OM DENNE FOLDER // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens rapport om infrastruktur.
|
|
- Marie Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INFRASTRUKTUR
2 OM DENNE FOLDER // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens rapport om infrastruktur. Infrastruktur er en lang række ting, der er helt nødvendige for, at et land som Danmark kan fungere i den moderne verden. Fx rør til koldt og varmt vand, stabil elforsyning, fjernvarme, kloakker, veje, jernbaner og lufthavne. Rapporten fokuserer dog især på to områder, som hver på deres måde kan bidrage væsentligt til produktivitetsudviklingen i Danmark. Det ene er transport. Der er store muligheder for at fremme produktiviteten ved at koncentrere investeringerne i transportinfrastruktur på de områder, hvor trafikproblemerne er størst. Og der kan vindes tid, penge og produktivitet ved at indrette betalingen for brug af vores veje og den kollektive trafik anderledes end i dag. Det andet er det digitale område. Ligesom produktiviteten afhænger af et velfungerende transportsystem, så afhænger den også af en stærk digital infrastruktur. Altså alt det, som sikrer, at vi har fastnet- og mobiltelefoni, kabel-tv og kan sende og modtage store mængder data via bredbånd. Rapporten kommer med en række anbefalinger til, hvordan vi kan styrke produktiviteten i Danmark, både ved at bygge infrastruktur og ved at bruge den effektivt. Den helt korte version af anbefalingerne er: Investér i de projekter, der giver størst samfundsøkonomisk afkast. Brug betaling til at reducere trængslen. Skab rammer for en velfungerende digital infrastruktur. Anbefalingerne er uddybet i denne folder. Hele rapporten kan læses på eller downloades fra
3 INFRASTRUKTUREN BINDER SAMFUNDET SAMMEN // Produktivitetskommissions femte rapport, Infrastruktur, handler om alt det, vi ikke rigtigt lægger mærke til, så længe det bare virker. Alt det vi som borgere tager mere eller mindre for givet, at nogen sørger for. Vi forventer (det manglede da bare), at nogen sørger for velfungerende veje, jernbaner, havne, lufthavne, rent drikkevand, klokker, el-net og så videre. Og vores forventninger udvides med tiden. I dag forventer vi, uanset hvor vi bor i landet, at kunne streame film i HD-opløsning. Vi skal kunne tilgå musiktjenester fra alle apparater og flytte enorme mængder data. Hurtigt. Enhver, der har opholdt sig i et mindre veludviklet land, ved, at hverdagen kan forme sig helt anderledes. At det fx kan være dagsformen, der afgør, om der er veje at køre på, om vandet når frem til hanerne, og om elektriciteten var ude for et fuldt stop i løbet af natten. I den type lande går alt meget, meget langsomt. Måske producerer vi i dag. Måske mødes vi i morgen. Det vil vise sig. Et lands infrastruktur sætter en ramme, blandt andet om produktiviteten. Hvor god en infrastruktur, vi har, er resultatet af politiske beslutninger, prioriteringer og investeringer. bedst prioriterer blandt forskellige typer af investeringer. Og om hvordan man kan styre brugen af infrastruktur. Det gælder fx antallet af biler på vejene og antallet af passagerer i den kollektive trafik. Hvordan og hvor meget, man bruger en bestemt type infrastruktur, afhænger bl.a. af, hvad man skal betale. Derfor indeholder rapporten en række anbefalinger om at indrette brugerbetalingen på en bedre måde. Både i forhold til privat og kollektiv trafik. Men rapporten handler også om digital infrastruktur. Internettet får stadig stigende betydning for produktiviteten i både erhvervslivet og den offentlige sektor. Da den digitale infrastruktur udbygges af private operatører, er det i højere grad de overordnede rammevilkår, der er i centrum for kommissionens anbefalinger på dette område. Rapporten behandler ikke forsyningsområdet, der eksempelvis omfatter energi- og vandforsyningen. Forsyning er dog af stor betydning for produktiviteten. Produktivitetskommissionen fremhæver derfor bl.a. vigtigheden af, at man ved prioritering af de kommende års store investeringer i energisektoren tager hensyn til deres virkning på produktiviteten. Rapporten handler blandt andet om transport. Om hvordan den offentlige sektor
4 INVESTÉR I DE PROJEKTER, DER GIVER STØRST SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST // Det kan lyde selvindlysende, men alligevel: Den offentlige sektor skal investere i de trafikprojekter, der gør mest gavn for borgere og virksomheder. Det giver basis for den stærkeste udvikling i produktiviteten. Og det er store beløb, det drejer sig om. Nedenstående figur viser, at staten planlægger at investere omtrent 20 mia. kr. i transportinfrastruktur i hvert af de kommende år. Når store investeringer forberedes, laves der samfundsøkonomiske vurderinger, hvor projektets fordele vejes op mod dets ulemper. Det er vurderinger, der bl.a. indregner tidsbesparelser for trafikanterne, men også tager hensyn til miljøeffekter. De kan hjælpe os med at sikre, at vi vælger de investeringer, vi får mest ud af, når nu vi ikke har råd til alt. Der er et mønster i, hvad der giver det bedste afkast. Det viser analyser af en lang række projekter over de seneste ti år. Det samfundsøkonomiske afkast er typisk højt, når der investeres i infrastruktur, hvor det afhjælper trængsel. Jo mindre trængsel, desto mindre kø og spildtid. Man kan også bedre planlægge, når risikoen for en kø er lille. Udvidelsen af Køge Bugt-motorvejen fra Greve Syd til Køge og udvidelsen af motorvejen mellem Skærup og Vejle N er eksempler på projekter, der skal reducere trængslen. PLANLAGTE STATSLIGE INVESTERINGER I TRANSPORTINFRASTRUKTUR - ÅRLIGE UDGIFTER MIA. KR. Letbaner (inklusive kommunale bidrag) Metro Femern Bane, drift og vedligeholdelse Bane, investeringer Vej, drift og vedligeholdelse Vej, investeringer
5 Også små investeringer kan have stort samfundsøkonomisk afkast. Fx udbedring af konkrete trængselspletter på veje. Det kan være gennem en ombygning af en motorvejstilkørsel, som det er sket ved Skanderborg V. Eller bedre koordinering af trafiksignaler, så der skabes grønne bølger. Eller investeringer i bedre forhold for cyklister i byerne fx de nye københavnske supercykelstier. Problemerne opstår, når man beslutter at gennemføre projekter, til trods for at pengene ifølge de samfundsøkonomiske analyser er givet dårligt ud. Den slags projekter er der faktisk en del af. Det gælder fx den vedtagne metro til Nordhavn og den aftalte banebetjening af Aalborg Lufthavn. De er begge samfundsøkonomisk urentable. Det samme gælder den aftalte letbane langs den københavnske Ring 3 og en lignende i Odense. Problemet er blandt andet, at sådanne letbaner er dyre at anlægge, og at de forsinker bil- og godstrafikken, da en del af vejarealet reserveres til banen. Gevinsterne hurtigere persontransport og mindre miljøbelastning er samtidig beskedne. Samfundsøkonomisk vil det ofte være en bedre idé at sætte gummihjul på letbanerne, altså at lave nogle superbuslinjer en såkaldt Bus Rapid Transit. Modsat findes der en række investeringer i den kollektive trafik, som kan betale sig. Fx opgraderinger af jernbanen mellem Køge Nord-Næstved, Østerport-Helsingør, Aalborg-Frederikshavn og Holbæk-Kalundborg. Hastigheden vil stige, og gevinsten for samfundet svarer til en årlig forrentning af anlægsinvesteringen på over 20 pct. Udbygning af veje Billedet er det samme i forhold til veje noget kan betale sig, andet ikke. Fx har man valgt at bygge motorveje til Holstebro og Sønderborg. Pengene ville være brugt bedre ved at udbedre trængselsproblemer på de eksisterende veje, såsom motorvejen fra Kolding til Fredericia. Samlet har hvert femte af de vedtagne projekter siden 2002, som Produktivitetskommissionen har set på, et samfundsøkonomisk afkast, der er så lavt, at de på den baggrund ikke burde være vedtaget. Flere af disse projekter er tilmed store, så hele 40 pct. af de samlede anlægsomkostninger er gået til projekter med et lavt eller direkte negativt afkast. Samfundets tab som følge af de urentable projekter, der er gennemført siden 2002, beløber sig samlet til omtrent 21 mia. kr. i 2013-priser. ANBEFALING: Prioritér investeringer i infrastruktur efter samfundsøkonomisk afkast. Der er en række hensyn ud over de samfundsøkonomiske, som har betydning, når der træffes beslutning om infrastruktur. Fx hensynet til fremkommeligheden i de dele af landet, hvor der ikke er så meget trafik. Det er kun politikerne, der er de rette til at afveje, hvilke projekter der skal sættes i værk. Men hvis politikerne gerne vil fremme produktiviteten, så er de nødt til at lægge mere vægt på de samfundsøkonomiske analyser.
6 BRUG BETALING TIL AT REDUCERE TRÆNGSLEN // Det koster rigtigt mange penge at bygge nye veje og jernbaner. Derfor er det en god idé at gøre noget andet før man bygger. Nemlig at se på om man kan opnå det ønskede uden at bygge. Altså om man kan anvende de veje og banestrækninger, vi har i dag, bedre. Det kan man tit. Men det kræver, at vi bruger priser hvad det koster den enkelte til at regulere brugen af infrastrukturen. I dag koster det, med de to store broer som undtagelser, intet at bruge vores veje. Det er gratis at køre. Og man betaler det samme nul kroner uanset hvilke veje man kører på, og hvornår man gør det. Ikke at det er gratis at eje og bruge en bil afgifter er der nok af. For eksempel registreringsafgiften, der afhænger af bilens indkøbspris, den grønne ejerafgift, der afhænger af bilens brændstofforbrug, og afgifterne på benzin og diesel. Biler giver altså mange penge i statskassen, men problemet er, at kun en mindre del af de kroner, den enkelte betaler (brændstofafgiften), hænger direkte sammen med, hvor meget vedkommende rent faktisk benytter vejnettet. Og bilister betaler ikke ekstra for den gene, de påfører deres medtrafikanter, hvis de vælger at køre på tidspunkter, hvor alle andre også gerne vil være på vejen. Og trængsel, det er der. Både i de større byer og på visse motorvejsstræk. Morgen og eftermiddag triller bilerne kofanger ved kofanger på Hillerød-, Helsingørog Køge Bugt-motorvejen. Alene i Hovedstadsområdet spildes nu 9,3 mio. timer årligt på grund af trængsel. Problemerne forventes at vokse betydeligt i de kommende år. En stor del af den trængsel kan man komme til livs, hvis der indføres kilometerbaseret roadpricing. Trængselskommissionen har for nylig foreslået, at der laves et storstilet forsøg med netop dette. Et forsøg, hvor der installeres GPS i bilerne. Produktivitetskommissionen støtter dette forslag. Hvad det skal koste at køre på en bestemt vej skal afhænge af trængslen. Prisen skal være højest på de veje og i de perioder, hvor trængslen er størst. På den måde kan man sikre, at bilisterne i højere grad kommer til at bære de reelle omkostninger ved deres transport. I perioder med trængsel vil det være de bilister med den højeste betalingsvillighed, der kommer til at køre. Det er især dem, der skal på arbejde (pendlere) og dem, der er på arbejde (erhvervskørsel). De, der bare skal på tur, vil i højere grad vælge andre tider eller køre andre veje. Andre vil samle sig i færre biler, mens atter andre vil vælge kollektiv trafik.
7 Et sådant prissystem vil reducere trængslen. Pendlere og erhvervstrafik vil komme hurtigere frem. Uproduktiv kø-tid vil blive til produktiv arbejdstid eller fritid. Som nævnt er bilisme i dag pålagt betydelige afgifter. Et provenu fra roadpricing kan derfor bruges til at nedsætte afgifter på at købe og eje køretøjer. Målet er ikke at gøre det billigere eller dyrere at køre den reelle pris skal blot være mere i overensstemmelse med de samfundsmæssige omkostninger på det tidspunkt, hvor man vælger at køre. ANBEFALING: Lav et forsøg med kilometerbaseret roadpricing. Bedre udnyttelse af togene På samme måde vil en mere effektiv udnyttelse af jernbanenettet bidrage til at styrke produktiviteten. Antallet af tog er tilpasset behovet i de travleste perioder. Flere passagerer i myldretiden betyder derfor, at der skal indkøbes flere tog. Det gør togdriften dyrere, end den kunne være. Flere passagerer i myldretiden kræver andet og mere end togsæt fx at strækninger eller perroner skal udbygges. Det kan være særdeles kostbart. Trafikstyrelsen anslår fx, at det koster over to mia. kr. at udvide kapaciteten på Københavns Hovedbanegård, så ti ekstra tog i timen kan vende. En flyrejse fra Billund eller København til London kan koste alt lige fra 800 til over kroner. Mennesker, der står meget tidligt op eller bliver oppe til meget sent, slipper billigere. Andre, der vil rejse på mere normale tidspunkter, må betale mere. Man kan indrette priser på togbilletter præcis på samme måde. Også her vil det typisk være erhvervsrejsende og pendlere, der betaler den høje pris, mens fritidsrejsende lettere kan vælge en billig løsning på et andet tidspunkt. Det vil styrke produktiviteten. ANBEFALING: Tilskynd til mere differentierede priser i den kollektive trafik, så det bliver billigst at rejse, når trængslen er lav. Den foreslåede ændring af takstsystemet for brug af veje og tog kan medføre, at erhvervsrejsende og pendlere kommer til at betale mere. Det kan modvirkes ved at tilpasse skattesystemet, fx ved at hæve kørselsfradraget. Da højere priser i togene i myldretiden samtidig vil skabe mere trængsel på vejnettet, skal denne anbefaling ses i sammenhæng med anbefalingen om roadpricing, der vil nedbringe trængslen på vejene.
8 SKAB RAMMER FOR EN VELFUNGERENDE DIGITAL INFRASTRUKTUR // Danmark har en veludbygget digital infrastruktur. Grundprincippet har været, at markedet driver investeringerne. Det betyder, at private virksomheder bygger der, hvor de forventer, at der er penge at tjene. Dermed kommer udbygningen til at afspejle, hvad husholdningerne og virksomhederne er villige til at betale for. Kernen i denne infrastruktur er kabler. Mest udbredt er kobbernettet, som er blevet udbygget over en 100-årig periode. Kobber har alle dage været rygraden for fastnettelefoner. I dag er kobber imidlertid også den vigtigste teknologi til at sende og modtage store mængder af data via bredbånd. Med bredbånd kan virksomheder afholde videokonferencer i stedet for traditionelle møder, og familier kan streame film i HD-opløsning. Forventningen er, at bredbånd fremover kan komme til at spille en stor rolle, når der skal være kontakt mellem borgerne og det offentlige. Kontakt til fx social- og sundhedsvæsnet vil kunne foregå over skærmen. Veludbygget digital infrastruktur fører ikke automatisk til højere produktivitet. Det gør fornuftig brug af den. USA er et af de lande, der har været bedst til at øge produktiviteten gennem anvendelse af it også betydeligt bedre end Danmark. Det gælder fx, når det drejer sig om virksomhedernes lagerstyring og logistik. Den digitale infrastruktur er imidlertid lige så god i Danmark som i USA. Bredbånd kan man også få på andre måder via kabel-tv-net, det såkaldte fibernet samt mobilt (gennem luften). Mens kobbernettet er landsdækkende og ejes af TDC, har energiselskaberne gennem de senere år bredt fibernet ud til store dele af Danmark. I løbet af årene er der blevet købt og solgt, så TDC nu også ejer fibernet og kabel-tv-net, ligesom energiselskabet SE er gået ind på kabel-tv-markedet. De mobile netværk ejes af fire teleselskaber. Som udgangspunkt prøver det offentlige ikke at fremme udbredelsen af bestemte teknologier fremfor andre. Det princip kaldes teknologineutralitet. Dermed tilskyndes ejerne af infrastrukturen til at få mest muligt ud af de enkelte teknologier. Det er, mener Produktivitetskommissionen, en fornuftig politik. ANBEFALING: Basér fortsat udbygning af den digitale infrastruktur på principperne om teknologineutralitet og markedsbaseret udbygning.
9 Regeringen har en politik, som kan stride mod den markedsbaserede udbygning. Nemlig en målsætning om at alle husholdninger og virksomheder i 2020 skal have adgang til et bestemt mindstemål af kapacitet af bredbånd, uanset hvor de bor. Den målsætning kan der være lokal- og regionalpolitiske argumenter for. Men dens bidrag til produktiviteten står ikke mål med omkostningerne. Markedet vil i sig selv sørge for, at kapaciteten udbygges dér, hvor der er tilstrækkelig efterspørgsel efter den. I de tyndt befolkede egne, hvor der er langt mellem husene, vil det være dyrt at etablere ny infrastruktur sandsynligvis for dyrt til, at folk vil være villige til at betale for superhurtigt bredbånd. I det omfang, der ønskes en udbygning ud over, hvad der kan opnås på markedsvilkår, må det ske ved at udbyde opgaven til dem, der vil udføre den til den laveste omkostning for samfundet. I den forbindelse er det vigtigt at undgå, at de private selskabers tilskyndelse til selv at investere svækkes. Konkurrencen på bredbåndsmarkedet I Danmark har TDC en meget stærk position i forhold til konkurrenterne. Selskabet ejer en omfattende infrastruktur og har samtidig en stor andel af markedet for bredbåndsydelser til både husholdninger og virksomheder. De øvrige teleselskaber lejer plads hos TDC. Og det bliver nok ikke anderledes de kommer næppe til at grave kabler ned. Det er for dyrt. Der er regler, som sikrer, at TDC mod betaling skal give konkurrerende virksomheder adgang til sin infrastruktur. Med reglerne der fx går ud på, hvor meget der højst må forlanges af konkurrenterne søger man at sikre, at der er lige konkurrence mellem selskaberne. Alligevel er situationen i Danmark, at de nye selskaber, der er etableret efter 1990 ernes liberalisering af telemarkedet, har en mindre markedsandel end tilsvarende nye selskaber i de fleste andre lande. Det kan skyldes, at TDC er dygtigt drevet. Men det kan også skyldes, at der alligevel ikke er helt lige konkurrencevilkår. Fx har TDC via YouSee en stærk stilling på markedet for tv-indhold. Meget tyder på, at det at kunne levere tv-indhold giver en konkurrencefordel på bredbåndsmarkedet. Opsplitning i infrastruktur og tjenester Det er en udfordring at sikre lige konkurrence mellem dem, der ejer, og dem, der ikke ejer infrastrukturen. Det problem ville være mindre, hvis det selskab, der driver infrastrukturen, ikke selv udbød tjenester. Præcis som vi kender det fra togdriften: Banedanmark står for skinnerne DSB, Arriva og andre kører på dem. Sådan en opsplitning på det digitale område er sket i Storbritannien og Sverige. Storbritanniens oprindelige telemonopol BT har oprettet en ny enhed, Openreach, til at drive infrastrukturen.
10 Indførte man noget lignende i Danmark, ville det betyde, at TDC skulle oprette et selvstændigt selskab til at stå for driften af kobbernettet, kabel-tv-nettet og fibernettet. Det selskab skulle så afholde sig fra at betjene husholdninger og virksomheder. En sådan opsplitning kaldes en funktionel separation og det er et vidtgående indgreb. Ifølge EU-lovgivningen kan funktionel separation kun pålægges selskaberne, hvis myndighederne kan påvise væsentlige og vedvarende konkurrenceproblemer, som ikke har kunnet løses på anden vis. Den slags er svært at bevise. Funktionel separation er heller ikke altid nødvendigvis den bedste løsning. Bl.a. kan det reducere tilskyndelsen til at investere i ny infrastruktur, ligesom der er omkostninger forbundet med selve opsplitningen. Det kræver derfor en nærmere undersøgelse at vurdere, om det vil fremme konkurrencen og produktiviteten herhjemme, hvis man overfører ejerskabet til den digitale infrastruktur til et særskilt selskab, der ikke samtidigt må udbyde digitale tjenester. Regeringen har startet en analyse af konkurrencesituationen på bredbåndsmarkedet, der ventes offentliggjort i Produktivitetskommissionen opfordrer til, at denne analyse bliver så bred som muligt og også omfatter virkningerne af funktionel separation.
Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet
Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereBetalingsring En ekspertvurdering
Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning
Læs mereRegionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler
January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereDanmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan
Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan Socialdemokratiet vil samle Danmark. Det kræver investeringer i veje, broer og jernbaner. Ligesom havne, lufthavne, ja selv cykelstier er en hel uundværlig
Læs mereINFRASTRUKTUR ANALYSERAPPORT 5
INFRASTRUKTUR ANALYSERAPPORT 5 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag: 500 Dato:
Læs mereVæksten forsvandt men trængslerne fortsatte
Organisation for erhvervslivet oktober 2009 Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Hvis den økonomiske vækst fremover ikke skal gå i stå i trafikken,
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereFremtidens Transport VI
Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereRegionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler
January 5, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereTalemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228 Offentligt Side 1 af 9 Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Spørgsmål R, S og T
Læs mereRegion Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark
Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereDanmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig
Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle
Læs mereKTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen
KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til
Læs mereGREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT
TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne
Læs mereTimemodellen og Togfonden
Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereDen alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics
Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment
Læs mereCykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne
Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier
Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w
Læs merePolitisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013
Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland Leo Larsen, formand for Trængselskommissionen d. 29. januar 2013 Baggrund for Trængselskommissionen Trængselsringen forkastet Regeringen, Enhedslisten
Læs mereHøring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet
Erhvervs- og Vækstministerie Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. postmar@erst.dk København den 26. januar 2015 Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Generelle bemærkninger Dansk Erhverv
Læs mereInvesteringer i fremtiden
Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN
Læs mere16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen
1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?
Læs mereBillundbanen skal afgøres til april
Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs mereLiberalisering og konkurrenceudsættelse af togdrift
Dato: 6. juli 2017 Liberalisering og konkurrenceudsættelse af togdrift Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af togområdet
Læs mereProduktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Læs mereFokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen
Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe
Læs mereDobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog
Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt
Læs mereGod tilgængelighed til den kollektive trafik
UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15
Læs mereRejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne
RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne Af Kronikører Torben Nøhr, Iben Koch og Kjeld Bussborg. Ingeniøren, mandag 06. feb 2012 kl. 12:58 Torben Nøhr er teknik- og miljødirektør i Køge Kommune,
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mere182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN?
182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? Hvad koster ti minutter i trafikken? Af professor Mogens Fosgerau HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? 183 Selv om hensyn til miljø og sikkerhed også indgår i beslutninger
Læs mereCOWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein
Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF
Læs mereHvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer?
Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Michael Knørr Skov Afdelingschef, COWI A/S 1 AD 2200? 2 Mythbuster Vi er langt fra færdige med at udvikle Danmarks transportinfrastruktur
Læs mereVejdirektoratets planer for ITS
Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer
Læs mereom ENERGISElSKAbERNES fibernet
6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs mereJuni Den smarte vej frem. Platform
Juni 2018 Den smarte vej frem latform Fremtidens mobilitet Nye teknologier vil få stor betydning for fremtidens mobilitet: Køretøjer bliver selvkørende med mulighed for andre aktiviteter under kørslen
Læs mereLinjeføringen af Timeplanen i Østjylland (2 linjer) Togfondens forslag (fig 17)
Linjeføringen af Timeplanen i Østjylland (2 linjer) Togfondens forslag (fig 17) Ny jernbanestrækning Hørning - Lyngby Togtiden vil blive væsentlig forbedret Sparet tid i forhold til Aarhus H: (23-7)min.
Læs mereEn letbane på tværs af København?
En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,
Læs mereNotat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323
Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Analyse om infrastrukturprojekter fra Kraka I en ny analyse 1 har Kraka lavet en gennemgang af det samfundsøkonomiske afkast af en række større infrastrukturprojekter.
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereTimemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi
Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929
Læs mereFremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Læs mereVejforum. Trængselskommissionens arbejde
Vejforum 6. december 2012 Trængselskommissionens arbejde v. kommissionens formand Leo Larsen Baggrund Betalingsringen forkastet men fortsat vigtigt at afdække mulighederne for at begrænse trængsel og luftforurening
Læs mereBedre bredbånd i Herslev og Kattinge.
Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereHØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE
JOURNALNUMMER 05.01.25-P17-1-18 SKREVET AF JACOB ASBJØRN JACOBSEN HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE 2017-2032 Stevns Kommune har med stor interesse læst den nye trafikplan igennem som
Læs mereLokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost
Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber
Læs mereForsker: Vi har teknikken klar til roadpricing
transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske
Læs mereOm denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.
Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med
Læs mereRegionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler
February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereEn trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv
En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere
Læs mereAftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg
Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)
Læs mereDI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens
September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereHVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll
HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mereQ&A om Hovedstadens Letbane opdateret 25. September 2017
Q&A om Hovedstadens Letbane opdateret 25. September 2017 Q: Hvorfor skal der bygges en letbane i Storkøbenhavn? A: I Hovedstadsområdet bor der mange mennesker, de bor tættere end andre steder i Danmark
Læs mereVirksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur
DI Den 8. august 016 ANCH Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur Mere end hver tredje virksomhed mener, at infrastruktur og transport er et område, som kommunerne skal prioritere. Det er især
Læs mereDanmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.
rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereDe seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren. Lasse Winterberg, Transportministeriet
De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren Lasse Winterberg, De seneste aftaler Aftalerne bygger i vid udstrækning oven på En Grøn Transportpolitik En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvej
Læs mereBetalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag
Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Rasmus Gravesen, Tetraplan A/S, rg@tetraplan.dk NVF Strategisk Planering / 27. oktober 2011 / Side 1 Regeringsgrundlaget
Læs mereTrafikken bliver værre - det har konsekvenser
Af Seniorchefkonsulent Annette Christensen Anch@di.dk SEPTEMBER 2017 Trafikken bliver værre - det har konsekvenser Mere end hver tredje virksomhed har det seneste år måttet stoppe produktionen på grund
Læs mereAnalyse 23. oktober 2013
23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk
Læs merePersontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk
Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert
Læs mereØresundsregionen - logistikcentrum, integration og
Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen
Læs mereTrafikken bliver værre og værre
Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder
Læs mereSUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH
BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne
Læs mereRegionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel
February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereVælg de mest erhvervsvenlige projekter
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSamfundets udvikling og trafik, transport & trængsel i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
Samfundets udvikling og trafik, transport & trængsel i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader
Læs mere(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)
Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring
Læs mereModerne offentlig sektor og infrastruktur 18
Den offentlige sektor og landets infrastruktur er vigtige rammevilkår. En moderne offentlig sektor, der leverer service og tjenester af høj kvalitet, understøtter virksomhedernes konkurrenceevne. Omstilling
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereStatus for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet
Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.
ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereHvordan får vi flere passagerer til jernbanen?
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem
Læs mereCykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater
Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Det overordnede resultat Samfundsøkonomisk overskud
Læs mereVi baner vejen for bedre trafikforbindelser
Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereTrafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden
Trafik- og mobilitetsplan Aalborg Trafikdage 2018 Søren Bom, Regional Udvikling soeren.bom@regionh.dk 1 Jeg vil fortælle om. 1. Hovedstadsregionen og de trafikale udfordringer 2. Hvad gør vi selv indsatser
Læs mere