt prioriteret, og at den samlede økonomi stiller ufravigelige krav til Movia. Dette understøttes desuden af erfaringer fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) der viser, at politisk vedtaget økonomisk politik er en forudsætning for god økonomistyring, og at den økonomiske politik bør indeholde disse temaer: Tydelige økonomiske målsætninger Generelle økonomistyringsprincipper Procedurer for anvendelse og revision af politikken 3/14

4 Movias budget er opbygget efter forretningsområder og fællesudgifter, som det fremgår af tabel 1. Tabel 1. Budget og Økonomisk politik (mio. kr.) Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Busruter Indtægter , , ,1 Operatørudgifter 2.995, , ,1 Rutespecifikke udgifter 125,7 152,1 171,3 Total Busruter 1.536, , ,4 Flextrafik Brugerbetaling -26,9-30,3-28,8 Operatørudgifter 422,2 439,1 456,5 Administration 38,1 43,6 46,9 Total Flextrafik 433,3 452,3 474,6 Lokalbaner Indtægter -161,7-175,7-176,8 Operatørudgifter 376,5 360,8 362,7 Leasingudgifter 62,3 57,0 62,0 Infrastrukturtilskud 49,9 59,6 58,2 Anlæg 19,3 0,1 0,0 Total Lokalbaner 346,2 301,8 306,1 Fællesudgifter Administration og personale 295,2 280,8 310,0 Tjenestemandspensioner 10,9 13,2 16,6 Total Fællesudgifter 306,2 294,0 326,6 Finansielle poster Renter -2,8 0,7-2,1 Afdrag Driftslån 9,0 63,0 0,0 Ydelse Rejsekortlån 49,0 52,6 56,0 Total Finansielle poster 55,2 116,3 53,9 Tilskudsbehov 2.677, , ,5 Den økonomiske politik for effektiv administration omfatter budgetposterne administration og personale under Flextrafik samt administration og personale under fællesudgifter. Det er administrationens indstilling, at kompetencen til prioritering af ressourcerne til henholdsvis drift og udvikling indenfor disse budgetrammer bør henhøre under den administre- 4/14

5 rende direktør, og at bestyrelsen fastsætter den overordnede ramme for de administrative fællesudgifter. Flextrafik står overfor en væsentlig udvidelse i de kommende år i takt med, at flere og flere kommuner overfører kørsel til Movia. Dette stiller særlige krav til de administrative udgifter i Flextrafik. Der er derfor behov for forskellige målsætninger for den økonomiske politik for de administrative udgifter vedr. Flextrafik og for de øvrige fællesudgifter. Administrations- og personaleudgifter, fællesudgifter Administrations- og personaleudgifter omfatter trafikbestilling, -planlægning, -drift og kundehåndtering samt støttefunktioner. I opgørelsen af administration og personale under fællesudgifter er fratrukket udgifter, der kan henføres direkte til Flextrafik, da disse udgifter finansieres af kommunerne og regionerne i Flextrafik ordningerne efter forbrug. Administrations- og personaleudgifter finansieres af de to regioner. Det bemærkes, at i udkast til ny lov om trafikselskaber lægges op til, at også kommuner via deres andel af busdriften skal medfinansiere administration og personaleudgifter. Movias økonomiske politik for administration og personale for fællesudgifterne er således en sag for både kommuner og regioner. Movia har over de senere år effektiviseret administrations- og personaleudgifter med 1% årligt i budgetrammen og realiseret udgifter lavere end budgetrammen. Indenfor denne reducerede budgetramme er rejsekortet indført, hvilket har medført både udviklingsomkostninger og driftsomkostninger som følge af øget administrativ bemanding, ikke mindst i kundecenteret. Der har således på de øvrige funktioner i administrationen været en reel effektivisering der er større end 1% p.a.. Administrationen af rejsekortet vil fortsat vokse i takt med, at rejseomfanget på rejsekortet stiger. Der må dog også forventes en løbende effektivisering af arbejdsgange i takt med, at rejsekortets funktioner udvikles. Der vil være besparelser som følge af, at der kun er ét salgssystem. Bl.a. bortfalder håndtering af klippekortene. Der må desuden forventes færre kundehenvendelser i forhold til antallet af kunder, i takt med at kunderne bliver fortrolige med rejsekortet. Også for Movias øvrige administration må der fremover kunne forventes en løbende effektivisering. For at understøtte denne udvikling anbefales det at øge effektiviseringsmålsætningen i forhold til de hidtidige 1% årligt. Administrationens forslag er, at målsætningen sættes til 2%, som også er et mål i mange kommuner og staten. I 2013 var forbruget på administration og personale 27 mio. kr. lavere end budgetteret. Der er 2 hovedforklaringer på dette underforbrug. Den positive forklaring er, at der er gennemført væsentlige effektiviseringer på IT-området, samt at visse budgetterede udgifter har vist sig at blive realiseret på et lavere niveau. Disse afvigelser beløber sig samlet set til 8 mio. kr. og 5/14

6 kan ses som et strukturelt overskud i Movias budget. Det er således muligt at reducere budgettet med en engangseffekt på 8 mio. kr. uden konflikt med administrationens mulighed for at levere et optimalt arbejde. Den anden del af forklaringen på budgetafvigelse vedrører projekter og aktiviteter, der af forskellige årsager ikke har kunnet gennemføres i Disse udgifter periodeforskydes til 2014, hvor der bliver ekstra pres på budgettet. Dette er udgifter, der ikke kan forventes at bortfalde. Administrationen anbefaler derfor, at denne del af budgetafvigelsen i 2013 ikke giver anledning til yderligere reduktion af den administrative budgetramme udover de foreslåede 8 mio. kr. I 2014 og de følgende år vil der være stor usikkerhed om betydningen for Movias økonomi af indførelsen af en paraplyorganisation for trafikselskaberne på Sjælland. Bl.a. er der usikkerhed om den momsmæssige behandling af paraplyorganisationen. Det er en lovgivningsmæssig forudsætning for etablering af paraplyorganisationen, at den ikke må medføre øgede udgifter. Der vil dog givetvis være etableringsomkostninger. Det er en forudsætning for administrationens indstilling af reduktionen på 8 mio. kr. i den administrative ramme, at der ikke opstår uventede etableringsomkostninger eller øgede momsudgifter til paraplyorganisationen. Hvis der opstår uventede udgifter, som ikke kan afholdes indenfor den reducerede budgetramme, vil dette blive forelagt bestyrelsen i et af de tre årlige estimater. Det kan overvejes, om den foreslåede besparelse på de administrative udgifter skal udnyttes til at flytte udgiften til billetkontrollen fra de rutespecifikke udgifter til de administrative udgifter. Udgifter til billetkontrollen styres ud fra en ramme, ligesom det er tilfældet med de administrative udgifter. De rutespecifikke udgifter er i højere grad knyttet til driften, og varierer hermed. Dermed minder billetkontrollen mere om de administrative udgifter end om de rutespecifikke udgifter. Den foreslåede besparelse på de administrative udgifter giver mulighed for denne flytning, uden at de administrative udgifter øges. Flytning af udgiften til billetkontrol til administrationsudgifter vil også give større transparens i de administrative udgifter, når de er samlet på én regnskabspost. Administrationen anbefaler, at udgifter til billetkontrollen flyttes fra de rutespecifikke udgifter til administrationsudgifter. Det kan ikke forventes, at udgifterne uendeligt kan reduceres med 2% om året. Administrationen foreslår derfor, at den økonomiske politik i første omgang dækker perioden 2015 til Såfremt den økonomiske politik gennemføres, vil der i 2017 være sparet i alt 9% i forhold til budget Som en væsentlig målsætning under den økonomiske politik vil Movia arbejde for at tilbyde alle kommuner og regioner et ensartet administrationsgrundlag. På grund af Movias historik som en sammenlægning af de tre amtslige trafikselskaber på Sjælland i 2007, er der i dag eksempler på forskellige betingelser for kommuner og regioner. Eksempelvis er vedligeholdelsen af stoppestedsstandere i Hovedstadsområdet Movias opgave, mens det i det tidligere 6/14

7 VT og STS er en kommunal opgave. Movia vil indenfor rammerne i den økonomiske politik arbejde på at tilbyde kommunerne samme administrationsgrundlag. Administrationen indstiller, at Målsætningen for administrations- og personaleudgifter er en årlig effektivisering på 2% i faste priser fra 2015 til 2017 Budgettet reduceres som en engangseffekt i 2015 med 8 mio. kr. i opnåede effektiviseringer udover den årlige reduktion på 2%. Forudsætningen for dette er, at der ikke opstår uventede etableringsomkostninger ifm. paraplyorganisationen for kollektiv trafik på Sjælland Indenfor budgetrammen givet i den økonomiske politik er målsætningen, at alle kommuner og regioner tilbydes en ensartet service udgifter til billetkontrol på 8 mio. kr. flyttes fra de rutespecifikke udgifter til de administrative udgifter Administration og personale i Flextrafik Hovedparten af udgifter til administration af Flextrafik udgøres af løn til vognstyring, driftsafgifter til FlexDanmark, som driver Flextrafiks IT-system og af løn til kundecenteret, som modtager bestillinger. Disse udgifter er afhængige af kørselsomfanget. For Flextrafik giver det således mening at have en økonomisk målsætning i forhold til produktionen fremfor en økonomisk målsætning for den overordnede ramme. Økonomiaftalen mellem staten og kommunerne (KL) for 2014 indebærer bl.a., at kommunerne skal realisere et besparelsespotentiale på specialkørselsområdet på 430 mio. kr. med udgangen af Allerede fra 2014 skal der være effektiviseret for 100 mio. kr. Cirka halvdelen af potentialet kan henregnes til Movias område. Det betyder, hvis alle kommuner vælger Movia til at udføre kørslen, at kørsel for mindst 200 mio. kr. skal være overført til Movia i 2014, for at besparelsespotentiale kan blive indfriet. Kommunerne skal ikke nødvendigvis benytte trafikselskaberne, men det må forventes, at en væsentlig del af kommunerne vil henvende sig for at få Movia til at overtage udbud, drift og afregning. Det vil potentielt indebære, at Flextrafik-området i Movia kan blive 4-5 gange større end det kørselsomfang, vi kender i dag. For at administrere den forventede stigning i kørslen må administrations- og personaleudgifter udvides proportionalt med driften. Der må dog regnes med øget bemanding til at facilitere indkøringen af de nye kommuner. Omvendt giver den øgede kørsel mulighed for effektivisering. For at sikre mulighed for at facilitere indkøringen af nye kommuner anbefaler administrationen at der ikke opsættes besparelsesmål i 2015 og Administrationen anbefaler at målsætningen for udgift pr. passager for Flextrafik i 2015 og 2016 er på niveau med bud- 7/14

8 get På længere sigt må det forventes, at der er mulighed for at reducere udgift pr. passager. Administrationen anbefaler, at målsætningen for 2017 tages op til vurdering i Målsætningen for administrations- og personaleudgifter i Flextrafik er en uændret udgift pr. passager målt i faste priser fra budget 2014 til budget I 2016 tages målsætningen for 2017 op til vurdering Anvendelse og revision af den økonomiske politik En mulig kadence for revision af den økonomiske politik kunne være, at politikken revideres mindst en gang i hver bestyrelsesperiode. Status for den økonomiske politik kan gives i forbindelse med estimater og regnskab. Likviditetspolitik Bestyrelsen vedtog den 12. september 2013 en likviditetspolitik for Movia. Likviditetspolitikken indebærer: At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning målt over 365 dage er 150 mio. kr., At det fremover indgår som en integreret del af budgetforelæggelsen til andenbehandling at forelægge indstilling om eventuel ekstraordinær regulering af Movias likvide beholdning. At likvider så vidt muligt placeres i kortsigtede obligationer Den 5. december 2013 vedtog bestyrelsen at kommuners og regionernes a contobetaling kan reguleres i 4. kvartal, hvis der er en stor afvigelse, og hvis der er likviditet til det i Movia. Det foreslås i konsekvens heraf, at det tidligere vedtagne punkt 2 vedr. regulering af likvidbeholdningen i forbindelse med budgettets andenbehandling udgår af likviditetspolitikken. Den samlede foreslåede likviditetspolitik fremgår at bilag 1. Styringsprincipper God økonomistyring kræver klare retningslinier og klart definerede roller og ansvar. Bestyrelsen har i bilag til kasse- og regnskabsregulativet for Movia fastsat retningslinier for rapportering til bestyrelsen. Det er direktionens ansvar, at økonomistyringen internt i Movia er tilfredsstillende. Movias styringsprincipper, herunder sammenhængen mellem den interne rapportering og rapporteringen til bestyrelsen, er beskrevet i bilag 2. 8/14

9 Økonomi: Den besluttede økonomiske politik vil danne grundlag for arbejdet med budgettet for Kundemæssige konsekvenser: Ingen Miljømæssige konsekvenser: Ingen Åbent/lukket punkt: Åben Kommunikation: Offentliggøres på Movias hjemmeside Bilag: 1. Likviditetspolitik 2. Styringsprincipper 9/14

10 Bilag 1. Likviditetspolitik Hvis indstillingen om tilpasning af likviditetspolitikken besluttes, er den økonomiske politik således: At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning målt over 365 dage er 150 mio. kr., At likvider så vidt muligt placeres i kortsigtede obligationer Kommuners og regioners a conto betaling kan reguleres hele året, såfremt der er foretaget driftsmæssige ændringer, der resulterer i en forventet ændret udgift i forhold til budgettet. Reguleringen af a conto betalingen kan alene udgøre effekten af driftsændringen, baseret på de budgetterede forventninger til den generelle økonomiske udvikling. I tilfælde af at et økonomiestimat i 4. kvartal viser, at en eller flere kommuner/regioner forventes at skulle have en efterregulering af årets á conto betalinger til bus- og lokalbanedrift i form af tilbagebetaling af et beløb højere end 10% af årets á conto betalinger, kan bestyrelsen beslutte, at de pågældende kommuner/regioner skal have tilbagebetalt 50% af den forventede tilbagebetaling i det pågældende regnskabsår. En kommune eller region kan med en frist på 14 dage fra bestyrelsens beslutning om tilbagebetaling ved henvendelse på direktørniveau til Movias administrerende direktør eller økonomisk ansvarlige centerchef afvise at modtage tilbagebetalingen i det pågældende regnskabsår og i stedet afvente årsregnskabets afslutning og den normale procedure for efterregulering. Umiddelbart efter bestyrelsens beslutning om tilbagebetaling sender Movia en meddelelse pr. mail til de berørte kommuner og regioner om bestyrelsens beslutning og om den procedure, der vil blive fulgt, herunder at den nævnte frist på 14 dage udløber klokken den pågældende ugedag. Meddelelsen stiles til kommunaldirektør og teknisk direktør. Den samlede udbetaling kan maksimalt udgøre det beløb, hvormed den gennemsnitlige likvidbeholdning, opgjort over 365 dage, overstiger 150 mio. kr. på tidspunktet for udbetalingen. Såfremt den opgjorte udbetaling overstiger dette beløb, foretages en forholdsmæssig reduktion. De daglige udsving i Movias kassebeholdning giver ikke grundlag for at opretholde en stor likvidbeholdning. A conto indbetalinger fra kommuner og regioner den 1. hverdag i måneden dækker generelt udgifterne i den kommende måned. De største betalinger, som er operatørafregningerne, ligger den 5. hverdag og lønudbetalinger ligger ultimo måneden. Hertil kommer ca. den 20. i hver måned afregning af Flextrafik operatører og indbetalinger for Flextrafik fra kommuner. Der er ikke andre væsentlige betalinger, der systematisk giver et likviditetsudsving på andre tidspunkter. 10/14

11 Set over hele året dækker indbetalingerne udbetalingerne, hvis budgetforudsætningerne holder. Likvidbeholdningen skal således alene dække risikoen for budgetafvigelse. Blandt de væsentlige risici kan nævnes: Tabel 2. Risici i Movias budget Parameter Usikkerhed Effekt på årligt finansieringsbehov Gennemsnitlig obligationsrente + 1 procentpoint + 45 mio. kr. Forbrugerpris på dieselolie + 20% + 94 mio. kr. Passagertal - 3% + 48 mio. kr. Forskydninger i indtægtsdelingen som følge af ændret rejsehjemmel eller ændrede rejsemønstre Budgetusikkerhed worst case pr. år - 3% + 48 mio. kr mio. kr. De oplistede usikkerheder i tabel 2 er realistiske set i relation til historiske afvigelser. Kommuners og regioners betalinger til Movia er fastlagt ud fra budgettet, og eventuel forskel til realiseret økonomi reguleres i budgetåret efter der er aflagt regnskab. Movias likviditet skal således finansiere forskellen mellem budget og regnskab i 2 kalenderår. Ud over den positive likviditet har Movia mulighed for at dække en eventuel likviditetsreduktion ved at trække på en kassekredit på 120 mio. kr. Kassekreditten kan i henhold til bekendtgørelse om kommuners låntagning ( 9. Stk. 2.) udvides til 125 kr. per indbygger svarende til 300 mio. kr. Movia har ikke derudover hjemmel til at optage lån til at finansiere driften. Rentesatsen på kassekreditten er pt. 0%, så der er ingen ekstra renteudgifter ved eventuelt træk på kassekreditten. 11/14

12 Risici og finansieringsmuligheder kan opsummeres således: Tabel 3. Risici og finansiering Budget usikkerhed i 2 år Mulig kassekredit Mulig regulering af a conto betaling 470 mio. kr. 300 mio. kr. Ubegrænset På denne baggrund er det besluttet, at likviditeten samt den mulige kassekredit skal kunne dække budgetusikkerheden i 2 år for at begrænse risikoen for, at der skal foretages regulering af a conto betalingerne. Budgetusikkerheden afrundes til 450 mio. kr. Heraf kan kassekreditten dække 300 mio. kr. Målsætningen er derfor, at den gennemsnitlige likvidbeholdning målt over 365 dage skal udgøre 150 mio. kr. Den anbefalede gennemsnitlige likvidbeholdning på 150 mio. kr. svarer til 60 kr. per indbygger. 12/14

13 Bilag 2. Styringsprincipper Økonomirapportering i Movia sker grundlæggende ud fra et performance management koncept. Der er opstillet et styringshieraki der opdeler de udførte opgaver efter formål, og der måles på indsatser i form af løn, timer og udgifter. Økonomirapporteringen i Movia omfatter overordnet: Økonomirapportering sker hver måned til ØKO Økonomirapportering til direktion og bestyrelsen sker 3-4 gange om året Budgetansvar er placeret entydig hos enten områdechef, centerchef eller adm. direktør Økonomirapportering omfatter både rutespecifikke udgifter, administration og personaleudgifter for Flextrafik og fællesudgifter. Rutespecifikke udgifter er en del af driftsudgifterne (som kommer med i fase 2 af den økonomiske politik), men styringsmæssigt kan de sidestilles med administration og personale, og indgår derfor i den månedlige økonomirapportering. Roller og ansvar En forudsætning for god økonomistyring er et klart defineret budgetansvar. Der er følgende definition på budgetansvar: Budgetansvarlig kan være enten områdechef, centerchef eller adm. direktør Alle budgetter har en budgetansvarlig chef Adm. direktør er overordnet ansvarlig for hele Movias økonomi og kan have direkte budgetansvar for dele heraf. Centerchefen er overordnet ansvarlig for hele centerets økonomi og kan have direkte budgetansvar for dele heraf. Områdechefer er ansvarlige for de budgetter som centerchefen uddelegerer til området Budgetansvarlige handler på forkant, så der i videst mulig omfang undgås budgetmæssige problemstillinger Budgetansvarlige forholder sig mindst én gang om måneden til økonomien, og tager stilling til, om der kan forventes mer- eller mindreforbrug. Hvis der er udsigt til en budgetmæssig problemstilling skal den budgetansvarlige iværksætte effektiviseringer, omprioriteringer, eller aktivitetsændringer indenfor eget område. Hvis den budgetansvarlige ikke selv kan løse den budgetmæssige problemstilling, skal problemstillingen forelægges næste ledelsesniveau. Budgetter er opdelt i meningsgivende enheder. Udgangspunktet for økonomirapporteringen er, at det fastlagte budget overholdes. 13/14

14 Der bør således kun flyttes budgetter ved væsentlige ændringer i budgetforudsætningerne. Det er ØKOs ansvar hver måned at udarbejde rapporter for realiseret løn, administration og rutespecifikke udgifter til områdecheferne og centercheferne. ØKO sparrer med de budgetansvarlige om løsning på budgetudfordringer og gennemgår forklaringerne fra områderne. Det er ØKOs ansvar at fremstille ønsker om budgetændringer for direktionen. Ved de 4 årlige rapporteringer til direktionen deltager ØKO i centerchefens møde med områdecheferne, hvor centerets økonomirapportering gennemgås. Proces for økonomirapportering Tabel 4. Overordnet plan for økonomirapportering Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Data Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Centerchef ØR1 ØR2 ØR3 ØR4 ØR5 ØR6 ØR7 ØR8 ØR9 ØR10 ØR11 ØR12 ÅR Direktion ØR3 ØR5 ØR8 ØR10 Bestyrelse E1 E2 E3 ÅR ØR = Økonomirapport. Rapportering til centerchef, økonomi-området og direktion E = estimat. Rapportering af forventet forbrug til bestyrelsen ÅR = Årsregnskab Økonomirapporteringen baseres på en afsluttet måneds realiserede data. Tabel 1 læses således, at data for januar afsluttes og rapporteres i februar (økonomirapport 2). Der er derfor ingen realiserede data for Økonomirapport 1 som udarbejdes i januar. Denne skønnes dog alligevel værdifuld at gennemføre, da der kan være opstået væsentlig ny viden i forhold til budgettet som er fastlagt i oktober/november året tidligere. Økonomirapporten til direktionen danner grundlag for den videre rapportering til bestyrelsen. Rapportering til bestyrelsen sker i form af et estimat, som er på et højere aggregeringsniveau end økonomirapporten til direktionen. 14/14