Supplerende skønserklæring BS /2010. Glostrup civilret. mod. Topdanmark Forsikring A/S v/ advokat Christina Neugebauer

Transkript

1 Supplerende skønserklæring i sagen BS /2010 ved Glostrup civilret vi advokat Lars Sandager mod Topdanmark Forsikring A/S v/ advokat Christina Neugebauer Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Svar, spørgsmål Svar, spørgsmål Svar, spørgsmål Appendiks... 6 DanCrash ApS Gudenåvej 25 DK-7400 Herning dancrash@dancrash.dk CVR Danske Bank BIC/SWIFT: DABADKKK IBAN: DK Uheldsudredning Rekonstruktion Visualisering og dokumentation Undervisning & support i PcCrash Dansk repræsentant for EVU Side 1

2 Spørgsmål 4 Idet oplyses, jf. bilag D, at den bagfrakommende bil var en Fiat Tipo 1,6 le med totalvægt på 1525 kg og egenvægt på 975 kg. første gang indregistreret 10. april 1991 bedes det oplyst, om dette giver skønsmanden anledning til at ændre nogen del af besvarelsen af spørgsmål 1 og 2. Spørgsmål 5 Skønsmanden oplyser i besvarelsen af spørgsmål 2, at den i besvarelsen af spørgsmål 1 beregnede kraftoverførsel svarer til en G-påvirkning på mellem 1,2 og 1,6. Skønsmanden bedes beskrive hvori en G-påvirkning på mellem 1,2 og 1,6 består. Spørgsmål 6 Skønsmanden bedes, jf. besvarelsen af spørgsmål 3 fremstille rekonstruktionerne som film. Svar, spørgsmål 4 Svaret i spørgsmål 1 og 2 er kortfattet, at hastighedsændringen var under de givne forudsætninger mellem 4,6 km/t og 8,5 km/t, hvilket med variationen i stødtiderne giver en g mellem 1,2-1,6. Dette er beregnet på baggrund af en forudsætning om, at den påkørende bil ikke har fået blivende skade i form af deformationer eller tilsvarende energiabsorption. På foto ovenfor ses en tilsvarende den nu oplyste forårsagende part, en Fiat Tipo 1,6 IE årgang Den gule streg viser det område, hvor tilkoblingens kugledel vil ramme. Side 2

3 På foto et ses, at kugledelen vil ramme underkanten af kofangerens plastikbeskyttelse. På tegningerne nedenfor ses den med den blå pil med rød stregkant, mens den røde pil med blå stregkant er den bagved værende travers. De to tegninger er sat sammen og vises med blå pil og blå stregkant. Under tværstiveren eller traversen er der ingen dele, der kan medvirke til at deformere en tilkoblingsanordning. Idet modparten - i forhold til skadelidte - således er kendt, må det teknisk betvivles, at denne er ubeskadiget. Det er til gengæld sandsynligt, at erkendelse af skaden ikke er umiddelbar for lægmand og fordrer demontering af kofangerens plastikbeskyttelse. Side 3

4 Således antages der blivende deformation af forårsagende bil, hvilket medfører at denne i modsætning til oprindelige erklærings forudsætninger, tillige har en EES. Det betyder også, at selve kollisionen er mere elastisk, idet traversen har en såvel statisk som dynamisk deformation. Som den mest sandsynlige EES for påkørende bil sættes 3 km/t. Den påkørte bil bevares som 7,2 km/t Restitutionen øges fra forudsat 0,28 til 0,35. Stødtiden vurderes normal med værdien 0,11 sekund. Det kan således beregnes, at Fiat Tipo kører ca. 12 km/t da påkørslen sker, hvilket giver en hastighedsforskel for Peugeot en på 7,9 km/t. Med en kollisionstid på 0,11 sekund er accelerationen 2,0 g Det oprindelige svar ændres således derved, at hastighedsforskellen er indenfor det tidligere forudsatte, mens g-påvirkningen stiger til 2,0 med forudsat oprindeligt 1,2-1,6 g. Side 4

5 Svar, spørgsmål 5 Skønsmanden oplyser i besvarelsen af spørgsmål 2, at den i besvarelsen af spørgsmål 1 beregnede kraftoverførsel svarer til en G-påvirkning på mellem 1,2 og 1,6. Skønsmanden bedes beskrive hvori en G-påvirkning på mellem 1,2 og 1,6 består. g står for gravity og på dansk benævner vi den ofte tyngdekraften. Tyngdekraften skyldes Jordens masse. Det er den kraft, der gør at ting falder til jorden, såvel som det er den kraft, der holder Månen i bane om Jorden. Den acceleration, som tyngdekraften bevirker, kaldes for tyngdeaccelerationen og er i Danmark givet ved g = 9,82 m/s² Den acceleration vi udsættes for i diverse situationer, ynder nogle at sammenligne med tyngdeacceleration, da alle kender fænomenet. Hvis vi bøjer os ned for at løfte på en ting, der lægger på gulvet, skal vi ophæve g for at kunne løfte den. Har skoletasken en masse på 8 kg, skal vi præstere en kraft svarende til 8 kg (80 N) for at få den fri af gulvet. Hvis vægtløfteren til venstre skal hæve vægten, skal han dermed anvende en kraft på ex. 50 kg (500 N) Stod han på månen skulle der kun bruges 8,3 kg (83 N) for at løfte vægten. De kræfter der opstår som følge af tyngdeaccelerationen er statiske, så samme genstand vejer (næsten) det samme i New York som down under i Australien. Dette gælder ikke for de accelerationer vi selv skaber i form af bevægelser der enten starter eller stopper, og således heller ikke i biler. Når vi sidder i en bil er vi udsat for 1 g, nemlig den blå pil med gul streg, der peger ind imod jordens midte. Figuren i midten er tillige udsat for de grønne pile med rød kant, der trykker ham frem. Dette skyldes bremsning af bilen, mens person jo ikke bremser, og derfor vil fortsætte fremad. Vores sidste figur udsættes for at bilen accelererer (øger sin hastighed). Igen gælder det, at motoren påvirker bilen, men jo ikke personen, der derfor bliver hængende indtil sædet for ham med. Side 5

6 Vi udsættes således altid for mindst 1 g, og afhængig af ens fysiske udfoldelse af flere gange g. Hvis man lader sig falde bag over på en seng, en madras eller lignende, vil man afhængig af højde, vægt og madrassens hårdhed udsættes for 3-5 g. Svar, spørgsmål 6 Skønsmanden bedes, jf. besvarelsen af spørgsmål 3 fremstille rekonstruktionerne som film. Der er til mails vedhæftet - og til breve vedlagt en CD - med rekonstruktion i MADYMO af den påvirkning, der er beskrevet i svar, spørgsmål 3. Appendiks Spørgetemaet besvaret efter bedste skøn og overbevisning. Til mekaniske beregninger er anvendt PC-Crash version 9,1, og humane bevægelser er beregnet i MADYMO. Herning, d.10. januar 2012 Per Bo Hansen Bilinspektør Side 6