Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2009"

Transkript

1 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2009

2

3 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2009 Economics of Agricultural activities 2009

4 Økonomien i landbrugets produktionsgrene Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 Oplag: 120 Foto omslag: LarsGejl/Scanpix Printet hos ParitasDigitalService Papir-udgave Pris 45,00 kr. Kan købes på distrubution@rosendahls-schultzgrafisk.dk Tlf ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: dst@dst.dk Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2010 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Denne statistik er baseret på en stikprøve omfattende regnskaber, der repræsenterer en population på landbrug og gartnerier, der har standardarbejdstimer svarende til mindst 1 årsværk. Statistikken er resultatet af et samarbejde mellem Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, der har beregnet nøgletal til omkostningsfordeling, og kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik, der har bearbejdet regnskabsdataene. Arbejdet er koordineret af chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen. I statistikbanken findes data for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Til forskningsprojekter kan der via Danmarks Statistiks forskerservice gives adgang til anonymiserede individdata. Danmarks Statistik, december 2010 Jan Plovsing / Kristian Hjulsager

6 Preface This Accounts Statistics for Agriculture is based on a sample of 1,609 agricultural accounts, which represents a total population of 13,369 Danish agricultural holdings with a work input of more than 1 AWU. This statistic is a result of cooperation between Institute of Food and Resource Economics, University of Copenhagen, who have calculated key figures to distribute costs, and office for Food Industries at Statistics Denmark who have elaborated the accounting material. The work has been coordinated by chief consultant Henrik Bolding Pedersen, Statistics Denmark. Statbank Denmark, has data for different groupings of the material. For research projects access to anonymized individual data can be obtained via Statistics Denmark s researcher service. Statistics Denmark, december 2010 Jan Plovsing / Kristian Hjulsager

7 Indholdsfortegnelse Produktionsgrenenes økonomi Tabel 1. Kornafgrøder Tabel 2. Konventionelle bedrifter: Korn fordelt efter anvendt areal Tabel 3. Konventionelle bedrifter: Andre salgsafgrøder I Tabel 4. Andre salgsafgrøder II Tabel 5. Grovfoder Tabel 6. Malkekvæg efter besætningsstørrelse Tabel 7. Malkekvæg efter race Tabel 8. Ammekøer og opdræt Tabel 9. Slagtekalve Tabel 10. Svin Tabel 11. Søer med smågrise (konventionelle) Tabel 12. Smågrise, 30 kg (konventionelle) Tabel 13. Slagtesvin (konventionelle) Tabel 14. Høns, slagtekyllinger og pelsdyr (konventionelle) Grundmateriale og beregningsmetoder Ordforklaring English summary

8

9 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 7 Produktionsgrenenes økonomi 2009 Produktionsgrenenes økonomi afspejler regnskaberne for Produktionsgrene med planteavl måles på resultatet jordrente, der afspejler afkastet til forrentning af jorden. Produktionsgrene med husdyr måles på resultatet lønningsevne, der afspejler afkastet til aflønning af arbejdsindsatsen. Det er således tilstræbt at vise restaflønningen af den mest knappe ressource, der er jordkapital for planteavlen og arbejde i husdyrproduktionen. I resultatmålet jordrente indgår ikke den afkoblede landbrugsstøtte i form af enkeltbetaling. Enkeltbetalingen varierer afhængig af den enkelte bedrifts historiske produktion. Hvis der således i en referenceperiode har været fx kvæg på bedriften, så er enkeltbetalingen højere. I 2009 udløste en hektar uden særlige tillæg ca kr. i udbetalt enkeltbetaling. Denne støtte er med til at finansiere bedrifternes jordkapital og skal derfor ses i sammenhæng med de beregnede jordrenter. Korn Stort høstudbytte i 2009 Figur 1. Høstudbyttet for konventionelt korn steg med ca. 10 pct. i forhold til 2008 til 70 hkg pr. hektar i gennemsnit. Der er en klar sammenhæng mellem kornarealet og hektarudbyttet. For konventionelle bedrifter med mere end 250 ha korn var høstudbyttet i gennemsnit 74 hkg. pr. ha mod 52 hkg. for bedrifter med under 20 ha korn. For økologiske bedrifter, hvor kornarealet i gennemsnit var på 52 ha, opnåedes et høstudbytte på 36 hkg, hvilket var uændret i forhold til året før. Korn, høstudbytte Arealgrupper for konventionelle bedrifter og økologisk korn i alt Hkg. pr. ha 0-19 ha ha ha ha +250 ha Korn i alt Økologisk korn i alt Kilde: Tabel 1 og 2.

10 8 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene De økologiske bedrifter indgår i statistikken med et begrænset antal, hvorfor der ikke analyseres på størrelsesgrupper. Mindre arbejdsindsats pr. ha på bedrifter med store kornarealer Figur 2. Arbejdsforbruget pr. ha falder med stigende kornareal. For bedrifter med mere end 250 ha korn udgjorde arbejdsindsatsen 9,8 timer pr. ha, mens der for bedrifter med mindre end 20 ha korn anvendes 22,3 timer pr. ha. For økologisk korn udgjorde arbejdsindsatsen i gennemsnit 11,4 timer pr. ha. Korn, arbejdsindsats Arealgrupper for konventionelle bedrifter og økologisk korn i alt 25 Timer pr. ha ha ha ha ha +250 ha Korn i alt Økologisk korn i alt Kilde: Tabel 1 og 2. Variable omkostninger uafhængige af arealet Mindre dækningsbidrag for økologisk korn Negativ jordrente ved korndyrkning De variable omkostninger ved kornproduktionen er illustreret i figur 2. I talmaterialet ses ikke nogen tendens til større eller mindre variable omkostninger til fx udsæd, gødning og kemikalier pr. ha for de konventionelle bedrifter. Det betyder, at det større høstudbytte slår fuldt igennem på dækningsbidrag I, der stiger med kornarealet fra 781 kr. pr. ha for bedrifter med mindre end 20 ha med korn til kr. pr. ha for bedrifter med mere end 250 ha med korn. For de økologiske bedrifter er de variable omkostninger lidt mindre, især for posten gødning, og fordi der ikke anvendes kemikalier. De økologiske korndyrkere har i gennemsnit 52 ha med korn og dækningsbidraget på kr. pr. ha, hvilket var mindre end for konventionelle korndyrkere, der opnåede et dækningsbidrag på kr. pr. ha. Prisen på konventionelt korn faldt fra 112 kr. pr. hkg i 2008 til 79 kr. i Selvom høstudbyttet steg fra 63 hkg til 70 hkg betød pris- og mængdeindvirkningen en væsentlig lavere produktionsværdi for korn i Da de samlede omkostninger samtidig steg lidt, blev jordrenten ved kornproduktion endnu mere negativ end i 2008.

11 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 9 Figur 3. Korn, variable omkostninger og dækningsbidrag Arealgrupper for konventionelle bedrifter og økologisk korn i alt Kr. pr. ha Korn i alt Øko. korn Dækningsbidrag Andre planteavlsomk. Energi og maskinstation Gødning og kemikalier Udsæd Kilde: Tabel 1 og 2. For kornarterne gav hvede det bedste resultat Jordrenten var relativ bedst for hvede med kr. pr. ha. For byg, rug, triticale og havre var jordrenten mellem og kr. pr. ha. Høstudbyttet i hvede er hkg højere end i de øvrige kornarter, og det slår igennem i det økonomiske resultat. For grupperne opdelt efter kornareal resulterede det højere udbytte og lavere arbejdsindsats pr. ha i en højere jordrente for de store bedrifter. Jordrenten var i gennemsnit kr. for bedrifter med mere end 250 ha med korn faldende til kr. for bedrifter med mindre end 20 ha med korn. Figur 4. Korn, jordrente Arealgrupper for konventionelle bedrifter og økologisk korn i alt ha ha ha ha +250 ha Korn i alt Kr. pr. ha Økologisk korn i alt Kilde: Tabel 1 og 2.

12 10 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Andre salgsafgrøder Negativ jordrente for raps og kartofler Positiv jordrente for sukkerroer For raps faldt prisen fra 276 i 2008 til 206 kr. pr. hkg i Det betød, at jordrenten blev negativ med kr. pr. ha. For konventionelle spisekartofler var jordrenten kr., mens jordrenten for økologiske spisekartofler blev kr. Sukkerroer skilte sig i 2009 ud som den eneste landbrugsafgrøde med en positiv jordrente. Jordrenten blev kr., og det betød en positiv lønningsevne pr. arbejdstime på 192 kr. Figur 5. Andre salgsafgrøder, jordrente Kr. pr. ha Spisekartofler, økologiske Spisekartofler Raps Industrikartofler Sukkerroer Kilde: Tabel 3 og 4.

13 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 11 Grovfoder Billigste foderenheder i majs Negativ jordrente som i korn Udbyttet i majs er væsentligt højere end for helsæd og græs målt i foderenheder pr. ha. Omkostningerne ved græs i omdrift er noget lavere, så foderenhederne i majs og græs koster nogenlunde det samme at producere. I 2009 var omkostningen for konventionel majs 1,39 kr. pr. FE mod 1,37 kr. for græs og 1,90 kr. for helsæd. For økologerne tegner det samme billede sig. Værdisætningen af foderenhederne i grovfoderproduktionen følger i en vis udstrækning prisen på korn, og det resulterede også i grovfoderproduktionen i negative jordrenter i Økonomien i grovfoderproduktion, pr. ha Konventionel Økologisk Majs Helsæd Græs Majs Helsæd Græs Høstudbytte, FE Arbejdsindsats, timer. 11,8 16,6 11,8 11,3 11,4 9,1 kr. pr. ha Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Omkostninger i alt inkl. jordomkostning Omkostning pr. FE. 1,39 1,90 1,37 1,69 2,49 1,63 Kilde: Tabel 5.

14 12 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Malkekvæg Historisk dårligt år Nettooverskuddet lidt bedre ved stor race end jerseykøer Mens 2008 var et godt år for malkekvæg var regnskabsresultatet i 2009 til gengæld historisk dårligt. Årsagen findes i et prisfald på mælk på hele 26 pct., hvilket gav sig udslag i et stort fald i produktionsværdien. Malkekøer er opdelt efter stor race og Jersey køer og efter konventionel eller økologisk driftsform. For de konventionelle bedrifter er lønningsevnen pr. time for henholdsvis stor race og jerseykøer -28 og -14 kr. pr. time. For de økologiske bedrifter var lønningsevnen tilsvarende henholdsvis 50 og -7 kr. Det kan bemærkes, at økologiske mælkeproducenter trods prisfaldet opnåede en positiv lønningsevne i gennemsnit. Økonomien ved malkekvæg, pr. årsko Konventionel Økologisk Stor race Jersey Alle Stor race Jersey Alle Mælk, kg EKM per ko Pris, kr. pr. 100 kg EKM Arbejdsindsats, timer pr. ko 18,7 19,0 18,7 16,8 20,1 17,2 kr. pr. årsko Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Tabel 6 og 7. Størrelsesøkonomien svær at påvise i 2009 I 2009 er det svært at påvise egentlige størrelsesøkonomiske fordele i mælkeproduktionen. For konventionelle malkekvægbedrifter varierede lønningsevnen fra -40 kr. pr. time for besætninger med mindre end 100 årskøer til -27 kr. pr. time for besætninger med mere end 200 køer. For økologiske malkekvægbedrifter varierede lønningsevnen tilsvarende fra 45 kr. pr. time for besætninger med mindre end 100 årskøer til 66 kr. pr. time for besætninger med mere end 200 køer.

15 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 13 Figur 6. Malkekøer, konventionelle, lønningsevne Kr. pr. time køer køer +200 køer Kilde: Tabel 6 og for 2008 data fra Statistikbanken. Figur 7. Malkekøer, økologiske, lønningsevne Kr. pr. time køer køer +200 køer Kilde: Tabel 6 og for 2008 data fra Statistikbanken. Slagtekalve Produktionen af slagtekalve er opdelt efter om der er tale om slagtekalve fra en malkekvægbesætning, eller der er tale om slagtekalve fra kødkvæg/ammekøer. Datamaterialet er yderligere opdelt efter konventionel eller økologisk produktion. I produktionsværdien indgår værdien af tilvækst i årets løb. Tilvæksten er sammensat af indtægt fra reelt solgte dyr og udviklingen i værdien af besætningen fra begyndelsen til slutningen af året. Værdisætningen af dyrene var væsentlig lavere ved udgangen af 2009, hvilket har påvirket produktionsværdien negativt.

16 14 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Økonomien ved slagtekalve, pr. produceret kalv Konventionel Økologisk Kalve fra malkekøer Kalve fra kødkvæg Kalve fra malkekøer Kalve fra kødkvæg Arbejdstimer pr. produceret kalv 2,9 5,5 6,4 6,9 kr. pr. produceret slagtekalv Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Tabel 9. Slagtekalve fra konventionelle malkekøer gav højest nettooverskud Figur 8 Produktionsværdien for slagtekalvene fra kødkvæg var noget højere, men til gengæld var især arbejdsindsatsen pr. kalv lavere for konventionelle slagtekalve fra malkekvæg. Det skyldes især, at der var 123 producerede kalve i gennemsnit mod 39 kalve på bedrifterne med økologiske slagtekalve fra malkekvæg og henholdsvis 19 og 22 producerede kalve på bedrifter med slagtekalve og ammekøer. Det betød, at nettooverskuddet i 2009 med 294 kr. pr. slagtekalv var størst for konventionelle slagtekalve efter malkekvæg. Slagtekalve, nettooverskud Kr. pr. slagtekalv Konventionel slagtekalv fra malkekøer Økologisk slagtekalv fra malkekøer Konventionel slagtekalv fra ammekøer Økologisk slagtekalv fra ammekøer Kilde: Tabel 9. Resultat ved en kødproducerende enhed Imidlertid er produktionen af slagtekalve ofte en sammenhængende produktion med ammekøer og opdræt. For en beregnet kødproducerende enhed, der består af 1 ammeko med tilhørende 0,9 årsopdræt og 0,47 slagtekalv er lønningsevnen beregnet til henholdsvis -527 og -474 kr. pr. time for konventionel og økologisk produktion, se tabel 9.

17 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 15 Svin Opdeling i tre produktionsgrene Bedre økonomi i 2009 Svineproduktionen er opdelt i produktionsgrenene søer med smågrise (7 kg), 30 kg grise og slagtesvin. For alle tre produktionsgrene er yderligere opdelt efter produktionens omfang. For svin er kun vist tal for konventionelle bedrifter. Produktionsværdien for produktionsgrenene søer med smågrise og 30 kg smågrise var næsten uændret fra 2008 til 2009, mens produktionsværdien for slagtesvin var 12 pct. lavere. Imidlertid var der et betydeligt fald i foderomkostningen pr. enhed især som følge af lavere priser på foderkorn. Samlet set betød det en kraftig forbedring af økonomien i svineproduktionen og en positiv lønningsevne for alle produktionsgrenene. Økonomien ved svineproduktion, pr. årsso eller 100 producerede smågrise/slagtesvin Årssøer med 7 kg smågrise Konventionel 30 kg smågrise Slagtesvin Arbejdsindsats, timer pr. enhed 7,4 6,3 20,1 kr. pr. enhed Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: Enheden er pr. årsso eller 100 producerede henholdsvis smågrise eller slagtesvin Kilde: Tabel 10. Bedst lønningsevne for store sobesætninger Bedst lønningsevne for store producenter af 30 kg grise For produktionsgrenen søer steg lønningsevnen pr. time fra -119 kr. pr. time for bedrifterne med 0-99 søer til 57 kr. pr. time for bedrifterne med mere end 500 søer. For produktionsgrenen 30 kg grise steg lønningsevnen også med produktionsomfanget. For de største bedrifter med mere end producerede smågrise var lønningsevnen 252 kr. pr. time, mens den var -120 kr. for bedrifter, hvor produktionsgrenen havde et omfang på mindre end producerede smågrise. Bedrifterne med mere end producerede smågrise havde det bedste resultat målt på lønningsevne blandt produktionsgrenene med svin og havde i gennemsnit producerede 30 kg grise. Et noget anderledes billede tegner sig for produktionsgrenen slagtesvin, hvor lønningsevnen var 83 kr. pr. time for bedrifter, hvor produktionsomfanget var under producerede slagtesvin. For bedrifter, hvor produktionsomfanget var på mere end producerede slagtesvin, steg den gennemsnitlige lønningsevne blot til 90 kr. pr. time.

18 16 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Figur 9. Søer, lønningsevne Kr. pr. time søer søer søer +500 søer Kilde: Tabel 11 og for 2008 data fra statistikbanken. Figur kg smågrise, lønningsevne Kr. pr. time smågrise smågrise smågrise Kilde: Tabel 12 og for 2008 data fra statistikbanken. Figur 11. Slagtesvin, lønningsevne Kr. pr. time slagtesvin slagtesvin slagtesvin Kilde: Tabel 13 og for 2008 data fra statistikbanken.

19 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 17 Andre husdyr Fjerkræproduktionen er opdelt i produktionsgrenene høns (æglæggende) og slagtekyllinger. Der er kun medtaget konventionel produktion. Lønningsevne på 317 kr. pr. time for høns For høns indgår 425 bedrifter med produktionsgrenen, hvor den gennemsnitlige størrelse er årshøner. Produktionsværdien steg med 20 pct. til kr. pr. 100 årshøner som følge af en prisstigning på æg på 19 pct. Nettooverskuddet udgjorde kr. og resulterede i en lønningsevne pr. time på 317 kr. For slagtekyllinger indgår 210 bedrifter med produktionsgrenen, og produktionsomfanget var i gennemsnit slagtekyllinger. Nettooverskuddet var negativt med -655 kr. pr producerede slagtekyllinger og resulterede i en lønningsevne på -78 kr. pr. time. Endelig er produktionsgrenen pelsdyr opgjort pr. minktæve. Efter en mindre stigning i produktionsværdien og et tilsvarende mindre fald i de samlede omkostninger blev nettooverskuddet -6 kr. pr. tæve og resulterede i en lønningsevne på 165 kr. pr. time. Figur 12. Høns, slagtekyllinger og pelsdyr, lønningsevne Kr. pr. time Høns Slagtekyllinger Pelsdyr Kilde: Tabel 14.

20 18 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 1. Kornafgrøder Cereals Konventionel Økologisk Hvede Vårbyg Vinterbyg Rug og triticale Havre og blandsæd Korn i alt Korn i alt 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Produktpris, kr. pr. hkg Arbejdsindsats, timer pr. ha ,2 12,6 13,7 13,9 15,8 12,1 11,4 kr. pr. ha. DKK per ha 12 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Biprodukt Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat og energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

21 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 19 Tabel 2. Konventionelle bedrifter: Korn fordelt efter anvendt areal Conventional holdings: Cereals after used area Under Arealgrupper i ha Korn i alt 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Arbejdsindsats, timer pr. ha ,3 16,1 13,5 11,6 9,8 12,1 kr. pr. ha. DKK per ha 12 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Biprodukt Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat og energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning, grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

22 20 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 3. Konventionelle bedrifter: Andre salgsafgrøder I Other crops I (conventional) Raps Sukkerroer Industrikartofler Græsfrø Ærter 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Produktpris, kr. pr. hkg Arbejdsindsats, timer pr. ha ,6 28,6 35,1 13,3 18,6 kr. pr. ha. DKK per ha 12 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Rettigheder (produkttilknyttede) Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Biprodukt Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat og energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning, grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

23 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 21 Tabel 4. Andre salgsafgrøder II Other cash crops II Konventionel Økologisk Grønsager Frugt og bær Blomster i væksthus Grønsager i væksthus Spisekartofler Spisekartofler Grønsager 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Produktpris, kr. pr. hkg Arbejdsindsats, timer pr. ha ,9 341,6 186,7 1,6 1,2 34,0 272,3 kr. pr. ha. DKK per ha 12 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat og energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Afskrivning, permanente beplantninger Rentebelastning, bygninger Rentebelastning, grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

24 22 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 5. Grovfoder Roughage Konventionel Økologisk Majs Helsæd Roer Græs i omdrift Vedv. græs Majs Helsæd Græs i omdrift Vedv. græs 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 6 Høstudbytte, FE pr. ha Arbejdsindsats, timer pr. ha ,8 16,6 35,5 11,8 7,2 11,3 11,4 9,1 5,0 kr. pr. ha. DKK per ha 12 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastn, beholdn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inv Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat og energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygn Rentebelastning, grundforbedr Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

25 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 23 Tabel 6. Malkekvæg efter besætningsstørrelse Dairy cattle Konventionel, årskøer Økologisk, årskøer Under Alle Under Alle 1 Antal bedrifter Stikprøve Årsdyr, antal gnsn. pr. årsko. average per cow 8 Mælk, kg EKM pr. ko Mælkepris, kr. pr. 100 kg EKM Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr ,8 18,5 16,7 18,7 21,5 18,0 13,5 17,2 kr. pr. årsko. DKK per cow 12 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Mælkekvote Produktionsværdi i alt Hovedprodukt (mælk) Værdi af tilvækst Husdyrgødning Omkostninger I Korn og kraftfoder Grovfoder Dyrlæge og medicin Inseminering Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat og energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time

26 24 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 7. Malkekvæg efter race Dairy cattle Stor race Jersey Konventionel Økologisk Konventionel Økologisk 1 Antal bedrifter Stikprøve Årsdyr, antal gnsn. pr. årsko. average per cow 8 Mælk, kg EKM pr. ko Mælkepris, kr. pr. 100 kg EKM Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr ,7 16,8 19,0 20,1 kr. pr. årsko. DKK per cow 12 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Mælkekvote Produktionsværdi i alt Hovedprodukt (mælk) Værdi af tilvækst Husdyrgødning Omkostninger I Korn og kraftfoder Grovfoder Dyrlæge og medicin Inseminering Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat og energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time

27 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 25 Tabel 8. Ammekøer og opdræt Suckler cows and heifers Konventionel Økologisk Kvieopdræt fra malkekøer Kvieopdræt fra ammekøer Ammekøer Ammekøer Kvieopdræt fra malkekøer Kvieopdræt fra ammekøer 1 Antal bedrifter Stikprøve Årsdyr, antal gnsn. pr. årsdyr. average per animal 11 Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr ,8 3,0 4,9 6,5 5,6 6,4 kr. pr. årsdyr. DKK per animal 12 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Produktionsværdi i alt Hovedprodukt (mælk) Værdi af tilvækst Husdyrgødning Omkostninger I Korn og kraftfoder Grovfoder Dyrlæge og medicin Inseminering Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat og energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time

28 26 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 9. Slagtekalve Calves for slaughter Slagtekalve fra malkekøer Slagtekalve fra ammekøer Kødproducerende enhed Konventionel Økologisk Konventionel Økologisk Konventionel Økologisk 1 Antal bedrifter Stikprøve Årsdyr, antal gnsn. pr. kalv. average per calf gnsn. pr. enhed 11 Arbejdsindsats, timer ,9 6,4 5,5 6,9 11,8 15,5 kr. pr. kalv. DKK per calf kr. pr. enhed 12 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Produktionsværdi i alt Hovedprodukt (mælk) Værdi af tilvækst Husdyrgødning Omkostninger I Korn og kraftfoder Grovfoder Dyrlæge og medicin Inseminering Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat og energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: 1 kødproducerende enhed er defineret som 1 ammeko med tilhørende 0,9 opdræt og 0,47 slagtekalv.

29 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 27 Tabel 10. Svin Pigs Årssøer med 7 kg smågrise Konventionel 30 kg smågrise Slagtesvin 1 Antal bedrifter Stikprøve Årsdyr, antal gnsn. pr. enhed. average per unit 11 Arbejdsindsats, timer ,4 6,3 20,1 kr. pr. enhed. DKK per unit 12 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Produktionsværdi i alt Værdi af tilvækst Husdyrgødning Omkostninger I Korn og kraftfoder Grovfoder Dyrlæge og medicin Inseminering Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat og energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Anm. For produktionsgrenen 30 kg smågrise og slagtesvin er enheden 100 producerede grise. Produktionsgrenen Søer med 7 kg smågrise omfatter søer med smågrise indtil 7 kg, hvor smågrisene enten sælges eller overføres internt til produktionsgrenen 30 kg smågrise Lønningsevne, kr. pr. time

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2010

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2010 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2010 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2010 Economics of Agricultural activities 2010 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2010 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Economics of Agricultural activities 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2011 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Økonomien i landbrugets produktionsgrene Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2012 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2012 Economics of Agricultural activities 2012 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2012 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Økonomien i landbrugets produktionsgrene Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013 Economics of Agricultural activities 2013 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2013 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2014

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2014 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2014 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2014 Economics of Agricultural activities 2014 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2014 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015 Economics of Agricultural activities 2015 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2015 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Økonomien i landbrugets produktionsgrene Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2016 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2016 Economics of Agricultural activities 2016 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2016 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017 Economics of Agricultural activities 2017 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2017 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2003

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2003 Fødevareøkonomisk Institut Serie B nr. 88 Økonomien i landbrugets driftsgrene 2003 Economics of Agricultural Enterprises 2003 København 2004 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring

Læs mere

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2001

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2001 Fødevareøkonomisk Institut Serie B nr. 86 Økonomien i landbrugets driftsgrene 2001 Economics of Agricultural Enterprises 2001 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring

Læs mere

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2004

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie B nr. 89 Økonomien i landbrugets driftsgrene 2004 Economics of Agricultural Enterprises 2004 København 2006 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring

Læs mere

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2005

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2005 Fødevareøkonomisk Institut Serie B nr. 90 Økonomien i landbrugets driftsgrene 2005 Economics of Agricultural Enterprises 2005 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring

Læs mere

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2002

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2002 Fødevareøkonomisk Institut Serie B nr. 87 Økonomien i landbrugets driftsgrene 2002 Economics of Agricultural Enterprises 2002 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring

Læs mere

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2000

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2000 Fødevareøkonomisk Institut Serie B nr. 85 Økonomien i landbrugets driftsgrene 2000 Economics of Agricultural Enterprises 2000 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Forslag til håndtering af gartnerne ved generering af nøgletal til Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene: 11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Statistikdokumentation for Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015

Statistikdokumentation for Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015 Statistikdokumentation for Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015 1 / 13 1 Indledning Formålet med statistikken er at belyse det økonomiske resultat for enkeltafgrøder og husdyrproduktioner. Dette

Læs mere

Statistikdokumentation for Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013

Statistikdokumentation for Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013 Statistikdokumentation for Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013 1 / 12 1 Indledning Formålet med statistikken er at belyse det økonomiske resultatet for enkeltafgrøder og husdyrproduktioner. Dette

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 9.910 9.573 2.969 6.604 Antal_vejet 34.890 33.822 20.827 12.995 Landbrugsareal, ha 70 72 32 136 Antal årskøer 15 16 0 42 Antal årssøer 32 30 0

Læs mere

1. Landbruget i samfundet

1. Landbruget i samfundet 7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Gruppering Gns. Alle Antal 1.129 1.185 293 315 233 344 Antal_vejet 2.979 3.050 588 840 588 1.034 Landbrugsareal,

Læs mere

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital 100-150 ha 150-250 ha Antal 266 54 53 305 61 61 Antal_vejet 764 114 122

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle Deltid Heltid Antal 10.971 10.398 3.247 7.151 Antal_vejet 37.793 37.157 22.804 14.353 Landbrugsareal, ha 62 66 31 122 Antal årskøer

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Kontonummer. Produktionsværdi (Saldo) (sp 10) Mælk (Saldo) 3880 (sp 11)

Kontonummer. Produktionsværdi (Saldo) (sp 10) Mælk (Saldo) 3880 (sp 11) Definition til produktionsgrensopgørelse Forkortelser anvendt i definitionen I denne beskrivelse af kontobenyttelsen i Ø90 er der anvendt følgende forkortelser: (Saldo) Betyder saldoen på kontoen beregnet

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Account Statistics for Organic Farming 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008 Account Statistics for Organic Farming 2008 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin

Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin Under 2.500 2.500-4.000 4.000-6.000 6.000-8.000 Over 8.000 Alle Gruppering sl.svin

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 10.398 9.910 3.021 6.889 Antal_vejet 37.157 34.890 20.888 14.002 Landbrugsareal, ha 66 70 31 128 Antal årskøer 14 15 1 37 Antal årssøer 30 32 0

Læs mere

Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkastandel til kapital

Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkastandel til kapital Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på andel til kapital 50-100 årskøer 100-200 årskøer Alle Højeste Alle Højeste Antal

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Antal 1.100 1.129 319 289 208 313 Antal_vejet 2.813 2.979 717 710 540 1.012 Landbrugsareal, ha 176 174 70 118 169

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 725 145 145 145 145 145 Antal_vejet 1.296 265 262 269 243 257 Landbrugsareal,

Læs mere

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)

Læs mere

Regnskabsstatistik for landbrug 2009

Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Accounts Statistics for Agriculture 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag:

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi

Læs mere

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017 Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Kontakt: Fuldmægtig Sisse V. Schlægelberger sis@dst.dk, Tlf: 39173324 www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2018/SIS Vurderingspriser og opgørelsesmetoder

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha Overblik side 42 A2200 Følsomhed Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha 24.027 24.027 Udbytte korn, hkg pr. ha 1.300 1.330 26 hkg Kr. pr. hkg. solgt korn

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug 2010

Regnskabsstatistik for jordbrug 2010 Tlf. 3917 3917 www.dst.dk dst@dst.dk REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2010 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 DK-2100 København Ø Regnskabsstatistik for jordbrug 2010 DANMARKS STATISTIK Regnskabsstatistik

Læs mere

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011 REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Accounts Statistics for Agriculture 2011 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2012 Oplag

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Regnskabsresultater 2017

Regnskabsresultater 2017 Regnskabsresultater 2017 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 1 bedrift er udskiftet siden sidste år. Et bredt udsnit af både store og små, søer og slagtesvin.

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle deltid heltid År 2008 2009 2009 2009 Antal 9.573 7.886 2.072 5.814 Antal vejet 33.822 31.886 18.971 12.914 Landbrugsareal, ha 72

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Regnskabsstatistik for landbrug 2008

Regnskabsstatistik for landbrug 2008 Regnskabsstatistik for landbrug 2008 Regnskabsstatistik for landbrug 2008 Accounts Statistics for Agriculture 2008 Regnskabsstatistik for landbrug 2008 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2009 Oplag:

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 87 Landbrugsregnskabsstatistik 2002 Agricultural Account Statistics 2002 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Alternativ estimering af nøgletal for arbejdstidsforbruget til Produktionsgrenstatistikken Andersen, Johnny Michael

Alternativ estimering af nøgletal for arbejdstidsforbruget til Produktionsgrenstatistikken Andersen, Johnny Michael university of copenhagen Alternativ estimering af nøgletal for arbejdstidsforbruget til Produktionsgrenstatistikken Andersen, Johnny Michael Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 89 Landbrugsregnskabsstatistik 2004 Agricultural Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. Af økonomirådgivere Kenneth Jensen og Henry Jespersen. Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. I dette skriv vil vi prøve at estimere tørkens økonomiske betydning

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 88 Landbrugsregnskabsstatistik 2003 Agricultural Account Statistics 2003 København 2004 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 8 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003 Account Statistics for organic farming 2003 København 2004 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise Antal 124 Antal vejet 242 Landbrugsareal, ha 119 Årskøer 0 Årssøer 689 Antal slagtesvin produceret 612 Dyreenheder 187 Beregnet

Læs mere

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015 Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf.: 39 17 39 17, www.dst.dk Kontakt: Kontorfuldmægtig Christine Leth-Møller chm@dst.dk www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2015/CHM Vurderingspriser

Læs mere

Driftgrensøkonomi for økologisk jordbrug 1998/99. Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen

Driftgrensøkonomi for økologisk jordbrug 1998/99. Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen Driftgrensøkonomi for økologisk jordbrug 1998/99 Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen SJFI Working Paper no. 5/2000 'ULIWVJUHQV NRQRPLIRU NRORJLVNMRUGEUXJ Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 1 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Aquaculture Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 6 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Account Statistics for organic farming 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 92 Landbrugsregnskabsstatistik 2007 Agricultural Account Statistics 2007 København 2008 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2006

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2006 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 11 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2006 Account Statistics for Organic Farming 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end halvdelen af den anvendte

Læs mere

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2.

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2. Notat Sanktionering af sager om overproduktion af husdyr bøde og konfiskation Erhverv J.nr. MST-12411-00077 Ref. Marvn Den 6. oktober 2010 Bøde- og strafniveauet i sager om overproduktion af husdyr bør

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Accounts Statistics for Agriculture 2012 Rettet 13. november 2013, i forhold til oprindelig version (13. november 2013). Fejl

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Fødevareøkonomisk Institut Serie G, nr. 5 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Account Statistics of organic farming 2000 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 86 Landbrugsregnskabsstatistik 2001 Agricultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2002

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2002 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 7 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2002 Account Statistics for organic farming 2002 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 28 Gartneriregnskabsstatistik 2007 Horticultural Account Statistics 2007 København 2008 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019 LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2018 Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019 Nøgletal kartoffelavler 2018 2017 Avl vårbyg pr. ha 50 hkg 58 hkg Pris pr. hkg. solgt byg 135 kr. 118 kr. Avl stivelsekartofler pr.

Læs mere

Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael

Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael university of copenhagen Københavns Universitet Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2017 Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 KARTOFLER Nøgletal kartoffelavler 2017 2016 Avl vårbyg pr. ha 58 hkg 48 hkg Avl stivelsekartofler pr. ha 464 hkg 432 hkg DB korn pr.

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015 Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Accounts Statistics for Agriculture 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag

Læs mere

Tirsdag d. 6. feb. kl , Hotel Limfjorden

Tirsdag d. 6. feb. kl , Hotel Limfjorden Tirsdag d. 6. feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden Giv tid! og åndens vinterblund skal fly for herlig sommer, giv tid, og bi på herrens stund, -hans skønhedsrige kommer. Tekst: B. S. Ingemann, 1831

Læs mere

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2017 Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 KARTOFLER Nøgletal kartoffelavler 2017 2016 Avl vårbyg pr. ha 58 hkg 48 hkg Avl stivelsekartofler pr. ha 464 hkg 432 hkg DB korn pr.

Læs mere

for smågriseproducenterne

for smågriseproducenterne Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Accounts Statistics for Agriculture 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Udgivet af Danmarks Statistik November 2016 Foto

Læs mere