Indstilling. Brandsikring af Århus Rådhus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten og Miljø. Ejendomsforvaltningen. Den 25.

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten og Miljø Den 25. juni 2008 Ejendomsforvaltningen Teknik og Miljø Århus Kommune Brandsikring af Århus Rådhus H.H. Seedorffs Stræde Århus C 1. Resume Århus Rådhus er byens officielle hus og omdrejningspunktet for udøvelsen af byens politiske og administrative styre. Århus Rådhus er tillige et arkitektonisk ikon og har i kraft heraf været fredet siden Sagsnummer EJD/08/00365 Sagsbehandler Hans Peder Larsen Telefon Direkte telefon Telefax Bygningsteknisk har huset en række konstruktioner og materialevalg, der i dag må betegnes som værende forældede. Ét af de områder, hvor kravene til nutidens byggeri er væsentlig skærpede, er den brandmæssige sikkerhed. E-post ejd@aarhus.dk E-post direkte hpl@ejd.aarhus.dk Disse krav er ikke lovmæssigt gældende for eksisterende bebyggelse, men Ejendomsforvaltningen har fundet det relevant ud fra en vurdering af bygningens anvendelse, bygningens bevaringsværdi og kulturhistoriske betydning for Århus gennem Århus Brandvæsen at få lavet en brandteknisk gennemgang af Rådhuset med tilhørende risikovurdering. Konklusionen af denne gennemgang er, at de udgiftsmæssige krav for at opfylde de mest relevante forbedringer af brandsikkerheden ligger i størrelsesorden 9 mio. kr. Den største risiko for, at en brand kan opstå og sprede sig upåagtet vurderes at være i kælder- og parterreetagen. Det er derfor vigtigt at begrænse mulighederne for at en brand opstår hér og at sikre, at den hurtigt lokaliseres, så den kan bekæmpes. Desuden skal det undgås,

2 at den spreder sig. Dette kan hensigtsmæssigt ske ved en brandsektionering samt bl.a. sikring af samtlige rørgennemføringer. Sikringen af husets øvrige etager kan ske gennem installation af ABAanlæg og ABDL-anlæg (automatisk brandalarmerings- hhv. branddørlukningsanlæg) og anlæg for røgventilering samt etablering af stigrør i ventilationsskakte. Bedre sikring af evakueringsmuligheder og brandvæsenets indsatsmuligheder vil endvidere kunne opnås gennem forøgelse af det befæstede køreareal i rådhusparken. På det forebyggende område spænder relevante tiltag fra periodisk termografering af vægge og el-tavler til indførelse af et internt tvovervågningssystem og målrettet uddannelse af det relevante driftspersonale, der har det nødvendige detailkendskab til husets indretning. Udover disse tiltag foreslås det at iværksætte undersøgelser af, hvorledes bl.a. panelerne i gangarealerne kan brandsikres samtidig med, at de fredningsmæssige krav søges tilgodeset. 2. Beslutningspunkter At 1) de fremlagte forslag til brandsikringen af Århus Rådhus godkendes under ét således, at der kan arbejdes videre med at indhente de nødvendige tilladelser, At 2) finansieringen af de foreslåede tiltag henvises til budgetforhandlingerne for budget 2009, hvor der til brandsikring af Århus Rådhus på sektor 2.53, Ejendomsforvaltningen, foreslås afsat en anlægsbevilling på 9,0 mio. kr., der fordeler sig med et rådighedsbeløb i 2009 på 3,0 mio. kr. og 3,0 mio. kr. i 2010 og 3,0 mio. kr. i 2011, og i forlængelse heraf, At 3) finansieringen af den afledte drift henvises til budgetforhandlingerne for budget 2009, hvor der til brandsikring af Århus Rådhus på sektor 2.53, Ejendomsforvaltningen, foreslås afsat en tillægsbevilling med rammekorrigerende effekt vedrørende afledt drift: Årlig merudgift på kr. i 2009 og kr. i 2010 og efterfølgende år vedrørende driftsudgifter i forbindelse med brandsikringen. 3. Baggrund Århus Rådhus har siden dets indvielse i 1941 været byens officielle hus og omdrejningspunktet for udøvelsen af byens politiske og admi- Side 2 af 66

3 nistrative styre. Århus Rådhus er tillige et arkitektonisk ikon og har i kraft heraf været fredet siden Som arbejdsplads for ca. 350 personer og som omdrejningspunkt for officielle aktiviteter, lige fra byrådsmøder til modtagelser af byens gæster, fungerer rådhuset fortsat i høj klasse. Bygningsteknisk betyder de mere end 65 år, rådhuset nu har lagt bag sig, imidlertid også, at huset på visse punkter fremstår med konstruktioner og materialevalg, der i dag må betegnes som værende forældede. Ét af de områder, hvor kravene til nutidens byggeri er væsentlig skærpede i forhold til hvad der var gældende ved bygningen af Rådhuset, er den brandmæssige sikkerhed. Disse krav er ikke lovmæssigt gældende for eksisterende bebyggelse, men Ejendomsforvaltningen har med baggrund i husets unikke status fundet det relevant at anmode Århus Brandvæsen om at foretage en brandteknisk gennemgang af Rådhuset med tilhørende risikovurdering. Resultatet foreligger i to rapporter. De udgiftsmæssige krav for at opfylde de mest relevante forbedringer af brandsikkerheden ligger ud over, hvad der er muligt at finansiere gennem Ejendomsforvaltningens driftsbudget. I kraft af Rådhusets synlighed, funktion og værdi og af hensyn til brugernes sikkerhed ønsker Teknik og Miljø at fremsende denne indstilling om brandsikring af Rådhuset. 4. Den forventede effekt De foreslåede tiltag vil betyde et grundlæggende forbedring af brandsikkerheden på Rådhuset, hvilket skal vurderes på baggrund af at bygningen med sine godt 65 år på en lang række punkter ikke opfylder nutidens krav til brandsikring. 5. De planlagte ydelser Brandvæsenets risikovurdering omfatter en analyse af de brandmæssige forhold i Trafik- og Rådhushallen samt den panoptiske gang i høj bygning, da det er disse lokaler, der er dimensionsgivende for Rådhuset. Risikovurderingen omhandler fire hovedpunkter, hvor der med rapportens ord er udarbejdet en risikovurdering, hvor der foretages en sub- Side 3 af 66

4 jektiv vurdering af den brandtekniske sikkerhed på Århus Rådhus, sammenlignet med et tilsvarende rådhus bygget i dag. De fire hovedpunkter er beskrevet således: Drift og Vedligehold Driftsmæssige forhold, som vurderes at have indflydelse på sandsynligheden for brandens opståen og muligheden for at bekæmpe branden i initialfasen, men uden direkte indflydelse på flugtsituationen/evakueringsfasen Bygningen Faktorer, som indvirker på røg- og brandspredning Flugtveje Faktorer med indflydelse på den samlede evakueringstid Indsatsmuligheder Forhold, som vurderes at have indflydelse på brandvæsenets muligheder for at foretage en optimal redningsindsats. Hver især rummer disse hovedpunkter en række indsatsmuligheder, hvis investerings- og driftsudgifter kan vurderes i forhold til hvor meget de hæver niveauet for brandsikkerheden. På baggrund af de beskrevne muligheder foreslås forbedringer til forøgelse af sikkerheden opnået gennem en pakkeløsning med to primære indsatsområder og med en kombination af diverse tiltag: A. Tiltag der sikrer mod at en brand opstår og spreder sig. B. Tiltag der sikrer at personer gives så god tid som muligt til evakuering, samt at brandvæsenets indsatsmuligheder styrkes, så skader begrænses og værdier bevares. Den største risiko for, at en brand kan opstå og sprede sig upåagtet vurderes at være i kælder- og parterreetagen, og det er derfor vigtigt at begrænse mulighederne for at en brand opstår her. Samtidig skal det sikres, at den hurtigt lokaliseres, så den kan bekæmpes og det undgås, at den spreder sig. Dette kan hensigtsmæssigt ske ved en brandsektionering og opsætning af branddøre til elevatorer og teknikrum i kælderen samt til parterreetagen, og ved installation af ABA- og ABDL- anlæg (automatisk brandalarmerings- hhv. branddørlukningsanlæg) i kælder og parterreetagen. For at opnå optimal effekt bør der samtidig ske brandmæssig sikring af samtlige rørgennemføringer Side 4 af 66

5 Endvidere skal der foretages brandsikring af depot- og arkivrum i parterreetagen. Herudover skal gennemføres en bedre placering af arkiver og bedre organisering af oplagsplads til diverse materialer. Sikringen af husets øvrige etager kan ske gennem installering af ABAog ABDL-anlæg samt anlæg for røgventilering af såvel høj fløj og hovedfløj som rådhushallen og trapperum. Endvidere bør stigrør etableres i ventilationsskakte for at tilsikre hurtigere fremføring af vand til slukningsbrug. Bedre sikring af evakuerings- og brandvæsenets indsatsmuligheder vil kunne opnås gennem forøgelse af det befæstede køreareal i rådhusparken. En eventuel forøgelse af det befæstede areal forudsætter dog Kulturarvsstyrelsens godkendelse. Indenfor vil det kunne ske gennem funktionssikring og brandadskillelse af gangarealer og trapper, som indgår i flugtvejsplanerne. På det forebyggende område spænder relevante tiltag fra periodisk termografering af vægge og el-tavler til indførelse af et internt tvovervågningssystem med digital lagring af optagelser og med direkte overførsel til - og overvågning fra - Brandvæsenet. De øgede overvågningsmuligheder vil desuden som afledt effekt forbedre den generelle sikkerhed. Yderligere tiltag i denne sammenhæng vil være en forbedret skiltning af slukningsmidler og flugtveje samt informationsmateriale til rådhusets personale, samt fornyet information om beredskabsplanen. Dette indbefatter målrettet uddannelse af det relevante driftspersonale, der har det nødvendige detailkendskab til husets indretning. Udover disse tiltag anbefales det at iværksætte undersøgelser af, hvorledes bl.a. panelerne i gangarealerne kan brandsikres samtidig med, at de fredningsmæssige krav søges tilgodeset. Bag panelerne er af akustiske hensyn opsat et stofklæde, og da der er et hulrum mellem panelerne og væggen bag, vil dette i tilfælde af brand fungere som en effektfuld skorsten. De ovenstående tiltag, der etableringsmæssigt er uafhængige af hinanden, er virkningsmæssigt kædet sammen til en helhed, hvor et kritisk svagt led i kæden kan have stor negativ effekt på den samlede brandsikring. Derfor anbefales alle tiltag iværksat. Side 5 af 66

6 6. Organisering af indsatsen Projektet vil blive gennemført af Ejendomsforvaltningen i samarbejde med et rådgivende ingeniørfirma med særlige kompetencer inden for brandsikringsforanstaltninger, samt i tæt kontakt med Planlægning og Byggeri og Kulturarvsstyrelsen for at sikre, at vilkårene for Rådhusets fredning overholdes. 7. Konsekvenser for ressourcer Overslagsmæssigt vil de i denne indstilling beskrevne tiltag kunne realiseres for et samlet beløb på 9,0 mio. kr., hvortil skal lægges årlige driftsudgifter på kr. til ABA- og ABDL-anlæg, termografering, røgventilation og efteruddannelse af medarbejdere. De foreslåede tiltag rækker ud over hvad der er disponeret til bygningsvedligehold over Ejendomsforvaltningens driftsbudget, hvorfor udgiften indstilles finansieret i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2009, herunder at driftsudgifterne tillægges Ejendomsforvaltningens budgetramme fra og med 2009 med de i indstillingen anførte beløb. I anlægssummen er inkluderet udgift til den beskrevne undersøgelse af hvordan bl.a. panelerne kan brandsikres. Det bemærkes dog, at beløbet ikke rækker til realisering af selve den brandsikring af panelerne, undersøgelsen måtte anbefale. Peter Thyssen / Poul Spliid Pedersen Bilag Der er ingen bilag til denne indstilling. Tidligere beslutninger Der er ingen tidligere beslutninger vedrørende denne sag. Side 6 af 66