Arbejdsmarkedet i Horsens Kommune

Transkript

1 2013 Arbejdsmarkedet i Horsens Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR HORSENS...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I HORSENS...4 BESKÆFTIGELSEN STIGER I HORSENS... 4 DEN FREMTIDIGE UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET I HORSENS... 5 HØJ PENDLING SIKRER MANGE JOBÅBNINGER... 6 LEDIGHEDEN I HORSENS ER FALDET... 7 ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE ER STEGET I HORSENS... 8 LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE SKAL MODVIRKES... 9 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE...11 DER ER ET POTENTIALE FOR AT ØGE UDDANNELSESNIVEAUET BLANDT UNGE LEDIGE...11 DER ER MANGE OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I HORSENS...11 DE UNGE HAR FORSKELLIGE UDFORDRINGER I FORHOLD TIL UDDANNELSE...12 FLERE UNGE STARTER UDDANNELSE EFTER KRISEN ISÆR BLANDT UNGE UNDER 25 ÅR...13 DER ER MANGEL PÅ PRAKTIKPLADSER I HORSENS...13 MANGE UNGE FRAFALDER DERES UDDANNELSE ISÆR BLANDT LEDIGE UNGE...14 HØJ LEDIGHED BLANDT NYUDDANNEDE...15 MANGE UNGE DEBUTERER PÅ KONTANTHJÆLP TIDLIGT...15 AKTIVE TILBUD SKAL HJÆLPE UNGE I UDDANNELSE...16 FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION...18 TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION STIGER I HORSENS...18 MANGE UNGE TILKENDES FØRTIDSPENSION PÅ BAGGRUND AF EN PSYKISK DIAGNOSE...19 NOGLE GRUPPER HAR HØJERE RISIKO FOR FØRTIDSPENSION END ANDRE...20 DER ER OFTE TID TIL AT MODVIRKE, AT FØRTIDSPENSION BLIVER SIDSTE UDVEJ...21 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES...22 LANGTIDSLEDIGHEDEN I HORSENS ER FALDENDE...22 DAGPENGEMODTAGERNES LEDIGHEDSANCIENNITET...23 RISIKOGRUPPER FOR LANGTIDSLEDIGHED...23 INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE...25 EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER...27 VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET ER ØGET, MEN DER ER FORTSAT POTENTIALER...27 JOBOMSÆTNINGEN I HORSENS...29 SYNLIGGØRELSE AF JOBÅBNINGER FOR DE LEDIGE...29 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 SAMMENFATNING Arbejdsmarkedet i Horsens er i bedring. Beskæftigelsen er steget, og ledigheden er faldet. Udviklingen i Horsens er bedre end udviklingen i hele Midtjylland. Sammenfatning Antallet af beskæftigede er steget inden for især privat service og i mindre grad inden for landbrug og handel/transport i Samtidig er beskæftigelsen faldet inden for industri, byggeri og offentlige brancher. I løbet af 2011 er antallet af lokale arbejdspladser uændret i Horsens, mens beskæftigelsen er steget. Det hænger sammen med, at lønmodtagerne i stigende grad pendler ud af kommunen. Det vil også fremadrettet være vigtigt, at jobsøgende er geografisk mobile for at få adgang til de mange jobåbninger, der altid er på arbejdsmarkedet. I Horsens pendler 34% af de beskæftigede til arbejde i en anden kommune. I 2010 var der i Horsens ca jobåbninger. Medregnes antallet af jobåbninger i nabokommunerne stiger antallet til Antallet af ledige i Horsens faldt med 3% i Ledighedsprocenten er højest blandt ufaglærte. Ledigheden i 2012 er faldet for uddannede unge og voksne med videregående uddannelse. Det samlede antal offentligt forsørgede i Horsens steg med 2% i 2012, og mange har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid, hvilket kan gøre det svært at komme tilbage i job eller uddannelse. Den demografiske udvikling betyder, at arbejdsstyrken i Horsens vil stige fremover. Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Der er offentlig forsørgede unge i Horsens. Det svarer til 14,8% af de unge under 30 år. 7,7% af de unge under 30 år er ufaglærte på kontanthjælp eller dagpenge. Uddannelsesgraden (ministermål for 2013 og 2014) er 18,2% i Horsens. Dvs. at de unge ufaglærte modtagere af dagpenge eller kontanthjælp i Horsens er i uddannelse i 18,2% af tiden i løbet af et år. Det er lavere end i Midtjylland (19,6%). De bedste uddannelsesresultater opnås i Horsens for de ufaglærte unge i match 1 under 25 år. I denne gruppe starter 35% i uddannelse. Blandt alle de ufaglærte unge i Horsens starter i uddannelse. Det er en større andel end i Midtjylland (18%). Indsatsen for at få de unge i uddannelse i Horsens udfordres af, at der er mangel på praktikpladser. I december 2012 manglede 89 unge i Horsens en praktikplads. Indsatsen udfordres desuden af, at 34% af de ufaglærte ledige unge i Horsens frafalder deres uddannelse i løbet af et år. Det er dog en lavere andel end i klyngen (44%). Ledigheden blandt nyuddannede unge er høj. I Horsens er 24% af de nyuddannede ledige et halvt år efter afsluttet uddannelse, hvilket er en højere andel end i Midtjylland (22%). De unge på dagpenge og kontanthjælp aktiveres i 36% af tiden og modtager i gennemsnit 1,6 samtaler i kvartalet. Aktiveringsgraden er højere end i klyngen og samtaleintensiteten lavere. Blandt unge i Horsens, der debuterede tidligt på kontanthjælp i 2006 eller 2007, modtager 52% i dag offentlig forsørgelse. Blandt andre unge er andelen 24%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

4 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Aktuelt er 6,9% af befolkningen i Horsens på førtidspension. Det er en lidt mindre andel end i klyngen (7,2%). I Horsens er den årlige tilgang til førtidspension steget fra 319 personer i 2011 til 348 personer i Det svarer til, at ca. 0,6% af alle årige tilgår førtidspension årligt, og det er en større tilgang end i klyngen (ca. 0,4%). I Horsens skyldes 53% af de nye førtidspensioner psykiske lidelser. Det er især blandt unge, at en høj andel tilkendes på baggrund af psykiske lidelser (75%). Blandt jobcentrets målgrupper er risikoen for førtidspension størst blandt kontanthjælpsmodtagere i match 3, efterfulgt af modtagere af ledighedsydelse og personer med lange sygedagpengeforløb. Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2012 udgør langtidsledigheden 1,8% af arbejdsstyrken, svarende til 708 langtidsledige. Det er et fald på 7% ift. året før. Langtidsledigheden i Horsens er blandt andet faldet inden for Kristelig a-kasse, Metal og 3F, mens den er steget inden for a-kasser rettet mod det offentlige eksempelvis FTF. I Horsens har personer modtaget dagpenge i mindre end 1 år, mens 921 har været på dagpenge i mere end 1 år. Langtidsledigheden i Horsens er højest blandt ufaglærte kvinder (3,5%), ufaglærte mænd (3,2%) og seniorer (2,3%). De mest udsatte grupper er ufaglærte mænd og kvinder, der både har høj risiko for ledighed og efterfølgende langtidsledighed. I Horsens aktiveres langtidsledige 59% af tiden og modtager i gennemsnit 1,9 samtaler per kvartal. Aktiveringsindsatsen er mere intensiv end i klyngen (44%), ligesom samtaleindsatsen er mere intensiv end i klyngen (1,3 i klyngen). En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Samarbejdet med virksomhederne er intensiveret siden 2008, men har været nogenlunde konstant det seneste år. I januar 2008 var 275 personer i virksomhedsrettet aktivering i Horsens, mens dette tal er steget til 984 i december Det er især antallet af personer i virksomhedspraktik, der er steget siden Jobcentret har i gennemsnit et samarbejde med 31% af virksomhederne i kommunen om aktiveringen af ledige. Samarbejdsgraden ligger over gennemsnittet for hele Midtjylland (29%). I Horsens samarbejdes især med virksomheder inden for den offentlige sektor. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

5 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR HORSENS HORSENS KLYNGE * Indsatsen for unge Faktiske tal Udvikling det Udvikling det Faktiske tal seneste år seneste år Uddannelsesgraden blandt ufaglærte unge i 2011 (ministermål) 18,2% Offentligt forsørgede unge (18-29 år) december % % Andel forsørgede unge i % af befolkningen (18-29 år) i december ,8% -0,2 pct.point 14,2% 0,1 pct.point Ufaglærte unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i december Uddannede unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i december Andel af ufaglærte kth/dgp, som påbgynder uddannelse inden for 1 år - 18% - Andel af ufaglærte kth/dgp, der frafalder deres uddannelse inden for 1 år 34% - 44% - Andel unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i % 0,8 pct.point 14% 2,8 pct.point Andel af 18-årige kontanthjælpsmodtagere i , der aktuelt er off. forsørgede 52% - 53% - Aktiveringsgrad blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i % -4 pct.point 31% -3,1 pct.point Antal samtaler pr. kvartal blandt unge på dagpenge og kontanthjælp i ,6-9% 1,8-2% Indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension Nytilkendelser til førtidspension i 2012 (ministermål) 348 9% % Førtidspensionister december % % Andel førtidspensionister i befolkningen (16-64 år) december ,9% 0,16 pct.point 7,2% 0,0 pct.point Andel nye førtidspensionister, der er under 40 år 28% -7 pct.point 21% -2 pct.point Andel nye førtidspensioner under 40 år, der tildeles pba. en psykisk diagnose 75% -5 pct.point 62% -12 pct.point Andel nye førtidspensionister der kommer fra sygedagpenge i % -11 pct.point 31% -3 pct.point Andel nye førtidspensionister der kommer fra kontanthjælp i % -4 pct.point 42% 0 pct.point Indsatsen mod langtidsledighed Langtidsledige i december 2012 (ministermål) 708-7% % Andel langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (16-64 år) december ,8% -0,1 pct.point 1,8% 0 pct.point Andel nyledige i 2011, der bliver langtidsledige i løbet af 1 år 19% -0,5 pct.point 18% 0,7 pct.point Aktiveringsgrad blandt langtidsledige i % 2,5 pct.point 44% -6,9 pct.point Antal samtaler pr. kvartal blandt langtidsledige i ,9-8,6% 1,3-1,5% Virksomhedsindsatsen Antal personer i virksomhedsrettet aktivering i december % Aktiveringsgrad i virksomhedsrettet aktivering (alle målgrupper) i pct.point 11% -1 pct.point Andel virksomheder, der samarbejder om aktiveringsindsatsen i % -7 pct.point 31% -2 pct.point Jobomsætning i % - 28% - Andel af jobåbninger i 2010, der var synlige på jobnet.dk 18% - 17% - Beskæftigelse og pendling Beskæftigede i alt primo 2012 (RAS) ,0% ,2% Fuldtidslønmodtagere i alt i december 2012 (Jobindsats.dk) ,3% ,1% Berørte lønmodtagere i private brancher i december 2012 (DREAM/eIndkomst) ,7% ,4% Berørte lønmodtagere i offentlige brancher i december 2012 (DREAM/eIndkomst) ,4% ,1% Andel indpendlere % -0,1 pct.point 47% 0,5 pct.point Andel udpendlere % 0,6 pct.point 45% 0 pct.point Gns. pendlingsafstand 2011 (km) 19,6 km -0,3 km 16,1 km -0,3 km Befolkning/arbejdsstyrke Befolkning i alt i januar ,5% ,5% Befolkning år i januar ,2% ,1% Befolkning år i januar ,4% ,9% Arbejdsstyrken (16-64 år) ,2% ,1% Ledighed Ledighed i december ,9% -0,2 pct.point 5,7% 0,2 pct.point Ledighed blandt kvinder i december ,2% -0,1 pct.point 5,5% 0,2 pct.point Ledighed blandt mænd i december ,6% -0,3 pct.point 5,9% 0,2 pct.point Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede i alt i december ,5% ,1% Andel offentligt forsørgede i befolkningen i december 2012 (16-64 år) 20,7% 0,1 pct.point 19,6% 0 pct.point *Klyngen indeholder følgende jobcentre: Esbjerg/Fanø, Helsingør, Herlev, Hvidovre, Rødovre. Kilde: Jobindsats.dk, DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: *Horsens indgår ikke i opgørelserne for JC-klyngen. 1) Opgjort i fuldtidspersoner. SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. 2) Opgjort i fuldtidspersoner. 3) Antal samtaler pr. 13 ydelsesuger i langtidsledighed. 4) Faktisk ledighed ej sæsonkorrigeret. 5) Efterløn, SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

6 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I HORSENS Arbejdsmarkedet i Horsens er i bedring. Horsens oplever i disse år tilflytning, hvilken er en medvirkende årsag til at beskæftigelsen er stigende blandt byens borgere. Ledigheden er samtidig faldet i 2012, men er fortsat høj blandt ufaglærte. Beskæftigelsen stiger i Horsens I december 2012 er der lønmodtagere i Horsens. Antallet er steget med 428 personer i løbet af 2012, svarende til en stigning på 1,3%. Den aktuelle stigning er et udtryk for, at Horsens siden midten af 2011 har oplevet en bedre udvikling i beskæftigelsen end Midtjylland som helhed, jf. figur 1. Krisen på arbejdsmarkedet i Midtjylland kan siges at have gennemløbet to faser. En nedgangsfase fra starten af 2008 til starten af 2010, hvor beskæftigelsen i Midtjylland er faldet med ca. 7%, efterfulgt af en stagnationsfase fra starten af 2010 og - indtil videre til slutningen af I perioden er beskæftigelsen faldet med ca. 1%. Set over hele krisen er beskæftigelsen i Horsens faldet med 6%. I krisens første fase var faldet i beskæftigelsen i Horsens på niveau med faldet i hele Midtjylland. Under krisens anden fase er beskæftigelsen derimod steget i Horsens (1%), mens den er faldet svagt i Midtjylland. FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE I HORSENS OG MIDTJYLLAND FRA Første fase Anden fase jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 Horsens (venstre akse) Midtjylland (Højre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidslønmodtagere mellem år efter bopæl. Tallene er sæsonkorrigerede Beskæftigelsen i 2012 er steget på dele af det private arbejdsmarked, mens den er faldet på andre. Der er således især stigninger indenfor landbrug og privat service (4-6%) og mindre stigning indenfor handel/transport (2%). Omvendt falder beskæftigelsen indenfor industri og byggeri (1-3%) og indenfor de offentlige brancher (1%). I forhold til udviklingen inden for klyngen er udviklingen bedre inden for landbrug, handel/transport og privat service og dårligere inden for byggeri og det offentlige, jf. tabel 1 nedenfor. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

7 TABEL 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE FRA DECEMBER 2011 TIL DECEMBER 2012 Horsens Klynge Midtjylland Branche Antal december 2012 Udvikling Antal december 2012 Udvikling Antal december 2012 Udvikling Landbrug 494 4% % % Industri % % % Byggeri % % % Handel/transport % % % Øvrig privat service % % % Offentlige brancher % % % Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Opgjort som berørte lønmodtagere og efter bopæl. Der er tale om en branche- og ikke sektormæssig opdeling, dvs. at der vil være privatansatte i de offentlige brancher eksempelvis inden for de private dele af sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. Udviklingerne er opgjort fra december 2011 til december Der tages et generelt forbehold for validiteten af opgørelserne, da de baserer sig direkte på virksomhedernes selvindberettede brancheinfo. De lokale virksomheder i Horsens nyder ikke godt af den aktuelle udvikling på samme måde som borgerne. I 2011 er antallet af arbejdspladser i Horsens således uændret, mens antallet af beskæftigede er steget, jf. figur 2. Beskæftigelsen steg med 1% i løbet af 2011, mens de lokale virksomheder i samme periode øgede antallet af arbejdspladser med bare 12 stillinger. FIGUR 2: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ARBEJDSPLADSER OG BESKÆFTIGEDE I KOMMUNERNE I MIDTJYL- LAND Udv. arbejdspladser primo % 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% -4% -5% Flere arbejdspladser Færre beskæftigede Norddjurs Odder Færre arbejdspladser Færre beskæftigede Ikast Brande Silkeborg Skive Midtjylland Lemvig Viborg Holstebro Ringkøbing Skjern Struer Favrskov Syddjurs Aarhus Randers Herning Hedensted Flere arbejdspladser Flere beskæftigede Skanderborg Horsens Samsø Færre arbejdspladser Flere beskæftigede -3% -2% -1% 0% 1% 2% Udv. beskæftigede primo Kilde: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger Anm.: Berørte beskæftigede opgjort blandt selvstændige og lønmodtagere. Beskæftigede er antallet af borgere i beskæftigelse bosat i kommunen. Arbejdspladser er antallet af personer, som har deres primære arbejdssted i kommunen. Opgørelserne er for alle aldersgrupper. Hver person er kun registreret med sin primære beskæftigelse. Den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet i Horsens På kort sigt forventes beskæftigelsen i Midtjylland at være stabil frem til 2014 og herefter at stige svagt i Arbejdsstyrken i Horsens skaber mulighed for samme udvikling som i Midtjylland på kort sigt og for en stigende beskæftigelse på længere sigt. På 10 års sigt kan der forventes følgende befolkningsudvikling: BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

8 3.919 flere i pensionsalderen flere årige flere årige flere børn og unge Udviklingen betyder, at arbejdsstyrken forventes at stige i Horsens. Denne udvikling skærper kravene til at skabe gode vækstmuligheder for de lokale virksomheder, så de bliver i stand til at ansætte den ekstra arbejdskraft. Det betyder blandt andet, at arbejdsstyrken skal have de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. FIGUR 3: UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN OG ARBEJDSSTYRKEN I HORSENS Tilbagetrækningsreform Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Demografisk betinget fremskrivning Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 2012 og en fastholdelse af de nuværende aldersfordelte erhvervsfrekvenser. Beskæftigelsesprognosen er en kommunalisering af den regionale prognose. Høj pendling sikrer mange jobåbninger I 2012 var der i Horsens personer, der pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 34% af de beskæftigede med bopæl i Horsens arbejder i en anden kommune. Antallet af personer, der pendler ud af kommunen er steget med 0,6 procentpoint siden Ligeledes havde af de beskæftigede på arbejdspladserne i Horsens i 2012 bopæl i andre kommuner. Det svarer til en indpendlingsgrad i Horsens på 34%, hvilket er stort set uændret siden De beskæftigede bosat i Horsens pendler lidt kortere (19,6 km.) end gennemsnittet i Midtjylland (20,4 km.) og klart længere end gennemsnittet i klyngen (16,1 km.). I 2011 faldt den gennemsnitlige pendlingsafstand dog i Horsens i modsætning til udviklingen i hele Midtjylland, jf. tabel 2 nedenfor. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

9 TABEL 2: LØNMODTAGERNES PENDLINGSAFSTAND I 2011 Gns. pendlingsafstand 2011 Udv Pendlingsafstand 0-10 km km km. Over 50 km. Horsens 19,6-1,5% 58% 14% 21% 7% Klynge 16,1-1,7% 64% 17% 13% 5% Midtjylland 20,4 0,5% 56% 18% 18% 8% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Afstand fra bopæl til arbejdssted. Opgjort ift. bopæl. Den gennemsnitlige pendlingsafstand for klyngen er beregnet på følgende vis: Tælleren beregnes som det totale antal kørte kilometer for hver kommune ved at gange den gennemsnitlige pendlingsafstand for kommunen med antallet af beskæftigede i kommunen. Nævneren er det samlede antal beskæftigede i kommunerne. Selv i krisetider er der mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. Hvert år både opstår og nedlægges et stort antal stillinger. Det giver muligheder for både de ledige og for beskæftigelsesindsatsen for at undgå langvarig ledighed. I 2010 var der i Horsens ca jobåbninger. Hvis jobåbningerne i nabokommunerne medregnes, stiger antallet til jobåbninger, jf. figur 4. Der er således potentielt et stort antal job til de ledige i Horsens. Dog er der konkurrence om jobbene fra ledige i andre kommuner og jobsøgende generelt. FIGUR 4: ANTAL JOBÅBNINGER I DE MIDTJYSKE KOMMUNER Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen pba. IDA-databasen og egen fremstilling Anm.: Antallet af jobåbninger er opgjort for Ledigheden i Horsens er faldet Ledigheden i Horsens er i løbet af 2012 faldet med 3% til i alt ledige. Det har bragt den samlede ledighedsprocent ned på 5,9%, hvilket er lidt højere end ledigheden i Midtjylland (5,2%). Ledigheden i Midtjylland forventes at falde over de næste par år. Hvis ledigheden i Horsens følger den forventede udvikling i Midtjylland, vil antallet af ledige falde til i 4. kvartal 2013 og i 4. kvartal Den generelle udvikling i ledigheden i Horsens dækker over store forskelle mellem de enkelte grupper på arbejdsmarkedet. Følgende kan fremhæves, jf. figur 5 (bemærk at opgørelserne ikke er fuldt sammenlignelige med de officielle ledighedstal nævnt ovenfor): Ledigheden stiger blandt de ufaglærte, som i forvejen er hårdest ramt af ledighed, det gælder både for ufaglærte unge og for ufaglærte voksne mænd og kvinder BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

10 Ledigheden stiger også for faglærte voksne mænd og kvinder og for seniorer Ledigheden falder for uddannede unge og for voksne med videregående uddannelse Ledigheden er højst blandt ufaglærte og unge De faglærte mænd og de voksne med videregående uddannelse har en lavere ledighed end gennemsnittet. FIGUR 5: LEDIGHEDSPROCENTEN I DECEMBER 2012 OG UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN DET SENESTE ÅR I HORSENS Ledighedsprocent december % 12% 8% 6% 4% Højere ledighed Faldende ledighed Uddannede unge Voksne VU Ufaglærte mænd Gns. Horsens Seniorer Ufaglærte kvinder Ufaglærte unge Faglærte kvinder Faglærte mænd Højere ledighed Stigende ledighed 2% Lavere ledighed Lavere ledighed 0% Faldende ledighed Stigende ledighed -40% -30% - - 0% 30% Udviklingen i antallet af ledige fra december 2011 til december 2012 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Unge er årige, Voksne kvinder/mænd er år, seniorer er over 54 år. VU er videregående uddannelser. Antal ledige er opgjort som fuldtidsledige. Ledigheden i figuren matcher ikke de officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik. I teksten ovenfor er angivet de officielle ledighedstal. De mange ufaglærte ledige udfordres af, at kompetencekravene på arbejdsmarkedet løbende øges. Det illustreres blandt andet af, at antallet af ufaglærte beskæftigede i Horsens i løbet af de seneste 10 år er faldet med 19%, mens antallet af beskæftigede med videregående uddannelse er steget med 44%. Denne udvikling betyder, at der fremover forventes et overskud af ufaglærte på arbejdsmarkedet og et underskud af faglært og uddannet arbejdskraft. Derfor vil en del af de ufaglærte ledige have behov for et kompetenceløft for at øge deres jobchancer. De øgede kompetencekrav kan betyde, at rekrutteringen af uddannet arbejdskraft bliver en udfordring, på trods af den stigende arbejdsstyrke i Horsens. Det kan især ramme en række brancher i og omkring Horsens, hvor mange ansatte med erfaring og kvalifikationer nærmer sig tilbagetrækningsalderen. Derfor har de ledige i Horsens - herunder især de unge - behov for kvalifikationer, som gør dem i stand til at erstatte de mange ældre, der forlader arbejdsmarkedet i de kommende år. Antallet af offentligt forsørgede er steget i Horsens I alt er der i Horsens offentligt forsørgede i december Den største gruppe er de førtidspensionister. Derudover er de største ydelsesgrupper de kontanthjælpsmodtagere, de dagpengemodtagere og de sygedagpengemodtagere, jf. tabel 3. Andelen af befolkningen, der modtager offentlig forsørgelse i Horsens (20,7%), er højere end i klyngen (19,6%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

11 Den højere andel offentligt forsørgede i Horsens afspejler, at forholdsvis flere modtager fleksjob og ledighedsydelse samt sygedagpenge og revalidering end i klyngen. Der er forholdsvis færre modtagere af kontanthjælp og førtidspension. I løbet af 2012 er antallet af offentligt forsørgede i Horsens steget med 2%, mens andel af offentligt forsørgede er uændret i både klyngen og i Midtjylland. Stigningen i Horsens skyldes primært tilgang til kontanthjælp og førtidspension. TABEL 3: OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I HORSENS, KLYNGEN OG MIDTJYLLAND, DECEMBER 2012 Horsens Klynge Midtjylland Antal personer Andel år Udvikling seneste år Andel år Udvikling seneste år Andel år Udvikling seneste år Dagpenge ,5% 0% 3,4% 5% 3,4% 0% Kontanthjælp match ,2% 8% 1,3% 13% 0,7% 11% Kontanthjælp match ,9% 12% 2,1% 26% 1,9% 21% Kontanthjælp match ,1% 1,3% -11% 0,7% -9% Kontanthjælp i alt ,2% 4,6% 3,3% 11% Sygedagpenge ,6% -5% 2,3% -13% 2,5% -8% For- og revalidering 261 0,5% -27% 0,3% -21% 0,4% - Ledighedsydelse 540 1,0% -4% 0,4% -6% 0,6% -5% Fleksjob ,1% 1% 1,4% -1% 2,0% 3% Førtidspension ,9% 4% 7,2% -1% 7,1% 0% Forsørgede i alt ,7% 2% 19,6% 0% 19,3% 0% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort for årige fuldtidspersoner. Efterløn, barsel og uddannelsesstøtte (SU, SVU og voksenlærling) indgår ikke i opgørelsen. Langvarig offentlig forsørgelse skal modvirkes I Horsens har personer modtaget offentlig forsørgelse i under ½ år, jf. figur 6. Der er samtidig personer, der har været på offentlig forsørgelse i mere end 1 år. En stor del af de personer, som har været på offentlig forsørgelse i lang tid i Horsens, er kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 eller modtagere af øvrige ydelser (ledighedsydelse, revalidering og sygedagpenge). FIGUR 6: ANTAL I JOBCENTRETS MÅLGRUPPER I HORSENS, FORDELT EFTER VARIGHED PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE, DECEMBER ½ år ½-1 år 1-2 år 2-3 år Over 3 år Dagpenge Kontanthjælp, match 1 Kontanthjælp, match 2+3 Øvrige Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Varigheden af forløb på offentlig forsørgelse (alle ydelser). Øvrige inkluderer ledighedsydelse, sygedagpenge og revalidering/forrevalidering BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

12 Sandsynligheden for job eller uddannelse mindskes, jo længere tid en person har modtaget offentlig forsørgelse. I hele Midtjylland er der for alle målgrupper en klar tendens til, at færre finder job eller kommer i uddannelse, når de har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid. Disse mønstre genfindes i Horsens, hvor jobchancerne for alle ydelsesgrupper falder med ledighedens varighed. Andelen af dagpenge- og sygedagpengemodtagere, der starter i job eller uddannelse, falder markant efter et ½ års forsørgelse. Blandt jobklare kontanthjælpsmodtagere sker det største fald efter 1 års offentlig forsørgelse. Opgørelsen viser desuden, at de grupper, der i lavest grad kommer i job eller uddannelse, er personer ramt af lange kontanthjælps- eller sygdomsforløb, og personer der modtager øvrige ydelser (ikke-jobklar kontanthjælp, ledighedsydelse og revalidering). FIGUR 7: ANDELEN AF JOBCENTRETS MÅLGRUPPER I HORSENS I DECEMBER 2011, DER ER I JOB ELLER UDDANNELSE I DECEMBER 2012, FORDELT EFTER VARIGHED PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I DECEMBER % 50% 40% 30% 0% 51% ½ år 39% 109 ½-1 år 31% 30% år 72 Over 2 år 42% 36% ½ år 27 ½-1 år år 5% 3 Over 2 år 51% % 66 13% 7% % 17% 12% 8% A-dagpenge Kontanthjælp, match 1 Sygedagpengemodtagere Øvrige Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Antallet af personer, der går i job eller uddannelse er angivet inde i søjlerne. Job er beskæftigelse som lønmodtagere (inkl. fleksjob), hvor der ikke samtidig modtages offentlig forsørgelse. Øvrige inkluderer kontanthjælp match 2 og 3, ledighedsydelse og revalidering/forrevalidering. 0-½ år ½-1 år 1-2 år Over 2 år 61 0-½ år 38 ½-1 år år 105 Over 2 år BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

13 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Det er helt centralt, at unge opnår de kvalifikationer og kompetencer, som kan sikre dem et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet både aktuelt og i fremtiden, og samtidig sikre at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Uddannelse er centralt for at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet. Unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og opnår generelt en mere stabil beskæftigelse end ufaglærte unge. Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for indsatsen i 2014: Mål for 2014 Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er et potentiale for at øge uddannelsesniveauet blandt unge ledige I Horsens var de ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i uddannelse i 18,2% af tiden i 2011, jf. figur 8. Det er lavere end niveauet i Midtjylland (19,6%). Den foreløbige opgørelse af uddannelsesgraden for 2012 (januar til november) i Horsens er på 15,7%, hvilket ligeledes er lavere end i Midtjylland (16,6%). FIGUR 8: UDDANNELSESGRADEN BLANDT UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I % 21,3% 20,2% 20,4% 17,4% 18,2% 18,2% 19,6% 15% 5% 0% Esbjerg/Fanø Horsens Helsingør Hvidovre Rødovre Herlev Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgørelsen viser hvor stor en andel af tiden, som ikke-uddannede unge på dagpenge og kontanthjælp var i uddannelse i løbet af Der er mange offentligt forsørgede unge i Horsens Antallet af offentligt forsørgede unge har været nogenlunde konstant siden starten af 2010, men antallet er højt. I alt er der offentligt forsørgede unge i Horsens i december 2012, svarende til 14,8% af alle unge mellem 18 og 29 år. Blandt de offentligt forsørgede unge er der 986 ufaglærte BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

14 unge på kontanthjælp eller dagpenge, som har brug for at få en uddannelse. Disse ufaglærte unge udgør 7,7% af alle unge i Horsens, jf. figur 9. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er højere i Horsens end i klyngen, jf. figur 9. Andelen af ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp er dog lidt lavere end i klyngen (7,9%). FIGUR 9: ANTAL OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I PROCENT AF ALLE ÅRIGE UNGE I DECEMBER 2012 Procent 16 13,5 14,1 14,2 14,4 14,4 14,8 14,2 14 0,8 1,2 1,4 1,0 1,7 2,2 1,6 12 1,3 1,5 1,5 1,3 1,1 1,3 1,3 10 4,3 8 4,7 4,8 4,5 5,0 4,5 4, ,8 3,1 3,5 4,6 12,9 1,5 2,9 3,2 3,1 1,9 2,6 2,8 2,4 2,7 2,8 2,9 2,7 3,0 Rødovre Hvidovre Helsingør Herlev Esbjerg/Fanø Horsens Klynge 1,1 4,3 Midtjylland Førtidspension Fleksvisiterede Revalidering Sygedagpenge Ufaglærte match 2+3 (kth) Ufaglærte match 1 (dgp/kth) Uddannede (dgp/kth) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skaleret ift. match, så antallet matcher antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Jobindsats.dk i december 2012 (fuldtidspersoner). De uddannede unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er defineret som unge, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse inden oktober 2011 samt unge, der er i gang med en kompetencegivende uddannelse i oktober 2011,og som er på dagpenge i december De unge har forskellige udfordringer i forhold til uddannelse Det er en udfordring for ungeindsatsen i Horsens, at de unge på dagpenge og kontanthjælp er en sammensat gruppe. Det kommer til udtryk ved, at de unge har forskellige ressourcer, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job. Det er derfor nødvendigt med en differentieret indsats, der retter sig mod de specifikke behov, de forskellige grupper af unge har, jf. figur 10. De unge på kontanthjælp og dagpenge i Horsens kan inddeles i fem grupper bestående af: 444 uddannede unge 303 unge under 25 år i match unge under 25 år i match 2 og unge årige i match unge årige i match 2 og 3 En af de centrale udfordringer for ungeindsatsen er at sikre, at flere af de ufaglærte unge påbegynder og gennemfører en uddannelse, hvilket kan sikre dem en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I Horsens er det blot af de ufaglærte unge på dagpenge og kontanthjælp, der starter på en uddannelse i løbet af et år. Det er dog en højere andel end i Midtjylland (18%), jf. figur 10. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

15 FIGUR 10: ANTAL UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE FORDELT EFTER UDDANNELSE OG MATCHKATEGORISERING I DECEMBER 2012 SAMT ANDELEN AF UNGE UFAGLÆRTE LEDIGE, DER STARTER UDDANNELSE I LØBET AF ET ÅR Antal unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere efter uddannelse og match Uddannede Ufaglærte match 1, år Ufaglærte match 2+3, år Ufaglærte match 1, år Horsens Ufaglærte match 2+3, år 35% Andel af ungegrupperne der starter uddannelse i løbet af et år Ufaglærte match 1, år Ufaglærte match 2+3, år 17% Midtjylland Ufaglærte match 1, år 5% Ufaglærte match 2+3, år Gennemsnit 40% 35% 30% 25% 15% 5% 0% Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antallet af unge er skaleret ift. alder og match, så antallet matcher antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Jobindsats.dk december i Andelen af unge, der starter uddannelse er målt som andelen af ufaglærte unge, der har været ledig som dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager i minimum 1 uge i september 2010 og som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse eller job. Grundforløb på erhvervsskole medtælles som forberedende uddannelse. Uddannede unge er defineret som unge, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse inden oktober 2011 samt unge, der er i gang med en kompetencegivende uddannelse i oktober 2011, og som er på dagpenge i december De bedste uddannelsesresultater opnås i Horsens for de ufaglærte unge i match 1 under 25 år, hvor 35% af gruppen starter uddannelse i løbet af et år, jf. figur 10. De ufaglærte unge i match 2 og 3 over 25 år har den laveste uddannelsesgrad, idet kun 5% af denne gruppe kommer i gang med en uddannelse. Flere unge starter uddannelse efter krisen især blandt unge under 25 år Efter krisen starter flere unge i uddannelse end tidligere. Det gælder også blandt alle ufaglærte unge i befolkningen i Horsens. Det vil sige blandt ufaglærte unge, der enten starter uddannelse fra beskæftigelse, fra ledighed eller efter afslutning af forbedrende uddannelse mv. I 2011 er der i Horsens således 38% flere ufaglærte unge i alderen år, der påbegynder en forberedende eller kompetencegivende uddannelse end i Der var i ufaglærte unge, der påbegyndte en uddannelse mod 960 i Det svarer til, at 16% af alle ufaglærte årige unge startede en uddannelse i 2011 mod 13% i Stigningen skyldes primært, at der er flere ufaglærte unge mellem 18 og 24 år, der starter på en uddannelse. Antallet af ufaglærte unge over 25 år, der påbegynder en uddannelse i Horsens er dog også steget i perioden ( ) fra 2008 til Der er mangel på praktikpladser i Horsens Mangel på praktikpladser udgør en udfordring i forhold til at få unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Både antallet af indgåede praktikaftaler og antallet af unge, der mangler en praktikplads har været svingende i Horsens de seneste par år. Der er i december 2012 indgået 88 praktikaftaler, men der er stadig 89 unge i Horsens, der mangler en praktikplads, jf. figur 11. Det er vigtigt at fastholde fokus på at skabe praktikpladser, så flere unge kan få en læreplads og dermed den ønskede uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

16 FIGUR 11: UDVIKLINGEN I HHV. ANTALLET AF INDGÅEDE PRAKTIKAFTALER OG ANTALLET AF PERSONER SOM MANGLER EN LÆREPLADS I HORSENS jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Indgåede aftaler Kilde: Undervisningsministeriets databank og egne beregninger. Praktiksøgende Der er et potentiale for, at det kan lykkes. I Midtjylland mangler der i alt ca praktikpladser i december 2012 heraf 89 i Horsens. De midtjyske virksomheder har tilsammen godkendelser til oprettelsen af praktikpladser, hvoraf ca aktuelt er besat. Der er således formelt plads til ca yderligere praktikpladser, hvoraf blot hver tiende skal i spil for at løse den nuværende mangelsituation. Mange unge frafalder deres uddannelse især blandt ledige unge Det er en udfordring for ungeindsatsen, at mange unge falder fra deres uddannelse. Frafaldet er desuden væsentligt større blandt de unge, der starter på en uddannelse fra dagpenge eller kontanthjælp, end hos de øvrige unge. Blandt de 152 unge i Horsens, der påbegyndte uddannelse efter et forløb på dagpenge eller kontanthjælp, er 52 unge frafaldet deres uddannelse inden for et år, svarende til 34%. Til sammenligning er der 233 unge ud af de øvrige unge i Horsens, der er frafaldet deres uddannelse. Det svarer til 18%, jf. figur 12. FIGUR 12: ANDEL AF DE UFAGLÆRTE UNGE, DER FRAFALDER DERES UDDANNELSE INDEN FOR ET ÅR 60% 52% 50% 44% 37% 38% 39% 40% 34% 33% 31% 30% 0% Rødovre Horsens Herlev Helsingør Kontanthjælp og dagpenge Øvrige unge Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andelen af ufaglærte unge der frafalder deres uddannelse inden for et år. Opgjort for unge der har været på kontanthjælp eller dagpenge i september 2009, og som inden for et år er påbegyndt en uddannelse. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. Hvidovre Esbjerg/Fanø Klynge Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

17 Høj ledighed blandt nyuddannede De nyuddannede unge har langt større udfordringer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet i dag i forhold til før krisen. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen tidligt i ledighedsforløbet har fokus på at understøtte, at de nyuddannede så tidligt som muligt opnår erhvervstilknytning. I Horsens har unge gennemført en kompetencegivende uddannelse i løbet af 2010 og 2011, hvoraf 14% fortsatte i uddannelse efterfølgende. Blandt de øvrige nyuddannede er der en højere andel faglærte i Horsens (56%) end i Midtjylland (49%). Blandt de nyuddannede unge i Horsens, der ikke fortsatte i uddannelse, var næsten hver fjerde (24%) ledig et halvt år efter afsluttet uddannelse. Ledigheden blandt nyuddannede unge i Horsens et halvt år efter afsluttet uddannelse er således fire gange højere efter krisen, end den var før krisen (6%). Ledigheden blandt de nyuddannede i Horsens falder efter en periode. Halvandet år efter uddannelsens afslutning er 12% dog fortsat ledige. Ledighed blandt nyuddannede er høj i alle midtjyske kommuner. Ledigheden blandt nyuddannede i Horsens er en smule højere end gennemsnittet i hele Midtjylland, jf. figur 13. FIGUR 13: ANDELEN AF NYUDDANNEDE DER ER LEDIGE HHV. ½ ÅR, 1 ÅR OG 1½ ÅR EFTER AFSLUTTET UDDANNELSE. MÅLT BLANDT UNGE DER AFSLUTTEDE UDDANNELSE I HHV OG % 25% 24% Horsens 22% Midtjylland 15% 5% 0% 16% 15% 12% 12% 6% 4% 4% 3% 1% ½ år 1 år 1½ år ½ år 1 år 1½ år Uddannet i Uddannet i Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Personerne er år, når de afslutter deres uddannelse. Personer medtælles som ledige, hvis de er berørt af ledighed i løbet af én uge. Personer, der efter afsluttet uddannelse er fortsat i anden uddannelse, er frasorteret (målt som modtagelse af SU, SVU eller voksenlærlinge ydelse ½ år efter afsluttet uddannelse). Mange unge debuterer på kontanthjælp tidligt Det er centralt at bremse tilgangen til kontanthjælp blandt de unge. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, kan fremadrettet have større problemer med at få en uddannelse eller opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. I Horsens startede 153 unge voksenlivet på kontanthjælp i 2012, hvilket svarer til 14% af alle 18-årige. Det er en højere andel end i Midtjylland (11%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

18 Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige, er der en langt større andel, som fem år senere modtager offentlig forsørgelse, end blandt de øvrige unge. Det er således 52% af de unge i Horsens, der debuterede tidligt på kontanthjælp i 2006 og 2007, der 5-6 år senere modtager offentlig forsørgelse. Blandt de unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, er det 24%, der modtager offentlig forsørgelse, jf. figur 14. Derudover er der en markant lavere andel af de unge kontanthjælpsdebutanter, der er i uddannelse eller job, end blandt de unge, der ikke debuterede på kontanthjælp. Samme mønster ses i Midtjylland, jf. figur 14. FIGUR 14: FORSØRGELSESTATUS I DECEMBER 2012 FOR UNGE 23- OG 24-ÅRIGE DER HHV. MODTOG ELLER IKKE MODTOG KONTANTHJÆLP SOM 18-ÅRIGE (I LØBET AF DERES 19. LEVEÅR) 100% Horsens Midtjylland 90% 80% 70% 60% 26% 23% 37% 24% 21% 37% Job/ selvforsørgelse 50% 40% 39% 46% Uddannelse 30% 0% 52% Tidlig kth-debut 24% Ej-tidlig debut 55% Tidlig kth-debut 17% Ej-tidlig debut Offentlig forsørgelse Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Uddannelse er SU/SVU og voksenlærlinge. Unge med løn under lærlingeforløb er placeret under job/selvforsørgelse. Bopæl er de unges bopæl som 18-årige. Aktive tilbud skal hjælpe unge i uddannelse Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at klargøre de unge til uddannelse og understøtte den unges uddannelsesvalg. I Horsens aktiveres de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i 36% af tiden, jf. figur 15 nedenfor. Horsens har dermed en højere aktiveringsgrad end både klyngen (31%) og Midtjylland (31%). Derudover modtager de ledige i Horsens i gennemsnit ca. 1,6 jobsamtaler per kvartal, hvilket er færre end i klyngen (ca. 1,8), jf. figur 15. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

19 FIGUR 15: AKTIVERINGSGRAD OG SAMTALEINTENSITET FOR UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE Aktiveringsgrad 40% 38% 36% 34% 32% Højere aktiveringsgrad Lavere samtaleintensitet Horsens Esbjerg/Fanø Rødovre Klynge Højere samtaleintensitet Højere aktiveringsgrad Hvidovre 30% Midtjylland 28% 26% 24% Herlev Helsingør 22% Lavere aktiveringsgrad Lavere aktiveringsgrad Lavere samtaleintensitet Højere samtaleintensitet 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 2,2 Samtaler per kvartal Kilde: DREAM, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Samtaleintensiteten er beregnet pba. antal samtaler for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere delt med antallet af fuldtidspersoner på disse ydelser i Aktiveringsgraden er beregnet pba. antal fuldtidsaktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere delt med antallet af fuldtidspersoner på disse ydelser i Flere unge skal have en uddannelse Anbefalinger til indsatsen for at få unge i uddannelse eller job Vejledning og brug af uddannelsespålæg til unge uden uddannelse, der ikke selv planlægger at påbegynde en uddannelse. Og opfølgning på de støtteaktiviteter, som den unge eventuelt er bevilget. Fokus på at bremse de unges tilgang til kontanthjælpssystemet. Herunder skal jobcentrene og UU samarbejde om en forebyggende indsats for de 15 til 17-årige, så de Anbefalinger helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at overgå til kontanthjælp, når de fylder 18 år. Tidlig, aktiv indsats for de 18 til 19-årige, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Anvendelse af erfaringerne fra forsøgene med brobygningsforløb. Fokus på fastholdelse i uddannelse for de unge, som påbegynder en uddannelse f.eks. i form af mentorstøtte. Uddannelsesforberedende aktiviteter og praktikforløb i virksomhederne for ikkeuddannelsesparate unge. Inddragelse af den enkelte unge, så han/hun tager ansvar for sin job- eller uddannelsesplan. Prioritering af samarbejdet med alle relevante aktører omkring den unge. Samarbejde med virksomhederne om ordinære job, etablering af praktikpladser, lærlingepladser, voksenlærlingeaftaler, jobrotation, mentorordning mv. Tidlig og hyppig og aktiv kontakt med unge, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse med fokus på job og jobåbningerne på arbejdsmarkedet. Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på beskæftigelsesregionens hjemmeside BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

20 FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION Det er et centralt mål med beskæftigelsesindsatsen at begrænse antallet af personer på førtidspension. Ministerens andet mål for 2014 er derfor: Mål for 2014 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Der er et stærkt fokus på førtidspensionsområdet, og der er i 2012 taget en række centrale initiativer for at understøtte, at færre personer førtidspensioneres. Det væsentligste initiativ er den nye førtids- og fleksjobreformen, der sigter på, at indsatsen i kommunerne, med udgangspunkt i beskæftigelsesindsatsen, tilrettelægges tværfagligt og helhedsorienteret. Blandt andet indeholder reformen skærpede krav til den indsats, der skal gives til unge, før de kan tildeles førtidspension. Et andet initiativ er Brug for alle, der skal skabe positiv udvikling for gruppen af svagere kontanthjælpsmodtagere. Tilgangen til førtidspension stiger i Horsens Der er fuldtidspersoner på førtidspension i Horsens. Det svarer til 6,9% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det er en lavere andel end i både klyngen (7,2%) og i Midtjylland (7,1%). Det årlige antal nytilkendelser til førtidspension i Horsens steg med 9% fra 2011 til I alt fik 348 personer tildelt førtidspension i løbet af De nye førtidspensionister i Horsens i 2012 udgør ca. 0,6% af den årige befolkning. Det er en højere andel end i klyngekommunerne (0,4%) og i Midtjylland, jf. figur 16. FIGUR 16: ANDELEN AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR) DER MODTAGER FØRTIDSPENSION I DECEMBER 2012, OG ANDELEN DER HAR FÅET TILDELT FØRTIDSPENSION I 2012 (NYTILGANGEN) Nytilgang i 2012 i pct. af befolkningen (16-64 år) 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% Færre førtidspensionister Højere nytilgang Rødovre Herlev Hvidovre Færre førtidspensionister Lavere nytilgang Horsens Midtjylland Helsingør Klynge Flere førtidspensionister Højere nytilgang Esbjerg/Fanø Flere førtidspensionister Lavere nytilgang 5,0% 5,5% 6,0% 6,5% 7,0% 7,5% 8,0% 8,5% 9,0% Andel af befolkningen (16-64 år) på førtidspension, dec Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antal på førtidspension er opgjort i fuldtidspersoner. Befolkningen er opgjort for årige ultimo BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

21 Førtidspensionsreformen betyder, at personer under 40 år som hovedregel ikke længere kan tildeles førtidspension. Disse yngre personer skal derimod visiteres til ressourceforløb og fleksjob. Der må derfor forventes et betydeligt fald i tilgangen til førtidspension, som følge af at de under 40-årige visiteres til ressourceforløb frem for at få tilkendt førtidspension. Der må ligeledes forventes et fald i tilgangen til førtidspension blandt personer over 40 år, der også kan tildeles tværfaglige og helhedsorienterede ressourceforløb, hvis det vurderes, at øge chancerne for, at personen igen opnår en plads på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at flere vil blive omfattet af fleksjobordningen. I Horsens er 72% af de nye førtidspensionister i 2012 over 40 år, mens 28% er under 40 år. Det betyder, at en stor del af potentialet for at begrænse tilgangen til førtidspension ligger blandt de over-40-årige. De største økonomiske gevinster kan dog hentes, hvis det lykkes at begrænse tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år, da disse personer ellers vil modtage førtidspension i mange år, før de når folkepensionsalderen. Sammenlignet med klyngen er potentialet umiddelbart store i Horsens, fordi andelen af nye førtidspensionister under 40 år er større i Horsens (28%) end i klyngen (21%). Mange unge tilkendes førtidspension på baggrund af en psykisk diagnose I Horsens er 53% af de nye førtidspensioner baseret på en psykisk diagnose. Det er på niveau med andelen i Midtjylland, hvor godt halvdelen af alle nye førtidspensioner skyldes psykiske lidelser. Det er især de yngre aldersgrupper, som får førtidspension som følge af psykiske lidelser. I Horsens er det 75% af tilgangen blandt personer under 40 år, som skyldes psykiske diagnoser, mens det i Midtjylland er 73%, jf. figur 17. FIGUR 17: TILGANGEN AF NYE FØRTIDSPENSIONISTER FORDELT EFTER PRIMÆR DIAGNOSE I % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 0% 75% Horsens 45% 22% 53% 18% 73% Midtjylland 43% 24% 51% 19% 8% 23% 7% 19% 23% 19% 7% 9% Psykiske lidelser Sygdomme i bevægeapparatet Anden sygdom Øvrige diagnoser Under Over Gns Under Over Gns 40 år 40 år 40 år 40 år Kilde: Tal fra Ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Kategoriseringen bygger på Ankestyrelsens kategorier. Anden sygdom dækker kategorierne Hjerte- og karsygdomme, Sygdomme i nervesystem og sanseorganer, Kræftsygdomme og Sygdomme i åndedrætsorganer. Øvrige diagnoser dækker kategorierne: Medfødte misdannelser, Ulykkestilfælde, vold mv., Social indikation og Øvrige diagnoser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse