Byområde. Vejarbejde i byområde. I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land:

Transkript

1 Byområde December 2017 Vejarbejde i byområde I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land: Begrænset plads Cyklister og fodgængere Ledningsarbejde på trafikarealer Parkering Busser i rute Lyssignaler Kryds og indkørsler Forretninger og beboelse Støjkrav s. 23 Busser i rute I byområde skal busdriften ofte opretholdes på vejarbejdsstrækningen. Omlægning eller ændring i busruter kræver god planlægning, så busselskaber kan orienteres i god tid inden igangsætning af vejarbejdet. 1

2 Afmærkningsmateriel s. 112 I byområde kan det være svært at få plads til afmærkningsmateriel og trafikværn i de korrekte testlængder. Desuden kan materiellet påvirke trafiksikkerhed, fremkommelighed og tilgængelighed. Afmærkningsmateriel Fri højde og bredde s. 43 Langs kørebane 50 cm Langs cykelsti 30 cm Over cykelsti 2,3 m Over fortov 2,2 m Sikkerhedszonen i byområde Faste genstande s km/h 50 km/h 60 km/h 70 km/h 0,25 m 0,50 m 1,0 m 3,0 m Minimumsbredder for sikkerhedszonen kan anvendes ved faste genstande i byområde, men ved dybe udgravninger bør bredderne fra åbent land anvendes. 2

3 Betonklodser ved udgravninger Betonklodser bør ikke anvendes ved udgravninger, da de ikke beskytter trafikanter og vejarbejdere ved påkørsel. Betonklodser er ikke defineret som trafikværn, da de ikke er påkørselstestet og godkendt. Sikkerhedszonen i byområde Dybe udgravninger s km/h 50 km/h 60 km/h 70 km/h 2 meter 3 meter 4 meter 5 meter Erfaringsmæssigt kan det være fatalt at køre ned i dybe udgravninger uanset hastigheden, og derfor bør dybe udgravninger i sikkerhedszonen afspærres med trafikværn - også i byområde Trafikværn i byområde Testlængder I byområde kan det være svært at få plads til trafikværn efter testlængderne. 3

4 Trafikværn i byområde Fastgørelse af værn s. 168 Trafikværn må opsættes i kortere længder end testlængden, hvis værnet fastgøres til belægningen i begge ender. Protec 120 Miniguard Trafikværn i byområde Trafikværnsender s. 168 Ved hastighedsgrænser lavere end 60 km/h er der ikke krav om at beskytte trafikanterne mod trafikværnsender med dæksæt eller lignende. Hastighedsbegrænsning Generelle hastighedsgrænser s. 127 Ifølge færdselsloven må de generelle hastighedsbegrænsninger ikke skiltes. Ændringer af hastighedsbegrænsningen kan derfor give udfordringer. 4

5 Hastighedsbegrænsning 50 km/h i byområde s. 131 Afmærkning af generel hastighedsgrænse 50 km/h ved brug af C56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning og UC56 Byzone: Hastighedsbegrænsning Fællesopgave Vi befinder os i byområde med lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/h. Hastighedsgrænsen skal nedsættes til 50 km/h langs arbejdsområdet. Hvordan skal der skiltes? Permanent tavle Ophørstavler Ved vejarbejde skal ophørstavler kun anvendes ved indførelse af: Hastighedsreduktion Overhalingsforbud Ved vejarbejde ses ofte forkerte ophørstavler. 5

6 Ophørstavler A39 C59 Husk, at A 39 Vejarbejde ikke ophæves. s Fartdæmpende foranstaltninger På trafikveje i byområde kan den reelle hastighed være højere end planlagt, hvilket kan være problematisk ved manuelt vejarbejde tæt på trafikken. Det kan løses med hastighedsdæmpende foranstaltninger fx mobile bump. Husk, at mobile bump skal leve op til vejreglernes krav. Mobile bump afmærkes med A36 Bump. A36 Fleksibel spærring 6

7 s. 150 Vejvisning af omkørselsruter Ved spærring kan det være nødvendigt med vejvisning af omkørselsruter for både motorkøretøjer, cykler og fodgængere. Særligt på rutenummererede veje. Standsnings- og parkeringsforbud s. 133 Tavlerne C61 og C62 bruges til standsnings- og parkeringsforbud. C61 Standsning forbudt skal forsynes med undertavle med restriktioner. Husk, at politiet skal give samtykke til standsnings- og parkeringsforbud. Det er hensigtsmæssigt at nedgrave standerne, hvis tavlerne skal stå over 1 uge, da de ellers har tendens til at flytte sig Standsnings- og parkeringsforbud For- og bagside på tavler 7

8 Standsnings- og parkeringsforbud Opsætning af tavler Skal forbuddet håndhæves af politiet, skal tavlene opsættes minimum 1 døgn før. Ved opsætningen er det vigtigt at notere registreringsnummer samt bilmærke (gerne foto) for at kunne dokumentere, at ejeren har været varslet. Tilgængelighed s. 87 Hensynet til cyklister og fodgængere overses ofte, og typiske fejl er: Henvisning til fortov, som ikke findes Manglende lægter Fodgængere ledes ud på kørebanen Manglende asfaltramper Dårlig tilgængelighed for blinde og svagtseende pga. materiel i ganglinjer I mange tilfælde må cyklister og fodgængere selv finde udenom afspærringen. Gangbroer s. 74 Gangbroer over udgravninger skal forsynes med rækværk. 8

9 Prioritering ved fodgængerfelt Henvisning til modsatte side Tavlen UA39,3 Fodgængere henvises til modsatte fortov benyttes flittigt. Typiske fejl ved brug af tavlen er: Der er ikke fortov i modsatte side Modsatte fortov er også spærret Fodgængerne skal krydse vejen på steder med dårlig oversigt eller, hvor bilisterne ikke forventer det. s. 134 Spærret cykelsti Spærring af cykelstien skal afmærkes korrekt. D21 Cykelsti med undertavlen UD1 henviser cyklister til en særlig bane og må derfor ikke anvendes ved cyklister på kørebanen. Brug i stedet A21 Cyklister, som advarer bilister om cyklister på kørebanen. 9

10 Fodgængere på kørebanen tegning B102 og B103 s Ved korte arbejdsområder bør det overvejes at henvise cyklister og fodgængere til kørebanen langs med arbejdsområdet i stedet for at lade dem krydse kørebanen to gange. Ramper s. 88 Ramper glemmes ofte, så cyklister risikerer at vælte. Ved niveauspring over 3 cm bør der udlægges ramper i mindst 2 meters længde og hældning 1:3 eller fladere. Ramper s. 88 Husk 2 meters længde og hældning på 1:3 eller fladere 10