Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Transkript

1 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder: neorealismens, som det formuleres af Birthe Hansen 1 i hendes teori om unipolaritet, og Københavnerskolens, som beskrevet i Barry Buzans artikel "Rethinking Security After the Cold War" 2. Jeg vil desuden skitsere, hvad USA har gjort for at standse terrorisme umiddelbart før og efter terrorangrebet den 11. september Jeg har valgt neorealismen og Københavnerskolen, fordi begge umiddelbart virker relevante i forhold til USAs såkaldte "War on terror 3 ": Hansen søger at forudsige unipolen USAs adfærd 4. Det synes oplagt at teste, om den amerikanske "War on Terror" bekræfter Hansens hypoteser 5. Men lige så oplagt er det at anvende Københavnerskolens "sikkerhedsmæssiggørelse" til en analyse af begivenhederne efter 11. september, hvor USA fik overbevist en række lande om, at krigen mod terror i første omgang skulle være en krig mod det (nu afsatte) afghanske styre. Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: Hvorledes kan henholdsvis neorealismen og Københavnerskolen rumme begrebet terrorisme? Og hvorledes kan USAs "Krig mod terror" placeres i forhold til de nævnte teoriretninger? Synopsen afrundes med en foreløbig konklusion. Ved eksamen ønsker jeg at fremlægge en mere grundig analyse og konklusion, end rammerne for denne synopsis tillader. I slutningen af synopsen angiver jeg, hvordan min problemstilling kan bredes ud, så det øvrige pensum inddrages. 2. Neorealismen: Fjenden er en stat Formålet med Birthe Hansens artikel er at føre neorealismen up-to-date, så den kan anvendes på international politik efter Den kolde Krig. Hun benytter dermed Kenneth Waltz' /neorealismens teoriantagelser 6 : Det internationale system består af politiske enheder - p.t. stater - og deres indbyrdes forhold. Stater analyseres som rationelle enhedsaktører. Staternes objektive ønske er at sikre egen overlevelse i en anarkisk verden, hvor krig er en grundliggende risiko. Det internationale system betinger, hvad der foregår på den internationale scene. Strukturen er følgende: Internationalt anarki Magtbalance Staterne er "like units" med samme funktioner Forudsigelighed. Staterne har ikke samme magtressourcer Risiko for krig Stormagtsrelationer Potentiel forandring. 1 HANSEN, Birthe (2000): "The Unipolar World Order" i HANSEN, Birthe og Bertel HEURLIN (red.): The New World Order. London: Macmillan Press Ltd. Side BUZAN, Barry (1997): "Rethinking Security After the Cold War". Artikel i Cooperation and Conflict, vol. 32, no. 1 (March). Side FREEDMAN, Lawrence (2001): The Third World War?, Artikel i Survival, vol. 43, nr. 4 (Winter). Side På side 62 citeres USAs præsidents tale til Kongressen den 20. september 2001: "Our war on terror begins with al-qaeda, but it does not end there". 4 HANSEN (2000), side 112: " questions arise as to what characterizes a unipolar order in general, and what can be expected from a US unipolar order in particular". 5 Hansen lægger selv op til, at hendes hypoteser skal testes på virkeligheden: Ibid., side 131: "The above hypotheses are yet to be tested ". 6 Det følgende er en sammenfatning af JACKSON, Robert og Georg SØRENSEN (1999): Introduction to International Relations. Oxford: Oxford University Press. Side

2 Ifølge Waltz svinger det internationale system mellem bipolaritet, hvor to supermagter sætter dagsordenen, og multipolaritet. Waltz anser bipolaritet for at være en mere sikker situation end multipolaritet 7. Hansen konstaterer imidlertid, at det internationale system i dag har bevæget sig fra bi- til unipolaritet. Hun opstiller en række hypoteser over, hvilke dynamikker denne situation vil resultere i: Småstater kan ikke regne med sikkerhedsgarantier fra unipolen Unipolen sætter den internationale dagsorden og sprede egne værdier Unipolen påtager sig lederskab på verdensplan for at fastholde sin egen position Ingen symmetriske stormagtskrige - men stadig lokale krige. Unipolaritet er den magtfordeling, som kan føre til størst spænding internt i staterne Og unipolaritet varer ikke nødvendigvis ved. Fjendebilledet hos Hansen/neorealismen er altså en stat, der udfordrer magtbalancen i det internationale system. Under duopolariteten var USA og Sovjetunionen hinandens fjendebilleder, men deres indbyrdes magtbalance forhindrede en krig i at bryde ud. Under unipolariteten, hævder Hansen, kan unipolen blive opfattet som fjendebillede af stater, der ikke ønsker at blive påduttet unipolens dagsorden/værdier. Samtidig kan unipolaritet skabe spænding internt i staterne. 3: Københavnerskolen: Fjenden er til diskussion Formålet med Barry Buzans artikel er at præsentere Københavnerskolens tilgang til studiet af sikkerhed og vise, hvorfor denne IP-retning er bedre end andre til at analysere situationen efter Den kolde Krig. Københavnerskolen anvender diskursanalyse på sikkerhedsspørgsmål og arbejder dermed indenfor et konstruktivistisk paradigme. Teoriantagelserne er: Sikkerhed = at imødegå trusler mod et kollektivs (statens) overlevelse. Sikkerhed = en bestemt type politik, der refererer til en eksistentiel trussel mod kollektivets eksistens. Denne politik indebærer krav om voldsomme modforanstaltninger indenfor sektorerne militær, politik, økonomi, samfundsmæssig og miljø. Sikkerhed er relativt. Alt kan i princippet sikkerhedsmæssiggøres. Dermed bliver sikkerhed udtryk for et politisk valg. Og sikkerhedsmæssiggørelse bliver udtryk for stærk politisering af et givent emne. Både aktører og emner kan variere. Københavnerskolens analyse-fokus bliver dermed hvem der kan sikkerhedsmæssiggøre hvad og hvornår. Analyseniveauet er statscentreret, men fjendebilledet er ikke nødvendigvis en stat. Truslen kan være hvem eller hvad som helst, der - som følge af et politisk valg - italesættes som en trussel. Buzans pointe er, at overdreven sikkerhedsmæssiggørelse er farlig, idet det sætter de demokratiske spilleregler ud af kraft. 4 : Sammenfatning: Fjendebillede i forandring Hansen og Buzan har samme mål: De vil opstille/præsentere teorier, der kan anvendes på IP-spørgsmål efter Den kolde Krig. Men deres videnskabsteoretiske udgangspunkt er vidt forskelligt. Det samme er deres fjendebilleder. 7 WALTZ, Kenneth N. (1988): "The Origins of War in Neorealist Theory". Artikel i Journal of Interdisciplinary History, vol. 18, no. 4 (Spring). Side

3 Forskellene fremgår af følgende skema: HANSEN / NEOREALISMEN BUZAN / KØBENHAVNERSKOLEN Videnskabssyn Verden består af objektive facts Verden er socialt konstrueret Metode Observation Fortolkning Formål Afdække objektive love forklare og forudsige handlinger Opnå forståelse af kontekst (det politiske valg af emner for sikkerhedsmæssiggørelse) bag handling bidrage til at begrænse sikkerhedsmæssiggørelse Analyseniveau System Statscentreret system - opdelt i sektorer Fjendebillede Politiske enheder - for tiden stater - som modarbejder unipolen. Unipolen som andres fjendebillede. Et politisk valg. Ikke nødvendigvis en stat. 5: USAs krig mod terror Efter Den kolde Krig har USA/amerikanske interesser været mål for adskillige terroraktioner. Den foreløbige kulmination skete den 11. september 2001, hvor 2 kaprede fly torpederede World Trade Center i New York, et tredje ramte forsvarshovedkvarteret Pentagon og et fjerde styrtede ned uden at ramme sit mål. Umiddelbart efter erklærede USAs præsident "War on Terror". "Krigen" er foreløbig blevet til en militæraktion mod talebanstyret i Afghanistan. 8. 6: Foreløbig konklusion Både Hansen og Buzan kan forklare USAs krig mod terror og begivenhederne 11. september. USA er Hansens unipol og opfører sig til dels, som hun forudsiger i sine hypoteser. Men USAs "krig mod terror" er også et arketypisk eksempel på Buzans sikkerhedsmæssiggørelse: USA har valgt at gøre terrorisme i almindelighed og Osama Bin Laden i særdeleshed til fjenden, som bekæmpes med alle midler. 7: Fra tema til rammepensum Min problemstilling kan for eksempel bredes ud til resten af pensum på følgende måde: Klassiske og nyere tilgange: Hvorledes kan pensums øvrige teoriretninger rumme terrorismebegrebet? 8 Dermed handlede USA i overensstemmelse med sin flere år gamle målsætning om at straffe lande, der huser terrorister. Jævnfør US DEPARTMENT OF STATE (2001): Patterns of International Terrorism. Overview of State-Sponsored Terrorism. Internetadresse: (16. april 2002): "The US Government has a long memory The states that choose to harbor terrorists are like accomplices who provide shelter for criminals. They will be held accountable for their "guests" actions". 3

4 Udenrigspolitisk analyse. Stærke/svage stater: Kan terrorismebegrebet relateres til udenrigspolitisk analyse, for eksempel Allisons modeller? Og til Hollstis opdeling af stater i stærke/svage? Ulandsteori/globalisering: Kan terrorangreb mod USA forklares ud fra pensums tekster om ulandsteori og globalisering? Internationale organisationer, EU og NATO: Hvordan har USA brugt internationale organisationer som FN og NATO i forbindelse med sin krig mod terror? Kan f.eks. Barnett og Finnemore forklare, hvorfor USA tilsyneladende var parat til at handle udenom de internationale organisationer? 4

5 Litteraturliste BUZAN, Barry (1997): "Rethinking Security After the Cold War". Artikel i Cooperation and Conflict, vol. 32, no. 1 (March). Side FREEDMAN, Lawrence (2001): The Third World War? Artikel i Survival, vol. 43, nr. 4 (Winter). Side HANSEN, Birthe (2000): "The Unipolar World Order", i HANSEN, Birthe og Bertel HEURLIN (red.): The New World Order. London: Macmillan Press Ltd. Side JACKSON, Robert og Georg SØRENSEN (1999): Introduction to International Relations. Oxford: Oxford University Press. US DEPARTMENT OF STATE (2001): Patterns of International Terrorism. Overview of State-Sponsored Terrorism. Internetadresse: (16. april 2002) WALTZ, Kenneth N. (1988): "The Origins of War in Neorealist Theory". Artikel i Journal of Interdisciplinary History, vol. 18, no. 4 (Spring). Side

6 Indholdsfortegnelse 1: Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Side 1 2: Neorealismen: Fjenden er en stat Side 1 3: Københavnerskolen: Fjenden er til diskussion Side 2 4: Sammenfatning: Fjendebillede i forandring Side 2 5: USAs krig mod terror Side 3 6: Foreløbig konklusion Side 3 7: Fra tema til rammepensum Side Litteraturliste Indhold i alt: 1039 ord 6