Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Transkript

1 Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Første offentliggørelse af tal fra IVFregisteret I starten af 1994 oprettede Sundhedsstyrelsen et register over alle kvinder, der modtager behandling for ufrivillig barnløshed, også kaldet reagensglasbehandling. Det er første gang, der offentliggøres resultater fra dette register, og dermed er det første gang muligt at angive, hvor mange børn der kommer ud af de forskellige metoder til kunstig befrugtning i Danmark. Alle læger på landets private og offentlige fertilitetsklinikker, der behandler kvinder/par for ufrivillig barnløshed, har siden 1. januar 1994 haft pligt til at indberette oplysning om behandling til Sundhedsstyrelsen. Indberetningerne indgår i Sundhedsstyrelsens IVFregister. Indberetningen til Sundhedsstyrelsen foretages på særlige skemaer. Til analyse af indberetningerne til IVF-Registeret er data fra skemaindberetningerne sammenkørt med data fra Landspatientregisteret, Abortregisteret, Det Medicinske Fødselsregister, Dødsårsagsregisteret samt Cytogenetisk Central Register. Nedenstående talmateriale vedrører alle behandlinger påbegyndt i 1994 og 1995 og deraf børn født i 1994, 1995 og Kun kvinder, der ved behandlingens start har haft bopæl i Danmark, undtaget Grønland og Færøerne, er inkluderet. Til sammenligning af resultaterne for kvinder, der har født efter in vitro behandling, samt disses børn, er der dels benyttet en baggrundsgruppe, dels en kontrolgruppe, der er matchet til IVFgruppen på udvalgte kriterier. Baggrundsgruppen består af alle kvinder (med bopæl i Danmark), der fødte i Kontrolgruppen består af mødre og disses børn, hvor mødrene havde tilsvarende alder (så vidt muligt), samme antal tidligere fødte børn, samme antal børn i fødslen og samme fødselsår (så vidt muligt) som kvinderne, der fødte efter in vitro behandling. Det skal bemærkes, at der ikke er matchet på sociale, økonomiske eller geografiske faktorer. IVF: In Vitro Fertilisation: De modnede æg udtages fra æggestokken og befrugtes med sæd i et reagensglas. Efter nogle døgn, når befrugtningen er identificeret og delingen af ægget påbegyndt, lægges det befrugtede æg tilbage i kvindens livmoder. Metoden er den op-

2 2 rindelige og enkleste in vitro teknik, hvorfor den ofte benævnes naturlig IVF. ICSI: FER: ED: Intra Cytoplasmatisk Sædcelle Injektion: En enkelt sædcelle indsprøjtes direkte i en modnet ægcelle. Vellykket befrugtning og deling af ægget afventes i et reagensglas, hvorefter ægget lægges tilbage i kvindens livmoder. Metoden benyttes fortrinsvis ved mandlig infertilitet og har således givet ufrivilligt barnløse par, der tidligere var henvist til sæddonation, en ny mulighed. Teknikken benævnes ofte microinsemination. Frozen Embryo Replacement: Ved den hormonelle stimulering af æggestokkene hos en kvinde i behandling modnes ofte et stort antal æg. Disse kan ubefrugtede eller efter befrugtning, enten ved IVFeller ICSI teknik, opbevares i op til 1 år (dette blev ændret til 2 år i 1997). Opnås der ikke graviditet efter første behandling, kan man indenfor tidsrammen optø et antal æg og lægge disse tilbage i kvindens livmoder. Teknikken kaldes også frysemetoden. Egg Donation: Overskydende ubefrugtede æg fra kvinder i behandling må doneres anonymt til andre kvinder, der ikke selv er i stand til at producere egnede æg. Donerede æg må ikke befrugtes med donorsæd, idet mindst ét af barnets forældre skal være kendt. Antal fertilitetsklinikker Samtlige antal behandlinger og behandlingsforløb for 1994 og 1995 I perioden 1994 og 1995 var der 9 private og 6 offentlige klinikker, der tilbød behandling af ufrivillig barnløshed. Af Tabel 1.1 fremgår det samlede antal behandlingsforløb på offentlige og private klinikker. Tabel 1.1: Antal behandlingsforløb Påbegyndte behandlingsforløb Ægudtagninger (Aspirationer) Ægoplægninger (Transfereringer) Kliniske graviditeter Fødsler Fødte børn 2.245

3 3 Som det ses af tabellen sker der et fald i antallet af behandlingsforløb, hvor alle faser gennemføres. Faldet fra antallet af påbegyndte behandlinger til antallet af behandlinger, hvor der udtages æg, skyldes primært, at der ved behandlingsmetoderne ægdonation og frysemetoden ikke udtages æg. Nogle påbegyndte behandlinger stoppes efter ægudtagning, primært på grund af dårlig kvalitet af de udtagne æg (enten for få egnede æg eller ingen befrugtningssucces). Langt det største fald ses fra antallet af ægoplægninger til antallet af kliniske graviditeter, dvs. mange ægoplægninger fører ikke til graviditet. Dette skyldes især, at ægget ikke sætter sig fast i livmoderen, som det skal, og kvinden derfor ikke bliver gravid. Nogle af de kvinder, der opnår graviditet ved in vitro behandling, får en graviditet uden for livmoderen eller aborterer spontant. Enkelte får også en provokeret abort på grund af alvorlige misdannelser hos fosteret. Derfor er antallet af fødsler lavere end antallet af graviditeter. Hvad er chancen for at blive gravid ved in vitro behandling: Succesrater Man vælger følgende mål til opgørelse af resultaterne af in vitro behandling. Fødsler pr. påbegyndt behandlingsforløb (behandlingscyklus) Fødsler pr. ægudtagning (aspiration) Fødsler pr. ægoplægning (transferering) Succesraten kan også måles ved kliniske graviditeter eller børn i stedet for antallet af fødsler. Tabel 1.2 viser succesraterne for samtlige behandlinger i 1994 og Tabel 1.2: Den procentuelle succesrate (afrundet pct.) for 1994 og 1995, for samtlige behandlinger uanset sted og teknik Klinisk gravid Fødsel Børn Påbegyndte behandlingsforløb Ægudtagning Ægoplægning Baseret på samtlige behandlingsmetoder over perioden 1994 og 1995, kan man af Tabel 1.2 se, at ved påbegyndelsen af en in vitro behandling er der 23 pct. chance for at blive gravid.

4 4 For at blive gravid skal man naturligvis gennemføre ægoplægningen, men som et mål for hvad chancen er for graviditet i de enkelte faser af behandlingsforløbet, er chance for graviditet også beregnet ved behandlingsforløbets start samt efter ægudtagning. Efter ægudtagning er chancen for at blive gravid 28 pct., og efter ægoplægning er chancen 28 pct. Det samme gælder for chancen for at føde. Der er 19 pct. chance for fødsel ved behandlingsstart, 22 pct. chance for fødsel efter ægudtagning og 23 pct. chance for fødsel efter ægoplægning. Behandlingsforløb fordelt på de 4 behandlingsmetoder Tabel 1.3 viser behandlingsforløbene for de 4 behandlingsmetoder, altså naturlig IVF-, ICSI-, FER- og ED-behandlinger i perioden 1994 og 1995 på offentlige og private klinikker. Tabel 1.3: Antal behandlingsforløb for alle behandlingsformer. IVF ICSI FER ED Total Påbegyndte behandlingsforløb Ægudtagninger (Aspirationer) Ægoplægninger (Transfereringer) Kliniske graviditeter Fødsler Fødte børn I det følgende vil kun IVF- og ICSI behandlingerne blive beskrevet. De tilsvarende oplysninger for frysemetoden (FER) og ægdonation (ED) vil blive præsenteret i en senere publikation fra Sundhedsstyrelsen. IVF- og ICSIbehandlinger for 1994 og 1995 De første to kolonner i Tabel 1.3 viser behandlingsforløbene for IVF- og ICSI-behandlinger i perioden 1994 og 1995 på offentlige og private klinikker. Både for den naturlige IVF-behandling og ICSI-behandlingen viser Tabel 1.3 et fald i antallet af behandlingsforløb, hvor alle faser gennemføres. Årsagerne til disse fald fra fase til fase er i store træk som beskrevet under Tabel 1.1. Faldet fra antallet af påbegyndte behandlinger til antallet af behandlinger hvor der udtages æg, skyldes ikke behandlingsmetoderne ægdonation og frysemetoden, idet de 2 metoder ikke er inkluderet i ovenstående opgørelse. At der alligevel er et fald i antallet af behandlinger, hvor ægudtagningen gennemføres,

5 5 må skyldes andre årsager, som i denne sammenhæng ikke er kendte. Kvinden har ret til på et hvilket som helst tidspunkt at afbryde behandlingen. Succesrater for IVFog ICSI-behandliger Succesraten for IVF- og ISCI-behandlingsmetoderne fremgår af Tabel 1.4. Tabel 1.4: Den procentuelle succesrate (afrundet pct.) for 1994 og 1995, for IVF- og ICSI-behandlinger. IVF Klinisk gravid Fødsel Børn Påbegyndte behandlingsforløb Ægudtagning Ægoplægning ICSI Påbegyndte behandlingsforløb Ægudtagning Ægoplægning Det ses af Tabel 1.5, at chancen for at blive gravid eller føde efter en naturlig IVF-behandling, er lidt højere end efter en ICSIbehandling. Om denne forskel er reel vides ikke med sikkerhed, idet der er relativt få ICSI-behandlinger i perioden i forhold til antallet af IVFbehandlinger. Endvidere kan der være forskel på de kvinder, der tilbydes de to behandlingstyper. Graviditeterne og resultaterne heraf for IVF- og ICSIbehandlede kvinder I tidsperioden 1994 og 1995 vandt ICSI udbredelse. En del befrugtningsforsøg, der tidligere ville være gjort ved naturlig IVF, udførtes i 1995 som ICSI. Antallet af graviditeter på basis af frosne og donerede æg ligger stabilt i perioden. Dette gælder i såvel offentlig som i privat regi. Som tidligere nævnt resulterede knap hver 5. påbegyndte behandlingsforløb i en graviditet. Nogle af disse opnåede graviditeter førte ikke til fødsel. Det følgende beskriver udfaldet af de opnåede graviditeter ved IVF- og ICSI-behandling. For IVF-behandlingerne blev der i perioden 1994 og 1995 påbegyndt behandlinger. Heraf blev anmeldt som klinisk gravide, dvs kvinder fik bekræftet graviditet ved en ultralydsscanning.

6 6 Blandt alle påbegyndte IVF-behandlinger blev der registreret 318 spontane aborter, 5 provokerede aborter og 101 graviditeter uden for livmoderen. Ikke alle disse graviditeter blev anmeldt som klinisk gravide. Årsagen hertil kan være, at nogle af de kvinder, der aborterede spontant meget tidligt, ikke er blevet ultralydsscannet. Benyttes ovenstående graviditetsudfald, antallet af påbegyndte behandlinger samt antallet af påviste graviditeter, kan man udregne risici som følger: Risikoen for at abortere spontant efter påvist klinisk graviditet: Risikoen for at abortere spontant efter påbegyndt behandling: Risikoen for graviditet uden for livmoderen efter påvist klinisk graviditet: 17,4 pct. 4,2 pct. 5,5 pct. Påbegyndte behandlinger Kliniske graviditeter Af de påbegyndte IVF-behandlinger i perioden resulterede behandlinger i fødsel. Nogle af disse fødsler var tvillinge- og trillingefødsler, og der blev i alt født børn efter IVFbehandling. Blandt disse børn var 5 børn dødfødte. Skematisk kan ovenstående illustreres som følger: Spontane aborter Provokerede aborter Graviditet udenfor livmoder Fødsler Fødte børn For ICSI-behandlingerne blev der i perioden 1994 og 1995 påbegyndt 933 behandlinger. Heraf blev 195 behandlinger anmeldt som klinisk gravide (påvist ved ultralydsscanning). Blandt alle 933 påbegyndte ICSI-behandlinger, blev der registreret 48 spontane aborter, 1 provokeret abort og 4 graviditeter uden for livmoderen. Som for de IVF-behandlede er det ikke alle disse graviditeter, der blev anmeldt som klinisk graviditet.

7 7 Med udgangspunkt i alle graviditetsudfald, antallet påbegyndte behandlinger samt antallet af påviste graviditeter, kan man som for IVF-behandlingerne udregne følgende risici for ICSI-behandlingerne: Risikoen for at abortere spontant efter påvist klinisk graviditet: Risikoen for at abortere spontant efter påbegyndt behandling: Risikoen for graviditet uden for livmoderen efter påvist klinisk graviditet 24,6 pct. 5,1 pct. 2,1 pct. Påbegyndte behandlinger Kliniske graviditeter Af de 933 påbegyndte ICSI-behandlinger i perioden resulterede 149 i fødsel. Nogle af disse fødsler var tvillinge- og trillingefødsler. I alt blev der født 180 børn efter ICSI-behandling, heraf var 3 børn dødfødte. Skematisk kan ovenstående illustreres som følger: Spontane aborter Provokerede aborter Graviditet udenfor livmoder Fødsler Fødte børn Aldersfordelingen for kvinder i behandling for ufrivillig barnløshed Den aldersmæssige sammensætning blandt de kvinder i behandling i perioden 1994 og 1995 var generelt høj. Gennemsnitsalderen for de behandlede kvinder var 33,1 år. Aldersfordelingen fremgår af Tabel 1.5. Tabel 1.5: Aldersfordelingen blandt kvinder i behandling på offentlige og private klinikker. Alder ved behandlingens start Offentlige klinikker Private klinikker Under 30 år 19,2 18,3 Under 35 år 66,6 58,7 35 år eller derover 33,4 41,3 40 år eller derover 0,5 10,4 Tabel 1.5 viser forskellen i alderssammensætningen for kvinder i behandling på de offentlige og private klinikker. Som det ses er kvinderne i behandling på de private klinikker generelt ældre end kvinderne i behandling på de offentlige klinikker. Ti procent af alle kvinder i behandling på private klinikker var 40 år eller derover.

8 8 Figur 1.1: Succesraten for samtlige behandlingsmetoder 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Alder Alle behandlingsformer Grafen viser chancen for at blive gravid efter gennemført ægoplægning afhængig af kvindens alder ved behandlingens start. Børnene der fødes som følge af in vitro behandling Antallet af børn, der fødes efter in vitro behandling, afhænger også af hvor mange æg (præembryoner), der lægges tilbage i kvindens livmoder. I Sundhedsstyrelsens vejledning af 30. juni 1997 anbefales det, at der ikke lægges mere end 2 friske æg eller 3 frosne/ optøede æg tilbage i kvindens livmoder. Tabel 1.7 viser andelen af enkelt fødte, tvillinger og trillinger i forhold til antallet af æg, der er lagt tilbage i kvindens livmoder. Tabel 1.7: Den procentuelle chance for enkelt fødte, tvillinger og trillinger, afhængig af antallet af oplagte æg. IVF/ICSI Af de 111 gange, der blev oplagt 1 æg var (i pct.) Af de 795 gange, der blev oplagt 2 æg var (i pct.) Af de 714 gange, der blev oplagt 3 æg eller flere æg var (i pct.) Enkelt fødte 99,1 75,0 67,8 Tvillinger 0,9 25,0 28,4 Trillinger 0,0 0,3 3,8 Enkelt fødte I næsten alle tilfælde, hvor kun ét æg blev lagt tilbage i kvinden og graviditeten gennemførtes, fødte kvinden et enkelt barn.

9 9 Tvillinge- og trillingefødsler I 25 pct. af tilfældene hvor der blev lagt 2 æg tilbage i kvinden, var der mere end ét barn i fødslen, altså kvinden fødte enten tvillinger eller trillinger. Fik kvinden lagt 3 æg eller flere tilbage i livmoderen, blev der i ca. 32 pct. af disse fødsler født enten tvillinger eller trillinger. I 9 af de behandlinger, der førte til fødsel, blev det ikke oplyst hvor mange æg, der blev lagt tilbage i kvindens livmoder. Kønsfordeling Misdannelser Ikke større risiko for misdannelser hos IVF-børn Af de børn undfanget ved in vitro teknik var 51,9 pct. drenge. Kønsfordelingen for reagensglasbørnene svarer til kønsfordelingen for børn født efter naturlig undfangelse. Blandt de børn fødte efter in vitro behandling blev der registreret 107 børn med misdannelser. Af de 107 børn med misdannelser var 5 børn dødfødte. Misdannelsesprocenten for børn født efter in vitro behandling var 4,8 pct. mod 4,5 pct. i kontrolgruppen. Der er ikke en statistisk signifikant højere risiko for at føde et barn med misdannelser efter in vitro behandling set i forhold til kontrolgruppen. For alle fødte børn i 1995 var 2,8 pct. af børnene født med en misdannelse. En egentlig publikation omhandlende Sundhedsstyrelsens IVF- Register, i Sundhedsstyrelsens serie, Sundhedsstatistikken, ventes klar i løbet af sommeren 1998.