Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
|
|
- Anders Møller
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte forældre gennemfører en uddannelse. Faktisk er der i dag en større andel af unge indvandrere og efterkommere, der bliver mønsterbrydere, end der er blandt unge af dansk herkomst. Unge kvinder bliver i højere grad mønsterbrydere end unge mænd - uanset herkomst. Unge mænd af dansk herkomst er den eneste gruppe, hvor andelen, der bliver mønsterbrydere, ikke er stigende. af analytiker Troels Lund Jensen, stud.polit Marie Lund Andersen & chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 16. september 19 Analysens hovedkonklusioner Cirka pct. af de -årige, der er vokset op med ufaglærte forældre, har fået en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Blandt indvandrere og efterkommere er andelen af mønsterbrydere nu højere end blandt unge af dansk herkomst. Blandt indvandrere og efterkommere med ufaglærte forældre får 63 pct. mindst en ungdomsuddannelse, mens det samme gælder 58 pct. af de unge med dansk herkomst og ufaglærte forældre. Unge kvinder bliver i større grad mønsterbrydere end unge mænd. Lidt over halvdelen af de unge mænd bliver mønsterbrydere uanset herkomst. Knap tre ud af fire kvindelige indvandrere og efterkommere bliver mønsterbrydere, og det samme gælder knap to ud af tre kvinder af dansk herkomst. Kontakt Analytiker Troels Lund Jensen Tlf Mobil tlj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 11 København V
2 Flere unge med ufaglærte forældre får en uddannelse I Danmark får de fleste unge en uddannelse udover grundskolen, men der er stadig en sammenhæng mellem hvem, der får en uddannelse, og en række faktorer, som de unge ikke selv er herre over. Ser man på en årgang, er der stor forskel på, hvor mange der får mindst en ungdomsuddannelse på tværs af køn, herkomst og forældrenes uddannelsesbaggrund. AE har set på, hvor mange børn af ufaglærte, der selv har fået en uddannelse udover grundskolen som -årig. I analysen indgår alle -årige, der var i Danmark som 16-årig, og hvor der findes oplysninger om mindst den ene af forældrene. Unge der har en baggrund som indvandrer eller efterkommer indgår ligeledes i analysen, hvis både de og mindst én af deres forældre var i Danmark, da de unge var 16 år. Det krav er opfyldt af 97 pct. af efterkommerne, og knap 19 pct. af de unge med indvandrerbaggrund i 18. I bilagstabel 1 sidst i analysen har vi opgjort afgrænsningen af analysen på herkomst. I analysen indgår 68. unge, hvoraf 6. er indvandrere og efterkommere. Overordnet set har 8 ud af unge gennemført mindst en ungdomsuddannelse som -årige. Blandt de unge indvandrere og efterkommere, der indgår i analysen, er det 71 pct., der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, mens det er knap 83 pct. blandt unge af dansk herkomst. Det fremgår af tabel 1, der viser uddannelsessammensætningen blandt -årige i 18. Tabel 1. Uddannelsessammensætning blandt -årige (pct.) Dansk herkomst Indvandrere og efterkommere I alt Andel -årige med mindst en ungdomsuddannelse 82,8,8 81,7 Andel med ufaglærte forældre 9,9 29,7 11,7 Heraf andel mønsterbrydere 58,1 63,5 59,4 Anm: I analysen indgår kun -årige, hvor der er oplysninger om mindst én af forældrene, da den -årige var 16 år. Forældres uddannelse er opgjort da den -årige var 16 år. Potentielle mønsterbrydere er unge, hvis forældre var ufaglærte da de unge var 16 år. Mindst en ungdomsuddannelse dækker over fuldført gymnasial-, erhvervs- eller videregående uddannelse. Ufaglærte dækker over grundskole eller uoplyst uddannelse. Definitioner og afgrænsninger er beskrevet nærmere i boks 1 og boks 2 bagerst i analysen. Blandt unge indvandrere og efterkommere er der flere, der kommer fra en svag uddannelsesbaggrund end blandt unge af dansk herkomst. Tre ud af ti har forældre uden anden uddannelse end grundskolen, mens det samme kun gælder hver tiende ung af dansk herkomst. Blandt de unge af dansk herkomst med ufaglærte forældre, har 58,1 pct. mindst en ungdomsuddannelse som -årig, hvilket er en markant lavere andel end den overordnede andel på 82,8 pct. Blandt unge af dansk herkomst er der en stærk sammenhæng mellem forældres uddannelsesbaggrund, og om de unge har gennemført en uddannelse som -årig. Tre ud af ti af de -årige indvandrere og efterkommere, der indgår i analysen, har ufaglærte forældre i 18. Blandt disse unge er der 63,5 pct. der som -årige har gennemført enten en ungdomsuddannelse, en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Der er færre end den overordnede andel på,8 pct., men en større andel, end blandt de danske unge med ufaglærte forældre. Blandt unge indvandrere og efterkommere er der en mindre klar sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesbaggrund og om de unge har gennemført en uddannelse som -årig. Det kan fx skyldes at forældrenes 2
3 uddannelsesbaggrund i mindre grad er udtryk for hvilke ressourcer de unge har med hjemmefra, samt at uddannelsesoplysningerne til forældrene til indvandrere og efterkommere i høj grad er selvrapporterede 1. Flere mønsterbrydere er indvandrere og efterkommere Udviklingen i andelen af mønsterbrydere er i figur 1 fordelt efter herkomst. Siden 13 har der været en lille stigning i andelen af mønsterbrydere, efter et fald i perioden 3 til 13. Siden 14 har indvandrere og efterkommere i højere grad brudt den negative sociale arv end unge af dansk herkomst. Figur 1. Udvikling i andel af mønsterbrydere fordelt efter herkomst, -årige Dansk Indv. + Eft. I alt Kvinder bryder i højere grad den negative sociale arv Andelen af kvindelige mønsterbrydere er højere end andelen af mandlige mønsterbrydere, både blandt unge af dansk herkomst og blandt indvandrere og efterkommere. Forskellen er størst blandt unge indvandrere og efterkommere. I 18 var knap tre ud af fire kvinder med ufaglærte forældre mønsterbrydere blandt de unge indvandrere og efterkommere, hvorimod det blandt mændene var omkring pct. Blandt indvandrere og efterkommere med ufaglærte forældre har der generelt været en stigning af mønsterbrydere blandt både mænd og kvinder, siden midten af 199 erne. Blandt unge mænd af dansk herkomst blev en lidt lavere andel mønsterbrydere i 18 end i midten af 199 erne. Efter et fald fra 6 til 13 er andelen af mønsterbrydere siden steget, men er i modsætning til de øvrige grupper fladet ud siden 16. Blandt unge kvinder af dansk herkomst er andelen af mønsterbrydere på samme niveau som i starten af erne. Andelen af mønsterbrydere blandt unge 1 Uddannelseskilden til forældrene til de -årige indvandrere og efterkommere stammer primært fra spørgeskemaundersøgelser vdr. indvandreres medbragte uddannelse, som Danmarks Statistik har foretaget. Se boks 2 bagerst i analysen. 3
4 mænd af dansk herkomst er i 18 på samme niveau som andelen af mønsterbrydere blandt unge mandlige indvandrere og efterkommere. Det fremgår af figur 2A og 2B, der viser udviklingen i andelen af mønsterbrydere fordelt efter køn, blandt -årige af hhv. dansk herkomst og blandt indvandrere og efterkommere. Figur 2A. Andel mønsterbrydere efter køn for dansk herkomst Figur 2B. Andel mønsterbrydere efter køn for indvandrere og efterkommere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Flere indvandrere og efterkommere på de videregående uddannelser Det er i høj grad på erhvervsskolerne de unge med ufaglærte forældre får en uddannelse. Det gør sig især gældende blandt unge af dansk herkomst, idet over halvdelen af disse unge mønsterbrydere får en faglært uddannelse. For mønsterbrydere blandt indvandrere og efterkommere er det omkring pct., der har en faglært uddannelse, hvilket er på niveau med gennemsnittet blandt alle -årige. Det fremgår af figur 3, der viser den højeste fuldførte uddannelse blandt de -årige, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse. De unge mønsterbrydere blandt indvandrere og efterkommere har i højere grad taget en mellemlangeller lang videregående uddannelse end mønsterbrydere af dansk herkomst. Knap hver tredje mønsterbryder blandt indvandrere og efterkommere har taget en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens det blandt mønsterbrydere af dansk herkomst er knap hver sjette, der har taget en mellemlang eller lang videregående uddannelse. De -årige mønsterbrydere tager i højere grad en faglært uddannelse sammenlignet med andre unge. Erhvervsuddannelserne er dermed i høj grad med til at sikre at unge, der er vokset op med ufaglærte forældre, får en uddannelse. 4
5 Figur 3. Mønsterbrydernes uddannelsesvalg Titel Gymnasie EUD KVU MVU LVU Titel Mønsterbrydere (Indvandrere og efterkommere) Mønsterbrydere (Dansk herkomst) Anm.: Andele i figuren er beregnet ift. de -årige, der har mere uddannelse end grundskole. Definitioner og afgrænsninger er beskrevet i boks 1 og boks 2 bagerst i analysen. OECD har i deres rapport om social mobilitet fra 18 bemærket, at erhvervsuddannelserne er med til at sikre en høj social mobilitet. Det er ikke alle lande, der har et uddannelsessystem, hvor det er muligt at vælge en praktisk uddannelsesvej allerede efter grundskolen. Den mulighed kan være med til at sikre en høj social mobilitet skriver OECD 2. 2 A broken social elevator? How to promote social mobility? 18. 5
6 Metodeboks 1. Sådan har vi gjort. Analysen dækker alle -årige pr. 1.januar det pågældende år, som boede i Danmark, da de var 16 år. Det er desuden et krav, at der er personoplysninger på mindst en af den -åriges forældre, da den -årige var 16 år. Hvis dette ikke er opfyldt, indgår den -årige ikke i analysen. De -årige, der indgår i analysen i 18, har senest kunnet indvandre i løbet af 8. Bilagstabel 1 viser afgrænsningen af populationen fordelt på herkomst. Forældrenes uddannelse er målt, da den -årige var 16 år. Forældrenes uddannelsesniveau er angivet som den højest fuldførte uddannelse, hvis der er oplysninger om begge forældres uddannelse. Højest fuldførte uddannelse er opgjort i oktober året før opgørelsesåret. Fx er uddannelsesoplysningerne for de -årige i 18, opgjort pr. oktober 17. Uoplyst uddannelse er sidestillet med grundskole, og en universitetsbachelor og ph.d. er sidestillet med lang videregående uddannelse. Der er få personer med uoplyst uddannelsesniveau i analysen. Hvis vi i stedet havde udeladt de -årige af analysen, hvis enten de eller deres forældre havde uoplyst uddannelse ville det i 18 ændre andelen af mønsterbrydere med op til,3 pct.point uanset herkomst, fx ville andelen af mønsterbrydere blandt indvandrere og efterkommere reduceres med,2 pct. point fra 63,5 til 63,3 procent. I 1995 ville andelen af mønsterbrydere ændres med op til,5 pct.point uanset herkomst. En potentiel mønsterbryder er defineret som en -årig, hvis forældre var ufaglærte, da den -årige var 16 år. En mønsterbryder er en potentiel mønsterbryder som har gennemført en uddannelse efter grundskolen. Det kan således være en gymnasial uddannelse, en faglært uddannelse og en videregående uddannelse. Indvandreres medbragte uddannelse er medtaget i analysen. Indvandrere og efterkommere er opgjort efter Danmarks Statistiks definition. Boks 2. Indvandreres medbragte uddannelse Fra 1995 til 18 er antallet af -årige indvandrere og efterkommere, der også var i landet som 16-årige, steget fra ca. 1. personer til 6. personer. I samme periode er andelen af potentielle mønsterbrydere blandt indvandrere og efterkommere faldet fra omkring 63 pct. i 1995 til under pct. i 18. Det betyder at uddannelsessammensætning blandt forældrene til de unge indvandrere og efterkommere, er skiftet i retning af at færre kun har grundskolen eller uoplyst uddannelsesbaggrund (3). De primære kilder til uddannelsesoplysningerne blandt forældre til de unge indvandrere og efterkommere er for hele perioden på baggrund af selvrapporterede oplysninger eller imputerede oplysninger. Tre-fjerdedele af disse forældres uddannelsesoplysninger stammer dels fra folketællingen i 19 og dels en spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Statistik har foretaget af indvandreres medbragte uddannelse, blandt personer, der er indvandret mellem 19 og 6 (4). På trods af, at disse kilder er forbundet med større usikkerhed end oplysninger fra centrale danske uddannelsesregistre, har vi vurderet at det er bedre at benytte medbragt uddannelse til at identificere forskelle i de unges socioøkonomiske baggrund, end at udelade den. Blandt unge indvandrere og efterkommere er der, ligesom blandt unge af dansk herkomst, social ulighed i andelen, der får mindst en ungdomsuddannelse, set i forhold til forældrenes højest fuldførte uddannelse, selvom uddannelsesoplysningerne for forældrene primært stammer fra en anden kilde. Blandt de -årige indvandrere og efterkommeres uddannelsesoplysninger stammer 96 til procent fra de centrale danske registre, dvs. kilder af høj kvalitet, primært elevregistret og kvalifikationsregistre og ikke fra undersøgelserne om indvandreres medbragte uddannelse. 3 Der indgår for alle årene mellem og indvandrere og efterkommere, hvis forældres uddannelsesniveau er uoplyst. Andelen med uoplyst uddannelse blandt forældre til indvandrere og efterkommere falder fra pct. i 1995 til 3 pct. i 18. Som nævnt i boks 1 ville det ikke ændre på analysens resultater at udlade personer med uoplyst uddannelse. 4 En lille andel af forældrene til indvandrere og efterkommere i 16-18, er indvandret efter 6, og har derfor deltaget i en nyere undersøgelse, der dækker personer, som er indvandret fra
7 Bilag Bilagstabel 1. Afgrænsning af befolkningen (-årige) Befolkningen Analysen Andel i analysen (pct.) Dansk herkomst , 98,7 Indvandrere ,5 18,5 Efterkommere , 96,7 Alle ,4 84,9 Bilagsfigur 1. Udvikling i andel mønsterbrydere, dansk og ikke-vestlig herkomst, -årige Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I alt 95 pct. af de indvandrere og efterkommere, der indgår i analysen i 18 stammer fra ikke-vestlige lande. I 1995 var tilsvarende andel ca. 88 pct. Bilagsfigur 2. Udviklingen i andel af potentielle mønsterbrydere fordelt efter herkomst, -årige Dansk Indv. + Eft. 7
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereStor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereVest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereFlere lærere uden uddannelse
Analysen viser, at 16, procent af de kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen ikke har en læreruddannelse. Andelen af læreruddannede i lærerstillinger er faldet fra 89, procent til 83,8 procent
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereMange unge med handicap får ikke en ungdomsuddannelse
Mange unge med får ikke en ungdomsuddannelse Unge med et psykisk eller fysisk klarer sig markant dårligere i uddannelsessystemet sammenlignet med jævnaldrende unge. Således er unge med i væsentlig lavere
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereRegeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund
Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereFaglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark
Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereFattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer
Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer
Læs mereHvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?
Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de
Læs mereDrenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav
Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial
Læs mereSkolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch
Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch I perioden 8-1 er der lukket mere end folkeskoler i Danmark. Hvordan man håndterer en skolelukning, afhænger i høj grad af ens sociale og geografiske
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereFolkeskolen taber terræn i hele landet
Folkeskolen taber terræn i hele landet Flere og flere danske skolebørn går i privatskole. Siden 27 er andelen af elever i privatskoler steget. De seneste tal viser, at hvert sjette barn i 1. klasse går
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mere3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere
3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere Regeringen vil blandt andet finansiere sine skattelettelser ved at skære i børnechecken for familier, der har mere end 2 børn. Ved tre børn mister
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs merebørn ramt af skolelukninger
24. børn ramt af skolelukninger Siden 8 har 24. folkeskoleelever oplevet, at deres skole er lukket. Geografisk er det især børn fra Fyn, Syd- og Nordjylland, som har oplevet skolelukninger. Skolelukningerne
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereHøjt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereAMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereMålsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereJobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft
Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereFaglærte læser også videre
Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereKontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse
Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-
Læs mereFaglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job
Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereDrengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereDanskerne kører længere for at komme på arbejde
Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.
Læs mereSocial arv i de sociale klasser i 2012
Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereLave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald
Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen
Læs mere