De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes

Transkript

1 university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Graversen, J. T., & Christensen, J., (2003). De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier: bilag til notat vedrørende de økonomiske konsekvenser af ændringsforslag om svins velfærd, 6 s., sep. 24, FOI Udredning Download date: 20. okt

2 24. september 2003 J.nr. 22/1-20 Økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier - bilag til notat vedrørende de økonomiske konsekvenser af ændringsforslag om svins velfærd Jesper Graversen og Johannes Christensen Fødevareøkonomisk Institut Afdeling for Jordbrugets Driftsøkonomi Nærværende bilag er udarbejdet til brug for mødet den 26. september 2003 i Arbejdsgruppen om hold af svin. I relation til SF-ændringsforslagets pkt. 3: Syge eller skadede drægtige søer og gylte skal altid opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller aflastningsstier udarbejdede arbejdsgruppen et udkast til et forslag om et generelt krav om indretning af sygestier ikke blot for drægtige søer og gylte, men for alle svinegrupper. I udkastet blev kravet formuleret med et krav om, at minimum [5] 8 pct. af det samlede antal stipladser er indrettet som sygestier. Beregningerne i nærværende bilag er baseret på dette udkast. Sammendrag De økonomiske konsekvenser af kravet om indretning af sygestier vedrører først og fremmest arealkravet, der vil øge den gennemsnitlige stipladspris. Et krav om indretning af 5 pct. sygestier vil under opstillede forudsætninger kræve en samlet merinvestering på 968 mio.kr svarende til en årlig meromkostning på 98 mio.kr. Er minimumkravet 8 pct. sygestier, bliver den krævede merinvestering på mio.kr svarende til en årlig meromkostning på 157 mio.kr. Ved overgangsordninger på 3, 5 og 10 år vil, der være en del besætninger, der ikke har foretaget renovering eller nybygning. I disse besætninger må indretningen af sygestier ske indenfor de eksisterende rammer, hvilket indebærer, at de i det eksisterende produktionsanlæg vil kunne opstalde og producere færre grise. Konsekvensen af korte overgangsperioder vil hermed betyde, at nogle producenter vil få et reduceret dækningsbidrag

3 Ved et krav om indretning af 5 pct. sygestier vil det samlede tabte dækningsbidrag ved overgangsordninger på 3, 5 og 10 år skønsmæssigt være hhv. 960 mio.kr, 652 mio.kr og 175 mio.kr. Det samlede tabte dækningsbidrag vil tilsvarende med et krav om indretning af 8 pct. sygestier og overgangsordninger på 3, 5 og 10 år være hhv mio.kr, mio.kr og 319 mio.kr. Ad 3. Syge eller skadede drægtige søer og gylte skal altid opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller aflastningsstier Beslutningen om, hvorvidt et dyr skal tages ud af flokken, må afhænge af en konkret vurdering af, hvor sygt eller skadet det enkelte dyr er, og om det i den pågældende situation er nødvendigt at fravige kravet om gruppeopstaldning af hensyn til det pågældende dyrs helbred. Hvis alle syge dyr skal opstaldes individuelt, kan det give problemer, fordi det vil være mere problematisk at føre dyrene tilbage til flokken efter endt behandling, idet der skal etableres en ny rangorden i flokken. Arbejdsgruppen anser det derfor ikke som formålstjenligt at stille krav om obligatorisk individuel opstaldning af alle syge og tilskadekomne dyr. Under hensyn til den forbedring af dyrevelfærden sygestier kan give, fandt arbejdsgruppen det derimod relevant, at stille krav om etablering af et passende antal syge- og aflastningsstier. Fødevareøkonomisk Institut blev i den forbindelse anmodet om at beregne de økonomiske konsekvenser af et krav om, at en vis andel af det samlede antal stipladser i en besætning indrettes som sygestier. Kravet skal gælde ikke blot for drægtige søer og gylte, men for alle svinegrupper. Arbejdsgruppen har i den forbindelse opstillet en række retningslinier for krav til indretning af sygestier, der ligger udover de almindelige krav, der finder anvendelse ved beskyttelse af svin. Kravene er i hovedtræk følgende: Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, dog skal mindst [5] 8 pct. af det samlede antal stipladser i en besætning være indrettet til sygestier

4 Individuel opstaldning bør anvendes, hvor det er nødvendigt for at beskytte det syge eller skadede svin mod andre svins skadevoldende adfærd. Ved anbringelse af søer og gylte i en sygesti skal der være mindst 2,8 m 2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr, dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m 2 frit tilgængeligt stiareal. Dette krav svarer til de gældende krav for opstaldning af drægtige søer og gylte i individuelle stier. Følgende arealkrav skal være opfyldt ved anbringelse af smågrise, avls- og slagtesvin i en sygesti: Vægt, kg Areal, m 2 pr. dyr 0,21 0,28 0,44 0,58 0,70 0,81 0,91 1,01 1,11 1,20 1,29 Svin, der er anbragt i en sygesti, skal have stor valgfrihed med hensyn til temperaturregulering. Mindst 2/3 af det samlede gulvareal i sygestien skal have et blødt underlag. Økonomiske konsekvenser ved krav om indretning af minimum 5 hhv. 8 pct. sygestier Udgangspunktet for de økonomiske konsekvensberegninger er en sammenligning af den nødvendige merinvestering ved nyetablering efter gældende lovgivning kontra nyetablering efter forslaget til krav om indretning af sygestier. De økonomiske konsekvenser af kravet om indretning af sygestier vedrører først og fremmest arealkravet, der vil øge den gennemsnitlige stipladspris. Den direkte produktionsøkonomiske effekt anses derimod for at være beskeden. På den ene side vil generel brug af sygestier med mulighed for bedre behandling og aflastning af syge og skadede svin forventeligt give en forbedret dyrevelfærd, der antageligt vil kunne aflæses direkte i form af bl.a. en reduceret dødelighed. På den anden side vil brug af sygestier kræve en ekstra arbejdsindsats samt øget halm- og medicinforbrug. Hertil kommer, at det ikke kan udelukkes, at kapacitetsudnyttelsen vil blive reduceret i sygestierne

5 Kravene til indretning af sygestier foreskriver, at individuel opstaldning altid bør anvendes, hvor det er nødvendigt for at beskytte det syge eller skadede svin mod andre svins skadevoldende adfærd. I nedenstående beregninger er det imidlertid forudsat, at der ikke vil blive etableret deciderede enkeltdyrs-sygestier, hverken for søer og gylte eller for smågrise, avls- eller slagtesvin. Til gengæld antages det, at samtlige indrettede sygestier udformes som mindre stier med plads til eksempelvis maksimalt 3 dyr pr. sti. Årsagen til denne antagelse er, at det vurderes, at svineproducenterne vil finde det for dyrt at etablere enkeltdyrsstier, mens store sygestier ikke vil være hensigtsmæssige, når opfyldelse af kravet om individuel opstaldning er aktuelt. Sygestier i soholdet er forudsat indrettet i drægtighedsstalden. I tabel 6 er vist den nødvendige merinvestering ved opfyldelse af et minimumskrav om indretning af 5 hhv. 8 pct. sygestier. I beregningen er forudsat en bestand på søer, smågrise fra 7-30 kg og slagtesvin fra 30 kg og frem til slagtning. Bestanden er estimeret på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, TABEL 6: Krav om indretning af sygestier erhvervsøkonomiske konsekvenser 5 pct. 8 pct. Merinvestering - Søer og gylte 114 mio.kr 182 mio.kr - Smågrise 184 mio.kr 294 mio.kr - Slagtesvin 670 mio.kr mio.kr Samlet merinvestering 968 mio.kr mio.kr Årlige meromkostninger 98,4 mio.kr 157,3 mio.kr Meromkostninger pr. produceret slagtesvin 4,5 kr 7,2 Kr Økonomiske konsekvenser ved forskellige overgangsordninger I de beregnede meromkostninger er forudsat, at samtlige besætninger opfylder kravet om indretning af sygestier i forbindelse med planlagt renovering og nybygning over en årrække. Ved overgangsordninger på 3, 5 og 10 år vil, der være en del besætninger, der ikke har foretaget renovering eller nybygning. I disse besætninger må indretningen af sygestier ske indenfor de eksisterende rammer, hvilket indebærer, at de i det eksisterende produktionsanlæg vil kunne opstalde og producere færre grise. Konsekvensen af korte over

6 gangsperioder vil hermed betyde, at nogle producenter vil få et reduceret dækningsbidrag. Ved et krav om indretning af 5 pct. sygestier vil det samlede tabte dækningsbidrag ved overgangsordninger på 3, 5 og 10 år skønsmæssigt være hhv. 960 mio.kr, 652 mio.kr og 175 mio.kr. Det samlede tabte dækningsbidrag vil tilsvarende med et krav om indretning af 8 pct. sygestier og overgangsordninger på 3, 5 og 10 år være hhv mio.kr, mio.kr og 319 mio.kr. Supplerende kommentarer til beregningerne vedr. kravet om sygestier Sammenhængen mellem de beregnede årlige meromkostninger og det tabte dækningsbidrag samt tolkning af den samlede økonomiske konsekvens af forskellige overgangsordninger kan ikke umiddelbart beskrives med enkelte økonomiske nøgletal. Af figur 1 fremgår sammenhængen mellem årlige meromkostninger, tabt dækningsbidrag og tidshorisont ved et krav om 5 pct. sygestier. FIGUR 1: Årlige meromkostninger og tabt dækningsbidrag 5 pct. sygestier mill.kr 160,0 120,0 80,0 40,0 0, år Årlig meromkostning Tabt dækningsbidrag De årlige meromkostninger, illustreret ved de hvide søjler, angiver, hvordan de årlige meromkostninger er stigende indtil år 15. Herefter er den årlige meromkostning konstant 98,4 mio.kr, da det antages, at alle besætninger har fået indrettet sygestier i forbindelse med planlagt renovering og nybygning

7 Den mørke del af søjlerne viser det tabte dækningsbidrag, der falder i takt med, at andelen af stalde nyindrettet med sygestier vokser