Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst"

Alexander Bertelsen
8 år siden
Visninger:

1 d Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms. Esimaionsresulae er anvend i afsni II.4 i Dansk Økonomi, eferår 2011 il a vurdere sørrelsesordenen af den såkalde opimale skaesas for personer med de 10 pc. højese arbejdsindkomser. En mere dealjere beskrivelse af esimaionsmeoden kan findes i Kleven og Schulz (2011), som er ilgængelig på De Økonomiske Råds hjemmeside ( 1. Indledning De samlede provenu- og effekiviesmæssige effeker af en skaeændring afhænger af omfange, hvormed personer ændrer adfærd som følge af skaeændringen. Ved vurderingen af de samlede adfærdsmæssige effeker af en ændring i skaen på arbejdsindkoms fokuseres radiionel på ændringer i arbejdsudbudde, hvor effeken opdeles i en imeeffek og en delagelseseffek. Timeeffeken angiver ændringen i arbejdsiden for beskæfigede personer, mens delagelseseffeken angiver ændringer i anal beskæfigede personer. Personerne kan dog ændre deres adfærd i en række dimensioner, som ikke nødvendigvis kommer il udryk i deres arbejdsid. Højere skaer kan eksempelvis give anledning il mindre flid på arbejdspladsen, da den økonomiske ilskyndelse il a opnå en lønforhøjelse eller blive forfremme er bleve mindre. Endvidere kan højere skaer påvirke inciamene il a dygiggøre sig via uddannelse på eller uden for arbejdspladsen samidig med, a de kan påvirke de yper af job, man er villig il a accepere. Samidig kan de også få personer (og arbejdspladser) il a ændre på aflønningsformen fra normal løn il aflønningsformer, der er lempeligere beskae (f.eks. kapialindkoms, pensioner, frynsegoder). Ændrede skaer kan også få nogle il a flye il og fra Danmark. Endelig kan højere skaer få personer il a være mere aggressive i deres forolk-

arbejdsindkoms. Esimaionsresulae er anvend i afsni II.4 i Dansk Økonomi, eferår 2011 il a vurdere sørrelsesordenen af den såkalde opimale skaesas for personer med de 10 pc. højese arbejdsindkomser.

2 ning af skaereglerne eller føre il egenlig skaeunddragelse. Alle de nævne adfærdsmæssige responser giver sig udslag i den angivne arbejdsindkoms, og den afgørende parameer for effeken af beskaning af arbejdsindkoms på den samfundsøkonomiske effekivie er således elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms. Deso højere denne elasicie er, deso sørre er de adfærdsmæssige provenufald ved en skaesigning. 2. Meode Analysen ager udgangspunk i Gruber og Saez s (2002) meode il a esimere elasicieen af skaepligig indkoms. Esimaionen er foreage på baggrund af danske regiserdaa og er basere på en særkørsel på den skaemodel, der ligger il grund for esimaionerne i Kleven og Schulz (2011). Formåle med esimaionen er a måle, hvor sor effek en skaeændring har på den skaepligige arbejdsindkoms. Konkre angives effeken som den procenvise ændring i den skaepligige arbejdsindkoms, når den effekive marginalløn efer ska ændres med 1 pc., f.eks. pga. en skaeændring. For a kunne idenificere årsagssammenhængen ages udgangspunk i (eksogene) skaeændringer, der er frembrag af skaereformer, og der anvendes en differences-in-differences-ilgang, der relaerer 3-årige ændringer i den skaepligige arbejdsindkoms (z) il 3-årige ændringer i den effekive marginalløn efer ska (1-τ). 1 Når der forenklende ses bor fra indkomseffeken, 2 kan den empiriske model for skaeyder i på idspunk skrives som: log, z i, = e log(1 τ i, ) + X i, + D( zi, ) + Y + εi, hvor e angiver elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms. Variablen X er en vekor af baggrundskarakerisika mål i basisåre, der konrollerer for socioøkonomiske forskelle mellem skaeyderne, nemlig alder, køn, uddannelse, erfaring, anal børn, ægeskabelig saus, bopæl, enicie og branche. Funkionen D(z) konrollerer for niveaue såvel udviklingen i arbejdsindkomsen før skaeændringen. De gøres for a age højde for mean reversion og ev. forskelle i indkomsvæksen i forskellige dele af fordelingen. I 1 Esimaionsresulaerne er robuse over for små ændringer i inervallængden. 2 Kleven og Schulz (2011) finder, a indkomseffeken er lille og ypisk insignifikan for selvsændige

således elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms. Deso højere denne elasicie er, deso sørre er de adfærdsmæssige provenufald ved en skaesigning. 2.

3 esimaionerne nedenfor anvendes en række forskellige konrolvariable for arbejdsindkomsen. Endelig inkluderes også årsdummy-variable (Y) for a opfange ev. idseffeker. Progressionen i de danske skaesysem indebærer, a marginalskaen er endogen i forhold il valge af indkoms. For a age højde for dee esimeres modellen ved hjælp af insrumenvariabel-sraegi, hvor marginalskaen i år +3 insrumeneres med den såkalde mekaniske marginalska i år +3, dvs. den marginalska, der fås ved a anvende arbejdsindkomsen fra år på skaelovgivningen i år Resulaer Chey mfl. (2011) og Kleven og Schulz (2011) finder på baggrund af danske daa, a elasicieer, som er esimere på baggrund af små skaereformer, er mindre end elasicieer, der er esimere på basis af sore skaereformer. De er konsisen med idéen om, a elasicieer fra små skaeændringer er svække af opimeringsfrikioner: små skaeændringer giver kun anledning il beskedne ændringer i indkomsen, fordi gevinsen ved a ilpasse f.eks. arbejdsudbudde il skaeændringen opvejes af omkosningen ved a ilpasse arbejdsudbudde. For i vides mulig omfang a overvinde sådanne frikioner, esimeres elasicieen for årene omkring 1987-skaereformen. De skyldes, a de er den skaereform, der isolere se har bud på den sørse ændring/redukion af den effekive marginalska på de højese arbejdsindkomser i perioden siden 1980, hvor der foreligger danske regiserdaa. Konkre foreages analysen for årene (basisår) og omfaer i al skaeydere i alderen år, der har en arbejdsindkoms i den øverse indkomsdecil i basisåre, og som samidig har en posiiv arbejdsindkoms i år +3. Esimaionsresulaerne er vis i abel

For a age højde for dee esimeres modellen ved hjælp af insrumenvariabel-sraegi, hvor marginalskaen i år +3 insrumeneres med den såkalde mekaniske marginalska i år +3, dvs.

4 Tabel 1. Esimaionsresulaer Specifikaion Elasicie Logarimen il indkoms i år 0,1986* (0,007) Splines il logarimen il indkoms i år 0,1928* (0,007) Splines il logarimen il indkoms i år -1 og logarimen il indkomsforskel mellem år -1 og år 0,2003* (0,006) Splines il logarimen il indkoms i år -1 og splines il logarimen il indkomsforskel mellem år -1 og år 0,2034* (0,006) Splines il logarimen il indkoms i år -2 og logarimen il indkomsforskel mellem år -2 og -1 og mellem år -1 og år 0,2132* (0,007) Anal observaioner Anm.: Tabellen viser elasiciesesimaerne basere på 2SLS regressioner, hvor sandardfejlene (vis i parenes) er clusered på individe. * angiver, a esimae er signifikan forskellig fra 0 ved e 1 pc. signifikansniveau. Alle elasicieer er basere på specifikaioner uden indkomseffek. Splines refererer il en fleksibel sykvis lineær funkionel form med 10 komponener. Kilde: Egne beregninger på baggrund af regiserdaa og skaemodel fra Kleven og Schulz (2011). De fremgår af abellen, a elasicieen af den skaepligige arbejdsindkoms ligger på e niveau mege æ på 0,2 i alle specifikaioner, samidig med a sandardfejlene er relaiv små. En elasicie på 0,2 svarer il, a en skaeyder med en arbejdsindkoms i oppen af indkomsfordelingen, som oplever en signing i den effekive marginalløn efer ska på 5 pc., øger sin skaepligige arbejdsindkoms med (5 pc. x 0,2 =) 1 pc. Selvom en arbejdsindkomselasicie på 0,2 er højere end de imeudbudselasicieer, der idligere har være anvend af formandskabe, må de anses for a være e konservaiv skøn. De skyldes flere forhold. For de førse kan de ikke afvises, a elasicieen forsa er svække af opimeringsfrikioner, selvom den er esimere på baggrund af en sor skaereform. For de ande opfanger den esimerede elasicie ikke alle de poenielle effeker på den skaepligige arbejdsindkoms, som en ændring i skaen kan give anledning il. Der ses bl.a. bor fra skaens beydning for besluningen om a flye il og fra Danmark, da der kun findes regiseroplysninger for personer, der bor i Danmark. Heril kommer, a den esimerede elasicie er en korsigselasicie i den forsand, a den kun opfanger de ændringer i den skaepligige arbejdsindkoms, der observeres over en 3-årig periode. F.eks. ages ikke højde for, a skaen på arbejdsindkoms også kan have beydning for personers uddannelsesvalg, hvilke førs giver sig udslag i den skaepligige arbejdsindkoms på længere sig. Disse forhold rækker derfor enydig i rening af, a den esimerede elasicie er lavere end langsigselasicieen, som er den - 4 -

indkomsforskel mellem år -1 og år 0,2003* (0,006) Splines il logarimen il indkoms i år -1 og splines il logarimen il indkomsforskel mellem år -1 og år 0,2034* (0,006) Splines il logarimen il indkoms

5 relevane ved vurderingen af de samlede provenu- og effekiviesmæssige effeker af en skaeændring. Dee bekræfes af Chey (2011), som på baggrund af eksiserende elasiciesesimaer fra både den mikro- og makroøkonomiske lieraur, esimerer en langsigselasicie på 0,33. Tilsvarende anvender Diamond og Saez (2011) en langsigselasicie på 0,25 il a vurdere den opimale beskaning af de højese indkomser i USA. Lieraur Chey, R. (2011): Bounds on Elasiciies wih Opimizaion Fricions: A Synhesis of Micro and Macro Evidence on Labor Supply. Economerica (kommer). Chey, R., J. Friedman, T. Olsen og L. Pisaferri (2011): Adjusmen Coss, Firm Responses, and Micro vs. Macro Labor Supply Elasiciies: Evidence from Danish Tax Records. Quarerly Journal of Economics, 126 (2), s Diamond, P. og E. Saez (2011): The Case for a Progressive Tax: From Basic Research o Policy Recommendaions. Journal of Economic Perspecives (kommer). Kleven, H.J. og E.A. Schulz (2011): Esimaing Taxable Income Responses Using Danish Tax Reforms 2011:3. Arbejdspapir. De Økonomiske Råd. Gruber, J. og E. Saez (2002): The Elasiciy of Taxable Income: Evidence and Implicaions. Journal of Public Economics, 84, s

Tilsvarende anvender Diamond og Saez (2011) en langsigselasicie på 0,25 il a vurdere den opimale beskaning af de højese indkomser i USA. Lieraur Chey, R.

Relaterede dokumenter

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke