Masser af eksport i service

Transkript

1 Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest med eksport af forskellige varer, der skabes på fabrikker og sendes ud i verden. Eksporten af varer er dog kun en del af den danske eksport. Virkeligheden er, at eksporten af serviceydelser år for år øger sin betydning for skabelse og fastholdelse af danske arbejdspladser. Service er en vigtig del af dansk eksport De seneste 15 års udvikling i antallet af danske arbejdspladser, som skabes på baggrund af eksport, eksportarbejdspladser i, viser med al tydelighed, at Danmark også i eksport-øjemed i højere og højere grad lever af service, jf. figur 1. Figuren viser udviklingen i antallet af arbejdspladser, der kan henføres til hhv. antallet af arbejdspladser, der kommer fra erhvervets egen eksport, samt antallet af arbejdspladser, der skabes som følge af leverancer til andre erhvervs eksport. Figur 1 Udviklingen i antallet af eksportarbejdspladser fordelt på forskellige erhverv, 1993 til Landbrug mv. Industri Privat service Service skaber danske eksportarbejdspladser Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på basis af nationalregnskabets input-output tabeller. Note: se slutnote for mere metodeinformation. Med beskæftigede som følge af eksport, arbejder hver 3. medarbejder i servicesektoren med eksport. Dermed dementeres myten om, at servicesektoren overvejende er indenlandsk orienteret og en slags vedhæng til industriproduktionen. Dansk Erhvervs Perspektiv 212 #7

2 Økonomi i service Danmarks største vækstmotor er ikke længere traditionel industri og landbrug det er service. Det er vidensservice som fx konsulentydelser, arkitektvirksomhed, it-ydelser, design, branding og revision. Det er handel, transport og logistik. Og det er støttefunktioner som rekruttering og rengøring samt oplevelsesøkonomi og turisme. Et erhvervs eller en sektors værditilvækst er i nationaløkonomiske termer den pågældende sektors bidrag til samfundsøkonomien og dermed bruttonationalprodukt (BNP). Privat service tegner sig i dag med 65 pct. for næsten 2/3 af den værdiskabelse, som årligt finder sted i den private del af økonomien, mens sektorer som industri og landbrug, tegner sig for hhv. 17 og 2 pct., jf. figur 2. Privat service er langt den største bidragsyder til dansk økonomi Figur 2 De forskellige sektorers andel af den værditilvækst, som skabes i den private del af økonomien i udvalgte år, 25-kædede værdier Service Bygge og anlæg Industri Landbrug mv % 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Samtidig er der de seneste 1 år sket et betydeligt skred i sektorernes relative betydning. Privat service har siden år 2 øget sin andel af økonomien fra 58,4 pct. til 65,5 pct. i 21, hvilket svarer til en stigning på 12 pct. I tilsvarende periode er eksempelvis industriens andel faldet med 6 pct. fra at udgøre 17,4 pct. i år 2 til 16,4 pct. i 21. Privat service vokser, mens industri og landbrug går tilbage En anden måde hvorpå servicesektorens betydning kan belyses, er gennem serviceeksporten. Serviceeksporten er såvel i kroner som i mængder og andel af den samlede økonomi vokset betydeligt over en længere årrække. I 21 udgjorde serviceeksporten i underkanten af 2 pct. af BNP, mens vareeksporten udgjorde ca. 3 pct., og altså fortsat betydeligt mere end eksport af services. DANSK ERHVERV 2

3 Figur 3 Service- og vare-eksports andel af BNP, 25 og 21, løbende priser 35% 3% % Serviceeksporten stiger, men er fortsat lavere end vareeksporten målt i kroner og øre 2% 15% 1% 5% % Vareeksport Serviceeksport Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Eksportarbejdspladser dansk erhvervsliv Når det gælder udviklingen af eksportarbejdspladser, tegner privat service sig for en stigning på 75. arbejdspladser siden år 2, svarende til en stigning på 25 pct., jf. figur 1. I dag skaber servicevirksomhederne flere eksportarbejdspladser end industrivirksomheder, og tendensen for eksportbårne industriarbejdspladser synes faldende. I år 2 var der mere end 262. eksportarbejdspladser i industrien mod 246. i 28, svarende til en tilbagegang på 6 pct. Serviceeksport af arkitektydelser, design, revision, forsikring samt transport og logistik i kraftig fremgang Direkte og indirekte eksportarbejdspladser Service har, jf. figur 1 og 4, overhalet andre sektorer hvad angår antallet af eksportarbejdspladser, og fremgangen er ligeligt fordelt på en stigning som følge af servicesektorens egen eksport samt den afledte beskæftigelse fra det stadigt tættere samspil med andre sektorer. I dag er antallet af direkte eksportarbejdspladser, altså arbejdspladser, der kan henføres til sektorens egen eksport, i servicesektoren på højde med industriens, og udviklingen (frem til 28) tyder på, at antallet i dag muligvis overgår andre sektorer, jf. figur 4. Det er altså ikke længere kun, når de afledte effekter medregnes, at servicesektorens betydning for eksportarbejdspladser er afgørende for beskæftigelsen. DANSK ERHVERV 3

4 Figur 4 Antal af arbejdspladser, der kan henføres til sektorens egen eksport(direkte eksportarbejdspladser), 1993 til Landbrug mv. Industri Privat service De direkte eksportarbejdspladser er pga. serviceeksport på højde med industriens Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på basis af nationalregnskabets input-output tabeller. Søtransport Privat service inkluderer søtransport, som i kroner og øre udgør godt halvdelen af den samlede serviceeksport fra Danmark. Men søtransporten leverer kun en mindre andel 2. ud af 384. af de danske eksportarbejdspladser i service, jf. figur 5. Figur 5 Udvikling i antallet af eksportarbejdspladser fordelt på forskellige erhverv, hvor søtransporten er ekskluderet fra privat service, 1993 til Landbrug mv. Industri Service uden søtransport Søtransport udgør kun en mindre andel af danske eksportarbejdspladser Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på basis af nationalregnskabets input-output tabeller. DANSK ERHVERV 4

5 Selvom antallet af eksportarbejdspladser i servicesektoren overstiger andre sektorer, er det dog fortsat i landbrug og industri, at eksportarbejdspladsernes andel af sektorens samlede beskæftigelse er størst, jf. figur 6. Der er en klar tendens til, at alle sektorer bliver mere og mere eksportorienterede, hvilket skal ses i sammenhæng med øget global samhandel og globale værdikæder. Øget global samhandel betyder højere eksportorientering Figur 6 Eksportarbejdspladsernes andel af sektorens samlede beskæftigelse Landbrug mv. 68,8 pct. 68,7 pct. 72,7 pct. 71,9 pct. 76,5 pct. Industri 62,7 pct. 6,9 pct. 65,7 pct. 65,8 pct. 66,4 pct. Privat service 25,4 pct. 23,7 pct. 26,5 pct. 26,9 pct. 28,8 pct. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på basis af nationalregnskabets input-output tabeller. Eksport af data og informationstjenester Serviceeksportens betydning i det samlede eksportregnskab er vokset som konsekvens af, at eksempelvis søtransporten fra Danmark de senere år er steget betragteligt. Det er dog også en konsekvens af, at flere nye brancher og erhverv gennem de senere år, har øget deres samhandel med udlandet. Et eksempel på denne udvikling er eksporten af data- og informationstjenester, der i perioden 25 til 211 er steget med mere end 7 pct., svarende til en stigning på 4,6 mia. kr. I 211 eksporteredes der data- og informationstjenester for knap 11 mia. kr. Figur 7 Eksport af data- og informationstjenester er steget betydeligt, indeks 25=1 18 Serviceeksport i alt 17 Søtransport, gods Data- og informationstjenester Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger DANSK ERHVERV 5

6 Data- og informationstjenester består bl.a. af databehandling, konsulentydelser i forbindelse med rådgivning og installation af hard- og software, udvikling af kundespecifik software, databasevirksomhed, formidling mv. af nyheder og artikler til medier, webportaler mv. Den markante fremgang i eksporten af disse ydelser er i høj grad præget af udbredelse og implementering af disse ydelser i hele erhvervslivet og et forholdsvist lavt udgangspunkt data og informationstjenester udgør i dag ca. 3 pct. af den samlede serviceeksport, svarende til en eksport i 211 på 11 mia. Den markante stigning i eksporten af data- og informationstjenester afspejler sig også i antallet af eksportarbejdspladser inden for de it-serviceerhverv, som producerer eksporten. Samlet set er antallet af eksportarbejdspladser inden for virksomheder, der primært leverer data- og informationstjenester, steget med næsten 5. fra 25 til 28 ii, svarende til en fremgang på 33 pct., jf. figur 8. Figur 8 Udviklingen i antallet af eksportarbejdspladser inden for udvalgte itserviceerhverv 1993 til Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel I årene 25 til 28 steg eksporten af disse tjenester med 27 pct., jf. figur 7, og de efterfølgende års serviceeksport tilsiger, at antallet af eksportarbejdspladser i hvert fald frem til 21 har fortsat fremgangen. I 211 var der dog en svag tilbagegang i serviceeksporten af data- og informationstjenester fra Danmark, hvilket formentlig også har holdt antallet af eksportarbejdspladser nede. Samtidig tyder de tilgængelige DANSK ERHVERV 6

7 data for eksportarbejdspladser, der foreligger frem til og med 28, at eksportarbejdspladserne inden for it-erhverv især drives op af indirekte effekter fra eksporten dvs. arbejdspladser, som skabes på baggrund af de data- og informationstjenester, som leveres til andre erhvervs eksport, jf. figur 9. Figuren viser, at antallet af indirekte eksportarbejdspladser inden for it-erhvervene; itkonsulenter, informationstjenester og udgivelse af computerspil og anden software, i 28 overhalede antallet af direkte eksportarbejdspladser skabt i disse erhverv. Figur 9 Udvikling i antallet af hhv. direkte og indirekte eksportarbejdspladser i brancherne; it-konsulenter mv., informationstjenester samt udgivelser af computerspil og anden software Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel Antal direkte eksportarbejdspladser Antal indirekte eksportarbejdspladser Myterne om, at servicesektoren er en indenlandsk orienteret sektor, kan og bør aflives en gang for alle. Servicesektoren har sit eget liv. Den er den største skaber af eksportarbejdspladser samlet set og udgør en betydelig og stadig større andel af den samlede værditilvækst og eksport i Danmark. Når der alene ses på de direkte eksportarbejdspladser, viser udviklingen frem til 28, at service er på højde med industrien, og at udviklingstendensen peger i retning af, at service i dag er den største skaber af direkte eksportarbejdspladser i Danmark. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Masser af eksport i service er 7. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet den 1. maj 212. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefkonsulent Mira Lie Nielsen mln@danskerhverv.dk eller tlf NOTER i Beregningen af eksportarbejdspladser er foretaget af Danmarks Statistik på basis af nationalregnskabets input-output tabeller. Input-output tabellerne viser i pengeværdi, hvorledes varer og tjenester har bevæget sig mellem udbydere. Udbyderne udgøres bl.a. af erhvervene og import, mens efterspørgere bl.a. udgøres af erhvervene og de endelige efterspørgsler som privat forbrug, og eksport. På baggrund af særlige antagelser beregnes de direkte og indirekte konsekvenser af ændringer i de endelige efterspørgsler. Særkørslen, der ligger til grund for analysens konklusioner, belyser udviklingen i antallet af eksportarbejdspladser opdelt på forskellige brancher og består af 2 dele en 1. runde effekt, der angiver antallet af arbejdspladser, der kan henføres til branchens egen eksport, samt 2. runde effekter, der angiver antallet af arbejdspladser, der følger en branches leverancer til andres branchers eksport. ii Data for eksportarbejdspladser på dette brancheniveau forefindes pt. kun frem til og med 28. DANSK ERHVERV 8