RANDERS KOMMUNE APRIL

Transkript

1 BENCHMARKNOTAT RANDERS KOMMUNE APRIL 2019

2 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Sammenligningsgrundlag 4 3. Folkeskolen 5 4. Specialundervisning 8 5. PPR SFO Befordring Privat og efterskoler Ungdommens uddannelsesvejledning Ungdomsskolen 26

3 2 BENCHMARKNOTAT MARTS INDLEDNING Denne rapport indeholder BDO s nøgletalsanalyse af skoleområdet for Randers Kommune. Formålet med analysen er at identificere, om der er grundlæggende forskelle mellem Randers Kommune og de deltagende sammenligningskommuner ift. udgifts og aktivitetsniveau. Formålet med rapporten er desuden at tilvejebringe Randers Kommune et overblik over på hvilke områder, der med fordel kan udarbejdes mere dybdegående analyser. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at denne nøgletalsanalyse alene skal fremlægge data, hvorefter Randers Kommune selv vil tage stilling til et videre forløb. Tolkning af nøgletalsanalysens resultater er således ikke en del af nøgletalsanalysen. Nærværende rapport indeholder en benchmarkinganalyse, hvor BDO sammenligner Randers Kommune med Horsens Kommune, Sønderborg Kommune, Esbjerg Kommune, Herning Kommune og samt endnu en kommune, der ønsker at være anonym. Analysen bygger på kommunernes udgifts og aktivitetsdata for regnskabsåret BENCHMARKING SOM METODE En benchmarkinganalyse er en systematisk sammenligning af kommunernes udgifter og aktiviteter med henblik på at identificere forskelle, kommunerne imellem. De nøgletal, der anvendes i benchmarkingen, giver et validt og detaljeret billede af de deltagende kommuners relative økonomi og aktiviteter. En benchmarkinganalyse siger i sig selv ikke noget om, hvilket omkostningsniveau der er nødvendigt for, at kommunen kan varetage sin opgaveløsning. Det kan være vanskeligt at vurdere om noget er godt eller ej alene på baggrund af en benchmarkinganalyse. Analysen udgør dog et særdeles grundigt afsæt for, at de deltagende kommuner vil kunne stille reflekterede spørgsmål til egen styringspraksis og vurdere denne holdt op imod, hvordan andre kommuner har grebet styringsopgaven an. De medvirkende kommuners udgifts og aktivitetsoplysninger er indsamlet direkte i kommunerne via ens dataskabeloner og vejledningsmateriale. På baggrund af det indsamlede materiale, har BDO gennemført telefoninterviews med økonomimedarbejdere i de deltagende kommuner for at afklare betydningen af eventuelle forskelle i organisering, snitflader, konteringspraksis mv. Det er BDO s vurdering, at det herved har været muligt at minimere betydningen af bl.a. konteringspraksis, der ellers ofte fremhæves som en udfordring, når man laver nøgletalssammenligninger. BDO har således været i dialog med kommunerne om deres individuelle konteringspraksis på hvert af de udgiftsområder, der indgår i analysen. Der er i den sammenhæng foretaget enkelte korrektioner i kommunernes besvarelser, så det derved sikres, at kommunernes udgifter og aktiviteter på alle områder sammenlignes på et ensartet og retvisende grundlag.

4 3 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 OPBYGNING OG LÆSEVEJLEDNING Notatet indledes med en præsentation af en række baggrundsvariable, der belyser sammenligningsgrundlaget for benchmarkingen. Det er disse baggrundsvariable, der har været lagt vægt på i udvælgelsen af sammenligningskommunerne. Udvælgelsen af sammenligningskommuner er foretaget af Randers Kommune. Benchmarkingen er opbygget efter den autoriserede kontoplan, men i nærværende rapport tematisk struktureret efter følgende opbygning: Baggrund for sammenligning kapitel 2 Folkeskolen kapitel 3 Specialundervisning kapitel 4 PPR kapitel 5 SFO kapitel 6 Befordring kapitel 7 Privat og efterskoler kapitel 8 UU og Ungdomsskolen kapitel 9 Nøgletalsrapporten består af en række søjlediagrammer der alle viser nøgletal for regnskabstal eller budgetterede udgifter for regnskabsåret Den stiplede linje i diagrammerne markerer gennemsnittet i sammenligningskommunerne. Den optrukne linje i diagrammerne markerer de gennemsnittet i sammenligningskommunerne korrigeret for kommunernes gennemsnitlige socioøkonomiske indeks. Gennemsnittet indikerer således, det udgiftsniveau kommunerne burde have, givet deres socioøkonomi. I hvert kapitel præsenteres endvidere de data, der ligger til grund for de beregnede nøgletal.

5 4 BENCHMARKNOTAT MARTS SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG Følgende kommuner indgår, foruden Randers Kommune, i sammenligningen: Horsens Kommune Sønderborg Kommune Esbjerg Kommune Herning Kommune Anonym Kommune Sammenligningskommunerne er udvalgt på baggrund af en række objektive baggrundsvariable: Indbyggere 016 år Antallet af børn og unge mellem 0 og 16 år. Befolkningstæthed Antal indbyggere pr. kvadratmeter Urbaniseringsgrad Antal indbyggere i byer med 200 indbyggere eller mere i procent af kommunens samlede indbyggertal pr. 1. januar. Socioøkonomi Nøgletallet måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er kriterier som f.eks. 'Antal 2059årige uden beskæftigelse' og 'Antal psykiatriske patienter'. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet. Uddannelsesniveau Opgøres som antal 2564årige uden erhvervsuddannelse ift. det samlede antal 2564årige i kommunen samt antal 2564årige med en videregående uddannelse ift. det samlede antal 2564årige i kommunen Privatskoleandel Antal privatskoleelever i procent af det samlede antal elever i privat og folkeskolen Kommunernes nøgletal for ovenstående baggrundsvariable præsenteres nedenfor: Min/maks, landsplan Indbyggere 016 år / Befolkningstæthed / Urbaniseringsgrad 87,9 89,7 87,9 91,2 86,4 88,6 35/100 Socioøkonomi 1 0,99 1,19 1,09 0,88 0,97 0,53/1,73 Andel 2564årige uden erhvervsuddannelse Andel 2564årige med videregående uddannelse 20,7 20, ,1 20,4 19,4 8/31 23,3 27,3 26,4 27,6 24,9 28,9 15,3/59,3 Privatskoleandel 23,9 15,8 23,3 11,9 15,2 19,2 2,5/38,4 Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal, 2018

6 5 BENCHMARKNOTAT MARTS FOLKESKOLEN I nærværende afsnit behandles kommunernes udgifter til folkeskolen ( ), herunder udgifter til administration og ledelse (grp. 200) samt fællesudgifter ( ) og udgifter til efter og videreuddannelse ( ). OVERBLIK: NØGLETAL FOR FOLKESKOLEN Søjlediagrammet nedenfor angiver kommunernes regnskabsudgifter til folkeskolen opgjort pr. elev i regnskabsåret De angivne udgifter er inkl. udgifter til specialklasser beliggende på folkeskoler. Samlede udgifter til folkeskolen pr. elev, R korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning Kommuner og Anonym for delt med kommunernes oplyste elevtal. Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes udgifter ledelse og administration opgjort pr. elev i folkeskolerne. Udgifter til ledelse og administration pr. elev, R korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for , grp. 200 delt med kommunernes oplyste elevtal.

7 6 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes udgifter til folkeskolen samt fællesudgifter opgjort pr. elev. Samlede udgifter til folkeskolen samt fællesudgifter pr. elev, R Samlede udgifter til folkeskolen pr. elev Samlede fællesudgifter pr. elev Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for delt med kommunernes oplyste elevtal. Nedenstående figur viser udgiftsfordelingen mellem folkeskole, fællesudgifter og efter og videreuddannelse opgjort pr. elev. Enkelte kommuner konterer udgiften til efter og videreuddannelse under funktion og indtægter fra eksterne fondsmidler og lignende under funktion hvorfor der for enkelte kommuner ses meget lave eller negative udgifter for efter og videreuddannelse. Udgifter til folkeskolen, fællesudgifter og efter og videreuddannelse pr. elev, R I alt I alt I alt I alt I alt I alt , ,07 599, , ,96 305,83 Samlede udgifter til folkeskolen pr. elev Samlede udgifter til efter og videreuddannelse pr. elev Samlede fællesudgifter pr. elev Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for delt med kommunernes oplyste elevtal.

8 7 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 OVERBLIK: UDGIFTER TIL FOLKESKOLEN FOLKESKOLEN Regnskab 2018 samlet udgift Heraf udgifter på grp FÆLLESUDGIFTER Regnskab 2018 samlet udgift EFTER OG VIDEREUDDANNELSE Regnskab 2018 samlet udgift OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR FOLKESKOLEN FOLKESKOLEN Antal elever pr. 5. september 2017 Antal elever pr. 5. september 2018 Vægtet elevantal (beregnet af BDO)

9 8 BENCHMARKNOTAT MARTS SPECIALUNDERVISNING I nærværende kapitel behandles kommunernes udgifter til specialundervisning opdelt på specialundervisning i specialklasser i folkeskolen ( ) samt henholdsvis kommunale ( ) og regionale ( ) specialskoler. SPECIALKLASSER I FOLKESKOLEN OVERBLIK: NØGLETAL FOR SPECIALKLASSER I FOLKESKOLEN Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes budgetterede udgifter alene til specialundervisning i specialklasser beliggende på folkeskoler opgjort pr. elev i specialklasser Budgetterede udgifter til specialklasser pr. indskrevet elev i specialklasser, R Randers Horsens Sønderborg Esbjerg Herning korrigeret for socioøkonomi Kilde: Budgetterede udgifter til specialklasser. Data er oplyst af Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg og Herning og delt med kommunernes oplyste elevtal i specialklasser. Anonym Kommune konterer specialklasser under , hvorfor de ikke indgår i ovenstående sammenligning. OVERBLIK: UDGIFTER TIL SPECIALKLASSER FOLKESKOLEN Budgetterede udgifter til specialklasser Bemærkning: Anonym Kommune konterer specialklasser under , hvorfor de ikke indgår i ovenstående. OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR SPECIALKLASSER FOLKESKOLEN Antal elever i specialklasser, pr. 5. september 2017 Antal elever i specialklasser, pr. 5. september 2018 Vægtet elevantal (beregnet af BDO) Bemærkning: Anonym Kommune konterer specialklasser under , hvorfor de ikke indgår i ovenstående.

10 9 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 KOMMUNALE SPECIALSKOLER OVERBLIK: NØGLETAL FOR KOMMUNALE SPECIALSKOLER Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til kommunale specialskoler ( ) pr. indskrevet elev Samlede udgifter til kommunale specialskoler pr. indskrevet elev, R korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for delt med kommunernes oplyste elevtal. Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til kommunale specialskoler pr. helårselev/plads. Samlede udgifter til kommunale specialskoler pr. plads/helårselev, R Randers Horsens Sønderborg Esbjerg Kolding korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for delt med kommunernes oplyste elevtal. Herning Kommune har ikke angivet antal helårselever, hvorfor de ikke indgår i ovenstående.

11 10 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 Søjlediagrammet nedenfor viser den gennemsnitlige enhedspris for kommunernes egne specialskoler opgjort pr. plads/helårselev. Gennemsnitspris pr. plads/helårselev i egne tilbud, R Randers Horsens Sønderborg Esbjerg korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg og Anonym Kommuner for delt med kommunernes oplyste elevtal. Herning Kommune har ikke angivet antal helårselever hvorfor de ikke indgår i ovenstående. Søjlediagrammet nedenfor viser den gennemsnitlige enhedspris for de eksterne, kommunale specialundervisningstilbud, som kommunerne køber pladser på opgjort pr. plads/helårsbarn. Gennemsnitspris pr. plads/helårselev i eksterne tilbud, R Randers Horsens Sønderborg korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg og Anonym Kommuner for delt med kommunernes oplyste elevtal. Herning Kommune har ikke angivet antal helårselever, mens Esbjerg Kommune ikke anvender eksterne, kommunale specialskoler hvorfor de ikke indgår i ovenstående.

12 11 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes udgiftsfordeling mellem henholdsvis interne og eksterne tilbud. Udgiftsfordeling, interne og eksterne tilbud, R18 100% 90% 80% 11% 30% 14% 7% 9% 70% 60% 50% 40% 30% 89% 70% 86% 100% 93% 91% 20% 10% 0% Interne tilbud Eksterne tilbud Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for OVERBLIK: UDGIFTER TIL KOMMUNALE SPECIALSKOLER KOMMUNALE SPECIALSKOLER Udgift til kommunale specialskoler Heraf udgifter til egne tilbud Heraf udgifter til køb af pladser eksternt OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR KOMMUNALE SPECIALSKOLER KOMMUNALE SPECIALSKOLER Egne børn, opgjort pr. antal Egne børn, opgjort pr. helårselev Eksterne børn, opgjort pr. antal Eksterne børn, opgjort pr. helårselev 240, , Bemærkning: Herning Kommune har ikke angivet helårsbørn, hvorfor dette ikke indgår i ovenstående

13 12 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 REGIONALE SPECIALSKOLER OVERBLIK: NØGLETAL FOR REGIONALE SPECIALSKOLER Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til regionale specialundervisningstilbud opgjort pr. elev Samlede udgifter til regionale specialundervisningstilbud pr. elev, R Randers Horsens Sønderborg korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg og Anonym Kommuner for delt med kommunernes oplyste elevtal. Esbjerg Kommune har udelukkende angivet antal helårselever, mens Herning Kommune ikke anvender regionale tilbud, hvorfor de ikke indgår i ovenstående. Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til regionale specialundervisningstilbud opgjort pr. helårsbarn Samlede udgifter til regionale specialundervisningstilbud pr. helårselev, R Randers Horsens Sønderborg Esbjerg korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg og Anonym Kommuner for delt med kommunernes oplyste elevtal. Herning Kommune har ikke oplyst udgifter til regionale tilbud, hvorfor de ikke indgår i ovenstående.

14 13 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til objektiv finansiering for regionale specialundervisningstilbud. For Randers Kommune gælder det, at finansieringen deles mellem to forvaltninger, hvorfor søjlen er opdelt. Den blå andel af søjlen vedrører skoleområdets andel af den objektive finansiering Udgifter til objektiv finansiering i alt, R I alt Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg og Anonym Kommuner for OVERBLIK: UDGIFTER TIL REGIONALE SPECIALSKOLER REGIONALE SPECIALSKOLER Regnskab 2018 samlet udgift Heraf udgifter til objektiv finansiering Heraf udgifter til køb af pladser OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR REGIONALE SPECIALSKOLER REGIONALE SPECIALSKOLER Antal elever Antal elever, opgjort pr. helårselev 3,9 2,6 1 3,3 8 Bemærkning: Esbjerg Kommune har ikke kunnet angive det samlede antal elever, hvorfor dette ikke fremgår. Herning Kommune anvender ikke regionale specialskoler.

15 14 BENCHMARKNOTAT MARTS PPR OVERBLIK: NØGLETAL FOR PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING Søjlediagrammet nedenfor angiver kommunernes samlede regnskabsudgifter til PPR ( ) opgjort pr. 017årig. Samlede udgifter til PPR pr. 017 årig, R korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg og Anonym Kommuner for delt med befolkningstal fra Danmarks Statistik. OVERBLIK: UDGIFTER TIL PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING PPR Regnskab 2018 samlet udgift OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING PPR Antal børn og unge, 017 år

16 15 BENCHMARKNOTAT MARTS SFO OVERBLIK: NØGLETAL FOR SKOLEFRITIDSORDNING Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til SFO I, II og III ( SFO, juniorklub og fritidsklub) pr. indskrevet barn før forældrebetaling (brutto). Samlede udgifter til SFO (inkl. SFO II og III) pr. indskrevet barn (brutto), R korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg og Anonym Kommuner for delt med kommunernes oplyste børnetal. Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til SFO I, II og III (SFO, juniorklub og fritidsklub) pr. indskrevet barn i SFO efter forældrebetaling (netto) Samlede udgifter til SFO (inkl. SFO II og III) pr. indskrevet barn (netto), R korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg og Anonym Kommuner for delt med kommunernes oplyste børnetal. Herning Kommune har traditionelt anvendt fritidshjem frem for SFO, der dog nu er under omlægning til SFO.

17 16 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes månedlige takst for en fuldtidsplads i SFO. Månedlig forældrebetalingstakst for fuldtidsplads i SFO I korrigeret for socioøkonomi Kilde: Data fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner. Søjlediagrammet nedenfor viser udgiftsandelen til SFO, der dækkes af forældrebetaling. Procentandel af udgifter dækket af forældrebetaling 60% 57% 57% 50% 48% 49% 40% 42% 30% 27% 20% 10% 0% Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner.

18 17 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 Søjlediagrammet nedenfor viser udgifter til ledelse og administration i SFO pr. indskrevet barn. BDO bemærker, at variationer i udgiftsniveauer kan være forklaret af organisatoriske valg og konteringspraksis. Hvis en SFOleder også er indskolingsleder, sker det ofte i praksis, at lønudgiften bliver konteret som en del af skolens økonomi ( ). Ligeledes er der ofte variationer i, om SFOlederens hele årsværk konteret på gruppering 200, hvis vedkommende også har børnetid. Udgifter til ledelse og administration i SFO pr. indskrevet barn, R korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for delt med kommunernes oplyste børnetal. Søjlediagrammet nedenfor viser den procentvise fordeling af SFObørn opdelt på SFO I, II og III (SFO, juniorklub og fritidsklub). 100% 90% 2% 17% 12% Fordeling af SFObørn 9% 3% 80% 17% 70% 60% 50% 40% 30% 83% 86% 100% 74% 100% 97% 20% 10% 0% SFO I SFO II/juniorklub SFO III/fritidsklub Kilde: Data fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner.

19 18 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 OVERBLIK: UDGIFTER TIL SFO SFO Regnskab 2018 samlet udgift Heraf udgifter på grp Indtægter fra forældrebetaling OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR SFO SFO SFO I SFO II/juniorklub SFO III/fritidsklub

20 19 BENCHMARKNOTAT MARTS BEFORDRING OVERBLIK: NØGLETAL FOR BEFORDRING Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes udgifter til befordring ( ) pr. 616 årig. Samlede udgifter til befordring pr. 616 årig, R korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for delt med befolkningstal fra Danmarks Statistik. Søjlediagrammet nedenfor viser andelen af skoleelever, der befordres. Andel skoleelever, der befordres 16,0% 14,0% 12,0% 14,1% 14,9% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 4,4% 3,8% 4,3% 6,8% 2,0% 0,0% Randers Horsens Sønderborg Herning Anonym Kilde: Aktivitetsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Herning og Anonym Kommuner for delt med kommunernes oplyste børnetal. Esbjerg Kommune har ikke kunnet opgøre antallet af befordrede elever hvorfor kommunen ikke indgår i ovenstående.

21 20 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 Søjlediagrammet nedenfor viser fordelingen af befordrede elever efter skoletilbud Udgifter til befordring pr. kategori Randers Horsens Sønderborg Herning Anonym Samlede udgifter til befordring af almenskoleelever inkl. elever i specialklasser pr. befordret elev Samlede udgifter til befordring af specialskoleelever pr. befordret elev Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Herning og Anonym Kommuner for delt med kommunernes oplyste aktivitetstal for Esbjerg Kommune har ikke kunnet opgøre antallet af befordrede elever hvorfor kommunen ikke indgår i ovenstående. Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes udgifter til befordring pr. befordret elev fordelt på skoletilbud. Andel af samlede udgifter til befordring fordelt på type 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 36% 38% 58% 54% 80% 3% 64% 62% 39% 46% 20% Randers Horsens Sønderborg Herning Anonym Befordring af almenskoleelever inkl elever i specialklasse Befordring af elever i specialskoletilbud Befordring af elever i regionale specialundervisningstilbud Kilde: Aktivitetsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Herning og Anonym Kommuner for Esbjerg Kommune har ikke kunnet opgøre antallet af befordrede elever hvorfor kommunen ikke indgår i ovenstående.

22 21 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 OVERBLIK: UDGIFTER TIL BEFORDRING BEFORDRING Regnskab 2018 samlet udgift Heraf udgifter til befordring af almenskoleelever Heraf udgifter til befordring af elever i regionale specialundervisningstilbud Heraf udgifter til befordring af specialskoleelever OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR BEFORDRING BEFORDRING Befordring af almenskoleelever Befordring af elever i regionale specialundervisningstilbud Befordring af elever i specialskoletilbud Esbjerg Kommune har ikke kunnet opgøre antallet af befordrede elever hvorfor kommunen ikke indgår i ovenstående.

23 22 BENCHMARKNOTAT MARTS PRIVAT OG EFTERSKOLER FRIE GRUNDSKOLER OG PRIVATE SKOLER OVERBLIK: NØGLETAL FOR FRIE GRUNDSKOLER OG PRIVATSKOLER Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til frie grundskoler og private skoler ( ) opgjort pr. 616 årig. Samlede udgifter til frie grundskoler og private skoler, opgjort pr. 616 årig, R korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for delt med befolkningstal fra Danmarks Statistik. Søjlediagrammet nedenfor viser andelen af elever i frie grundskoler og private skoler opgjort pr. 616 årig. Andel elever i frie grundskoler og private skoler opgjort pr. 616 årig 25% 22% 20% 20% 15% 14% 12% 13% 16% 15,3% 14,9% 10% 5% 0% korrigeret for socioøkonomi Kilde: Aktivitetsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for delt med befolkningstal fra Danmarks Statistik. Bemærkning: Andelen af elever i frie grundskoler og private skoler varierer fra Økonomi og Indenrigsministeriets nøgletal for selvsamme, da andelen opgøres forskelligt her pr. 616 årig.

24 23 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 OVERBLIK: UDGIFTER TIL FRIE GRUNDSKOLER OG PRIVATSKOLER FRIE GRUNDSKOLER OG PRIVATSKOLER Regnskab 2018 samlet udgift OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR FRIE GRUNDSKOLER OG PRIVATSKOLER FRIE GRUNDSKOLER OG PRIVATSKOLER Antal elever i frie skoler og privatskoler, der betales for EFTERSKOLER OG UNGDOMSKOSTSKOLER OVERBLIK: NØGLETAL FOR EFTERSKOLER OG UNGDOMSSKOLER Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til efterskoler og ungdomskostskoler ( ) opgjort pr årig. Samlede udgifter til efterskoler og ungdomskostskoler, opgjort pr. 1317årig, R korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for delt med befolkningstal fra Danmarks Statistik.

25 24 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 Søjlediagrammet nedenfor viser andelen af elever i efterskoler og ungdomskostskoler opgjort pr årig. Andel elever i efterskoler og ungdomskostskoler, opgjort pr. 1317årig 16% 14% 14% 12% 10% 8% 7% 9% 11% 9% 9% 11% 10% 6% 4% 2% 0% korrigeret for socioøkonomi Kilde: Aktivitetsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for delt med befolkningstal fra Danmarks Statistik. OVERBLIK: UDGIFTER TIL EFTERSKOLER OG UNGDOMSKOSTSKOLER EFTERSKOLER OG UNGDOMSSKOLER Regnskab 2018 samlet udgift OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR EFTERSKOLER OG UNGDOMSSKOLER EFTERSKOLER OG UNGDOMSSKOLER Antal elever i efterskoler og ungdomskostskoler, der betales for

26 25 BENCHMARKNOTAT MARTS UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING OVERBLIK: NØGLETAL FOR UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning ( ) opgjort pr årig. Samlede udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning pr. 1424årig, R korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for delt med befolkningstal fra Danmarks Statistik. OVERBLIK: UDGIFTER TIL UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING Regnskab 2018 samlet udgift OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING Antal unge, 1424 år

27 26 BENCHMARKNOTAT MARTS UNGDOMSSKOLEVIRKSOMHED OVERBLIK: NØGLETAL FOR UNGDOMSSKOLEVIRKSOMHED Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til ungdomsskolevirksomhed ( ) opgjort pr. 1424årig. Samlede udgifter til Ungdomsskolen pr årig, R korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for delt med befolkningstal fra Danmarks Statistik. Søjlediagrammet nedenfor viser andelen af unge, der har deltaget i aktiviteter i regi af Ungdomsskolen opgjort pr. 1317årig. Andel unge i Ungdomsskolen pr årig 90% 80% 79% 72% 84% 70% 60% 50% 40% 30% 26% 20% 10% 0% Randers Horsens Sønderborg Esbjerg Kilde: Aktivitetsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg og Anonym Kommuner for delt med befolkningstal fra Danmarks Statistik. Herning Kommune har ikke kunnet opgøre antallet af unge, der har deltaget i aktiviteter i Ungdomsskolen, hvorfor de ikke indgår i ovenstående.

28 27 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 OVERBLIK: UDGIFTER TIL UNGDOMSSKOLEVIRKSOMHED UNGSOMSSKOLEVIRKSOMHED Regnskab 2018 samlet udgift OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR UNGDOMSSKOLEVIRKSOMHED UNGSOMSSKOLEVIRKSOMHED Antal unge, der har deltaget i Ungdomsskolens aktiviteter Bemærkning: Herning Kommune har ikke kunnet opgøre antallet af unge, der har deltaget i aktiviteter i Ungdomsskolen, hvorfor de ikke indgår i ovenstående.

29