Overdommere i Dansk Svømmeunion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overdommere i Dansk Svømmeunion"

Transkript

1 Overdommere i Dansk Svømmeunion 1. Dokumentets Omfang Definitioner 1 2. Overdommer Kategorier Danske Kategorier FINA Overdommere og Startere 3 3. Særlige Kvalifikationskrav til Overdommere Kluboverdommere Regionsoverdommere Unionsoverdommere 4 4. Mentorordning Mentorstøtte til Nyuddannede Kluboverdommere Mentorstøtte til Overdommere Mentorer 5 5. Fratrædelse som Overdommer Tab af Certifikat Generhvervelse af Certifikat 6 1. Dokumentets Omfang Nærværende dokument beskriver en række forhold vedrørende overdommeres virke og organisering, og skal ses i sammenhæng med Dommerhåndbogens regler og anvisninger. Opmærksomheden skal i særlig grad rettes imod Supplerende Stævnereglements afsnit vedrørende Officials. 1.1 Definitioner Bedømmelse En bedømmers vurdering af en overdommers / starters formåen til at understøtte svømmeres, træneres, lederes og officials forventninger til et stævne. Herunder bl.a. korrekte afgørelser, sportslig fairness og ensartethed i håndtering af regelgrundlaget. Udviklingssamtale En samtale mellem en overdommer og en bedømmer om overdommerens udviklingspotentiale. Seniorsamtale En samtale mellem unionsoverdommer og bedømmer om der er aldersbetingede forhold, der påvirker unionsoverdommerens virke som overdommer og starter. Sæson Svømmesæsonen begynder 1. august og slutter 31. juli. 2. Overdommer Kategorier 2.1 Danske Kategorier En aktiv overdommer kan enten være klub-, regions- eller unionsoverdommer. Overdommere i Dansk Svømmeunion, udgave 5.doc Side 1 af /JFA

2 2.1.1 Kluboverdommere Nyuddannede overdommere der har bestået Modul 7 Overdommer bliver automatisk kluboverdommere. Kluboverdommere kan dømme alle klubstævner herunder klubmesterskaber, invitationsstævner, nålestævner, kvalifikationsstævner i klubberne o.l Regionoverdommere Regionsoverdommere har yderligere mulighed for at få tildelt ansvaret for regionale mesterskaber. Kluboverdommere uddannet før 2007 der ikke har bestået Overdommer Efteruddannelse kurset, skal ved et passende stævne bedømmes af 2 bedømmere, og opnå et tilfredsstillende resultat for at blive udnævnt til regionsoverdommer. Overdommere uddannet efter 1. juli 2010 som har bestået Overdommer Praktik kurset udnævnes til regionsoverdommere. Regionsoverdommere der ønsker at komme i betragtning som unionsoverdommere, skal rette henvendelse til dommerudvalgets leder af bedømmelser. For at en regionsoverdommer kan indstilles som unionsoverdommer til dommerudvalget, skal vedkommende 2 på hinanden følgende gange have haft en bedømmelse med et tilfredsstillende resultat. Kvalifikationsniveauet er beskrevet i afsnit 3.3. Ved den sidste af de 2 bedømmelser, skal der være 2 bedømmere. Der lægges vægt både på svømmefaglige, menneskelige og ledelsesmæssige færdigheder. Det må, hvis det overhovedet er muligt, ikke være de samme bedømmere, der gennemfører de 2 bedømmelser. Ved en af disse bedømmelser deltager dommerudvalgets leder af bedømmelser. De 2 bedømmelser bør ikke ligge i samme halvår og bør tidligst ligge i det 3. år efter overdommeren er uddannet. Regionsoverdommeren fratræder uden yderligere varsel ved udgangen af den sæson hvori vedkommende fylder 67 år. Overdommeren kan herefter fortsætte som kluboverdommer. Hvis en regionsoverdommer ved en bedømmelse, ikke lever op til de til enhver tid gældende krav, der er til regionsoverdommerens svømmefaglige, menneskelige og ledelsesmæssige færdigheder, jf. afsnit 3.2, vil vedkommende blive bedømt igen indenfor de næste 6-8 måneder. Ved den sidst nævnte bedømmelse, skal der være 2 bedømmere. Det må, hvis det overhovedet er muligt, ikke være de samme bedømmere, der gennemfører de 2 bedømmelser. Ved en af disse bedømmelser deltager dommerudvalgets leder af bedømmelser. Regionsoverdommeren vil få tilbudt støtte fra en mentor. Såfremt den nye bedømmelse ikke lever op til forventningerne, vil overdommeren ikke kunne fortsætte som regionsoverdommer. Den endelige beslutning træffes af dommerudvalgets leder af bedømmelser. Overdommeren kan herefter fortsætte som kluboverdommer. Skulle en tidligere regionsoverdommer igen ønske at blive regionsoverdommer, anvendes den samme procedure, som når en regionsoverdommer ønsker at blive unionsoverdommer Unionsoverdommere Unionsoverdommere har yderligere mulighed for at få tildelt ansvaret for nationale mesterskaber. En unionsoverdommer kan fortsætte som unionsoverdommer forudsat at: Unionsoverdommeren lever op til de til enhver tid gældende krav, der er til unionsoverdommerens svømmefaglige, menneskelige og ledelsesmæssige færdigheder. I den sæson hvor unionsoverdommeren fylder 60, 63 og 65 år skal der gennemføres en bedømmelse og seniorsamtale med tilfredsstillende resultat. Unionsoverdommeren fratræder uden yderligere varsel ved udgangen af den sæson hvori vedkommende fylder 67 år. Overdommeren kan herefter fortsætte som kluboverdommer. Overdommere i Dansk Svømmeunion, udgave 5.doc Side 2 af /JFA

3 Hvis en unionsoverdommer ved en bedømmelse, ikke lever op til de til enhver tid gældende krav, der er til unionsoverdommerens svømmefaglige, menneskelige og ledelsesmæssige færdigheder, jf. afsnit 3.3, vil vedkommende blive bedømt igen indenfor de næste 6-8 måneder. Ved den sidst nævnte bedømmelse, skal der være 2 bedømmere. Unionsoverdommeren vil få tilbudt støtte fra en mentor. Såfremt den nye bedømmelse ikke lever op til forventningerne, vil overdommeren ikke kunne fortsætte som unionsoverdommer. Det må, hvis det overhovedet er muligt, ikke være de samme bedømmere, der gennemfører de 2 bedømmelser. Ved en af disse bedømmelser deltager dommerudvalgets leder af bedømmelser. Den endelige beslutning træffes af dommerudvalgets leder af bedømmelser. Overdommeren kan herefter fortsætte som regionsoverdommer. 2.2 FINA Overdommere og Startere Det er Svømmeudvalgets indstilling, at Dansk Svømmeunion skal udnytte sine muligheder for at få danske overdommere udnævnt til FINA overdommere og FINA startere, når der er interesserede unionsoverdommere, der er kvalificerede. Dommerudvalget beslutter hvem der skal indstilles eller genindstilles til svømmeudvalget på baggrund af en aktuel og tilfredsstillende bedømmelse. Svømmeudvalget indstiller de valgte unionsoverdommere til FINA s godkendelse. 3. Særlige Kvalifikationskrav til Overdommere 3.1 Kluboverdommere Kluboverdommere skal have bestået Modul 7 Overdommer kurset. 3.2 Regionsoverdommere Udover de formelle krav i afsnit skal regionsoverdommere yderligere beherske en række færdigheder indenfor de svømmefaglige, menneskelige og ledelsesmæssige områder. Disse er defineret i målsætningen for kurset Overdommer Praktik på følgende måde: En regionsoverdommer skal have vist følgende færdigheder / have viden om: Forberedelsen før stævnet visioner, planlægning, samarbejdet med stævneledelse og starter. Kunne beherske de ledelsesmæssige aspekter samarbejde, konflikthåndtering, kollegiale relationer, engagement og kommunikation. Medvirke ved gennemførsel af stævneledelsens ledermøde. Kan gennemføre et officialsmøde herunder: a. Kan gennemføre en generel introduktion af stævnet til alle officials. b. Kan udarbejde en officialsliste der på bedste vis anvender de fremmødte officials kompetencer. c. Kan gennemføre en instruktion af hvorledes samarbejdet med officials skal foregå. d. Kan gennemføre en til stævnet / officials passende gennemgang af svømmereglerne. e. Kan instruere ledende tidtager så denne kan instruere og afholde urprøve med tidtagerne. f. Kan instruere måldommer og ledende måldommer. Svømmeregler på bassinkanten iagttagelser, fortolkninger og afgørelser. Overdommere i Dansk Svømmeunion, udgave 5.doc Side 3 af /JFA

4 Det vil være forventeligt, at deltageren ikke vil kunne mestre alle ovennævnte punkter uden anmærkninger, men niveauet skal, overdommerens erfaringsniveau taget i betragtning, være tilfredsstillende. En regionsoverdommer skal være i besiddelse af både evnen og viljen til at lære og udvikle sig. 3.3 Unionsoverdommere Udover de formelle krav i afsnit skal unionsoverdommere yderligere beherske en række færdigheder indenfor de svømmefaglige, menneskelige og ledelsesmæssige områder Svømmefaglige Kvalifikationer En unionsoverdommer skal: Have et indgående kendskab til svømmereglerne samt andre relevante bestemmelser i dommerhåndbogen. Kunne beherske gældende tolkninger af svømmereglerne. Kunne omsætte den teoretiske viden til praktisk udførelse. På let og forståelig vis kunne forklare svømmereglerne og andre regler i forbindelse med det pågældende stævne for både officials, trænere og ledere. Have en god indsigt i alle funktioner og processer ved et stævne herunder bl.a. speaker, Eltid og sekretariat. Kunne støtte og vejlede mindre erfarne stævneledere om stævneledelsens ansvar og opgaver Menneskelige Kvalifikationer En unionsoverdommer skal: Kunne skabe gode samarbejdsrelationer imellem stævneledelsen, officials, sekretariat, trænere og ledere. Kunne skabe en stemning omkring sig, der signalerer seriøsitet og faglighed samtidig med at der skabes et positivt og engageret arbejdsklima for alle. Have et udadvendt kropssprog der understøtter de menneskelige kvalifikationer. Være i besiddelse af en stor grad af empati og indlevelsesevne. Udvise respekt for menneskers forskellighed Ledelsesmæssige Kvalifikationer En unionsoverdommer skal: Virke som den naturlige leder af et svømmestævne. Have gode evner til mundtlig at kommunikere holdninger og forventninger i større forsamlinger. Være lyttende og anerkendende i sit samvær med andre mennesker. Løbende under et stævne afstemme forventninger og holdninger blandt stævneledelse, officials, trænere og ledere. Overdommere i Dansk Svømmeunion, udgave 5.doc Side 4 af /JFA

5 Kunne løse konflikter og tilspidsede situationer igennem dialog, respekt og brug af situationsbestemt ledelse. Kunne formidle viden til officials så der opstår læring. Kunne afpasse stævneforberedelse og planlægning efter stævnets type og størrelse. 4. Mentorordning Mentorordningen består af 2 dele. 1. Mentorstøtte til nyuddannede kluboverdommere. 2. Generel mentorstøtte til overdommere. 4.1 Mentorstøtte til Nyuddannede Kluboverdommere Når kurset Modul 7 Overdommer er bestået, tilbydes hver ny overdommer en mentor. Mentor står til rådighed for overdommeren, indtil Overdommer Praktik kurset er bestået. Ved overdommerens første stævne skal mentor deltage/støtte i forberedelsen, og skal være tilstedeværende under hele afviklingen. Efter stævnet mødes overdommer og mentor og gennemgår stævnets forløb og læring. Efter første stævne foregår samarbejdet efter overdommerens behov. 4.2 Mentorstøtte til Overdommere Alle overdommere kan efter ønske få tildelt en mentor. Formålet med mentorsamarbejdet er på uformel basis at støtte og vejlede overdommere, tilpasset deres personlige ønsker og behov. Mentorsamarbejde kan være for en periode eller være forbundet med særlige stævneaktiviteter. Der kan udarbejdes resume af samarbejdet efter aftale. F.eks. på de skabeloner, der bruges til bedømmelse og udviklingssamtaler. Sådan dokumenter er fortrolige mellem overdommer og mentor, og tilgår ikke dommerudvalget. 4.3 Mentorer Alle mentorer skal være bedømmere, og alle skal kunne påtage sig arbejdet som mentor. 5. Fratrædelse som Overdommer 5.1 Tab af Certifikat Ifølge Supplerende Stævnereglement er følgende regler glædende, for at en overdommer kan opretholde sin certificering: 12.5 Overdommercertificeringen er som hovedregel aktivitetsbestemt. For at opretholde certificering skal overdommere, ved den årlige indrapportering af aktiviteter, dokumentere at have virket mindst 4 gange årligt, heraf 2 gange som overdommer/starter. Unionsoverdommere og -startere skal have haft mindst 6 primære aktiviteter og 2 sekundære aktiviteter (alle funktioner bortset fra over-dommer, starter og bedømmer). Overdommere i Dansk Svømmeunion, udgave 5.doc Side 5 af /JFA

6 For at opretholde certificering skal alle overdommere årligt have deltaget i et af Dansk Svømmeunions overdommerseminarer. Oversigt over godkendte overdommere fremgår af hjemmesiden Svømmesektionen og dets dommerudvalg fastsætter i samarbejde udfyldende regler for dommeres virke Certificeringen kan inddrages, hvis dommerudvalget eller Dansk Svømmeunion skønner det nødvendigt. Graduering af overdommerfunktion i op- eller nedadgående retning kan ske efter beslutning i Svømmesektionens dommerudvalg. Såfremt at en overdommer ikke opfylder sit aktivitetsmål for sæsonen eller rettidigt rapporterer sine aktiviteter, vil overdommeren modtage en skriftlig påmindelse. Hvis aktivitetsmål og rapportering heller ikke er på plads den næste sæson, mister overdommeren sin certificering uden yderligere varsler. Såfremt at en overdommer ikke deltager i et af de årlige overdommerseminarer, vil overdommeren modtage en skriftlig påmindelse. Kan en overdommer ikke deltage i sit primære seminar, kan unionsoverdommere i stedet deltage i et klub- og regionsoverdommer seminar. Klub- og regionsoverdommere kan vælge mellem seminarerne i øst og vest. Hvis seminardeltagelsen heller ikke er på plads i den næste sæson, mister overdommeren sin certificering uden yderligere varsler. 5.2 Generhvervelse af Certifikat En tidligere overdommer kan efter tabet af sin certificering, generhverve certificeringen ved at: Gennemgå et passende forløb med en mentor. Bedømmes som overdommer ved et for en kluboverdommer passende stævne. Resultatet skal mindst være på niveau med det der kræves til at bestå kurset Overdommer Praktik. Fremvisning af en opdateret Dommerhåndbog og at der er tegnet opdateringsabonnement En overdommer som generhverver sit certifikat tiltræder i samme overdommer kategori, som vedkommende havde ved tabet af certificeringen. Dog således at unionsoverdommere tiltræder som regionsoverdommer. Dommerudvalget, 13. juni 2012 Overdommere i Dansk Svømmeunion, udgave 5.doc Side 6 af /JFA