ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk
|
|
- Margrethe Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: Jour. Nr.: P22 Ref.: VNL Indstilling om formuleringen af et 4. delmål omhandlende 0-6 års området om indsatsen overfor udsatte børn og unge. 1. Resumé Formuleringen af et 4. delmål for indsatsen overfor udsatte børn og unge bygger på en byrådsbeslutning truffet med vedtagelsen af Styrkelse af indsatsen overfor udsatte børn og unge - Status og opfølgning på politikken, den 21. januar Der foreslås i indstillingen følgende målformulering: Alle 0-6-årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling, og bidrager til en god start på skole og fritidsliv. Målet er i sin natur ikke direkte målbart. Det skyldes, at det ikke er muligt at formulere ét målbart mål, der sammenfatter alle de elementer, der beskriver et barns trivsel, læring og udvikling. I stedet formuleres nogle få - men centrale - indikatorer, der samlet set giver et grundlag for en vurdering af delmålets opfyldelse. Andel af børnene i børnehaveklasse, der fortsætter i 1. klasse efter børnehaveklassen. Andel af børn, der er overvægtige. Andel af børn, der har udviklet stor cariessygdom. Andel af børn, der har et bekymrende skolefravær i børnehaveklassen. I forbindelse med afrapporteringen på udsatte børn og unge-politikken i 2005 vil der blive givet en status på det videre arbejde med at inspirere og kvalificere indsatsen lokalt med henblik på at indfri det 4. delmål. Fra 2006 vil der blive målt årligt på indikatorerne for delmål 4, der sammen med de øvrige delmål opsamles i Lokalsamfundsprofilen. De vil efterfølgende indgå i afrapporteringen til byrådet.
2 Indstillingen er justeret efter høringsfasen. 2. Tidligere beslutninger Styrkelse af indsatsen over for udsatte børn og unge - forslag til politik for udsatte børn og unge i Århus Kommune vedtaget 26. september 2001 Organisering af det lokale samarbejde om udsatte børn og unge med henblik på at styrke indsatsen - Status og opfølgning på politikken for udsatte børn og unge, vedtaget d. 11. september 2002 Model for overgangen fra daginstitution til skole og de første år i skolen vedtaget d. 19. juni 2002 Handling 18: Nye økonomimodeller - forsøg med nye økonomimodeller i forlængelse af politikken for udsatte børn og unge, vedtaget 5. november 2003 Styrkelse af indsatsen overfor udsatte børn og unge - Status og opfølgning på politikken, vedtaget 21. januar Beskrivelse af indstillingen Konteksten Med byrådsbeslutningen Styrkelse af indsatsen over for udsatte børn og unge vedtog byrådet d. 26. september 2001 et værdisæt samt et overordnet mål og 3 delmål for indsatsen over for udsatte børn og unge. Kommunale værdier i arbejdet med børn og unge i Århus Kommune: 1. forældrene er ansvarlige for deres børns liv og opvækst 2. Århus Kommunes indsats bygger på dialog og inddragelse af forældrene 3. der tages altid udgangspunkt i de ressourcer, som eksisterer hos børn, unge og deres familier 4. arbejdet med børn og unge bygger på en lokal, rummelig, tidlig og koordineret indsats 5. den, der ser problemet, har et (med)ansvar for at det løses 6. omsorgen for børn og unge er ikke alene en opgave og et ansvar for forældre og offentlige myndigheder. Det omkringliggende samfund i form af virksomheder, foreningslivet og privatpersoner har ligeledes et medansvar også for de mest udsatte børn og unge, og skal derfor aktivt inddrages Overordnet mål Det overordnede mål for Århus Kommunes politik overfor udsatte børn og unge er at bidrage til en god opvækst, som modvirker samfundsmæssig udstødning og isolation. Delmål 1. I perioden skal andelen af de årige, der anbringes uden for hjemmet, udvise et fald i forhold til niveauet for
3 2. Inden 2007 skal kriminaliteten blandt de årige i Århus Kommune vise et fald på 25% i forhold til niveauet for Alle børn, der forlader folkeskole, privatskole, efterskole eller tilsvarende skal fortsætte i ungdomsuddannelse, alternativt i uddannelsesforberedende aktiviteter eller arbejde. Hvorfor et nyt delmål? Formuleringen af et 4. delmål for indsatsen overfor udsatte børn og unge bygger på en byrådsbeslutning truffet med vedtagelsen af Styrkelse af indsatsen overfor udsatte børn og unge - Status og opfølgning på politikken, den 21. januar Det foreslås, at der vedtages et 4. delmål for indsatsen, fordi barnets udvikling og levevilkår i barndommen er væsentlige for barnets muligheder for senere i livet at indfri sit potentiale. Derfor er det vigtigt, at de fagpersoner, der arbejder med børn i 0-6 års alderen - i samarbejde med forældre og skoledistriktets øvrige aktører - har en styrket opmærksomhed på at sikre en tidlig indsats til gavn for de udsatte børn. De fagpersoner, der arbejder med børn i 0-6 års alderen, har ligeledes udtrykt ønske om, at aldersgruppen skulle have en styrket placering i politikken. Hensigten med formuleringen af et mål, der dækker 0-6 års området, er således at styrke ejerskabet til politikken blandt de fagpersoner, der arbejder med målgruppen i dagligdagen. Alle skoledistriktsgrupper har til opgave at formidle information om indsatsen overfor udsatte børn og unge til alle distriktets forældre. Det nye delmål medvirker til at skabe interesse for politikken ligeledes blandt forældrene til børn i 0-6 års alderen. Forældrenes forståelse af politikken bidrager til samarbejdet om den tidlige indsats overfor udsatte børn og unge. Det 4. delmål skal naturligvis ses i sammenhæng med kravene til arbejdet med pædagogiske læreplaner i institutionerne samt modellen for overgangen fra daginstitution til skole og de første år i skolen, vedtaget i Byrådet d. 19. juni Det 4. delmål Det foreslås, at det 4. delmål formuleres som følger: Alle 0-6-årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling, og bidrager til en god start på skole og fritidsliv. Det betyder, at børnene i målgruppen skal behandles forskelligt og på en måde, der tager udgangspunkt i de potentialer og udfordringer, det enkelte barn og den enkelte familie står overfor. Kun ved at behandle børnene forskelligt kan de sikres lige muligheder for en sund opvækst. En sund opvækst betyder, at barnet trives både fysisk, psykisk og socialt. Det kræver, at de fagpersoner, der omgiver barnet, skal være opmærksomme på barnets trivsel, læring og udvikling, og at der reageres, så snart et problem identificeres. Det foreslås, at det 4. delmål bliver et mål, hvis målgruppe er alle 0-6 årige børn. Indsatsen på området, der sker løbende hen over disse år, vil derfor naturligt kunne få et fælles sigte omkring skole- 3
4 startsalderen. Overgangen fra daginstitution til skole har allerede stor opmærksomhed hos skoledistriktsgrupperne, idet der er tale om et markant skifte i barnets liv såvel fagligt som socialt. Endvidere understreges det i udviklingspsykologien, at barnets udvikling og levevilkår i barndommen er afgørende for barnets muligheder for senere i livet at indfri sit potentiale. Således er indsatsen i sundhedsplejen, i dagplejen og i 0-6 års institutionerne med til at sikre fundamentet for barnets videre udvikling og trivsel. Målet indebærer ligeledes, at børnene skal støttes i at påbegynde et fritidsliv for at få en sund opvækst både fysisk, psykisk og socialt. Det er ikke nødvendigvis negativt, at børnene ikke frekventerer et fritidstilbud, men det kan i nogle tilfælde give problemer, hvis barnet ikke har andet at tage sig til. I forhold til størstedelen af børnene vil indfrielsen af målet være uproblematisk. Udsatte børn og unge er en meget uhomogen gruppe, og et bredt formuleret mål opfanger således alle børn, der ikke besidder den psykiske og fysiske sundhed og/eller ikke har de alsidige personlige kompetencer, der vurderes nødvendige for at sikre et godt fundament for en positiv udvikling. Målet skal betragtes som en ramme, der skal udfyldes lokalt i skoledistriktssamarbejdet og i den enkelte daginstitution, dagpleje og sundhedspleje. Den konkrete indsats afhænger af det individuelle barns/den individuelle families behov. Den konkrete indsats koordineres og iværksættes lokalt. Den lokale indsats Det fjerde delmål indgår i skoledistriktsgruppernes mål- og handleplaner. Formålet med skoledistriktsgruppernes mål- og handleplaner er at afspejle, hvilke udfordringer det enkelte skoledistrikt står overfor, og hvordan man i det enkelte skoledistrikt sikrer en tidlig indsats. Det lokale tværfaglige samarbejde skal betyde en forskel for de udsatte børn. Derfor er det fjerde delmål grundlaget for arbejdet i sundhedsplejen, i dagplejen og i den enkelte 0-6 års institution og i relation til det enkelte barn og den enkelte familie, ligesom det er det fælles grundlag for skoledistriktsgruppens indsats på 0-6 års området. Hvordan måles målopfyldelsen? Målet er i sin natur ikke direkte målbart. Det skyldes, at det ikke er muligt at formulere ét målbart mål, der sammenfatter alle de elementer, der beskriver et barns trivsel, læring og udvikling. I stedet formuleres nogle få - men centrale - indikatorer, der samlet vurderes at have validitet til at kunne give en vurdering af målopfyldelsen, og som på nuværende tidspunkt er oplysninger, der eksisterer i kommunalt regi. Fra centralt hold vil indikatorerne efterfølgende søges uddybet og udbygget med konkrete forslag som inspiration til, hvordan der derudover kan arbejdes med delmålet lokalt. Centrale indikatorer En arbejdsgruppe bestående af fagpersoner fra Børn- og ungelægeordningen, PPR, Familieafdelingen, Sundhedsplejen, Dagplejen, Børn og Unge-Afdelingen samt Skoleforvaltningen har i samarbej- 4
5 de udpeget nedenstående indikatorer i forhold til målopfyldelsen. I forbindelse med afrapporteringen vil resultaterne blive sammenholdt og analyseret nærmere. De centrale indikatorer er udtaget blandt de mange indikatorer, der benyttes i et 0-6 års barns liv. Skolestarten er valgt som tidspunktet, hvor målet gøres op, fordi barnet i børnehaveklassealderen træder ind i en ny livsfase med nye udfordringer, hvor det er naturligt at vurdere barnets hidtidige mulighed for trivsel, læring og udvikling. Indikatorerne er udtryk for en viden, som kan gøres kvantitativt op, og som allerede eksisterer og anvendes i kommunalt fagligt regi. Målingen er ikke udtryk for kontrol, men skal skabe et centralt grundlag for at vurdere effekten af den tidlige indsats. Der vil blive arbejdet videre med delmålets mere kvalitative elementer i dialog med skoler, daginstitutioner og 0-6 års-området i øvrigt. Andel af børnene i børnehaveklasse, der fortsætter i 1. klasse efter børnehaveklassen indikerer, om der er omgængere og børn, der visiteres til specialklasse efter børnehaveklassen, og dermed om børnene ved skolestarten havde forudsætningerne for at påbegynde skole. Det antages, at elever, der går to år i børnehaveklasse eller visiteres til specialklasse i 1. klasse ikke havde forudsætningerne for at påbegynde skolen ved skolestarten. Indikatoren måles årligt af Skoleforvaltningen i forbindelse med skolestart. Andel af børn, der er overvægtige. Børn, der er overvægtige, har en relativ større sandsynlighed for diabetes 2 og andre følgesygdomme relateret til fedme. Overvægt er således en indikator på børns sundhed. Indikatoren måles årligt på børn i børnehaveklasse. Børn- og ungelægeordningen har ansvaret for målingen af indikatoren. Andel af børn, der har udviklet stor cariessygdom. Stor forekomst af cariessygdom hos børn er en indikator på børnenes manglende sundhed og eventuel dårlig kost. Det er ligeledes en indikator på forældres manglende omsorg for deres børn og dermed børnenes trivsel. Indikatoren bør ses i sammenhæng med indkatoren omkring overvægt. Indikatoren måles årligt på børn på 3, 5 og 7 år. Den Kommunale Tandpleje har ansvaret for målingen af indikatoren. Andel af børn, der har et bekymrende skolefravær i børnehaveklassen. Børn- og Ungelægeordningen påviser i Ung i Århus -rapporten, at der er en sammenhæng mellem fravær og mistrivsel blandt folkeskolens ældste børn. Børn- og Ungelægeordningen bekræfter endvidere, at en tilsvarende sammenhæng gør sig gældende i skolestartsalderen. Indikatoren måles halvårligt af Skoleforvaltningen. Fra 2006 vil der blive målt årligt på indikatorerne for delmål 4, som efterfølgende vil indgå i afrapporteringen til byrådet. Tallene for indikatorerne vil sammen med en lang række andre indikatorer for Udsatte børn og unge politikken indgå i Lokalsamfundsprofilen. Høringssvar Udkast til indstilling har været sendt i høring hos forvaltningerne i Distriktssamarbejdet og de tilhørende institutioner og MED-udvalg, samt hos de relevante faglige organisationer og eksterne samarbejdspartnere. 5
6 I alt er der indkommet 58 høringssvar De overvejende tilkendegivelser i forbindelse hermed er : Enighed om behovet for et delmål for 0-6 årige. Markant oplevelse af en ensidig fokusering på målopfyldelse i forbindelse med skolestarten og mod skole og fritid. Der foreslås flere indikatorer medtaget. F.eks. manglende sprogfærdigheder. Flere finder det betænkeligt at fokus er rettet så stærkt mod målbare resultater eller indikatorer, mens andre påpeger, at man skal tage konsekvensen af, at målet ikke kan måles. Der bør fokuseres bredt på fejlernærede børn. Efterlyser, at PPR kan inddrages i daginstitutionernes tværfaglige samarbejde, således at der kan trækkes på ekspertviden herfra. Ønsker flere ressourcer til indsatsen. Nogle udtrykker bekymringer for nedskæringer på området samtidig med øget fokus på indsatsen overfor de udsatte børn og unge. Bekymrende fravær bør ikke kun vurderes for skolebørn, men også for vuggestue- og børnehavebørn. Oversigt over høringssvarene er vedlagt som bilag 1. Samtlige høringssvar er fremlagt i byrådets læsesal. På baggrund af høringen foreslås delmålet justeret således: Alle 0-6-årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling og bidrager til en god start på skole og fritidsliv fremfor formuleringen: Alle 0-6-årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling og gør dem parate til skole og fritidsliv. I forlængelsen af høringen er der derudover sket følgende ændringer: Indikatoren vedr. den kontrollerede tegneiagttagelse er taget ud, da der ikke er sikkerhed for en ensartet anvendelse i kommunen. Andel af børn, der har udviklet stor cariessygdom er tilføjet som indikator. Indikatoren har en stor validitet, og hænger sammen med både sundheds- og socioøkonomiske forhold. Indikatoren: Andel af elever uden fysisk og psykisk handicap, der påbegynder 1. klasse i normalklasse - er udtaget. Den samme information kan udtrækkes af indikatoren: Andel af børnene i børnehaveklasse, der fortsætter i 1. klasse efter børnehaveklassen. Ved justeringerne er det forsøgt at imødekomme nogle af synspunkterne i høringssvarene, idet det har været udgangspunktet, - at delmålet skal bygge på målbare indikatorer, således at det er muligt at følge op på, om målet nås, - at indikatorene skal baseres på allerede eksisterende målinger, således at man ikke umiddelbart pålægger institutioner, sundhedspleje m.m. at foretage nye målinger og - at det er relevant også at fokusere på barnets skolestart i forbindelse med en vurdering af 0-6 års barnets udvikling. 4. Økonomiske konsekvenser 6
7 Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 5. Konsekvenser i forhold til mål Det 4. delmål indarbejdes i forvaltningernes virksomhedsplaner. Ligesom de øvrige 3 delmål skal det 4. delmål betragtes som en ramme for indsatsen overfor udsatte børn og unge. Det betyder, at den konkrete institution fortsat skal formulere egne mål for indsatsen tilpasset institutionens lokale forhold. Tilsvarende skal skoledistriktsgruppen formulere lokale mål, der sikrer, at skoledistriktet bidrager til indfrielsen af de 4 delmål med udgangspunkt i skoledistriktets konkrete udfordringer og potentialer. 6. Beslutningspunkter Det indstilles At det 4. delmål vedtages og således indgår i politikken til styrkelse af indsatsen overfor udsatte børn og unge på lige fod med de eksisterende 3 delmål. Flemming Knudsen John Lysholm Jepsen / Torben Brandi Nielsen Kirsten Jørgensen 7
8 Bilagsoversigt: Bilag 1 - Sammenskrivning af høringssvarene. 8
Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereAt 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereNotat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010
Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereBørn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune
Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs mereLokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten
Lokal samarbejdsaftale Rådmandsgades Skoles distrikt Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten Børnehuset Balder Røde Rose 3 Røde Rose 2 Samuelsgården Bifrost Børneraketten
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereTil medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri
Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereBørn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud
Børn og Unge Børnemiljø i dagtilbud 1 Indledning Folketinget vedtog i maj 2006 loven om vurderinger af børnemiljø i dagtilbud. Lover trådte i kraft d. 1. juli 2006 for dagtilbud og pr. 1. januar 2007 for
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereSammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune.
Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune. Børn og Kultur vil hermed præsentere Assens modellen for hvordan der arbejdes konkret og pædagogisk med overgange for børn. Modellen indeholder
Læs merebørn og unge er et fælles ansvar
Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereGodkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger
Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen
Læs mereSamtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.
Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereIntegrationspolitik 2016-2020 2016-2020
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereUDKAST Faglig Ledelse
UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mereIndstilling. Nye fælles løsninger caféer som samlende drivkraft. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. Juni 2013 Nye fælles løsninger caféer som samlende drivkraft 1. Resume Aarhus Kommune Sundhed Sundhed og Omsorg Magistratsafdelingen
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Læs mereDe Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Børnehave Skole Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereUdkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til
Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereRammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune
Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af
Læs mereaf inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012
Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereQAASUITSUP KOMMUNIA. Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia
Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia Børne- og Ungepolitikken bygger på FN's børnekonvention og på relevant lovgivning inden for området. Politikken handler om den samlede indsats for børn og unge
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereBeskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde
Kultur og Idræt Roskilde Kommune Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde Hjemmeside: likemylife.dk Mail: likemylife@roskilde.dk Facebookside: facebook.com/likemylife.roskilde Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like
Læs mereDagtilbudspolitik 2016-2019
Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereSpiregruppen, Bremdal Dagtilbud
Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Indledning. Spiregruppen er Struer Kommunes specialtilbud til børn i 3 6 års alderen, undtagelsesvis også 0 3 års alderen. Specialgruppen er organiseret i henhold til Dagtilbudsloven,
Læs mereÅRHUS KOMMUNE Magistratens 1. Afdeling og Magistratens 4. Afdeling
ÅRHUS KOMMUNE Magistratens 1. Afdeling og Magistratens 4. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. september 2004 via Magistraten Tlf. Nr.: 89403541 Jour. nr.: Ref.: MBV Styrkelse af den forebyggende
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereSundhedsudvalget. Beslutningsprotokol
Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 07. september 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:30 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen
Læs mereKlubpolitik i Roskilde Kommune
SKOLE- OG BØRNEFORVALTNINGEN Skole- og børnesekretariatet Brevid. 485864 Afsnit: Ref. JHC Dir. tlf. 46 31 40 15 janniehc@roskilde.dk 25. juni 2008 Klubpolitik i Roskilde Kommune Indledning Byrådet har
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereRammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år
Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt
SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereHandleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole.
FORORD Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. Med udgangen af skoleåret 05/06 udløber nuværende
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereUndervisningsudvalget. Referat. Mødedato: 14. september 2015. Mødetidspunkt: 17:30. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 17:30 Mødested: Udvalgsværelse 1 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 143. Evaluering af sommerundervisning Åbent - 17.13.02-G01-3-15
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereDen Røde Tråd - Dagtilbud
Den Røde Tråd - Dagtilbud Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn
Læs mereForslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune
Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer
Læs mereSamlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereIndstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereVejledning om retningslinjer for
Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje
Læs mereBeslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov
Beslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Udmøntning af Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov - et samarbejde mellem Frederikshavn og Hjørring
Læs mereDe elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.
Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,
Læs mereIndstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Til Århus Byråd Via Magistraten og Beskæftigelsesforvaltningen
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten og Beskæftigelsesforvaltningen Den 17. oktober 2006 Undersøgelse af prostitution blandt unge og oplysningskampagne om HIV og prostitution. 1. Resume Forslaget
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereKommunens navn: _Silkeborg
KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET SILKEBORG KOMMUNE KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: _Silkeborg Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse.
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereIndstilling til styregruppen - Decentralisering af dagplejeledelsen - proces
Center Børn og Unge Journalnr: 28.09.00-P20-1-15 Ref.: Rikke Jønson Telefon: 99887783 / 41776179 E-mail: rijo@rebild.dk Dato: 22-10-2015 Indstilling til styregruppen - Decentralisering af dagplejeledelsen
Læs mereDu skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker.
En eventyrlig begyndelse. Nu skal jeg fortælle dig en historie, som jeg har hørt, da jeg var lille, og hver gang jeg siden har tænkt på den, synes jeg at den blev meget kønnere; for det går med historier
Læs mereBørn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
Læs mereUngepolitik 2010-2015
Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mere