Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej Odense V Tlf: mail: ungvest@odense.dk

Transkript

1 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del. Elevens genopdagede lyst til læring samt personlige og faglige udvikling skal fortsat udvikles i skolens almene del. De 6 indsatser retter fokus på individniveau og læringsmiljø og indsatserne er målrettet elev, klasse, lærerteam og forældre. Se flere oplysninger på Tænkningen bag forældresamarbejde Et godt forældresamarbejde er et væsentligt element i opbygningen af et inkluderende læringsmiljø. Forældre har en betydning for, i hvilket omfang inklusion lykkedes. Læring for alle ser derfor forældre som en vigtig part i at styrke det gode klassefællesskab, hvor alle elever oplever at deltage ligeværdigt såvel fagligt som socialt. Det er særlig betydningsfuldt, at forældre inviteres ind i samarbejdet omkring klassefællesskabet på en måde, hvor alle forældre får mulighed for at komme til orde og deltage aktivt. Forældre kan derved opleve, at de reelt har noget at byde ind med og faktisk kan understøtte skolens arbejde. Indsatsen Forældresamarbejde er et forældremøde, der er delt i to punkter. Som lærer kan man vælge at bruge begge punkter eller blot et af punkterne afhængig af hvordan klassens forældregruppe opfatter deres rolle i forhold til trivsel i elevgruppen.

2 1. Punkt på dagsordenen: Oplæg om Forældres betydning for klassetrivsel Det første punkt er et oplæg om forældres betydning for trivsel i klassen. Punktet er bygget op omkring en Prezi, som findes på følgende link: Du kan lade dig inspirere af følgende formuleringer til de forskellige slides i Prezien. Nr.1: Oversigtsbillede Det sociale liv i en klasse er en permanent opgave gennem hele skoleforløbet, både når der er udfordringer og når der ingen udfordringer er! Trivsel er ikke noget der er konstant, det forandrer sig hele tiden og påvirkes af rigtig mange faktorer og vi kan godt glemme at løse mysteriet om, hvad der gik galt! Vi kan bruge rigtig meget tid på at pege på, hvad der kom først, men der vil altid være en handling der kom før og den snak bliver trivslen ikke nødvendigvis bedre af. Trivsel styrkes og næres af, at vi arrangerer fællesskabende aktiviteter. Så lad os bruge tid på det i stedet. Vigtig opgave fordi trivsel og læring er hinandens forudsætninger Et godt klassefællesskab, består af mange forskellige fællesskaber både store og små fællesskaber, som eleverne trygt kan gå ud og ind af. Det der er udfordringen er, at de mange forskellige fællesskaber holder sig åbne og imødekommende over for andre og klassefællesskabets værste fjende hedder hierarki. Hierarki kan sætte dagsordner som er svære at bryde og der opstår mønstre onde mønstre og ikke onde børn. Hierarki kan bekæmpes med fællesskabende aktiviteter. Vi kan fortælle børnene, at de skal være mere åbne over for hinanden, men det er ikke nok. Vi skal som voksne gå forrest og vise, hvordan man GØR åbenhed og fællesskaber og det GØR man ved at GØRE noget sammen, hvor alle har mulighed for at deltage. Derfor er de voksne (både professionelle og forældre), der er omkring klassen nødt til at arbejde helt bevidst med at hjælpe børnene med at GØRE klassens sociale liv så godt, at alle i klassen trives og er glade for at gå i skole. 2

3 Tidligere har der været en overvejende holdning til at trivsel er skolens opgave, men der er heldigvis både erfaringer og nu også forskning, der peger på, hvor vigtige forældre også er i den sammenhæng. Bladet skolebørn har i maj måned 2014 udgivet en artikel som indeholder resultater af en undersøgelse, som er lavet blandt 2700 forældre til børn i folkeskolen og den undersøgelse vil jeg referere til flere gange i løbet af oplægget. Det er en undersøgelse der siger noget om, hvad forældrefællesskabet betyder for klassefællesskabet. Jeg bevæger mig rundt i overskrifterne Fællesskaber, Sprog og Inddragelse og jeg håber at oplægget kan skabe klarhed i forhold til, hvor vigtige I forældre er i forhold til klassetrivsel. Nr. 2: Forældre smitter Resultat fra undersøgelsen. Et godt fællesskab blandt forældrene smitter fællesskabet i klassen Nr. 3: Fællesskabende aktiviteter Forældreperspektivet. Med og uden børn. Tanken Hvad skal jeg nu det her for? er reel og man kan være skeptisk over for arrangementer uden børn. Tænk det som en investering i dit barns skoletid og det gør en forskel. Aktivitetsgrupper er et alternativ til forældrerådet. Aktivitetsgrupper er en måde at fordele planlægningen af klassens sociale arrangementer. Ved skoleårets start dannes der 4-5 aktivitets grupper i en klasse og der er i hver aktivitetsgruppe 4-6 forældre. Alle børn har én forælder repræsenteret i en gruppe. Hver gruppe planlægger en aktivitet i løbet af skoleåret. Fx hold 1 i efteråret, hold 2 i vinter perioden osv. Hvert år laves der nye aktivitetsgrupper. Fordele: 3

4 Fordeler planlægningen Sikrer 4 aktiviteter om året Forældrene lærer hinanden bedre at kende i de små grupper Styrker medansvaret for klassens sammenhold Nr. 4: Fælles arrangementer Resultat fra undersøgelsen. Nr. 5: Fællesskabende aktiviteter Elevperspektivet. Forældre som adgangsbillet. Tænk hvordan dine ressourcer kan bruges i en fællesskabende aktivitet. Dit job arbejdsplads. Invitere klassen på besøg Gæstelærer Dine kompetencer Når I tænker i aktiviteter så tænk Er det en fællesskabende aktivitet? Nr. 6: Oversigtsbillede Fokus på sprog. Nr. 7: Sprog skaber virkelighed I skal se en lille film. I får ingen ord med på vejen, den taler selv. (Se film) Et budskab siges på to forskellige måder og de to forskellige måder at kommunikere på anviser to forskellige handlinger. Nr. 8: Hvordan taler forældre om skolen klassen elever og forældre 4

5 Resultat fra undersøgelsen. Måden forældre taler på er med til at påvirke trivsel i en klasse. Forældres snak om skolen, om de andre elever, de andre forældre. Ord skaber virkelighed, og det er derfor vigtigt, at alle taler ordentlig til og om hinanden. I kan støtte op om den gode tone, ved at være rollemodeller for jeres børn. Tag ansvar for den gode tone og reager på dårligt sprog. Sig gerne: Hov! Det var ikke så rart at høre hvad kunne du sige i stedet? -Tal om at der er mange måder at være rigtig på. Mange måder at leve liv på. Nr. 9: Oversigtsbillede Fokus på inddragelse. Nr. 10: 7 ud af 10 forældre ønsker inddragelse i forhold til at arbejde med trivsel i klassen Resultat fra undersøgelsen. Nr. 11: 3 udsagn Resultat fra undersøgelsen. Nr. 12: Tag én god idé med hjem To gode sider med mange konkrete idéer til aktiviteter. Nr. 13: Tak fordi du kom 5

6 2. Punkt på dagsordenen: Forældre inddrages i at skabe og fastholde et godt klassefællesskab Herunder er beskrevet et punkt til et forældremøde, der er organiseret på en måde, hvor forældre selv bringer de ressourcer i spil, som de tænker kan understøtte skolens arbejde i forhold til at styrke klassens fællesskab og dermed det inkluderende læringsmiljø. Der er ikke et særligt fokus på den elev, der har været en del af et intensivt læringsforløb, men det skal nævnes indledningsvis som én blandt flere elementer (fx teenageudfordringer, ny elev i klassen m.m.) Elementer der alle skal tænkes ind i forhold til at opretholde, styrke og udvikle det gode klassefællesskab, der giver mulighed for faglig og social deltagelse for alle elever. Forældremødet er iscenesat på en måde, hvor forældres fokus bevæger sig fra at være rettet mod eget barn til at være rettet mod klassefællesskabet og hvad et stærkt fællesskab kan biddrage til. Forældrene får igennem processen dels selv sat ord på, hvad de forstår ved Det gode klassefællesskab og dels hører de andre forældres holdninger og synspunkter. Gennem dialogen er det et mål, at forældrene (hvis de ikke allerede har det) får en forståelse for vigtigheden af et godt klassefællesskab og at de som forældre er en vigtig ressource ind i arbejdet med det gode klassefællesskab. Formålet: Forældregruppen engagerer sig i klassens fællesskab og giver bud på, hvordan forældre kan biddrage til det gode klassefællesskab. Sæt ca. 1 ½ time af til dette punkt på dagsordenen. Forældrene skal i mindre grupper samtale og idéudvikle i forhold til det gode klassefællesskab. Dialogen omkring det gode fællesskab skal ikke placere sig i en vurdering af, i hvilken grad klassefællesskabet fungerer lige nu. Dialogen skal tage et fremadrettet fokus på, hvordan forældregruppen ønsker, at klassens fællesskab ser ud frem i tiden. Dermed ikke sagt at det eksisterende fællesskab ikke er i trivsel. Det er vigtigt, at forældregruppen italesætter det, der allerede virker og ikke hænger fast i det, der ikke virker. Det der virker, kan de trække ind i beskrivelsen af Det gode klassefællesskab En samtale der retter et bagudrettet fokus kan ende i lineær tænkning, hvor samtalen bliver optaget af årsag-virknings sammenhænge og der rettes fokus på, hvem der evt. er skyld i, at klassefællesskabet skranter. For at skabe en ramme for kommunikationen, hvor dialogen retter fokus på ønsker for fremtiden, anvendes der et dialog-værktøj, der kaldes back-casting. Ved at anvende back-casting som en ramme for dialogen støttes forældregruppen i at tale om klassefællesskab i et fremadrettet perspektiv. Forældregruppen skal i dialog, om de ønsker, de har for fællesskabet i deres børns klasse. De kommer omkring spørgsmål som: Hvad kan klassen med et godt klassefællesskab? Hvordan kan man se, at der er et godt klassefællesskab? Hvad betyder det for læringsmiljøet? Hvad betyder det for den enkelte elevs trivsel? Det kan være en idé at tænke et forældreråd ind i processen. Det kan være en idé at informere dem inden mødet, da de efterfølgende vil kunne bruge forældregruppens 6

7 forslag i deres videre arbejde som forældreråd. Placér eventuelt forældrerådet i hver deres gruppe, så de på den måde hører så mange idéer som muligt. Drejebog for mødet: Fortæl forældrene, hvorfor du/i har valgt at sætte det gode klassefællesskab på dagsordenen til et forældremøde. Fortæl hvilken værdi skolen tillægger klassefællesskabet og fortæl om betydningen af forældreinddragelse. Fortæl eventuelt, hvordan du/i arbejder med klassefællesskaber og hvorfor du /I inviterer forældre ind i det vigtige arbejde med at nære det gode klassefællesskab fremadrettet. Det kan være vigtigt at understrege, at mødets fokus på Det gode klassefællesskab ikke betyder, at der ikke allerede er et godt klassefællesskab, men at det er vigtigt, at være opmærksom på at nære og udvikle fællesskabet i takt med, at børnene bliver ældre mm. Sæt forældrene i grupper med 3 4 pers. (Lav grupperne på forhånd hvis muligt. Bland drenge- og pigeforældre, gode venner og overvej hvor forældre, til elever der har været i et intensivt læringsforløb, vil opleve sig mest trygge). Del hvidt karton, Post-it og kuglepenne ud til hver gruppe. (Alle skal have post-it og en kuglepen) Del ark ud med visualisering af processen samt støttende spørgsmål. (Ses på sidste side. Der kan være behov for at justere i tidsfaktoren og spørgsmålene for derved at imødekomme de behov, der kan være i en specifik forældregruppe). Forældrene introduceres til opgaven: -De næste tre kvarter skal I arbejde sammen om først at beskrive et fremtidsbillede af Det gode klasse fællesskab i jeres børns klasse og dernæst give bud på, hvad I forældre gør, som understøtter det billede. -På det hvide karton (i feltet: Det gode klassefællesskab ) skal I skrive, hvordan det gode klassefællesskab ser ud i jeres børns klasse om et halvt år. (Sig det der passer ind i forhold til fx skoleåret) I skal ikke lade jer begrænse af, hvad der kan lade sig gøre her og nu. Ønsk og drøm. I skal være konkrete i beskrivelsen af jeres børns handlinger. Hvad er det de gør, som I forbinder med et godt klassefællesskab? Hvad ser I, når I løfter taget til klasseværelset? Hvad siger jeres børn derhjemme? Hvad drømmer I om? Jeres beskrivelse af Det gode klassefællesskab er det mål, som I efterfølgende skal tænke handlinger i forhold til. -I skal derefter bevæge jer tilbage i tiden og ende i nutiden. I skal give bud på, hvad I forældre gør, som kan understøtte det billede I beskriver af Det gode klassefællesskab. I skal give bud på, hvad I gør 1 måned før målet er nået. Og 3 måneder før Og hvad går de i gang med umiddelbart efter dette møde? 7

8 -Husk at skrive det I allerede gør fx Kageordningen og -Tænk ud af boksen -Handlingerne skrives på Post it og sættes på det hvide karton fra højre mod venstre. -Skriv så læreren kan læse det. Det vil nemlig blive renskrevet, så idéerne ligger som en idébank på klassens intra. Det er vigtigt, at forældrene instrueres i at holde sig på egen banehalvdel og kun nævne handlinger, som forældrene udfører. (-Og ikke hvad lærerne eller andre skal udføre.) Det er vigtigt at sige, at det ikke er en konkurrence om, hvem der har flest idéer, kontakter, mest overskud mm. Og forældrene forpligter sig ikke på at udføre de idéer de byder ind med. -Efter tre kvarter samles vi i plenum og tager en fælles snak om det fremtidige klassefællesskab i klassen og hvad I forældre har af idéer til konkrete handlinger. -God arbejdslyst. Opsamling (ca. 30 min.): Plancherne hænges op og grupperne fremlægger indledningsvis deres beskrivelser af Det gode klassefællesskab. Det vil være forskelligt, hvad forældrene fremlægger og det er vigtigt at nævne, at der ikke findes én sandhed om, hvordan det gode klassefællesskab ser ud. Det er vigtigt at give plads til forskellige opfattelser, nøjagtig som det er i klassefællesskabet. Efter gennemgangen af det gode klassefællesskab giver forældrene bud på, hvordan forældre kan understøtte et godt klassefællesskab. Beslutningsrunde: Det er muligt, at der tegner sig et mønster i det forældrene er optaget af. Fornem om der kan besluttes fremadrettede handlinger. Hvis ja: Hvilke idéer, vil I gerne vil gøre til virkelighed? Hvordan? Hvem gør hvad? Det er en aftale at. -Alle idéerne vil blive samlet og lagt i et dokument som en idébank til det nuværende og kommende forældreråd. Der er også idéer, som I kan komme til mig i forhold til. (Fx forslag om besøg på forældres arbejdspladser eller forældre som gæstelærer ) Hvis nej: På mødet i dag skal der ikke træffes beslutninger, men jeg hører mange bud på mulige handlinger. Alle idéerne vil blive samlet og lagt i et dokument som en idébank til det nuværende og kommende forældreråd. Der er også idéer, som I kan komme til 8

9 mig i forhold til. (Fx forslag om besøg på forældres arbejdspladser eller forældre som gæstelærer ) Afrunding: Spørg forældrene: -Hvad er du blevet positivt overrasket over? -Hvad tænker du om, at du som forældre har en vigtig rolle i forhold til det gode klassefællesskab? -Hvordan kan det ses, at du har haft arbejdstøjet på i dag og været med til at komme med forslag til, hvad du som forældre kan biddrage med? Hvad vil du fx selv gerne gøre anderledes? Fortæl, hvad du som lærer har med fra mødet. Hvad er du blevet positiv overrasket over? Hvordan oplever du at have sat forældreressourcer i spil? Hvad kan mødet betyde for din måde at tænke forældresamarbejde på fremadrettet? 9

10 Det gode klassefællesskab Vores fremtidsbillede af det gode klassefællesskab og det vi forældre gør for at nå i mål med det gode klassefællesskab : I næste uge: ca. 3 mrd. før: 1 måned før: Beskrivelse af det gode ca. 6 mrd. før klassefællesskab : 1. Skriv jeres forskellige forestillinger om det gode klassefællesskab. (skriv på post-it hver især og sæt dem på i højre side af det hvide karton) Hvad er drømmen? Forestil Jer, at I løfter taget på klassen. - Hvad gør børnene i skolen som viser, at de har et godt klassefællesskab? - Hvordan ser det ud inde i klassen om morgenen? - Hvordan arbejder børnene sammen? - Hvordan gør børnene når de skal løse konflikter? - Hvad gør børnene, når de ser en klassekammerat er ked af det? - Hvordan holdes der fødselsdage? - Hvad gør de efter skoletid? osv. I skal nu skridt for skridt gå baglæns i tiden og forestille Jer de handlinger, der ledte frem til jeres beskrivelse af det gode klassefællesskab. Beskriv jeres handlinger så konkrete som muligt. Prøv ikke at lade jer begrænse af, hvad der her og nu kan lade sig gøre måske er det muligt i fremtiden. 2. Hvad gør I 1 måned før?: -Arrangerer I noget for eleverne? -Arrangerer I noget for forældrene? -Arrangerer I noget for elever og forældre? -Byder I ind i forhold til skoledelen? 10

11 3. Hvad gør i 3 måneder før det?: -Arrangerer I noget for eleverne? -Arrangerer I noget for forældrene? -Arrangerer I noget for elever og forældre? -Byder I ind i forhold til skoledelen? 4. Hvad gør I i næste uge? -Hvordan kommer I i gang med jeres bud på handlinger? -Hvem skal kontaktes? -Hvem skal der laves aftaler med? 11