Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser. Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser. Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet"

Transkript

1 Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet November 211

2

3 Side 1 af Sammenfatning Den finansielle uro forbundet med den internationale gældskrise er fortsat de seneste måneder. Aktiekurserne er faldet, navnlig for bankaktier, og risikopræmierne på de finansielle markeder er generelt steget. Nøgletallene for den internationale økonomi har været svage, og IMF, OECD og EU har nedjusteret eller varslet nedjusteringer af deres vækstprognoser. Den internationale usikkerhed er også slået igennem i faldende tillid blandt danske virksomheder og husholdninger. Samtidig har især udviklingen i det private forbrug i første del af 211 været skuffende. På den baggrund ventes en lidt svagere udvikling i dansk økonomi både i år og næste år sammenlignet med augustvurderingen, jf. Økonomisk Redegørelse, august 211. Sidst i oktober indgik EU-landene en række aftaler, der sigter på at tage hånd om gældskrisen i visse eurolande og sikre finansiel stabilitet. En række af de konkrete tiltag skal udmøntes over de kommende måneder, og det er endnu usikkert, hvordan de finansielle markeder samlet set tager imod redningsplanerne. Det er vigtigt, at redningsplanerne gennemføres som planlagt. Figur 1.1 BNP-vækst, Figur 1.2 Offentlig saldo, Pct. Pct. Mia. kr. Mia. kr. 2, 2, ,5 1, , 1, -4-4,5, , , - - ØR August 211 November 211 ØR August 211 November 211 Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 211 og egne beregninger. Denne status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser indeholder en opdateret vurdering af udviklingen i de overordnede størrelser for efterspørgsel og produktion samt beskæftigelse og ledighed, men ikke en samlet ny prognose. Opdateringen tager udgangspunkt i det genfremsatte finanslovsforslag for 212 af 12. oktober 211. Regeringens oplæg og prioriteringer i forbindelse med finansloven for 212, herunder kickstarten af dansk økonomi, er således ikke indregnet i denne status. Der ventes offentliggjort en egentlig konjunkturvurdering i december.

4 Side 2 af 16 Med afsæt i de nye oplysninger om dansk og international økonomi skønnes p.t. en vækst i BNP på 1,1 pct. i 211 og 1,3 pct. i I forhold til augustprognosen er der tale om en nedjustering af væksten på omkring ¼ pct.-point i 211 og ½ pct.-point i 212, jf. figur 1.1. Lavere eksportvækst og tilbageholdenhed i det private forbrug er blandt de væsentligste årsager til de mere afdæmpede konjunkturudsigter, jf. afsnit 2. Vækstskønnet for 211 forudsætter omtrent uændret BNP-niveau i andet halvår 211, mens vækstskønnet for 212 indebærer en fornyet, gradvis fremgang i den økonomiske aktivitet. Det er lagt til grund, at der vil ske en gradvis reduktion af den usikkerhed, som har tynget de finansielle markeder de senere måneder, og som formentlig bidrager til, at husholdninger og virksomheder i øjeblikket udskyder større forbrugs- og investeringsbeslutninger. Den redningspakke, EU-landene har indgået sidst i oktober, er et skridt i den rigtige retning men der er fortsat usikkerhed, og det kan tage noget tid, før de negative effekter af uroen overvindes i forhold til den finansielle sektors kreditgivning, tilliden til bankerne og den økonomiske aktivitet. Udsigten til gradvis fremgang i 212 understøttes af den meget lempelige pengepolitik og det aktuelt store opsparingsoverskud i den private sektor, som indebærer et betydeligt potentiale for efterspørgselsfremgang. Opsparingsoverskuddet, som udgjorde ca. 8 pct. af BNP i 21, afspejler husholdningernes og virksomhedernes konsolidering siden starten på krisen. Samtidig holder de samlede finanspolitiske lempelser, der er gennemført siden 28, hånden under dansk økonomi i disse år. Dertil kommer, at renteforventningerne er nedjusteret i forhold til august, og de ekstraordinært lave renter understøtter den ventede, fornyede fremgang i efterspørgsel og produktion i løbet af 212. Væksten kan blive både større og mindre end i det forløb, der her er skitseret. Der er især risiko for en større afmatning på kort sigt, hvis den finansielle usikkerhed igen blusser op eller fører til mere markant tilbageholdenhed i forbrug, investeringer og kreditgivning. Omvendt er der også potentiale for en større fremgang i løbet af 212, hvis tilliden til det finansielle system vender hurtigt tilbage, og landene sikrer en ansvarlig økonomisk politik, der bl.a. via reformer styrker vækstgrundlaget og de offentlige finanser, og hvis husholdninger og virksomheder på den baggrund genvinder større tillid og øger deres forbrug og investeringer. De mere moderate vækstudsigter bidrager isoleret set til større offentlige underskud end i augustprognosen. I 211 trækker det dog i modsat retning, at der skønnes større indtægter fra pensionsafkastskatten, navnlig som følge af stigende obligationskurser. Der skønnes nu et offentligt underskud på 67 mia. kr. i 211 (3,8 pct. af BNP) og 95 mia. kr. i 212 (5,1 pct. af BNP) inkl. tilbagebetalingen af 1 Denne overordnede status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser tager afsæt i augustprognosen og de væsentligste nye informationer, som er kommet til siden, herunder nationalregnskabstal til og med 2. kvartal 211, indikatorer for 3. kvartal og den internationale prognose, som IMF har offentliggjort i september.

5 Side 3 af 16 efterlønsbidrag. Den offentlige saldo er dermed forbedret en anelse i 211 og forværret med godt 1 mia. kr. i 212 sammenlignet med augustvurderingen, jf. figur 1.2. De offentlige finanser i Danmark er meget følsomme over for ændringer i konjunkturerne og udviklingen på de finansielle markeder, og der er dermed stor usikkerhed om den faktiske saldo. Som tommelfingerregel gælder, at hvis BNPvæksten fx bliver 1 pct.-point mindre end forudsat, så vurderes den (faktiske) offentlige saldo i gennemsnit at blive forværret med ¾ pct. af BNP eller i størrelsesordnen 15 mia. kr. Virkningen kan blive mærkbart større, hvis udviklingen på de finansielle markeder medfører lavere provenu fra pensionsafkastskatten, og udviklingen i oliepriserne indebærer lavere indtægter af olie- og gasindvindingen i Nordsøen. De strukturelle underskud i 211 og 212 dvs. de offentlige underskud renset for konjunkturpåvirkninger og andre midlertidige forhold vurderes at være stort set upåvirkede af opdateringen af konjunkturudsigterne og den (faktiske) offentlige saldo. De mere afdæmpede vækstudsigter indebærer også en lavere beskæftigelse og højere ledighed i 212 end vurderet i august. Bruttoledigheden ventes nu at toppe omkring sommeren 212 og på et niveau på linje med toppunktet i sommeren 21. Dermed skønnes en gennemsnitlig bruttoledighed på 167. personer i 212, hvilket er en opjustering på 6. personer i forhold til augustvurderingen. Ledigheden er højere end det anslåede strukturelle niveau men forholdsvis lav i et langsigtet historisk perspektiv. Selv om de aktuelle underskud er store, og den finansielle sektor er under fornyet pres, er dansk økonomi rustet til at håndtere de udfordringer, der tegner sig for den nærmeste tid. Statsrentespændet til Tyskland er fortsat lavt, den offentlige nettogæld er tæt på nul, og ØMU-gælden på ca. 45 pct. af BNP er et pænt stykke under Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 6 pct. af BNP. Der er tillige overskud på betalingsbalancen og nettofordringer over for udlandet, og valutareserven er steget til over 25 pct. af BNP. Ratingbureauerne har aktuelt stabile forventninger til Danmarks kreditværdighed, som er på det højeste (AAA) niveau. Samtidig har staten optaget obligationslån, der blandt andet medfinansierer et aktuelt indestående i Nationalbanken på ca. 24 mia. kr. (knap 14 pct. af BNP). Til sammenligning havde staten et indestående på omkring 65 mia. kr. (4½ pct. af BNP) i gennemsnit over perioden En del af det ekstra indestående kan bidrage til at finansiere de offentlige underskud i perioder med ustabile finansmarkeder og giver samtidig visse muligheder for sikring af den finansielle sektor, uden at det på kort sigt er nødvendigt at optage statslige lån. En troværdig genopretning af de offentlige finanser frem mod 22 i overensstemmelse med regeringsgrundlaget styrker samtidig handlemulighederne i den økonomiske politik på kort sigt, idet der derigennem sikres fortsat tillid til finanspolitikken.

6 Side 4 af Konjunktursituationen Siden vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 211, er der kommet en række nye oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi. Baggrunden for nedjusteringen af vækstskønnene for 211 og 212 er blandt andet følgende forhold: Betydelige nedjusteringer af prognoser for den internationale vækst særligt for 212 påvirker udsigterne for dansk eksport. Forværring af situationen på de finansielle markeder frem til oktober har medført større risikopræmier og strammere kreditgivning. Detailomsætningen, bilkøbet, industriens produktion, eksporten og tillidsindikatorer peger på fortsat afdæmpet efterspørgsel og produktion i andet halvår af 211. Der er tale om igangværende tendenser, som er blevet skærpet henover sommeren og ind i efteråret. 2 Efter to svage kvartaler viste nationalregnskabstallene for 2. kvartal 211 en relativt pæn BNP-vækst på 1 pct. i forhold til foregående kvartal og stigende beskæftigelse. Væksten i 2. kvartal var imidlertid især holdt oppe af udviklingen i det offentlige forbrug og de offentlige investeringer samt eksporten, mens der var et lille fald i det private forbrug. Dermed fortsatte den nedgang i privatforbruget, som satte ind ved årsskiftet 21/11, jf. figur 2.1. Den private beskæftigelse har vist tegn på en vis stabilisering i de seneste kvartaler. I 2. kvartal 211 steg den private beskæftigelse med 3. personer. De oplysninger, der indtil videre er kommet om den økonomiske udvikling i 3. kvartal 211, tyder på en ret svag udvikling i efterspørgsel og produktion. Detailomsætningen og bilkøbet peger begge i retning af et fortsat vigende privatforbrug, mens eksporten er faldet i forhold til det relativt høje niveau frem til og med maj. Industriens produktion er i bedste fald stagnerende, og firmaernes samlede indenlandske salg har ligeledes været næsten uændret i de senere måneder. De mere bløde forventningsindikatorer peger også på en afmatning. Forbrugertilliden er faldet i de seneste måneder. Det samme gælder konjunkturbarometrenes indikator for forventningerne i serviceerhvervene (ikke mindst den finansielle sektor) og industrien. For byggeriet ligger konjunkturindikatoren på et ret lavt niveau, som dog har været omtrent stabilt i det sidste halve års tid efter en stigning i perioden forud. Ledigheden har overordnet været svagt stigende siden april. Siden augustvurderingen er der kommet oplysninger om ledigheden fra juli til september. I disse måne- 2 Der er foretaget en opdatering af udviklingen i de overordnede størrelser for efterspørgsel og produktion samt af beskæftigelse og ledighed. Opdateringen er baseret på nationalregnskabstal frem til og med 2. kvartal 211, tal for ledigheden frem til og med september og en række andre nye informationer om udviklingen i dansk og international økonomi, herunder den seneste internationale prognose fra IMF fra september. De finanspolitiske forudsætninger tager udgangspunkt i finanslovforslaget for 212.

7 Side 5 af 16 der er bruttoledigheden (ledige og aktiverede dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere) samlet steget med 1.5 personer til 163. personer inkl. et mindre fald i september. Det var ventet, at ledigheden ville stige hen imod efteråret, hvorfor udviklingen kun ligger en smule over det forudsatte i augustvurderingen, jf. figur 2.2. Figur 2.1 Udvikling i BNP og privatforbrug Figur 2.2 Udviklingen i bruttoledigheden Mio. kr Mio. kr BNP Privatforbrug (h. akse) 1. personer 1. personer ØR August 211 November 211 Anm.: De vandrette linjer i figur 2.1 angiver de skønnede årsniveauer for 211 og 212 ifølge novemberopdateringen. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, august 211 og egne beregninger. Inflationen er aftaget de seneste måneder, men er forsat på et relativt højt niveau, hvilket især afspejler prisudviklingen på energi. Lønstigningerne har været lavere end inflationen i den første halvdel af 211, men inflationen ventes at falde fremadrettet, efterhånden som effekten fra energiprisstigningerne aftager. Ejerboligpriserne har været vigende det sidste års tid, og antallet af handler er lavt. Det svage boligmarked er sammen med udsigterne til lav reallønsfremgang og stigende beskatning en medvirkende årsag til den svage forbrugsudvikling. 3 Internationalt er den finansielle uro skærpet siden sommeren 211. Øget usikkerhed om Grækenlands og andre sydeuropæiske euro-landes evne til at tilbagebetale deres statsgæld var med til at udløse uroen. Svage nøgletal for blandt andet den amerikanske økonomi og den langvarige proces omkring det amerikanske gældsloft bidrog også til øget usikkerhed. Idet navnlig europæiske banker har betydelige beholdninger af statsobligationer fra de udsatte euro-lande, er der tillige opstået usikkerhed om visse europæiske bankers soliditet i forbindelse med en græsk gældsrestrukturering. Usikkerheden om soliditeten i det europæiske banksystem har bidraget yderligere til stigende risikopræmier. Både de europæiske og amerikanske aktier er faldet mærkbart de seneste måneder, jf. figur 2.3. Udover en generelt øget risikoaversion afspejler kursfaldene formentlig også lavere forventninger til virksomhedernes indtjening i lyset af de svagere 3 Ved uændret politik, herunder det genfremsatte finanslovsforslag for 212, stiger skatter og afgifter med ca. 11½ mia. kr. fra 211 til 213, navnlig som følge af finansieringselementerne i Forårspakke 2. fra marts 29 og Aftalen om genopretning af dansk økonomi fra maj 21. Heri indgår også indtægter fra CO2-kvotesalg i 213.

8 Side 6 af 16 vækstudsigter. Usikkerheden på aktiemarkederne i efteråret 211 i form af store kursudsving - har således været på det højeste niveau siden Lehmans Brothers kollaps i 28. Figur 2.3 Aktiekurser Figur 2.4 Forventninger til væksten i USA og euroområdet (konsensus-skøn) Indeks 27= Indeks 27= Pct. Pct ,5 3, , 3, ,5 2, 1,5 1,,5 2,5 2, 1,5 1,, , Euroområdet USA, Danmark (OMXC2) USA (S&P5) Euroområdet (MSCI) Juli-skøn Oktober-skøn Kilde: Danmarks Nationalbank, EcoWin og Consensus Economic Forecasts, september 211. Det gælder generelt, at lande, som har store offentlige underskud eller stor gæld, eller hvis banker har betydelige fordringer i de gældsplagede stater, vil være særligt udsat for finansielt pres og problemer i den finansielle sektor. Sunde offentlige finanser er afgørende for Danmark, som er en lille åben økonomi med fastkurspolitik, og hvor efterspørgslen og boligmarkedet er meget rentefølsomme. Forventningerne til væksten i den internationale økonomi i år og næste år er blevet nedjusteret betydeligt i de seneste måneder, jf. figur 2.4. OECD har i en foreløbig vurdering nedjusteret sit skøn for væksten i de syv største lande, hvor der overordnet set ventes stagnation i andet halvår af 211. IMF offentliggjorde i september nye skøn, der indebærer en nedjustering af BNP-væksten på Danmarks eksportmarkeder med i størrelsesordenen ½ pct.-point i 212. Efter både OECD s og IMF s vurdering er der betydelig risiko for et mere negativt forløb på kort sigt i lyset af den internationale gældskrise og de begrænsede handlemuligheder, de fleste lande har tilbage i finans- og pengepolitikken. Udsigterne for dansk økonomi i 211 og 212 En overordnet opdatering af konjunkturudsigterne på baggrund af de seneste informationer peger på en BNP-vækst i Danmark på 1,1 pct. i 211 og 1,3 pct. i 212, jf. tabel 2.1. Det er en nedjustering af væksten på omkring ¼ pct.-point i 211 og ½ pct.-point i 212 sammenlignet med augustprognosen. Vækstskønnet for 211 forudsætter omtrent uændret BNP-niveau i andet halvår 211, mens vækstskønnet for 212 indebærer en fornyet, gradvis fremgang i den økonomiske aktivitet.

9 Side 7 af 16 De forudsatte vækstrater er meget afdæmpede i forhold til tidligere opsving. Udover den aktuelle usikkerhed skal dette også mere grundlæggende ses i lyset af, at væksten i de underliggende produktionsmuligheder er lavere end i de foregående årtier, og at opsving erfaringsmæssigt er relativt langtrukne og ujævne, når det forudgående tilbageslag er forbundet med finansiel ustabilitet og gældsproblemer. Den svagere BNP-vækst i 211 og 212 afspejler navnlig en nedjustering af væksten i det private forbrug og en ret kraftig opbremsning i eksporten efter det seneste års fremgang. De svagere udsigter for dansk eksport skal også ses i lyset af, at de danske lønstigninger i en årrække har oversteget udlandets. Fra år 2 og frem til og med 21 er lønkonkurrenceevnen 4 således forringet med ca. 14 pct., hvilket kan dæmpe de danske eksportmuligheder i de kommende år. Tabel 2.1 Udvalgte nøgletal for dansk økonomi August November August November Realvækst, pct. Bruttonationalprodukt (BNP) 1,8 1,3 1,1 1,8 1,3 Privatforbrug 2,3,3 -,6 2,4 1,5 Eksport 3,8 5,7 5,7 3,6 2,7 Niveau, 1. personer Bruttoledighed Beskæftigelse Niveau Offentlig saldo (mia. kr.) Offentlig saldo (pct. af BNP) -2,8-3,8-3,8-4,6-5,1 Anm.: Danmarks Statistik offentliggjorde 1. november 211 reviderede tal for de offentlige finanser, der indebar et offentligt underskud på godt 47 mia. kr. i 21. Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn og beregninger. I lyset af gældsproblemerne i USA og flere eurolande og den medfølgende finansielle uro er vurderingen af konjunkturudsigterne og de offentlige finanser behæftet med større usikkerhed end normalt. Et forløb, hvor den internationale økonomi svækkes mere end ventet, og den øgede usikkerhed samtidig har afsmittende virkninger på den indenlandske efterspørgsel, kan give anledning til markant lavere vækst i Danmark og en yderligere svækkelse af de offentlige finanser, jf. boks Lønkonkurrenceevnen er her målt ved de relative enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed mellem Danmark og udlandet korrigeret for den effektive kronekurs.

10 Side 8 af 16 Boks 2.1 Negativt scenarie med lavere udlandsvækst og en yderligere afdæmpning af den indenlandske efterspørgsel Hovedscenariet for vækstforløbet i denne status er baseret på stagnation i 2. halvår af 211 og en gradvis normalisering af væksten i løbet af 212. Der er risiko for et mere negativt vækstforløb end det forudsatte hovedscenarie, hvis afmatningen i sidste del af 211 er mere markant, eller den svage vækst varer ved længere ind i 212. I tabel a er vist et regneeksempel, hvor BNP-væksten i udlandet bliver en ½ pct.-point lavere i 211 og 1 pct.-point lavere i 212 sammenlignet med hovedscenariet. Den lavere aktivitet antages at medføre en nedgang i olieprisen (med ca. 15 USD i 211 og ca. 22 USD i 212) samt lavere korte og lange renter (hhv.,1 og,3 pct.-point i 211 og 212 for 1-årige danske statsobligationer). Samtidig er det forudsat, at væksten i det private forbrug reduceres med,4 pct.-point i 211 og 1 pct.-point i 212. Desuden antages kapitalomkostningerne for virksomhederne at være ½ pct.-point højere i 212 som følge af stigende risikopræmier. Endelig er det antaget, at boligpriserne falder med ca. 3 pct. både i 211 og 212. I forhold til hovedscenariet vil et sådant mere negativt forløb svække de offentlige finanser med i størrelsesordenen 1¼ pct. af BNP i 212 forudsat at renteniveauet ikke øges som følge af finansiel uro. Stigende rente vil svække beskæftigelsen yderligere og forøge rentebetalingerne på den offentlige gæld. Svækkelsen af de offentlige finanser afspejler navnlig, at BNP-væksten i regneeksemplet reduceres til ca.,6 pct. i 211 og,3 pct. næste år. Et svagere konjunkturforløb vil endvidere medføre højere ledighed. Finanspolitiske lempelser kan i den situation i nogen grad understøtte beskæftigelsen på kortere sigt, men virkningernes størrelsesorden er usikker, hvis lempelserne tolkes som et udtryk for, at sunde offentlige finanser ikke har tilstrækkelig høj prioritet, og renten dermed kan stige. Da Danmark er en meget rentefølsom økonomi, er tillid til finanspolitikken således en grundlæggende betingelse for, at lempelser kan styrke beskæftigelsen navnlig i den nuværende situation, hvor der er stor fokus på landenes evne og vilje til at håndtere de finanspolitiske udfordringer, selv i lande med høj kreditvurdering. Samtidig medfører lempelser af finanspolitikken, at stramningsbehovet øges de efterfølgende år. Handlemulighederne begrænses desuden af det finanspolitiske råderum, som er betinget af reformer og konkrete tiltag, der skal sikre strukturel balance på de offentlige finanser frem mod 22. Tabel a Nøgletal for hovedscenarie og negativt scenarie November 211 Negativt scenarie Vækst i realt BNP (pct.) 1,1 1,3,6,3 Bruttoledige (1. personer) Offentlig saldo (pct. af BNP) -3,8-5,1-4,1-6,4 Offentlig saldo (mia. kr.) Kilde: Egne beregninger.

11 Side 9 af Offentlige finanser Med afsæt i den overordnede opdatering af konjunkturudsigterne mv. skønnes det, at underskuddet på de offentlige finanser bliver ca. 1 mia. kr. større i 212 end ventet i august, mens underskuddet i 211 bliver lidt mindre. Det større underskud i 212 afspejler, at de offentlige indtægter skønnes at blive 8½ mia. kr. lavere, mens de offentlige udgifter er 1½ mia. kr. højere primært afledt af den svagere konjunkturudvikling. Det mere afdæmpede vækstforløb og lavere vækst i privatforbruget indebærer, at indtægterne fra moms og indirekte afgifter vurderes at blive henholdsvis ca. 2½ og 4¾ mia. kr. lavere i 211 og 212 sammenlignet med i august-skønnene. Indkomstskatterne er kun nedjusteret marginalt, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med indarbejdelse af foreløbige oplysninger om et lidt højere niveau for provenuet i 21, samt at virkningen af lavere vækst i indkomsterne delvist modgås af lavere rentefradrag afledt af lavere renteniveau. De skønnede indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen er nedjusteret med knap 1 mia. kr. i 211 og ca. 2½ mia. kr. i 212 primært afledt af lavere oliepriser målt i danske kroner end forudsat i august. Indtægterne fra selskabsskatter i øvrigt (dvs. ekskl. Nordsø-relaterede selskabsskatter) er stort set uændrede i forhold til august. Tabel 3.1 Ændringer i skøn for den offentlige saldo siden augustvurdering Mia. kr. Moms og afgifter -2,4-4,6 Indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag,1 -,1 Selskabsskat 1), -,3 Nordsø-indtægter 2) -,9-2,5 Pensionsafkastskat 5, -1,1 Dagpenge og kontanthjælp mv. -,3-1,1 Statslige tab i Max Bank -,3 -,8 Nettorenteudgifter,,1 Offentlig saldo 1,1-1,5 1) Ekskl. kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. 2) De samlede Nordsø-indtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed, olierørledningsafgift og overskudsdeling. Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer i form af øgede udgifter eller reducerede indtægter, mens positive tal svarer til saldoforbedringer som følge af lavere udgifter eller højere indtægter. Med hensyn til pensionsafkastskatten skønnes der p.t. et provenu på knap 1 mia. kr. i 211. Det er ca. 5 mia. kr. mere end i august. Det højere provenu i 211 skyldes primært mærkbart større afkast af obligationer og afledte aktiver de såkaldte derivater som pensionskasserne blandt andet bruger til risikoafdækning. Det hø-

12 Side 1 af 16 jere afkast fra obligationer mv. skal ses i lyset af, at der nu ventes et større fald i renten i løbet af 211 end forudsat i august. I 212 skønnes et provenu fra pensionsafkastskatten på ca. 3½ mia. kr., hvilket er godt 1 mia. kr. mindre end i august. Det skyldes først og fremmest et lavere skønnet afkast af obligationer og derivater i lyset af den forudsatte renteudvikling. 5 I boks 3.1 er der redegjort for den metode, som bruges i forbindelse skøn for provenuet fra pensionsafkastskatten. Boks 3.1 Beregning af skøn for provenuet fra pensionsafkastskatten Beregningen af skønnet for provenuet fra pensionsafkastskatten i indeværende år tager udgangspunkt i pensionsformuen ultimo 21. I provenuskønnet for 211 tages der herudover udgangspunkt i den kendte udvikling i aktiekurserne i løbet af 211 (år-til-dato), hvorefter der forudsættes et normal-afkast for den resterende del af året. Afkastet i et normalt år forudsættes at være 7 pct. for aktier og 5 pct. for obligationer, hvilket er baseret på historiske afkastrater. Hvad angår udviklingen i obligationskurserne, er det dog den skønnede renteudvikling i den resterende del af året, der sammen med kursudviklingen år-til-dato lægges til grund for afkastet på obligationer i 211. På baggrund heraf beregnes en skønnet værdi af pensionsselskabernes aktiver ultimo 211 og dermed bruttoafkastet for 211. I 212 og efterfølgende år forudsættes, at aktiernes bruttoafkast er som i et normalt år, mens den skønnede renteudvikling påvirker obligationsafkastet. Selve provenu-skønnet for pensionsafkastskatten i et givet år beregnes dernæst ved at gange det skønnede bruttoafkast (korrigeret for afkastet på visse særlige obligationer, der er fritaget for pensionsafkastbeskatning) med den aktuelle skattesats, som er på 15 pct. Endelig korrigeres der for fremført negativ skat vedr. tidligere år. De konjunkturfølsomme udgifter til dagpenge og kontanthjælp mv. er opjusteret med hhv. ca. ¼ og 1 mia. kr. i 211 og 212 afledt af et højere ledighedsskøn. Derudover skønnes de statslige tab på kapitalindskud i og statsgaranterede lån til Max Bank foreløbigt til hhv. ca. ¼ og ¾ mia. kr. i 211 og 212. Opdateringen af de offentlige finanser i denne status er af forholdsvis overordnet karakter. En mere detaljeret og samlet vurdering af de offentlige finanser vil foreligge i tilknytning til den kommende konjunkturvurdering. 5 Det forudsatte renteniveau er lavere i både 211 og 212 end i augustvurderingen, men forudsætningen om fremskridt i retning af en afklaring af gældskrisen i bl.a. de sydeuropæiske lande inden for den kommende tid indebærer, at de længerefristede danske renter kan stige lidt mere fra de nuværende ekstraordinært lave niveauer og igennem 212 end forudsat i august. Det er således antaget, at renterne kan stige lidt mere end det, som i øjeblikket er indpriset på forward-markederne, idet de aktuelle markedspriser bl.a. også afspejler muligheden for et mere negativt scenarie med større søgning mod sikre havne end i hovedscenariet i denne status.

13 Side 11 af 16 Bilag 1. Nærmere om de opdaterede konjunkturskøn Forudsætninger om den internationale økonomi Udsigterne for den internationale økonomi tegner mere dystre end for to måneder siden. Væksten i verdensøkonomien aftog i 2. kvartal 211 efter relativt høj vækst i starten af året og for 21 under ét, og de nyeste oplysninger peger på, at fremgangen i verdenshandlen er bremset, jf. figur B1 og B2. Samtidig peger erhvervs- og forbrugertilliden i retning af en yderligere afdæmpning af fremgangen i den internationale økonomi. Figur B1 Kvartalsvækst i udvalgte lande Figur B2 Verdenshandel Pct. (k/k) 1,4 Pct. (k/k) 1,4 Indeks (jan. 28=) 15 Pct. 1 1,2 1,2 5 1, 1, 95,8,6,8,6-5,4,4 85-1,2,2-15, Gns. vækst k1 211k2 Euroområdet Tyskland UK USA, Vækst (h. akse) Indeks -2 Figur B3 Ledende indikator (CLI) fra OECD Figur B4 Oliepris Indeks 11 Indeks USD pr. tønde USD pr. tønde Euroområdet Tyskland USA Japan Kina ØR August 211 November Kilde: Reuters EcoWin, Eurostat, Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis (CPB), OECD og egne beregninger. Genopretningen efter finanskrisen er blevet presset af uroen på de finansielle markeder, der især er knyttet til gældsproblemerne i visse lande i euroområdet samt øget usikkerhed om den underliggende styrke af genopretningen i USA. Samtidig skal vækstafdæmpningen også tilskrives midlertidige faktorer, herunder især virkningerne fra natur- og atomkatastrofen i det østlige Japan i marts, samt negative virkninger på de reale disponible indkomster fra råvareprisstigningerne i

14 Side 12 af 16 sidste halvdel af 21 og i starten af 211. Virkningerne fra de midlertidige vækstdæmpende forhold forventes at høre op i 2. halvår 211. Det skyldes, at råvarepriserne har været vigende det seneste halve år, og at forsyningslinjerne efter naturkatastrofen i Japan relativt hurtigt er blevet genetableret. Væksten i verdensøkonomien forventes at forblive lav i de kommende kvartaler. Det understøttes blandt andet af OECD s sammenvejede ledende indikator (CLI), jf. figur B3. Indikatoren, som foreligger frem til august, er konstrueret på baggrund af en række ledende indikatorer i de enkelte lande med henblik på at give tidlige signaler om vendepunkter i den økonomiske aktivitet. Udsigterne for den internationale økonomi er forbundet med usædvanlig stor usikkerhed. Det skyldes som nævnt især uroen på baggrund af statsgældskrisen i en række udsatte lande i euroområdet, herunder navnlig Grækenland, hvor de kommende uger og måneder vil vise virkningerne af de EU-aftaler, der blev indgået i slutningen af oktober. Endvidere dæmpes aktivitetsniveauet også af et udbredt behov for konsolidering i både den private og offentlige sektor i mange lande, samt af svage arbejds- og boligmarkeder i mange store industrilande. På den baggrund forventes den sammenvejede importvækst på de danske eksportmarkeder at falde fra godt 6¼ pct. i 211 til 4½ pct. i 212 (for industrivarer). I 212 er eksportmarkedsvæksten nedjusteret med 1¼ pct.-point i forhold til det forudsatte i august. Skønnet for olieprisen i er ligeledes blevet nedjusteret, jf. figur B4. Olieprisen har generelt været vigende siden april om end med betydelige udsving. Faldet i olieprisen skal ses i lyset af den skærpede uro på finansmarkederne samt udsigter til lavere vækst i verdensøkonomien og dermed lavere efterspørgsel efter råolie. Finansielle forhold De seneste måneders uro på de finansielle markeder blev blandt andet udløst af en øget usikkerhed om Grækenlands og andre sydeuropæiske landes evne til at betale deres statsgæld tilbage. Svage nøgletal for den amerikanske økonomi bidrog ligeledes til større usikkerhed. Aktiekurserne er faldet mærkbart på verdensplan siden sommer. Kursfaldene afspejler blandt andet lavere forventninger til virksomhedernes indtjening fremover. I efteråret 211 har usikkerheden på aktiemarkederne været på det højeste niveau siden Lehman Brothers kollaps i 28, jf. figur B5.

15 Side 13 af 16 Figur B5 Usikkerhed på europæisk aktiemarked VIX Figur B6 Aktiekurser Pct. Pct. Indeks 27= Indeks 27= Lehmann Brothers' kollaps Låneprogram til Grækenland Gældskrise Danmark (OMXC2) Euroområdet (MSCI) USA (S&P5) Kilde: Reuters Ecowin. Uroen på de finansielle markeder har også vist sig i form af stigende risikopræmier og en tilbageholdenhed blandt bankerne med at låne penge til andre banker. I forhold til de finansielle markeder har Danmark imidlertid et relativt gunstigt udgangspunkt sammenlignet med mange andre lande. Valutareserven er stor, og rentespændet på statsobligationer i forhold til Tyskland er beskedent. Der er således som udgangspunkt tillid til dansk økonomi, og dansk statsgæld har AAArating. Figur B7 Renteforskel mellem usikrede og sikrede 3 mdr. pengemarkedsrenter Figur B8 Ændring i kreditpolitikken for private og erhverv Pct.-point Pct.-point Nettotal Nettotal 2, 2, ,5 1, , 1, ,5, , , Euroområdet Danmark Private Erhverv Anm.: Udlånsundersøgelsen i figur B8 er baseret på svar fra de største penge- og realkreditinstitutter på spørgsmål om ændringer i deres kreditpolitik. Kilde: Reuters Ecowin og Nationalbanken. Ifølge Nationalbankens udlånsundersøgelse for 3. kvartal 211 er der endvidere sket en stramning i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik i Danmark for både privatpersoner og erhverv, jf. figur B8. Stramningen kommer efter en stort set uændret kreditpolitik siden de kraftige stramninger i slutningen af 29. Den

16 Side 14 af 16 strammere kreditpolitik skyldes, at pengeinstitutterne og især realkreditinstitutterne har skærpet deres vurdering af risikoen ved udlån, mindsket deres risikovillighed og har haft højere finansieringsomkostninger. Samtidig oplever specielt pengeinstitutterne stigende nedskrivninger og tab. Stigningen i usikkerheden udgør en negativ risiko i forhold til konjunkturudviklingen. Det generelt lave renteniveau bliver således også i nogen grad aktuelt modvirket af højere risikopræmier. Udviklingen i den indenlandske økonomi Hidtil har opsvinget i dansk økonomi i høj grad været trukket af fremgang i eksporten, mens udviklingen i den private indenlandske efterspørgsel har været skuffende. Det gælder navnlig det private forbrug, som har ligget stort set fladt siden starten af 21, jf. figur B9. De seneste nationalregnskabstal peger ydermere på svagt aftagende privatforbrug i første halvår 211, og de foreløbige indikatorer peger på fortsat aftagende forbrug i 3. kvartal 211. Den svage udvikling i privatforbruget skal blandt andet ses i lyset af en stigning i husholdningernes opsparing efter det betydelige formuefald under finanskrisen forårsaget af nedgangen på aktie- og boligmarkedet. Den seneste tids uro på de finansielle markeder og den større usikkerhed om genopretningen af den internationale økonomi har formentlig også bidraget til øget tilbageholdenhed blandt de danske forbrugere. Figur B9 Privatforbruget halter, men eksporten har trukket væksten frem til sommeren 211 Figur B1 I 212 ventes væksten i BNP i højere grad at bliver trukket af indenlandske efterspørgsel Indeks 29K2= Indeks 29K2= Pct.-point 3, Pct.-point 3, Estimeret udvikling i 3. kvartal ,5 2, 1,5 2,5 2, 1, ,,5, 1,,5, , , Eksport Privatforbrug Offentlig efterspørgsel Eksport Indenlandsk privat eft erspørgsel Anm.: Udviklingen i 3. kvartal er estimeret ud fra de foreliggende indikatorer for 3. kvartal og er behæftet med betydelig usikkerhed. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Sammenlignet med augustprognosen er den skønnede vækst i privatforbruget nedjusteret både i 211 og 212. Det private forbrug ventes nu at falde med,6 pct. på årsbasis i 211, mens der skønnes en stigning på 1,5 pct. i 212. Dermed er årsvæksten nedjusteret med knap 1 pct.-point i begge år. I både maj- og augustvurderingen var det ventet, at den indenlandske private efterspørgsel gradvist ville tage over som den primære kilde til vækst. De seneste

17 Side 15 af 16 kvartalers aftagende udvikling i privatforbruget og en skuffende udvikling i de private investeringer under ét har imidlertid udskudt overgangen til et mere selvbærende indenlandsk opsving til ind i 212, jf. figur B1. Eksporten har udviklet sig ganske pænt i de første to kvartaler af 211 og har som nævnt været den primære kilde til fremgang i produktionen. De forringede internationale konjunkturudsigter ventes imidlertid gradvist at slå igennem på eksporten, hvorfor den skønnede vækst i eksporten falder 5¾ pct. i 211 til 2¾ pct. i 212. Dermed vil vækstbidraget til BNP fra eksporten være markant lavere i 212 sammenlignet med de to foregående år. Det betyder også, at et eventuelt svagere forløb for privat forbrug og investeringer end lagt til grund i denne vurdering kan indebære en væsentlig lavere BNP-vækst i 212. For den offentlige efterspørgsel er det på baggrund af de foreliggende oplysninger forudsat, at det offentlige forbrug og de offentlige investeringer i 211 og 212 ligger på linje med augustvurderingen. Udviklingen på arbejdsmarkedet Den private beskæftigelse har efter det kraftige fald i forbindelse med finanskrisen ligget relativt stabilt på omtrent samme niveau som i 25-6, jf. figur B11. Figur B11 Privat beskæftigelse (ekskl. orlov) Figur B12 Antallet af fyringsvarsler og ledighed 1. personer 1. personer ØR August 211 November personer 1. personer Bruttoledighed Nettoledighed Antal varslinger (sæsonkorr., h. akse) Anm.: Skønsstregen angiver skøn for novembervurderingen. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Siden augustvurderingen er der offentliggjort nationalregnskabstal for 2. kvartal, som med en stigning i den private beskæftigelse (ekskl. orlov) på 3. personer viser en mere afdæmpet udvikling end forudsat. Hertil kommer, at ledigheden i juli til september under ét er steget lidt mere end ventet ved udarbejdelsen af augustvurderingen. Antallet af fyringsvarsler indikerer mulighed for yderligere stigninger i ledigheden i de kommende måneder, jf. figur B12. De mere afdæmpede udsigter for fremgangen i aktiviteten vurderes at indebære et vist fald i den private beskæftigelse i andet halvår 211. Produktionsvæksten i

18 Side 16 af ventes at trække en gradvis svag fremgang i den sidste del af året, men samlet er den private beskæftigelse nedjusteret med ca. 8. personer for 212 som helhed sammenlignet med vurderingen i august. Bruttoledigheden (nettoledige inkl. aktiverede jobklare personer) er steget svagt siden april til 163. personer i september efter en generel aftagende tendens siden sommeren sidste år, hvor den toppede med knap 17. personer. På baggrund af en forudsætning om aftagende beskæftigelse i resten af 211 ventes (brutto)ledigheden fortsat at stige svagt gennem resten af året og toppe omkring sommeren 212 på niveau med toppunktet i sommeren 21. Derved ventes en bruttoledighed på 164. personer på årsbasis i 211 og 167. personer i 212. Det er en opjustering på 2. personer i 211 og 6. personer i 212 i forhold til augustvurderingen. På trods af opjusteringerne er ledigheden aktuelt forholdsvis lav i et mere langsigtet historisk perspektiv.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 17

KonjunkturNYT - uge 17 KonjunkturNYT - uge 7 3. april 7. april Danmark Mindre fald i bruttoledigheden i marts Stigning i husholdningernes bilkøb i marts Stort fald i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i marts Konjunkturbarometrene

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 47

KonjunkturNYT - uge 47 KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 9

KonjunkturNYT - uge 9 KonjunkturNYT - uge 9. februar 7. februar Danmark Fortsat fremgang i BNP i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i december Betydelig stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 34

KonjunkturNYT - uge 34 KonjunkturNYT - uge 8. august. august Danmark Højere beskæftigelse og lavere ledighed i. kvartal ifølge AKU Fortsat stigning i forbrugertilliden i august Fald i detailomsætningen i juli, men stigning i

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 1

KonjunkturNYT - uge 1 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Stort set uændret ledighed i november Konjunkturbarometre: Lille bedring i serviceerhvervene, men lidt svagere vurdering i industri samt bygge og anlæg Internationalt

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. februar Danmark Bruttoledigheden faldt i december Lille fald i priserne for enfamiliehuse i november Konjunkturbarometre: Bedring i industri, men svagere vurdering i detailhandel

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

Gunstige forhold for øget eksport

Gunstige forhold for øget eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE August 2015 Gunstige forhold for øget eksport Tiltagende vækst på vores nære eksportmarkeder og en svækket valuta i forhold til f.eks. USA og Kina giver gunstige forhold for øget

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Nye prognoser: Regeringen og Vismændene forventer langsom økonomisk genopretning i 13 og 1 Ugens Analyse Mindre stigning i ledigheden i april 13 Tendens

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 32

KonjunkturNYT - uge 32 KonjunkturNYT - uge 3 6. ust 1. ust Danmark Fald i industriproduktionen i juni Firmaernes samlede salg faldt i juni Fald i dankortomsætningen i juli Fald i det påbegyndte byggeri i. kvartal Stigning i

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Gode muligheder for job til alle

Gode muligheder for job til alle LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer

Læs mere

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Formstærk fremgang skal mærkes af alle

Formstærk fremgang skal mærkes af alle LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS 3. kvartal 15 Økonomi Opsvinget har bidt sig fast Den danske økonomi er vokset de seneste syv kvartaler i træk, hvilket afspejler, at opsvinget i den danske økonomi nu for alvor har bidt

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2015

Status på udvalgte nøgletal februar 2015 Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,

Læs mere

Negativ vækst i 2. kvartal 2012

Negativ vækst i 2. kvartal 2012 Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked 01-10-2017 01-11-2017 01-12-2017 01-01-2018 01-02-2018 01-03-2018 01-04-2018 01-05-2018 01-06-2018 01-07-2018 01-08-2018 01-09-2018 01-10-2018 NØGLETAL UGE 41 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2016

Status på udvalgte nøgletal april 2016 Status på udvalgte nøgletal april 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu et fald i ledigheden i februar,

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2016

Status på udvalgte nøgletal september 2016 Status på udvalgte nøgletal september 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Arbejdsmarkedet tog sig en puster i juli med et svagt fald i beskæftigelsen,

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling

Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling 23. oktober 2009 Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling Resumé og overordnede kommentarer Danmark fører aktuelt en

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Nøgletal for Danmark november 2012 Forventet BNP-udvikling i 2012 0,25 % Inflation i september (årligt) 2,5 % Ledigheden september

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2016

Status på udvalgte nøgletal august 2016 Status på udvalgte nøgletal august 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Beskæftigelsesfremgangen fortsatte i maj, mens ledigheden faldt igen i juni. Flaskehalse

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2015. Kære Læser!

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2015. Kære Læser! Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder Hvis man holdt sommerferie i Danmark i 2015, vil man vide, at vejret var elendigt. Det samme kan siges om stemningen på de finansielle markeder

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 4

KonjunkturNYT - uge 4 KonjunkturNYT - uge 9. januar. januar Danmark Stigning i forbrugertilliden i januar Stigning i detailsalget igennem Deflation i euroområdet, men ikke i Danmark i december Internationalt IMF: World Economic

Læs mere

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse Polen Holland USA Tyskland Italien Sverige Udland Norge Danmark Storbritannien Frankrig Finland Spanien Belgien Japan Aktuel Statistik 3/2015 18. september 2015 Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Danmark er dårligt rustet til en ny krise

Danmark er dårligt rustet til en ny krise Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald

Læs mere

Eksportoptimisme giver forårsstemning

Eksportoptimisme giver forårsstemning DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal

Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. januar 2014 1 Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Resumé: Papiret sporer værdierne for pensionsafkastskatten

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 51

KonjunkturNYT - uge 51 KonjunkturNYT - uge 1 1. december 18. december 1 Danmark Firmaernes salg faldt lidt i oktober Flere i beskæftigelse i. kvartal 1 BNP-vækst i hele landet i 1 Fald i både producent- og importpriser i november

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 21

KonjunkturNYT - uge 21 KonjunkturNYT - uge. maj. maj Danmark Uændret AKU-ledighed og stigning i AKU-beskæftigelsen i. kvartal Omtrent uændret forbrugertillid i maj Lav inflation i Danmark i april Fald i detailomsætningsindekset

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere