Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014

Transkript

1 Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, at der skal ske en afdækning af, hvordan folkeskolens afgangsprøver får øget betydning for optagelse på de gymnasiale uddannelser, jf. boks 1. Boks 1 Aftaletekst Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Grundlæggende faglige færdigheder i dansk og matematik samt parathed til uddannelsen er mindst lige så afgørende for at gennemføre en gymnasial uddannelse [som en erhvervsuddannelse, red]. Der skal derfor gennemføres drøftelser i gymnasieforligskredsen om ændring af adgangsreglerne til de gymnasiale uddannelser. Der skal ske en afdækning af, hvordan afgangsprøverne får øget betydning, herunder en vurdering af, om det kan ske ved indførelse af karakterniveau, optagelsessamtaler el.lign. Analysen skal belyse følgende emner: Eksisterende adgangskrav til ungdomsuddannelser. Eksisterende tilbud til unge, der ikke opfylder eksisterende adgangskrav. Beskrive og analysere omfanget af unge, der udelukkes fra en gymnasial uddannelse, når afgangsprøvernes betydning øges. Analysere konsekvenserne ved forskellige modeller, der øger afgangsprøvernes betydning for optag på ungdomsuddannelserne. Opstille konkrete modeller for den fremtidige tilrettelæggelse af den afsluttende elevevaluering i folkeskolen og optagelse på ungdomsuddannelse. Analysen skal senest være færdig i ultimo april 2014 og vil umiddelbart herefter blive forelagt gymnasieforligskredsen. Spørgsmålet om adgangskrav er for EUD løst med nærværende aftale. Resultaterne af ovennævnte analyse vil umiddelbart efter analysens færdiggørelse blive forelagt gymnasieforligskredsen med henblik på drøftelser af ændring af adgangsreglerne til de gymnasiale uddannelser. Aftalepartierne er enige om, at adgangskrav til de gymnasiale uddannelser skal afspejle elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddannelse. Kilde: Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser I indeværende analyse belyses de aftalte emner. Datagrundlag Analyserne er lavet på baggrund af data i det integrerede elevregister i Danmarks Statistik og UNI C s indsamlinger af grundskole- og gymnasiekarakterer. Det er kun set på de tre 3-årige uddannelser, stx, hhx og htx, samt den 2-årige hf 1. En række forhold betyder, at den undersøgte population er begrænset til elever, som var under 19 år gamle på dataindsamlingstidspunktet, herunder 1) at der kun er indsamlet grundskolekarakterer i en begrænset periode, 2) at prøverne i grundskolen har været under forandring og 3) at der er indført ny karakterskala. Dette 1 Det vil sige, at analysen er ekskl. studenterkursus, hf enkeltfag og International Baccalaureate. Analysen dækker dog pct.af al gymnasial aktivitet.

2 Side 2 af 11 har hovedsageligt betydning for den del af analyserne, som vedrører hf, idet knap halvdelen af de optagne elever er over 19 år ved uddannelsesstart, jf. tabel 1. Tabel 1 Tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2012 Tilgang 2012 (antal) Stx Hf Hhx Htx I alt Under 19 år Over 19 år ved start I alt Tilgang 2012 (pct.) Under 19 år Over 19 år ved start I alt Dermed er særligt tallene for hf behæftet med betydelig usikkerhed. Eksisterende adgangskrav til de gymnasiale uddannelser For at have retskrav på optagelse de gymnasiale uddannelser, skal man opfylde to overordnede betingelser: Man skal være vurderet uddannelsesparat, dvs. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal have vurderet, at ansøgeren har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en gymnasial uddannelse. Man skal opfylde en række objektive optagelseskriterier, herunder bl.a. at man rettidigt har søgt om optagelse, har haft 2. fremmedsprog (tysk eller fransk) i to-fire år, og at man har aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver efter 9. klasse (eller i forhold til hf 10. klasse-prøve i bestemte fag). For så vidt angår 2. fremmedsprog, skal elever med faget som valgfag have aflagt prøve i faget, mens elever med faget som tilbudsfag skal have aflagt prøve heri, hvis prøven er blevet udtrukket for eleven. Resultatet i de foreskrevne prøver er uden betydning for retskravet. Man kan endvidere have retskrav på optagelse på den to-årige hf på baggrund af en såkaldt almen forberedelseseksamen i henhold til lov om almen voksenuddannelse. En almen forberedelseseksamen består af beståede prøver i dansk eller dansk som andetsprog, engelsk og matematik, alle på niveau D, samt naturvidenskab og ét af fagene fransk, tysk, historie eller samfundsfag, alle på mindst niveau G. Det er desuden en betingelse, at man har søgt om optagelse i den førstkommende termin efter at have bestået prøverne. Ansøgere uden retskrav Ansøgere, som ikke har retskrav på optagelse, kan evt. optages alligevel på baggrund af en konkret, individuel vurdering, der foretages af lederen af den gymnasiale institution. I den forbindelse inddrages de standpunktskarakterer, som ansø-

3 Side 3 af 11 geren måtte have, eventuelle prøveresultater fra forudgående undervisning, eventuelle udtalelser om ansøgerens kvalifikationer, og, hvis institutionen skønner det formålstjenstligt, en samtale eller en faglig test i ét eller flere fag. Ansøgere til de gymnasiale uddannelser, der ikke har aflagt de foreskrevne prøver, skal til obligatorisk optagelsesprøve. Formålet med optagelsesprøven er at afprøve ansøgerens faglige viden i relevante fag på tilsvarende måde som de prøver, optagelsesprøven træder i stedet for. Optagelsesprøven består af delprøver i dansk, engelsk og matematik samt delprøve i enten 2. fremmedsprog eller fysik/kemi. Ansøgere til de treårige gymnasiale uddannelser skal aflægge alle delprøverne på folkeskolens afgangsprøves niveau. Ansøgere til den toårige hf-uddannelse skal aflægge delprøverne i dansk, engelsk og matematik på niveau med prøverne i 10. klasse, mens delprøverne i 2. fremmedsprog og fysik/kemi kan aflægges på folkeskolens afgangsprøves niveau. Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) En elev i 9. eller 10. klasse skal vurderes generelt i forhold til henholdsvis erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, og ikke i forhold til en konkret uddannelse. Elevens uddannelsesparathed skal vurderes af UU (eller af den ansvarlige frie skole, hvis skolen ikke benytter sig af UU). Vurderingen skal begrundes skriftligt, hvis den er negativ. Det skal ske samtidig med udarbejdelse af uddannelsesplanen i 9. eller 10. klasse. UU skal foretage en revurdering, hvis det er den ansvarlige skole, der har vurderet eleven ikke-uddannelsesparat, og elevens forældre er uenige i vurderingen. Hvis forældrene ikke er enige i UU s vurdering af, at en elev er ikkeuddannelsesparat, er det som hovedregel den uddannelsesinstitution, eleven har valgt som førsteprioritet, der skal foretage en ny vurdering af, om eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Ved elever, som ikke er uddannelsesparate, eller som ikke på anden vis lever op til adgangskravene, skal skolen vurdere eleven gennem samtale, faglig test eller for nogen obligatorisk optagelsesprøve (fx elever fra prøvefri skoler). Udformning af test og optagelsesprøver sker lokalt på den enkelte skole, og ansøgeren møder normalt faglærere og studievejleder, der vurderer ansøgerens faglige, personlige og sociale kompetencer med henblik på, at ansøgeren kan gennemføre den pågældende uddannelse. Eksisterende tilbud til unge der ikke opfylder adgangskravene For unge, der ikke opfylder de eksisterende adgangskrav, er der en række alternative muligheder, jf. tabel 2.

4 Side 4 af 11 Tabel 2 Eksisterende tilbud til unge, der ikke opfylder adgangskravene til de gymnasiale uddannelser Uddannelsestilbud Målgruppe Formål Uddannelses- og erhvervsforberedende tilbud 10. klasse folkeskole Unge med behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse (Frit optag). Give unge faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg. 10. klasse efterskole Som ovenstående (Frit optag). Som ovenstående. Produktionsskoler Unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse (Målgruppevurdering ved UU). Styrke elevernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked. Ordblindeundervisning for voksne Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (STU) Kompetencegivende tilbud Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Kombineret ungdomsuddannelse (KUU)* Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) Almen voksenuddannelse (AVU) Forberedende voksenundervisning (FVU) Hf-enkeltfag Voksne ordblinde (over 18 år) (Screening). Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov (fx unge med svære bevægelseshandicap, autisme, ADHD, psykiske lidelser og erhvervet hjerneskade) (Visitation ved UU). Unge under 30 år, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse og ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre anden kompetencegivende ungdomsuddannelse (Visitation). Unge under 25 år, der har afsluttet 9. eller 10. klasse og som er motiverede for uddannelse, men ikke har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse, kan tilbydes en KUU. (Visitation). Faglærte og ufaglærte. Der udbydes særligt tilrettelagte uddannelser for flygtninge og indvandrere Uddannelsessvage ledige unge på år (typisk med flere uddannelses- og aktiveringsforløb bag sig, alvorlige sociale problemer og lign.) (Screening). Primært unge voksne med utilstrækkelige kundskaber fra grundskolen. Voksne med basale vanskeligheder i dansk og matematik samt unge under 18 år i særlige tilfælde (deltagere i AMU, uddannelse tilrettelagt på en virksomhed eller under Kriminalforsorgen). Voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Folkeoplysende og demokratisk dannende tilbud Afhjælpe eller begrænse deltagerens læseog skrivevanskeligheder. Opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. At eleven opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en af de øvrige erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse. At den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, som giver grundlag for beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmarked, og som tillige kan give grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannelse. Tilegnelse af kvalifikationer og kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet, med henblik på at skabe et fleksibelt arbejdsmarked. Tilegnelse af faglige kompetencer samt social læring med henblik på at gøre den unge i stand til at forstå og påtage sig ansvaret for egne handlinger og dertilhørende konsekvenser. Give deltagerne kompetencer i almene fag fra basisniveau (under 9. klasse) til D-niveau (lige over 10. klasseniveau) mhp. at styrke deres muligheder og interesse for videreuddannelse. Forbedre deltagernes grundlæggende færdigheder i dansk og matematik med henblik på videre uddannelse og at styrke forudsætningerne for aktiv medvirken i samfundslivet. Opnår almendannelse, viden og kompetencer, som danner grundlag for videre uddannelse eller øger mulighederne på arbejdsmarkedet. Folkehøjskole Personer over 17½ år (Frit optag). Livsoplysning. Folkelig oplysning. Demokratisk dannelse. Daghøjskoler Henvender sig til voksne, ofte ledige Folkeoplysende og beskæftigelsesrettet. (Frit optag). Ungdomshøjskole 16½-19-årige (Frit optag). Som folkehøjskole. Husholdnings- og håndarbejdsskoler Unge over 16 år, der har afsluttet 9. klasse (Frit optag). Som folkehøjskole. * Kombineret Ungdomsuddannelse etableres fra august 2015 (lovforslag ikke vedtaget)

5 Side 5 af 11 Omfanget af unge, der udelukkes fra en gymnasial uddannelse, når afgangsprøvernes betydning øges Data er baseret på personer under 19 år, som påbegyndte en gymnasial uddannelse i Som tidligere nævnt, betyder det, at en stor del af de optagne elever på hf ikke indgår, hvilket indebærer, at særligt data for hf er behæftet med betydelig usikkerhed. Yderligere beregningsforudsætninger fremgår af boks 2. Boks 2 Beregningsforudsætninger Der er foretaget beregninger på fem forskellige adgangskrav: Mindst 2 i både dansk og matematik på alle fire gymnasiale uddannelser. Mindst 2 i både dansk, matematik og engelsk på alle fire gymnasiale uddannelser. Mindst 2 i både dansk og matematik på hf og mindst 4 i både dansk og matematik på stx, hhx og htx. Mindst 4 i både dansk og matematik på alle fire gymnasiale uddannelser. Mindst 7 i både dansk og matematik på alle fire gymnasiale uddannelser. Til beregning af dette, er der taget udgangspunkt i elevernes karakterer fra 9. klasse i grundskolen. For at opnå fx mindst 2 i dansk skal alle 4 prøvekarakterer i dansk, nemlig læsning, skriftlig fremstilling, mundlig fremstilling og retskrivning være afgivet og gennemsnittet af de fire karaktere skal være mindst 2. Det vil sige, at en elev, som mangler en karakter, ikke opfylder kravet om mindst 2 i dansk. Hvis fx eleven har aflagt sygeeksamen, og denne ikke er indberettet, opfylder eleven ikke kravet. For matematik skal der være afgivet karakterer i matematisk færdighedsregning og matematisk problemløsning, og for engelsk skal der være karakter i mundtlig engelsk. For at opfylde mindst 2 i dansk og matematik, skal eleven have mindst 2 i begge fag, dvs. en elev som har over 2 i dansk og under 2 i matematik opfylder ikke kravet. Samme princip gælder for 4 og 7. Hvis eleven ikke opfylder kravet med sine karakterer fra 9. klasse, ses på 10. klasses karakterer. Der er ikke taget højde for, at elever inden start kan have opkvalificeret sig fx via produktionsskole, højskole, AVU mv. og dermed reelt overholde de forskellige karakterkrav. Alle, som mangler en eller flere afgivne karakterer i de fag, der indgår i adgangskravet, og elever helt uden prøver, opfylder ikke de analyserede adgangskrav. Fx vil elever som har været til sygeeksamen, som ikke er blevet indberettet, ikke opfylde de analyserede adgangskrav. Elever helt uden prøver, kan være elever fra prøvefri skoler eller elever som er kommet fra udlandet, eller manglende indberetninger fra skolerne. Der vil således være elever, som opfylder krav, uden at det er registreret. De viste beregninger er derfor er maksimum skøn. Når adgangskravet ikke er opfyldt, kan det skyldes to forhold; enten at eleven ikke har opnået de givne karakterkrav, eller at eleven mangler nogle eller alle karaktere. Ved højere adgangskrav er der overvægt af elever, som ikke opfylder de givne krav og ved lave krav er der overvægt af elever, som mangler nogle eller alle karakterer. Skønnene for karakterkravenes betydning er baseret på, at elevtilgangen i 2012 med de nævnte forbehold er repræsentativ for fremtidige årgange. 2 pct. af eleverne, som blev optaget i 2012, havde ikke 2 eller derover i både dansk og matematik. Medtages engelsk er der tale om 3 pct., jf. tabel 3. Tabel 3 Andel af elever, som ved optaget i 2012 ikke opfyldte forskellige karakterkrav Adgangskrav (pct.) Stx Hf Hhx Htx I alt 2 i dansk og matematik i dansk, matematik og engelsk hf, mindst 4stx, hhx, htx i dansk og matematik i dansk og matematik Anm.: Kun elever som er under 19 år er medtaget.

6 Side 6 af pct. havde under 4 i dansk og matematik og 44 pct. havde ikke 7 eller derover i de to fag. Det bemærkes, at hf skiller sig ud fra de treårige gymnasiale uddannelser ved, at flere elever har lavere karakterer her. Idet der er langt færre elever på hf end på de treårige gymnasiale uddannelser, vil faldet i antal elever dog være højest på stx, jf. tabel 4. Tabel 4 Antal elever, som ved optaget i 2012 ikke opfyldte forskellige karakterkrav Adgangskrav (antal) Stx Hf Hhx Htx Alle 2 i dansk og matematik i dansk, matematik og engelsk hf, mindst 4 stx, hhx, htx i dansk og matematik i dansk og matematik Anm.: Kun elever som er under 19 år er medtaget. Det er som tidligere nævnt ikke muligt at inkludere elever på 19 år og derover, hvilket medfører betydelig usikkerhed for særligt effekten på hf. Såfremt det antages, at gruppen af elever på 19 og derover har de samme karakterer som elever under 19 år, er antallet af elever i 2012, som ikke ville have opfyldt forskellige karakterkrav, væsentligt højere for hf og marginalt højere for de treårige gymnasiale uddannelser end det fremgår af tabel 3 og 4. Fx skønnes det, at godt elever, som blev optaget på hf i 2012, havde under 4 i dansk og matematik, jf. tabel 5. Tabel 5 Skøn over det faktiske antal elever, der er optaget i 2012, og som ikke opfyldte forskellige karakterkrav Adgangskrav (antal) Stx Hf Hhx Htx Alle 2 i dansk og matematik i dansk, matematik og engelsk hf, mindst 4 stx, hhx, htx i dansk og matematik i dansk og matematik Anm.: Der er skønnet over alle elever, dvs. for alle aldersgrupper Det bemærkes, at især de ældre elever kan have hævet deres kvalifikationer inden påbegyndelse fx via almen voksenuddannelse (AVU), og dermed alligevel ville kunne starte på en gymnasial uddannelse på trods af indførelse af karakterkrav. Det bemærkes, at fastsættelse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser må forventes at få den effekt, at flere vil bestræbe sig på at få gode karakterer, ligesom folkeskolereformen forventes at medføre bedre dansk- og matematikkundskaber generelt.

7 Side 7 af 11 Konsekvenser af adgangskrav for forskellige grupper Indførelse af karakterkrav vil have varierende betydning på tværs af køn, herkomst og forældrenes uddannelsesbaggrund. Køn Forholdsmæssigt flere drenge end piger vurderes at ville blive berørt af et adgangskrav på mindst 7 i gennemsnit i både dansk og matematik ved afgangsprøven, mens piger og drenge ved de øvrige adgangskrav er nogenlunde på samme niveau, jf. tabel 6. Tabel 6 Andel drenge hhv. piger som ved optaget i 2012 ikke opfyldte forskellige karakterkrav Adgangskrav (pct.) Drenge Piger Stx Hf Hhx Htx I alt Stx Hf Hhx Htx I alt 2 i dansk og matematik i dansk, matematik og engelsk hf, mindst 4 stx, hhx, htx i dansk og matematik i dansk og matematik Anm.: Kun elever som er under 19 år er medtaget Da pigerne imidlertid udgør en større andel af eleverne i de gymnasiale uddannelser, bortset fra htx, er der flest piger i absolutte tal, der bliver påvirket af indførelsen af adgangskrav. Herkomst En forholdsmæssigt større andel af unge indvandrere og efterkommere vurderes at ville blive berørt ved indførelsen af adgangskrav, jf. tabel 7. Tabel 7 Andelen af indvandrere og efterkommere som ved optaget i 2012 ikke opfyldte forskellige karakterkrav Adgangskrav (pct.) Indvandrere/efterkommere Alle Stx Hf Hhx Htx I alt Stx Hf Hhx Htx I alt 2 i dansk og matematik i dansk, matematik og engelsk hf, mindst 4 stx, hhx, htx i dansk og matematik i dansk og matematik Anm.: Kun elever som er under 19 år er medtaget Allerede ved et krav om mindst 2 i både dansk og matematik ville 10 pct. blive berørt (mod 2 pct. i hele populationen). 28 pct. ville ikke kunne leve op til et krav om mindst 4, og 70 pct. havde ikke mindst 7 i både dansk og matematik. Det bemærkes, at effekterne af karakterkrav i forhold til indvandrere kan være overvurderede, idet elever, der kommer fra udlandet, ofte mangler dokumentation

8 Side 8 af 11 for uddannelsesbaggrund, og derfor tæller i gruppen, der ikke opfylder karakterkravene. Forældrebaggrund Andelen af unge med forældre uden uddannelse med under 2 i gennemsnit i dansk og matematik (samt engelsk) ved afgangsprøven, er nogenlunde på niveau med andelen, der generelt bliver påvirket af dette krav, jf. tabel 8. Tabel 8 Andelen af elever med forældre uden uddannelse som ved optaget i 2012 ikke opfyldte forskellige karakterkrav Adgangskrav (pct.) Elever med forældre uden uddannelse Alle Stx Hf Hhx Htx Alle Stx Hf Hhx Htx Alle 2 i dansk og matematik i dansk, matematik og engelsk hf, mindst 4 stx, hhx, htx i dansk og matematik i dansk og matematik Anm.: Kun elever som er under 19 år er medtaget Der er derimod større forskel ved krav om 4 og derover. Andelen, der ikke vurderes, alt andet lige, at ville overholde et krav på mindst 4 i dansk og matematik, ville således være 20 pct. for gruppen af elever med forældre uden uddannelse, mens den ville være 10 pct. for den samlede elevgruppe. 66 pct. af de unge med forældre uden uddannelse vurderes, alt andet lige, ikke at ville op til et karakterkrav på 7 mod 44 pct. blandt alle. Institutionel spredning Indførelse af adgangskrav vurderes, alt andet lige, at ville påvirke de gymnasiale uddannelsesinstitutioner i meget varierende grad, jf. tabel 9. Tabel 9 Variation i påvirkning af forskellige uddannelsesinstitutioner Andel (pct.) Stx Hf Hhx Htx Gennemsnit over 10 institutioner der påvirkes mindst 2 i dansk og matematik <0,5 <0,5 <0,5 <0,5 2 i dansk, engelsk og matematik 1 <0, i dansk og matematik i dansk og matematik Gennemsnit over 10 institutioner der påvirkes mest 2 i dansk og matematik i dansk, engelsk og matematik i dansk og matematik i dansk og matematik Anm.: Kun elever som er under 19 år er medtaget Det bemærkes, at de institutioner som ifølge opgørelsen vil blive mest påvirket, specielt under de lave adgangskrav, har en stor andel elever, som ikke har aflagt

9 Side 9 af 11 hele eller dele af afgangsprøven, herunder elever fra prøvefri skoler, elever som mangler enkelte prøver og elever fra udlandet. Dette vurderes at medføre, at tallene er relativt mere overvurderede, end det gør sig gældende for den gennemsnitlige institution. De ti institutioner, der forventes at blive mindst påvirkede af et karakterkrav på 2 i både dansk og matematik, forventes på baggrund af optaget i 2012 at miste mindre end 0,5 pct. af deres elevtilgang, mens det samme krav vil betyde 3-12 pct. færre elever på de mest påvirkede institutioner. Udvides kravet til også at omfatte engelsk, er billedet tilnærmelsesvist det samme. Hos de institutioner, der ville være mindst berørte, ville mellem 3 og 16 pct. af eleverne ikke have haft 4 eller derover i dansk og matematik fra grundskolen. Fsva. de institutioner der ville være mest berørt, ville mellem 13 og 44 pct. af eleverne ikke have over 4 i dansk og matematik. Hos de institutioner, der ville være mindst berørte, ville mellem 21 og 61 pct. af eleverne ikke have haft 7 eller derover i dansk og matematik fra grundskolen. Fsva. de institutioner der ville være mest berørt, ville mellem 57 og 88 pct. af eleverne ikke have over 7 i dansk og matematik. Frafalds-/gennemførselstendens I gennemsnit 85 pct. af alle, der startede en gymnasial uddannelse i 2008 gennemførte uddannelsen. Fuldførelsesprocenten er højest for stx med 88 pct. og lavest for htx med 74 pct., jf. tabel 10. Tabel 10 Fuldførelsesandel for elever der startede i 2008 med forskellige karakterer fra folkeskolens afgangsprøve Andel (pct.) Stx Hf Hhx Htx I alt Alle med start i dansk og matematik i dansk, engelsk og matematik hf, mindst 4 stx, hhx, htx i dansk og matematik i dansk og matematik Anm.: Kun elever som er under 19 år, som påbegyndte en gymnasial uddannelse i 2008 er medtaget Et adgangskrav på 2 eller 4 i både dansk og matematik vurderes på den baggrund ikke at ville ændre markant på gennemførselsprocenten. Et adgangskrav på mindst 7, vurderes alt andet lige at ville forøge andelen af elever, der fuldfører, med 6 pct.-point. Sammenhæng mellem folkeskole- og gymnasiekarakterer Kun et karakterkrav om mindst 7 fra grundskolen vurderes reelt, alt andet lige, at ændre på andelen, der får hhv. under 4, mellem 4 og 7 og over syv i gennemsnit ved de gymnasiale eksaminer, jf. tabel 11.

10 Side 10 af 11 Tabel 11 Gennemsnit ved gymnasial eksamen for elever, sammenholdt med karaktermæssigt adgangskrav Gennemsnit ved gymnasial eksamen Andel (pct.) < > 7 Alle Alle med start i dansk og matematik i dansk, engelsk og matematik i dansk og matematik i dansk og matematik Anm.: Kun elever som er under 19 år, som påbegyndte en gymnasial uddannelse i 2008 er medtaget Dette skyldes primært, at der i dag er relativt få, som starter med et karakterniveau, der ligger under de foreslåede adgangskrav, med undtagelse af mindst 7 i både dansk og matematik. De elever, som ikke vil kunne dokumentere opfyldelse af nye adgangskrav, vurderes på baggrund af de nuværende elevers resultater, generelt at ville få lavere karakterer ved eksamen og have højere frafald, jf. også tabel 10. Det bemærkes herunder, at en relativt stor gruppe af elever som kategoriseres, som havende under 2 i dansk og matematik formodes at være fra prøvefri skoler og udenlandske elever. Disse er derfor sandsynligvis stærkere end elever, hvor det er registreret, at de har fået 2 i dansk og matematik. Videre uddannelse Der er en betydelig sammenhæng mellem karaktergennemsnit i gymnasiet og overgang til videre uddannelse, jf. tabel 12. Tabel 12 Sammenhæng mellem gymnasiekarakterer og videre uddannelse Gennemsnit ved gymnasial Akademisk Erhvervs- Professions- Alle eksamen (pct.) bachelor uddannelse bachelorer Under over Alle Anm.: Personer, som påbegyndte videregående uddannelse i 2012 på baggrund af en gymnasial eksamen, der var maksimalt fire år gammel, i alt ca personer. Eleverne med de laveste gennemsnit fra gymnasiet søger videre på især erhvervsuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne. Optagelsesprøve Med indførelse af et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, vil en større eller mindre del af elever, som i dag optages på uddannelserne, alt andet lige ikke umiddelbart kunne optages.

11 Side 11 af 11 Såfremt et karakterkrav, parallelt med erhvervsuddannelsesområdet, suppleres med en model for optagelse af elever (fx optagelsesprøve, optagelsessamtaler el.lign.), der ikke kan dokumentere et evt. adgangskrav, fx elever fra prøvefri skoler, vil konsekvenserne for optaget blive mindre end skitseret i tabellerne ovenfor. Optagelsesprocedure Med den nuværende optagelsesprocedure og -proces er det muligt at give ansøgere til de gymnasiale uddannelser meddelelse om, hvilken uddannelsesinstitution de er optaget på, inden 1. juni, såfremt de gennemfører de krævede fag i folkeskoleprøverne. Modellerne for fremtidige adgangskrav til de gymnasiale uddannelser inddrager fagene dansk og matematik med forskellige karakterkrav. Desuden er karakterne i engelsk inddraget i en af modellerne. For modellerne, hvor dansk og matematik inddrages, vil samme procedure gælde, som for de elever, som søger erhvervsuddannelserne: Den mundtlige prøve i dansk afholdes, således at resultaterne fra denne forventes at foreligge medio juni, dvs. at ansøgerne vil få besked om optagelse ca. 2 uger senere end i dag med de nuværende prøveterminer, såfremt de opnår de krævede karakterer og gennemfører alle de krævede fag i folkeskoleprøverne. Da mundtlig matematik er til udtræk, og således ikke aflægges fast hvert år, medregnes karakteren ikke i adgangskravene. Som følge af de nye adgangskrav på erhvervsuddannelserne fremrykkes prøverne i dansk og matematik. Medtages karakterkrav for engelsk i adgangskravene til de gymnasiale uddannelser, vil også prøverne i engelsk skulle fremrykkes, og den samlede proces må forventes at blive forlænget i forhold til ovenstående.